Til beslutningsforslag nr.
B 298
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. juni 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om stop for Udrejsecenter Holmegaard på
Langeland
[af Morten Dahlin (V), Pia Kjærsgaard (DF), Marcus Knuth (KF), Pernille Vermund (NB),
Henrik Dahl (LA) og Inger Støjberg (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (V, DF, SF, KF, NB og Inger Støjberg
(UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uænd‐
ret.
Et
mindretal
i udvalget (S og EL) indstiller beslutnings‐
forslaget til
forkastelse
ved 1. (sidste) behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget ved 1. (sidste) behand‐
ling.
Et
tredje mindretal
i udvalget (Sikandar Siddique (UFG))
vil ved 1. (sidste) behandling af beslutningsforslaget redegø‐
re for sin stilling til beslutningsforslaget.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre og Nye Borgerlige
Venstres og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget
finder det dybt kritisabelt, at regeringen – helt uden at
konsultere Folketingets partier – erhvervede Holmegaard på
Langeland med henblik på at etablere et udrejsecenter. For‐
slagsstillerne mener, at det er afgørende, at centrale beslut‐
ninger på det udlændingepolitiske område har opbakning fra
et flertal i Folketinget, så der kan sikres langtidsholdbare
løsninger.
Venstre og Nye Borgerlige noterer sig, at regeringen ikke
har tænkt sig at leve op til løfterne til beboerne i Midtjylland
om at etablere et nyt udrejsecenter. Det finder Venstre og
Nye Borgerlige dybt kritisabelt og opfordrer derfor regerin‐
gen til hurtigst muligt at indkalde Folketingets partier til
drøftelser om etablering af et nyt udrejsecenter.
Dansk Folkeparti og Inger Støjberg (UFG)
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget og Inger Støj‐
berg (UFG) forstår, at beslutningsforslaget har til formål
at stoppe et udrejsecenter på Langeland. Regeringen har
imidlertid på baggrund af stor modstand – ikke mindst fra
lokale langelændere – selv valgt at stoppe udrejsecenter
Holmegaard på Langeland. Dermed er den ene del af beslut‐
ningsforslaget allerede opfyldt.
Beslutningsforslaget opfordrer desuden regeringen til at
indkalde Folketingets partier til drøftelser af de mulige pla‐
ceringer af et nyt udrejsecenter. Den del af beslutningsfor‐
slaget er særdeles vigtig, så der kan findes en langtidshold‐
bar løsning, hvorfor vi appellerer til, at et flertal bakker op
om denne del af forslaget.
Sagen er nemlig, at der er hårdt brug for et nyt udrejse‐
center til afløsning for Kærshovedgård i Midtjylland, hvor
naboer i årevis har været plaget af beboerne, der omfatter
både afviste asylansøgere, personer på tålt ophold og ikke
mindst udviste kriminelle udlændinge, herunder terrordøm‐
te.
Derfor er det også ubegribeligt, at den socialdemokrati‐
ske regering ved sin tiltrædelse i sommeren 2019 valgte at
skrotte VLAK-regeringens og Dansk Folkepartis gennemar‐
bejdede og allerede vedtagne plan om et udrejsecenter på
øen Lindholm i Stege Bugt.
Lindholm var – og er stadig – en god og optimal løsning
på et problem med uønskede udlændinge, der skal forlade
Danmark, men som nægter at rejse og nægter at medvirke
hertil.
Fordelen ved Lindholm er, at øen ligger isoleret og ikke
umiddelbart støder op til naboer. Her er der ikke noget hegn
at klippe hul i.
AX026682