Til beslutningsforslag nr.
B 31
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 17. december 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab ved
bandekriminalitet
[af Morten Dahlin (V) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Nye Borgerlige har stillet 1 ændringsforslag til beslut‐
ningsforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behand‐
ling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V og KF) indstiller beslutnings‐
forslaget til
vedtagelse uændret.
Mindretallet vil stemme
imod det stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(DF og NB) indstiller beslutningsfor‐
slaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at beslut‐
ningsforslaget om fratagelse af statsborgerskab ved bande‐
kriminalitet, medmindre de bliver statsløse, er konventions‐
stridigt og eventuelt erstatningspådragende.
Der er to betragtninger, som gør sig gældende. For det
første er der nogle konventionsmæssige betragtninger, og
dernæst er der nogle betragtninger om risiko for idømmelse
af erstatning ved Menneskerettighedsdomstolen.
RV er noget uforstående over for beslutningsforslaget, for
så vidt som tidligere regeringer har sagt, at vi er bundet
af konventionerne og kun kan fratage statsborgerskab i det
omfang, handlinger kan være til alvorlig skade for statens
interesser, jf. straffelovens kap. 12 og 13, og at tidligere
regeringer har ment, at bandekriminalitet ikke er at betragte
som forbrydelser mod staten. Almindelig kriminalitet rokker
jo ikke ved statens sikkerhed.
Med hensyn til betragtningen om Menneskerettigheds‐
domstolen ligger der heri, at det giver rigtig dårlig mening
for RV at gennemføre en lovgivning, som medfører, at
vi efterfølgende taber sager ved Menneskerettighedsdomsto‐
len. Beslutningsforslaget kan altså betyde, at staten ender
med at skulle betale erstatning til bandemedlemmer, dvs.
dømte efter bandeparagraffen.
RV støtter således ikke beslutningsforslaget allerede af
den grund, at man hidtil politisk og konventionsmæssigt har
ment, at bandekriminalitet ikke er en trussel mod statens
sikkerhed.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at beslutnings‐
forslaget er overflødigt og imod de retsstatsprincipper, som
vores samfund bygger på. Opnåelse af statsborgerskab er
en meget lang og kompliceret proces, der stiller rigtig man‐
ge krav til ansøgeren. Når en person endelig kan modtage
dansk statsborgerskab, er der således opnået en utrolig stærk
tilknytning til Danmark, hvorfor det i praksis i næsten alle
tilfælde ikke vil kunne lade sig gøre at fratage statsborger‐
skabet og udvise vedkommende uden at handle i strid med
menneskerettighederne. I EL betragter vi menneskerettighe‐
derne som en vigtig del af borgernes værn mod skiftende
folketingsflertal og som et element, der altid er med til
at sikre en minimumsstandard for, hvordan Danmark kan
behandle sine borgere. At fratage nogen statsborgerskab er
meget indgribende, og det vil have karakter af dobbeltstraf,
hvis man ud over en frihedsstraf også får frataget sit stats‐
borgerskab. Det vil stride mod det grundlovsfæstede princip
om, at alle er lige for loven. EL kan således ikke støtte
forslaget.
AX025530