Til beslutningsforslag nr.
B 35
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. marts 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en ældrelov, der skal sikre
ældre medborgere en række lovfæstede og uomtvistelige rettigheder,
indføre minimumsnormeringer på ældreområdet og styrke Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsyn med landets plejehjem m.v.
[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, NB, LA og
Susanne Zimmer (UFG)) indstiller forslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla‐
get til
vedtagelse uændret.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget finder, at de forhold, som
bl.a. blev afdækket med de skjulte tv-optagelser på pleje‐
hjem i Aarhus Kommune og Randers Kommune, vidner om
nogle grundlæggende problemer i ældreplejen, som der er
behov for at tage fat på.
S, SF og RV finder, at problemerne i ældreplejen er kom‐
plekse og opbygget igennem en længere årrække. S, SF og
RV er enige om, at problemerne ikke kun skyldes én ting,
og at ansvaret for løsningerne ligger forskellige steder. Der‐
for er lovgivning på området heller ikke løsningen på alle
problemerne.
S, SF og RV bemærker, at regeringen sammen med Radi‐
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alter‐
nativet med finanslovsaftalen for 2021 har prioriteret 425
mio. kr. i 2021, 450 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 og 500
mio. kr. årligt fra 2024 og frem til højere faglighed og flere
ansatte i ældreplejen. Midlerne skal give mulighed for at
sikre mere tid til pleje, omsorg og nærvær i mødet med
den enkelte borger. Målsætningen er bl.a., at kommunerne
ansætter flere personer i ældreplejen og samtidig arbejder
for, at flere ufaglærte får mulighed for at tage en social- og
sundhedsfaglig uddannelse.
S, SF og RV bemærker endvidere, at aftalepartierne bag
finanslovsaftalen for 2021 også har prioriteret 22 mio. kr.
i 2022 og 2023 til videreførelse af videnscenter for værdig
ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.
S, SF og RV bemærker samtidig, at aftalepartierne bag
den politiske aftale om udmøntning af reserven til foran‐
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2021-2024 har prioriteret at styrke tilsynet med ældreplejen,
dels ved at videreføre og styrke ældretilsynet under Styrel‐
sen for Patientsikkerhed, dels ved at indføre obligatoriske
opfølgnings- og læringsforløb for plejeenheder, som har fået
påbud af ældretilsynet. Derudover har sundhedsministeren
inviteret til en bredere drøftelse af det samlede tilsyn med
ældreplejen.
S, SF og RV er opmærksom på det arbejde med at sætte
en ny retning for ældreplejen, som sundhedsministeren i
samarbejde med FOA, Ældre Sagen og KL har igangsat.
S, SF og RV bemærker endvidere, at de økonomiske ud‐
gifter, som må formodes at være forbundet med beslutnings‐
forslaget, ikke vurderes at stå på mål med de forventede
effekter, som indførelse af en egentlig ældrelov vil kunne
give, da mange af ældreplejens udfordringer ikke vurderes at
kunne løses via lovgivning.
S, SF og RV kan på baggrund af ovenstående ikke støtte
forslaget.
AX026074