Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af kød efter slagtemetode.

Af Marie Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 22.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Først og fremmest tak til forslagsstillerne for forslaget. Der er fremsat et beslutningsforslag om at udforme en generelt gældende regel om oplysninger og mærkning af kød med slagtemetode. Forslagsstillerne begrunder det med, at forbrugerne skal sikres et frit valg, med hensyn til om de ønsker at købe kød af halaslagtede dyr eller ej.

Først og fremmest er det væsentligt at understrege, at der dyrevelfærdsmæssigt ikke er nogen forskel på, om der slagtes konventionelt eller efter religiøse rituelle slagtemetoder. Det skyldes, at de danske regler, indført i 2014 under en socialdemokratisk ledet regering, stiller krav om forudgående bedøvelse af dyrene uanset slagtemetode. Så siden 2014 har det altså været sådan: Man skal bedøve dyrene, inden de bliver slagtet. Så der er styr på det med dyrevelfærd.

Mærkningsreglerne for fødevarer er totalharmoniseret i EU, og det følger af EU-reglerne, hvilke oplysninger det er obligatorisk at mærke fødevarer med. Medlemslande er dermed i fællesskab blevet enige om, hvilke oplysninger der skal stå på fødevarerne. Slagtemetode er ikke en af de oplysninger, som er obligatorisk at mærke med. At indføre sådan et krav vil kræve en fælles politisk beslutning i EU, da mærkningsreglerne som sagt er totalharmoniserede. I henhold til fødevareinformationsforordningen kan der kun indføres nationale krav til mærkning af fødevarer, hvis kravene er begrundet i mindst et af følgende hensyn: beskyttelse af folkesundheden, beskyttelse af forbrugerne, bekæmpelse af svig. Mærkning med slagtemetode vurderes ikke at kunne begrundes med nogen af disse hensyn.

Når reguleringen af slagtemetoder i Danmark betyder, at lovlige slagtemetoder sikrer et acceptabelt niveau af dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, næringsindhold samt kvaliteten og smagsoplevelsen af kødet, hvilket er de forhold, jeg er ansvarlig for at regulere som fødevareminister, så er mærkning af kød med slagtemetode efter min opfattelse overflødig. Producenter kan til enhver tid frivilligt indføre ordninger, der giver forbrugeren mulighed for at vælge ikkerituelt slagtede produkter. Naturligvis under forudsætning af, at forbrugeren ikke bliver vildledt. Man kan altså som virksomhed, det vil sige såvel producenter som sygehuse, plejehjem m.v., vælge frivilligt at oplyse om eller mærke med eksempelvis halal eller ikkehalal eller lignende, så længe oplysningen ikke vildleder forbrugeren.

På baggrund af de samlede argumenter, jeg har gennemgået her, mener jeg ikke, at der er grundlag for at imødekomme ønsket om at indføre regler som foreslået i det her beslutningsforslag, B 46, og vi lægger an til at afvise forslaget.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fra fru Marie Krarup. Værsgo.

Mener ministeren ikke, at det er mærkeligt, at forbrugere, som ikke er muslimer, og som ikke er interesseret i, at Danmark bliver mere islamisk, eller at verden bliver mere islamisk, gennem deres forbrug af kød kommer til at støtte islamisk mission økonomisk? For det er jo det, der er tilfældet. Når der bliver slagtet halal i Danmark eller andre steder, betaler man nogen for at give en halalvelsignelse og et halalcertifikat, og de penge bliver kanaliseret videre i islamisk mission eller brugt til støtte af moskéer. Er det ikke mærkeligt, at vi alle sammen skal støtte det, uvidende om at vi gør det? Jeg fatter ikke, at man ikke kan se, at der er nogen, der har behov for i hvert fald personligt at få lov til at undgå at støtte islamisk mission i Danmark.

Ministeren.

Som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri er mit fokus på fødevarerne og på sikkerheden: at vi kan regne med, at det, vi spiser, ikke er noget, vi bliver syge af; at vi kan regne med, at kvaliteten er i orden; og at vi kan regne med, at der er styr på dyrevelfærden. Det er det område, jeg er sat til at administrere. Religiøse forhold er noget andet, og jeg synes, man skal holde igen med at begynde at regulere på det her område, ligesom man jo heller ikke tager stilling til andre holdningsmæssige forhold hos forskellige slagterier. Det er et privat anliggende, og som forbruger tror jeg man er optaget af, om kvaliteten er i orden, om dyrevelfærden er i orden, om produktet er i orden, og om man kan være sikker på, at man ikke bliver syg af det.

Fru Marie Krarup.

Men som forbruger bliver jeg tvunget til give penge til islamisk mission via mit forbrug, fordi jeg ikke kan få at vide, om det er halal eller ikke er halal. Nogle gange kan man få det at vide, og så kan jeg undgå det; andre gange kan jeg ikke få det oplyst, og så er der en risiko for, at jeg personligt kommer til at støtte islamisk mission i Danmark og dermed støtte, at Danmark bliver mindre dansk og mere islamisk. Det synes jeg er dybt, dybt umoralsk. Jeg synes virkelig, det er forkert, og argumentet med, at alt skal være ensrettet i EU, mener jeg heller ikke holder. Danmark kunne sagtens være foregangsland på det her område.

Ministeren.

Hvis jeg går ned til den lokale bager og køber rundstykker til familien, kan jeg jo heller ikke vide, om den lokale bager giver et bidrag til en anden religiøs gruppe. Det er jo ikke til at vide, hvad man vælger at støtte privat, og derfor tror jeg, man skal passe meget på med, at man skal have en mærkningsordning, hvor man tilkendegiver, hvad for en trosretning man støtter privat. Jeg har svært ved at se, at et sådant mærke har noget med fødevaresikkerhed at gøre.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Ministeren siger, at der er styr på det med slagtningen, for i Danmark må man ikke slagte efter de metoder, som man måtte før, uden bedøvelse. Men på Fødevarestyrelsens hjemmeside er der en oversigt over, hvilke EU-lande der slagter efter de her metoder. Der står også på Fødevarestyrelsens hjemmeside, at de varer bliver importeret til Danmark og kan importeres til Danmark, uden at vi har et eller andet krav om, at de så bliver mærket. Kan fødevareministeren ikke se, at når vi har lavet regler om slagtning og dyrevelfærd i Danmark, handler det jo om, at vi som forbrugere gerne vil sikre os, at der, når vi køber fødevarer, er en dyreetik bag ved, som vi kan stå inde for? Derfor er det vel også rimeligt, at danske forbrugere tilsvarende, når vi importerer kød eller andre fødevarer, kan være sikre på, at man ikke importerer kød, som er slagtet efter metoder, som vi har forbudt i Danmark – og på den baggrund måske genoverveje, om mærkning af halalslagtede fødevarer ikke var en god idé.

Ministeren.

Jamen som ny fødevareminister er jeg kisteglad over, at fru Pernille Vermund og Nye Borgerlige er optaget af dyrevelfærd. Det gør mig rigtig glad. Vi har lige haft to andre beslutningsforslag med dyrevelfærden i fokus, og der var det oppe flere gange, at vi jo internt i EU arbejder på at få bedre mærkningsordninger, så man kan se, om der er styr på dyrevelfærden eller ej. Er det sådan, at der findes f.eks. halalslagtet kød i andre lande, hvor dyrevelfærden ikke er i orden, jamen så vil det da være en utrolig god idé, at man som forbruger kan se det og sige, at den er jeg ikke med på; jeg vil ikke være med til at mishandle dyr, så det vælger jeg fra.

Fru Pernille Vermund.

Jeg formoder, at fødevareministeren – denne fødevareminister – står på mål for, hvad der står på Fødevarestyrelsens hjemmeside, så vi ikke igen har en styrelse, der gør ét, og en minister, der mener noget andet. Derfor må jeg tage det for gode varer, når Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at vi rent faktisk i dag importerer kød fra lande, som slagter efter metoder, som i dag er forbudt i Danmark, uden at vi som forbrugere i Danmark kan se, at de er slagtet efter de her metoder, og dermed fravælge dem. Så det her er bare en appel: Kunne fødevareministeren ikke overveje, om vi også i Danmark måske kunne tage skridtet videre og sikre, at vi som forbrugere ikke støtter det her?

Ministeren.

Det, jeg prøvede at referere til i mit svar før, var, at vi arbejder på at få lavet en EU-mærkningsordning, så der gælder den samme mærkningsordning i hele EU, så man er sikker på, at der er styr på dyrevelfærden. Det er jo sådan, at der inden for EU er varernes fri bevægelighed, og derfor kan vi ikke bare lave vores eget mærke i Danmark og sige, at nu udelukker vi nogle varer fra at komme ind. Det er noget, vi skal lave fælles i EU. Men jeg er optaget af dyrevelfærd, og jeg er rigtig glad for at høre, at fru Pernille Vermund også er optaget af det med dyrevelfærd. Så lad os da sammen løfte det her, så vi får et endnu bedre dyrevelfærdsmærke internt i EU.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg tror, der er rigtig mange danskere, som godt kunne tænke sig at kunne fravælge halalprodukter – nogle af hensyn til dyrevelfærden. Jeg har selv set dyr blive halalslagtet i Afghanistan og Mellemøsten, og de bløder langsomt ihjel ved at få skåret halsen over, og det er bare ikke det samme som mere humane slagtemetoder. Andre synes, at det, at et dyr i et kristent land som Danmark skal slagtes efter islamiske ritualer, ikke er nødvendigt. Men jeg er jo enig med ministeren. Vi er jo en del af fælles europæiske aftaler, der siger, at en sådan mærkning – i hvert fald som jeg forstår det – skal aftales med andre EU-lande. Så vil ministeren tage til Bruxelles og prøve at få indført en decideret mærkning af halalkød i hele EU?

Ministeren.

Tak til hr. Marcus Knuth og Det Konservative Folkeparti. Det er rigtigt, at man ser nogle kradsbørstige billeder i forbindelse med slagtning, og der er jeg bare så kolossalt glad for, at vi for år tilbage i Danmark indførte det krav, at uanset hvad, skal dyrene bedøves først. Det var en socialdemokratisk regering, der indførte det her. Vi har haft dyrevelfærd i fokus i mange år. Det er jeg stolt over, det kan Danmark godt ranke ryggen over. Vi har styr på det med dyrevelfærd.

Så er der steder, hvor der ikke er styr på det, og skal vi så tage det op der? Ja, og det har også været en del af temaet hele dagen i dag, at vi gerne sammen med vores europæiske nabolande vil arbejde for et bedre EU-mærke, der har dyrevelfærd mere i fokus. Så det er en rigtig god idé, og der er jeg glad for at høre, at også hr. Marcus Knuth og Det Konservative Folkeparti trækker med i den retning.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg har bare to hurtige spørgsmål. Jeg skal bare være helt klar over, at det også specifikt er en mærkning af halalkød, altså den rituelle slagtning, som ministeren vil arbejde for. Og vil ministeren i mellemtiden – for tingene kan jo godt tage lidt tid i EU, og det er ikke sikkert, at der er opbakning – bakke op om en frivillig ordning, som ministeren selv var inde på, f.eks. med hjælp fra Fødevarestyrelsen, der så hjælper med at udføre kontrollen? Det kunne måske være et første skridt i den rigtige retning her i Danmark.

Ministeren.

Jeg vil sige to forskellige ting. Min opgave som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri er de ting, som jeg var inde på før, med fødevaresikkerhed, med dyrevelfærd og med kvalitet. Der vil jeg gerne arbejde for et fælles europæisk mærke, der kan fremme dyrevelfærd. Jeg tror, at jeg som fødevareminister skal holde mig fra at begynde at forholde mig til religion, men dyrevelfærd vil jeg gerne have fokus på. Med hensyn til den frivillige ordning i Danmark var det også en del af min indledende tale, at man kan mærke det, hvis man ellers kan bevise, at det lever op til de her krav, og det kan være en udmærket idé.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Med beslutningsforslaget lægges der op til, at der skal indføres en generel regel om oplysning og mærkning af kød med anvendt slagtemetode. Hvis mange forbrugere har et ønske om en sådan mærkning, står det allerede i dag fødevarevirksomheder frit for at begynde at mærke deres produkter. I en markedsøkonomi som den danske er den ligevægt, der indfinder sig i mødet mellem forbrugernes efterspørgsel og virksomhedernes udbud, som bekendt en god og effektiv mekanisme, men forslaget lægger op til at sætte markedet på standby og indføre lovgivning i stedet.

I Danmark har vi ikke mulighed for at indføre et nationalt krav om mærkning af anvendt slagtemetode for kød, hvis vi vil være en del af det indre marked og have adgang til at eksportere smør og kød til resten af Europa. Og det europæiske marked er naturligvis vigtigt for både eksport og arbejdspladser for dansk økonomi. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Marie Krarup.

Jeg synes bare, at det er nogle virkelig underlige forklaringer, vi får, og at det skulle være helt umuligt at indføre det her, tror jeg simpelt hen ikke på. Altså, selvfølgelig vil man da kunne indføre det over for danske producenter og sige: Søde venner, fra nu af skriver I, på hvilken måde I gør det her – ligesom der er en lang række andre regler. Man kan jo i første omgang sige, at kød fra udlandet måske ikke umiddelbart behøver at blive mærket, men i forhold til danske producenter, som er under dansk lovgivning, må man da sagtens kunne gøre det. Og det er jo ikke et spørgsmål om at blande religion sammen med slagtemetoder. Det er jo netop en mulighed til forbrugeren om at kunne vælge det religiøse fra – det islamiske fra. For vi ved nu, at de penge, der går til halalcertificering, bliver brugt til islamisk mission i vores eget land. Altså, at give penge til det her er jo at stå omhyggeligt og grave sin egen grav. Og det kan man da godt forstå at danske forbrugere ikke nødvendigvis har lyst til. Så kan ordføreren ikke godt se, at det må kunne lade sig gøre, og at det er moralsk rigtigt at gøre det?

Hr. Rasmus Stoklund.

Nej, jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan se det, for der er intet, der står i vejen for, at en dansk fødevarevirksomhed kunne gå i gang med at bruge den her mærkning, hvis den ville, fra i morgen. Det tror jeg virksomhederne ville gøre, hvis de kunne fornemme, at der var en efterspørgsel efter det blandt forbrugerne. Men vi diskuterede et nogenlunde tilsvarende beslutningsforslag for et år siden. Jeg holdt nogenlunde den samme tale – det gjorde vi nok alle sammen herinde – og hverken før eller siden er jeg stødt på noget folkeligt krav om den her form for mærkning. Derfor synes jeg, at det virker sådan lidt unaturligt at skulle forcere det behov frem, når nu det åbenbart ikke er noget, der er i befolkningen, og hvis det var i befolkningen, kunne virksomhederne uden videre bare lave et mærke og begynde at bruge det.

Fru Marie Krarup.

Nu ved jeg ikke, hvor ordføreren færdes, men der, hvor jeg færdes, møder jeg virkelig folk, der gerne vil have de her mærker. Der er jo nogen, der frivilligt gør det allerede, og det har jo også forøget deres omsætning i hvert fald i nogle tilfælde, hvad jeg er bekendt med, f.eks. hvor juleænder slagtet efter ikkehalalmetoder blev stærkt efterlyst af forbrugerne. Og det synes jeg er fint nok, men det er da også klart, at der er nogen, der vil være bange for, at de får mindsket efterspørgsel, netop fordi der er danskere, som får proppet kød i munden, og som ikke ønsker at støtte islam; kød, som alligevel er halalslagtet. Derfor bør man jo lave regler om det.

Så er det ordføreren.

Jamen det er jo rigtigt, vi kommer nok også forskellige steder, og det er muligt, at hvis jeg kom lidt mere i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, hvilket i øvrigt kunne være hyggeligt, så ville jeg måske have et andet indtryk. Men det ændrer jo ikke ved, at jeg ikke fornemmer noget folkeligt krav om den her form for mærkning. Jeg har ikke fået en eneste henvendelse om det. Da vi diskuterede det sidst, var det på samme måde. Og hvis det er rigtigt, hvad fru Marie Krarup siger, altså at de virksomheder, der har benyttet sig af en sådan mærkning, har set en stigning i efterspørgslen, så er det da helt oplagt, at flere virksomheder skal begynde at benytte sig af det. Altså, der har vi jo heldigvis markedsmekanismen til at regulere det.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er jo den saudisk finansierede Muslim World League, som er den eneste organisation, der halalcertificerer dansk kyllingekød, og det er en organisation, som både er forbundet med kvindeundertrykkelse, med dødsstraf og med knægtelse af religionsfriheden med ret bestialske metoder. Så hver gang man køber halalcertificeret fjerkræ i Danmark, bidrager man økonomisk til Muslim World League. Det synes jeg er ret relevant for en dansk forbruger at vide. Når ordføreren nu siger, at det ikke kan lade sig gøre – og det kan man også forstå på ministeren – at indføre en mærkning, fordi det kræver, at hele EU er enige i det her, bliver jeg nødt til at spørge: Hvad var det så, der gjorde, at Fiskeristyrelsen kunne lave en mærkning for naturskånsomt fiskeri, som netop er kommet, efter at vi har kæmpet for det her i mange år? Altså, hvad er forskellen?

Ordføreren.

Det må jeg indrømme jeg ikke har særlig gode forudsætninger for at svare på. Der tror jeg, at fru Pernille Vermund er nødt til at stille et udvalgsspørgsmål til rette ministerium for at få en afklaring på, hvorfor man kunne gøre det på fiskeriområdet, hvilket jeg intet ved om.

Bortset fra det er fru Pernille Vermund jo ligesom jeg bekendt med, hvordan det indre marked fungerer. Det er nok lidt forskelligt, hvordan vi ser på EU. Jeg mener, at EU-samarbejdet og det indre marked er en kæmpe gevinst for os, både økonomisk i forhold til eksport og i forhold til arbejdspladser herhjemme, og der er vi nødt til at acceptere en vis form for standard inden for de regelsæt, der nu engang gælder. Hvis der så er en folkelig efterspørgsel efter at indføre nye mærkningsordninger, er der intet i vejen for, at enhver virksomhed fra i morgen kan begynde at mærke deres kød på den måde. Da vi diskuterede det her sidst, var der mig bekendt ikke rigtig nogen efterspørgsel efter det, og der har heller ikke været det i mellemtiden, og jeg har ikke fået en eneste henvendelse om det. Så det må jo være et spørgsmål om, at markedet har fundet en ligevægt uden det her mærke, fordi forbrugerne ikke efterspørger det.

Fru Pernille Vermund.

Der er altså noget bizart i, at jeg som repræsentant for et af de mindste partier i Folketinget diskuterer med en ordfører fra et af de største partier i Folketinget, og at man i dag har valgt at stille med en ordfører, som, med al respekt, ikke forstår og ved, hvad halalcertificering betyder i forhold til udbredelsen af islam – som jo plejer at være ordførerens område – men som heller ikke ved, at der findes mærkning, som er opfundet i Danmark, og som er på fiskeriområdet, som jo er det, der ellers er ministerens område. Så, med al respekt, kunne det ikke være en idé næste gang at stille med en ordfører, som kan svare inden for bare ét af de to områder, som er helt essentielle for det, vi diskuterer i dag?

Ordføreren.

Jo, men altså, nu er det jo heller ikke hver dag, at en simpel ordfører som jeg skal debattere med en partiformand her i Folketingssalen. Jeg siger blot, at hvis der var en folkelig efterspørgsel efter det, som fru Pernille Vermund ønsker, så havde det nok manifesteret sig i, at der havde været henvendelser til os, og at der havde været nogen, der havde skrevet om det i medierne eller gjort opmærksom på det i medierne. Og det havde nok også manifesteret sig i en efterspørgsel i forhold til virksomhederne, og virksomhederne kunne så være begyndt at mærke deres produkter på den her måde. Men den efterspørgsel har ikke rigtig været der, og derfor har vi ikke set den udvikling.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg har mange gange tidligere fremsat en række beslutningsforslag som det, vi også behandler i dag, og det handler om at få slagtemetoden for køer oplyst på emballagen. Intentionerne bag dette forslag er gode, og i Venstre er vi tilhængere af forbrugeroplysning. Men en mærkningsordning som denne vil give virksomhederne flere administrative byrder og øgede udgifter til virksomhederne, og det er vi ikke tilhængere af i Venstre. Og hertil kommer også, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at indføre i den danske lovgivning, i hvert fald ikke for nærværende, for det vil kræve en ændring af EU-lovgivning, som det også allerede er fremgået af debatten.

Så er spørgsmålet, hvilken vej man så skal gå, og det kan vi debattere. I Venstre vil vi opfordre fødevarevirksomhederne til at indføre frivillige mærkningsordninger, der giver forbrugerne et reelt frit valg, så dem, der ønsker at fravælge halalkød, kan gøre det. Og når det så er sagt, er det vigtigste for Venstre, at dyrevelfærden er i orden. Alle dyr, der slagtes i Danmark, bliver, som vi også ved, bedøvet som det første, så rent dyrevelfærdsmæssigt er der ikke forskel på, om man slagter på den ene eller den anden måde. Dyrevelfærd må alt andet lige være det vigtigste, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Tak for det. Så er der en kommentar fra hr. Marcus Knuth til hr. Erling Bonnesen.

Jeg vil egentlig bare takke Venstre for også at støtte det forslag, som ministeren er kommet med, om at arbejde hen imod en frivillig mærkningsordning. Det kunne være noget, man kunne få Fødevarestyrelsen til at hjælpe med, jeg tror endda, at der i forvejen eksisterer en mærkning for dyrevelfærd, og på den måde kunne man jo så tage et første skridt hen imod noget, der rent faktisk er etableret, og noget, som ministeren så kunne fremme i EU og få flere EU-lande til at bakke op om. Og det håber jeg vi er mange partier her i salen der vil bakke op om: at tage det som et naturlig skridt, for ligesom at have et grundlag for, hvad vi i hvert fald gerne så som værende det næste skridt, netop en egentlig mærkningsordning.

Ordføreren.

Tak for det. Jamen frivillighed er en god ting, det kan vi godt lide i Venstre, så tak for det.

Så er det fru Marie Krarup.

Tak, fordi ordføreren vil arbejde frem mod en frivillig ordning. Det er jo selvfølgelig bedre end ingenting. Men jeg studser bare over, at ordføreren udelukkende er så optaget af dyrevelfærd, når man har det her beslutningsforslag i salen. Der var engang, hvor Venstre var et parti, der gik op i højskole, der gik op i, at ånd og dannelse skulle udbredes blandt alle. Går Venstre i dag ind for islamisk mission? Går Venstre ind for, at Danmark bliver mere og mere muslimsk? Og gider man ikke engang debattere det her i salen, når det, der bliver problematiseret, er, at helt almindelige forbrugere kommer til at støtte islamisk mission via deres kødforbrug? Er Venstre ligeglad med det? Er Venstre er ligeglad med, om Danmark er kristent eller muslimsk?

Ordføreren.

Nej, det er vi ikke. Danmark er et kristent land, og man kunne sige alt muligt i forhold til grundloven, og det ved spørgeren selv alt om. Nej, det er vi ikke ligeglade med. Men jeg markerer jo også, at så må man debattere, hvordan man kommer videre herfra.

Fru Marie Krarup.

Men jeg synes bare, at Venstre så skulle få hænderne op af lommen og arbejde på, at der kommer sådan en mærkningsordning, eventuelt i første omgang frivilligt. Jeg så absolut helst, at den bare blev obligatorisk for alle, for det giver ingen mening, at man beder danske kristne eller kulturkristne forbrugere om at støtte islamisk mission og så lade det foregå under dække af markedskræfterne. Det er simpelt hen umoralsk, og man burde, hvis man var interesseret i at fastholde Danmark som et dansk land, selvfølgelig arbejde på at undgå den situation.

Hr. Erling Bonnesen.

Danmark er et kristent land, det skal det fortsat være, og det skal vi fastholde, underbygge og forstærke, og hvad man ellers kan sige af gode ting i den retning. Så er det jo også markeret tidligere i debatten af andre ordførere og også i tidligere debatter, at man ikke for nærværende, om jeg så må sige, kan gennemføre det, der foreligger. Så er spørgerens parti også repræsenteret i EU, og der kunne man jo så også prøve at tage debatten.

Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Mener Venstre, at det er vigtigt, at forbrugerne har mulighed for at træffe frie valg på et oplyst grundlag?

Ja.

Fru Pernille Vermund.

Hvis Venstre mener, at det er vigtigt for forbrugerne at træffe frie valg på et oplyst grundlag, så er det da bemærkelsesværdigt, at man ikke vil støtte en mærkning af fødevarer, som dels kan være importerede fødevarer, der er slagtet med metoder, som ikke engang er lovlige i Danmark, dels kan være fødevarer, som er halalcertificerede og dermed bidrager til udbredelsen af islam og islamiske værdier, når man køber dem? Kan ordføreren ikke se, at der er en manglende stringens i ønsket om at give forbrugerne valgfrihed og oplysning og så afvisningen af en mærkning af de her fødevarer?

Hr. Erling Bonnesen.

Vi kan få øje på mange dilemmaer og skæve vinkler, og hvad vi ellers kan kalde det, i hele det her. Vi har klart markeret – og det tror jeg vi er meget enige med også Nye Borgerlige i – at Danmark er et kristent land, og at det skal vi fastholde og gøre alt for at bevare. Så er der også nogle nuværende regler, herunder EU-regler osv., som det allerede er fremgået af debatten, og dem kan man jo så også prøve at få taget op de forskellige steder og så få skubbet til tingene.

Så er der ikke flere korte bemærkninger indtegnet til hr. Erling Bonnesen. Vi siger tak til Venstres ordfører. Og så er det hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Da jeg forberedte mig til den her debat, kiggede jeg nærmere på Landbrug & Fødevarers viden på området, og de har på deres hjemmeside et ret klart svar på de sådan almindelige misforståede spørgsmål i den her debat, eksempelvis spørgsmålet: Lider dyret ved halalslagtning? Og der står det meget klart: Nej, det gør dyret ikke, for dyret er fuldstændig bedøvet forud for aflivningen. Bedøvelsens effektivitet kontrolleres ligesom ved en traditionel slagtning. Dyret aflives først, når det er fuldt bedøvet.

Et andet spørgsmål, man kunne rejse, er: Har halalslagtning så betydning for kødets kvalitet? Også her anfører Landbrug & Fødevarer klart: Nej, der er ingen kvalitetsmæssig forskel på traditionelt slagtet oksekød og oksekød, der er slagtet efter religiøse ritualer, eksempelvis halalslagtning eller kosherslagtning. Så kan man så rejse spørgsmålet: Har halalslagtning betydning for fødevaresikkerheden? Nej, det har det heller ikke, for hygiejnereglerne gælder for alle slagterier, uanset hvilken slagtemetode der anvendes.

Lad mig bare konstatere, at hvis der var så stor efterspørgsel på den foreslåede mærkningsordning, som forslagsstillerne foreslår her, så tænker jeg og Radikale Venstre, at de frie markedskræfter ville lave en sådan mærkning af sig selv. For det står dem i dag frit for at gøre; det kan de frivilligt gøre.

På den baggrund ser Radikale Venstre altså ikke et behov for kravet om mærkning af kød efter slagtemetode og ser det som unødvendigt bureaukrati for erhvervslivet.

Tak for det. Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Mener ordføreren, og mener Radikale Venstre, at det er rimeligt, at vi som forbrugere i Danmark skal risikere at købe fødevarer, der er slagtet efter slagtemetoder, som er så dyreetisk forkerte, at vi i Danmark har besluttet at lovgive imod det? Det er metoder, som vi siger vi simpelt hen ikke kan acceptere i Danmark. Det er ikke dyreetisk forsvarligt. Vi vil som forbrugere ikke være med til at skulle finansiere den slags, og vi vil som land ikke stå på mål for den slags. Mener ordføreren, at det er rigtigt, at vi så kan importere den type fødevarer, uden at forbrugerne bliver gjort opmærksom på, at her er faktisk noget, som ikke ville være lovligt i Danmark?

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg har fuld tillid til, at når Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at dyret ikke lider ved halalslagtning, er det det, der gælder. Så det har jeg fuld tillid til sker på en ordentlig måde.

Fru Pernille Vermund.

Det er meget fint, og jeg har også fuld tillid til Landbrug & Fødevarer. Jeg burde også have fuld tillid til Fødevarestyrelsen, og det har jeg vel egentlig normalt også, og på den baggrund bliver jeg nødt til at sige, at Fødevarestyrelsen selv oplyser, at vi importerer fødevarer, vi importerer kød fra lande i EU, som slagter efter de her halalmetoder og uden bedøvelse forud for slagtningen. Så det er ikke, hvad der foregår i Danmark; det er, hvad der foregår i de EU-lande, vi importerer kød fra, og det kød ligger i køledisken i Danmark, og vi har som forbrugere ikke en ærlig chance for at vælge det fra. Mener ordføreren ikke, at der er noget skævt i det?

Ordføreren.

Hvis det havde været et meget udbredt problem, er jeg sikker på, at Landbrug & Fødevarer og andre havde gjort opmærksom på det, men eftersom det ikke er tilfældet, har jeg fuld tillid til både Fødevarestyrelsen og andre organisationer, der påpeger, at det ikke er en væsentlig udfordring.

Fru Marie Krarup.

Til forskel fra Socialdemokratiets ordfører og formentlig også Radikale Venstres ordfører færdes jeg i kredse, hvor folk er virkelig, virkelig vrede over, at de ikke kan få at vide, hvad det er for noget kød, de køber. Det kan man nemlig kun med dem, der frivilligt mærker. Synes ordføreren ikke, at det er mærkeligt, at man ikke må være fuldt oplyst om de varer, som man køber? Er der noget i Radikale Venstres dna, der går imod, at folk får viden og bliver mere uddannet, og at der er større gennemsigtighed? Jeg synes, det er et mærkeligt argument at komme med fra Radikale Venstres side. Så vidt jeg forstår, ønsker man lige præcis, at folk skal være mere oplyste og mere uddannede og træffe mere bevidste valg.

Så hvad er det lige præcis, der gør, at vi ikke må få at vide, at noget kød er slagtet efter nogle metoder, hvor man altså gennem denne slagtemetode støtter islamiske menigheder i Danmark?

Ordføreren.

Spørgerens præmis er sådan set grundlæggende forkert. For Radikale Venstre går jo selvfølgelig ind for, at man kan træffe frie og oplyste valg, og derfor er det sådan, at hvis det er meget vigtigt for en, hvilken slagtemetode der bliver anvendt, så kan man spørge sin lokale slagter, eller hvor man nu køber ind: Hvad har slagtemetoden været? Og så kan man træffe sit valg efter det.

Fru Marie Krarup.

Jamen det er jo et grotesk argument, ikke? For man kunne jo også ringe til producenten og spørge, hvad fedtindholdet er, hvilke ingredienser der er, og om der er noget, der er farligt for ens helbred og sådan noget. Det er jo ikke sådan, vi gør det i Danmark. Altså, der stiller man den oplysning til rådighed på produktet. Det skal ikke være så bøvlet at blive oplyst, så jeg må indrømme, at det argument ikke hænger sammen. Så det lyder, som om man simpelt hen ikke ønsker at få oplysningen ud på det her område, altså at man negligerer, at det har betydning for forbrugeren, om man støtter en bestemt ideologi eller ej.

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg synes da, det er ærgerligt, hvis spørgeren ikke tør at spørge sin lokale slagter, om det er slagtet efter en bestemt slagtemetode. Det står en fuldstændig frit for. Jeg spørger da tit min slagter om alt muligt andet, hvad der er godt lige nu, eller hvad man kan anbefale her til jul, eller hvad det kunne være. Så det at have en dialog med sin slagter synes jeg egentlig er grundlæggende dansk og rigtig dejligt, altså at vi i et lokalsamfund taler med dem.

Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg føler jo, at vi ser lidt af et nybrud her i Folketinget, da jeg hører en del partier, der rent faktisk siger, at de kan støtte op om en frivillig ordning, som f.eks. kunne være varetaget af Fødevarestyrelsen, således at det ikke bare er, lad os sige den enkelte slagter, der siger, hvad der er halal, men at man rent faktisk kan læse det på emballagen af produktet. Det ville jo være et godt første skridt i retning af det, som vi Konservative gerne ser, som er, at man i hele EU indfører en mærkningsordning. Er det noget, som Radikale Venstre også ville støtte os i?

Ordføreren.

Jeg havde egentlig håbet og ønsket, at Konservative som et borgerligt-liberalt parti jo ved, at der hersker de frie markedskræfter, og jeg må bare sige, at hvis der var så stor efterspørgsel på sådan en mærkningsordning, som der bliver foreslået her, så står det jo sådan set de frie markedskræfter og producenter frit for at lave en sådan mærkning. Det er der ikke noget til hinder for i dag, og hvis der er et større behov for det, hvad der jo tilsyneladende ikke er, så er man selvfølgelig meget velkommen til at diskutere det i relevante fora.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg vil nu sige, at jeg også oplever mange danskere, der skriver til mig og siger: Hvorfor kan vi ikke få en mærkningsordning med det her? Nogle gør det, fordi de har dyreetiske bekymringer, og andre fordi de har mere religiøse og kulturelle bekymringer, og jeg synes, det ville være fint, hvis Danmark gik forrest og lavede en egentlig frivillig ordning, men som gik ud fra kontrol, f.eks. fra Fødevarestyrelsen, som så kunne danne grundlag for en egentlig mærkning.

Hr. Kristian Hegaard.

Personligt har jeg ikke selv fået en eneste mail om, at det her skulle udgøre en udfordring. Så spørgeren er meget velkommen til at videresende mig nogle af de mails, han får om det. Så skal jeg med glæde gerne kigge nærmere på det. Men det må bare stå klart, at der tilsyneladende ikke er et behov for det. Der er tilsyneladende ikke den store efterspørgsel efter det, for ellers ville virksomhederne jo gøre det i dag. De har fuld mulighed for det, hvis det var noget, der ville gavne deres omsætning.

Tak siger vi til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere, der har indtegnet sig til Radikale Venstres ordfører. Så er det fru Halime Oguz fra SF.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der har til formål, at regeringen udformer en generelt gældende regel om oplysning om mærkning af kød med anvendt slagtemetode, og det skal gælde alt kød, der slagtes i Danmark, som jeg forstår det.

Hos SF har vi principielt ikke noget imod at øge forbrugeroplysningen, således at forbrugerne bliver oplyst om de omstændigheder, som bestemte fødevarer bliver til under. På den måde er det i sidste ende op til forbrugerne selv at vælge den vare, de mener er mest passende. Men der er altså på EU-plan bare nogle regler, der gør, at vi i Danmark ikke har mulighed for at indføre et nationalt krav om mærkning af anvendt slagtemetode for kød, og det gør på forhånd beslutningsforslaget lidt problematisk.

Men i den sammenhæng skal vi heller ikke glemme spørgsmålet om dyrevelfærd, som flere af ordførerne var inde på, og i den forbindelse er det jo vigtigt for mig at pointere, at der i Danmark rent dyrevelfærdsmæssigt ikke er forskel på, om man slagter konventionelt eller efter religiøse metoder. Det skyldes, at de danske regler under alle omstændigheder stiller krav om forudgående bedøvelse af et dyr uanset slagtemetode. Derimod ved vi ikke, om det kød, vi importerer, bliver slagtet efter nogle tilsvarende dyreetiske metoder. Jeg kunne således godt tænke mig, at vi, hvis det skulle vise sig, at vi ender med at arbejde videre med det her forslag, kiggede på, om man f.eks. på nogen måde kunne skelne mellem de forskellige former for slagtning. For en halalslagtning med bedøvelse er som sagt ikke nødvendigvis mere barbarisk end alle mulige andre former for slagtning. Derimod er halalslagtning uden bedøvelse virkelig, virkelig grusomt. Der kan jeg godt forstå, at forbrugerne gerne vil have mulighed for at vælge fra.

SF kan ikke stemme for forslaget, som det foreligger, men vi vil rigtig gerne kigge på, hvordan vi kan stille krav til mere dyreetik i forhold til det kød, der er importeret fra andre lande. Og hvordan får jeg mikrofonen op? Jeg synes bare, den var så lav. Tak for det.

Der er ikke nogen, der har bedt om en kort bemærkning til fru Halime Oguz, men så er mikrofonen da i hvert fald sat op i højde til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for justeringen! Det her er jo et beslutningsforslag om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød, og det er et forslag om, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om, at både importeret og hjemmeproduceret halalkød fremover skal gives en tydelig mærkning. Ja, og hvad er det så, der foregår i Danmark? Jamen det er jo, at vi har en stor kyllingeproduktion, hvor hovedparten bliver slagtet på nogle ret store slagterier, hvor kyllingerne kommer ind og bliver hængt op i bagbenene, og så kommer de hen til et vandbad, som der er strøm i, og så bliver de bedøvet i det vandbad, hvorefter kyllingerne får skåret halsen over. Så er der en båndoptager, der står i baggrunden, hvor der bliver sagt, at Allah er stor, eller hvad der nu bliver sagt. Og det er så nærmest samtlige slagtekyllinger i Danmark, der bliver håndteret på den måde. Så hvis man køber sådan en industrikylling, er den halalslagtet. Og hvad sker der så med kvæget? Ja, de bliver på slagteriet bedøvet med en boltpistol, inden de bliver hængt op i bagbenene og får skåret halsen over, så de forbløder.

Det er sådan set praksis. Det er jo en dansk praksis, at man bedøver dyr, inden de bliver dræbt. Og det samme gælder sådan set for grisene, som kommer ind på et stort slagteri, hvor de kommer ind i en boks, der kører ned i en kælder, hvor der er CO2, og så besvimer de sådan set dér og kommer op og bliver stukket med en kniv og afbløder. Der er så ikke så meget efterspørgsel efter halalslagtet gris, så dér tror jeg ikke der er en båndoptager, der står i baggrunden og afspiller noget som helst.

Så jeg synes ikke, det er rimeligt, at man med det her forslag ligesom italesætter, at der skulle være et problem med dansk halalslagtet kød, i relation til at dyrene ikke bliver bedøvet, inden de bliver slagtet.

Det er sikkert rigtigt, at der kan være noget importeret kød, hvor man ikke med sikkerhed kan sige, om dyrene er blevet bedøvet, inden de er blevet slagtet. Og der kan jeg da godt se, det ville være fint at have en mærkningsordning, som gjorde opmærksom på det. Men jeg kan ikke rigtig se, at der skulle være behov for, at man skal have et meget synligt mærke, som ligesom skulle sættes på alle slagtekyllinger. Jeg synes, der er noget dyrevelfærd, som man i stedet for skulle have større fokus på. Så jeg synes egentlig, at hvis man vil noget særligt med det her beslutningsforslag i relation til importeret kød, er det jo det, man skulle have skrevet lidt tydeligere – også hvis man synes, at dem, der så certificerer noget halalslagtet kød i Danmark, ikke må få penge for det eller ikke må få et højere beløb for det end det, der er deres omkostninger ved det.

Så hvis det var det, man ville, synes jeg, man skulle have været mere præcis, for hvorfor skal vi have et eller andet stempel om halalslagtning på en dansk slagtekylling? Det synes jeg ikke er det, der skal være fokus på. Jeg synes, det er langt vigtigere, at der er fokus på, hvad det er for en dyrevelfærd, der er i landbrugsproduktionen, end sådan et halalmærke.

Fru Marie Krarup.

Men synes ordføreren overhovedet ikke, at det er interessant eller vigtigt at vide, at ordføreren selv formentlig dagligt støtter, at der gives penge til islamisk mission i Danmark? For det er jo det, man gør. Altså, de personer, der kontrollerer, at der bliver sagt de rette islamiske formularer i forbindelse med slagteprocessen, scorer en gevinst, som er ganske pæn, og den kan de så bruge til at støtte moskéer, sådan som man har gjort i Danmark i en lang årrække. Finder ordføreren ikke, at det alligevel er mærkeligt, at danske forbrugere uden at vide det på den måde altså lokkes til at støtte en ideologi eller en religion, som de absolut ikke er tilhængere af? Hvorfor skal vi ikke have oplysninger om det område?

Ordføreren.

Med hensyn til om jeg dagligt støtter noget islamisk, vil jeg sige, at jeg kraftigt tager afstand fra det, for det er overhovedet ikke tilfældet. Jeg har været vegetar i snart 40 år. Jeg støtter ikke noget som helst indkøb af halalkød, så den skal ordføreren længere ud med. Med hensyn til hvor meget det er, man støtter med, var det så ikke det, som forslagsstillerne skulle have skrevet i deres forslag, altså hvis det er sådan, at det er et helt urimeligt højt beløb, som man kan understøtte nogle religiøse aktiviteter med via en eller anden afgift på kyllingekød i Danmark? Jeg er ikke bekendt med, hvor mange ører det er, så derfor kan jeg ikke stå og blive sådan rigtig forarget over det. Hvis det var sådan oppe i et kronebeløb, kunne jeg nok godt synes, det var mærkeligt, at det var så stort. Så jeg synes da egentlig, at det ville være fint at få foldet ud, hvor mange penge det drejer sig om.

Fru Marie Krarup.

Jeg synes, ordførerens argument om, at han selv er vegetar, så det derfor er lige meget for ham, er lidt sølle at bruge, når man står på Folketingets talerstol, for her drejer det sig jo om hele Danmarks befolkning, og ordføreren er altså modstander af, at hele Danmarks befolkning bliver gjort bekendt med, om de ufrivilligt støtter islamisk mission. Kristeligt Dagblad har afdækket det her område, og det er faktisk ikke så voldsomme beløb. Det ser ud til, at det kun er 1-2 mio. kr. om året, som de her organisationer, der står for halalcertificering, får, men tidligere har de kanaliseret pengene ind til støtte af danske moskéer og gør det for en del af beløbets vedkommende formentlig stadig væk. Men det er mere princippet i det, altså at man via en slagtemetode støtter en bestemt ideologi, og at man så som forbruger ikke kan få det oplyst. Det er der, jeg mener problemet er. Man bør da få oplysning om det.

Ordføreren.

Nu var det ordføreren, der dragede min person ind i det her spørgsmål ved ligesom at insinuere, at jeg via mine indkøb støttede det, altså at jeg dér skulle støtte noget islamisk, og så syntes jeg, at det var på sin plads at sige, at det ikke er tilfældet, for det er det jo ikke. Jeg kan ikke forstå, hvorfor forslagsstillerne ikke har skrevet de her beløb i forslaget, for så kunne man jo ligesom spørge: Hvor stort et problem er det, vi skal håndtere her? Der er da sikkert også nogle omkostninger ved, at der skal være en eller anden båndoptager, der står og kører hele tiden. Altså, jeg aner ikke, hvad udgifterne er til at have sådan en maskine stående. Det er sikkert ret små udgifter.

Tak siger vi til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Og så skal vi invitere hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti herop på talerstolen. Værsgo.

Tak, hr. formand. Vi Konservative er rigtig glade for, at Dansk Folkeparti har fremsat det her forslag. Vi bakker grundlæggende op om, at forbrugere skal have mest mulig information om de fødevarer, man har mulighed for at købe her i landet, uagtet om det er økologi, eller om det er fritgående dyr, eller hvad det nu er, som forbrugerne efterspørger.

Jeg har, som jeg sagde før i mit spørgsmål, forståelse for, at der er nogle danskere, der ønsker at fravælge halalprodukter. For nogle er det på grund af slagtemetoden. Jeg har selv set dyr blive slagtet efter halalmetoden i Afghanistan. Jeg vil sige, at jeg har respekt for, at hvert land har sin tradition, men jeg synes ikke, at det her er en dansk tradition, så derfor forstår jeg godt, at der er nogle, der har det sådan. Det er en anden måde at slagte på end det, der nødvendigvis er nødvendigt. For andre er det den religiøse del, man ikke synes om, altså at dyr i Danmark bliver slagtet efter muslimske ritualer, når nu det er et kristent land. Og vi har jo alle sammen forskellige præferencer her i livet, så jeg har respekt for, at der er nogle, der af den ene eller af den anden årsag vil vide mere om, hvordan dyret er slagtet.

Som det jo dog også har været diskuteret her i dag, er Danmark en del af et fællesskab, hvor vi siger, at hvis der skal en vis slags mærkninger til, så skal det ske i fællesskab med andre EU-lande. Det synes vi faktisk er en positiv ting, for hvis det er sådan, at man ønsker noget, der øger forbrugerinformationen, så er det jo kun godt, at det sker i alle lande og ikke kun i et land. Derfor synes jeg faktisk, at den diskussion, vi har haft i dag, har været meget interessant, også den diskussion, jeg har haft med nogle af ordførerne inden debatten i dag. Først kan man fremme det her i EU. Nu ved vi godt, at den slags kan tage mere end et par dage. I mellemtiden er der rigtig mange partier, bortset fra Radikale Venstre og mig bekendt Enhedslisten, der har været på talerstolen og har sagt, at man gerne vil støtte en frivillig ordning i Danmark. Der er allerede frivillige ordninger i Danmark for dyrevelfærd, som Fødevarestyrelsen står for at regulere, og det synes jeg faktisk kunne være et rigtig, rigtig godt og fint første skridt. Og hvis man så har en fødevarereguleret frivillig ordning til at køre, så kunne den måske være grundlaget for noget, man kunne bygge videre på.

Vi Konservative er p.t. med udvalget og med andre partier ved at undersøge, hvordan vi bedst går videre herfra i forhold til forhåbentlig at kunne samle opbakning til et flertal af partier her i Folketinget, inklusive forhåbentlig også Socialdemokratiet og Venstre, som har vist sig at være positive over for at kunne fremme en sådan ordning. Og når det ligger klar, vil vi forholde os til det arbejde, der ligger færdigt i udvalget.

Tak siger vi til hr. Marcus Knuth. Jeg skal lige kigge ned på fru Pernille Vermund, som havde tegnet sig ind, men ikke ønsker ordet. Det er fint. Der er ingen, der har bedt om at komme med spørgsmål eller kommentarer til hr. Marcus Knuth. Og så er det fru Pernille Vermund som ordfører.

Tak for ordet, formand. Om et par uger skal vi behandle to af Nye Borgerliges beslutningsforslag. Det ene pålægger regeringen at sikre, at både importeret og hjemmeproduceret halalkød fremover skal gives en tydelig mærkning. Det andet er et forslag om at forbyde anvendelse af halalcertificeret kød i offentlige institutioner. Når jeg nævner det i dag, skyldes det, at forslaget her fra DF, som vi behandler, ligger tæt op ad vores forslag og er et skridt i den rigtige retning.

I bemærkningerne til nærværende beslutningsforslag står der, at forslaget handler om at give danskerne mulighed for at fravælge kød slagtet efter halalmetoden samt at bevare dansk kultur og danske slagtemetoder. I Nye Borgerlige er vi enige i de bemærkninger. Vi ønsker både at bevare dansk kultur og at sikre forbrugerens frie valg. Ingen danskere skal uforvarende bidrage til udbredelsen af islam gennem afgifter til islamiske organisationer. Derfor siger vi helt klart, at halalcertificerede varer ikke skal indkøbes for danskernes skattekroner og serveres i det offentlige på sygehuse, plejehjem og i daginstitutioner, og samtidig ønsker vi en generel mærkningsordning a la det, som er på dagsordenen i dag, for halalprodukter, hvilket skal sikre en fuld gennemsigtighed, så forbrugeren oplyses om, at der er tale om halalslagtet kød, og om, at producenterne har betalt en afgift til halalcertificering af kødet.

Der er desværre en klar tendens til, at danske virksomheder i stigende grad producerer halalcertificeret kød af hensyn til eksportmarkederne. Landbrug & Fødevarer estimerer, at omkring 98 pct. af kyllingekød produceret i Danmark er halalslagtet, og at eksporten af halalslagtet dansk oksekød er stigende. Uden en tydelig mærkning af kød kan forbrugeren uforsætligt komme til at bidrage til at øge efterspørgslen af halalprodukter samt at yde støtte til islamistiske organisationer og udbredelsen af islam. Den slags skal man som forbruger naturligvis være oplyst om at man støtter, når eller hvis man køber halalcertificerede varer.

Uden en tydelig mærkning på emballagen risikerer danske forbrugere desuden uforvarende at komme til at købe kød, der er slagtet på rituel vis uden bedøvelse, da traditionel halalslagtning indebærer, at dyret ikke må være bedøvet forud for slagtning. I Danmark og i Sverige er halalslagtning uden bedøvelse forbudt, men Fødevarestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at slagtning uden bedøvelse finder sted i nogle EU-lande, og at import af dette kød til Danmark er tilladt – og det bliver ikke mærket i dag. Danske forbrugere er således ikke i dag tilstrækkeligt oplyst om, hvorvidt de kødprodukter, som vi putter i vores indkøbskurv og køber med forhåbentlig god samvittighed, rent faktisk kan købes med den gode samvittighed, vi burde kunne have som danskere, fordi vi jo i Danmark har forbudt slagtning uden bedøvelse. Og vi kan ikke være sikre på, at det er sket under forsvarlige vilkår for dyrene. Derfor mener vi i Nye Borgerlige, at vi i Danmark skal have en mærkning, der tydeligt og på forsiden af varen af både hjemmeproducerede og importerede varer informerer om, hvorvidt kød er halalcertificeret, om der er betalt en afgift af varen til en islamisk organisation, og om slagtning af halalkødet er foregået med eller uden forudgående bedøvelse.

Som nævnt indledningsvis er nærværende forslag et skridt i den rigtige retning. Det tager højde for en del af det, og jeg kan også læse i bemærkningerne, hvorfor det ikke er den fulde pakke, der er med. Så det her er ikke et forsøg på at nedgøre forslaget, men en anerkendelse af, at forslagets hovedtekst ikke har det hele med af forskellige årsager. Og selv om vi selvfølgelig savner den del, som handler om halalcertificering og afgiften til de islamiske organisationer og til udbredelsen af islam, så støtter vi naturligvis forslaget, som det foreligger. Jeg er også glad for, at jeg i dag i løbet af forhandlingen her har kunnet høre på alle spørgsmål fra fru Marie Krarup, DF, at halalcertificeringen og bidraget til de islamiske organisationer er en væsentlig del af årsagen til, at man fremsætter det her forslag. Vi håber selvfølgelig også, at forslagsstillere og andre partier vil bakke op om de to beslutningsforslag, der kommer fra Nye Borgerlige i december måned i henholdsvis Fødevareudvalget og i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Så med de ord støtte til forslaget, og tak til DF for at fremsætte det. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det fru Marie Krarup som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for ordet. Vi har i Dansk Folkeparti længe ønsket, at kød, der er halalslagtet, bliver mærket, sådan at forbrugerne har mulighed for at vælge kødet til eller fra. Som det er i dag, er det frivilligt, om producenten vil mærke kødet, og dermed kan forbrugeren ikke være sikker på at få at vide, hvilken form for kød man køber.

At noget er halalslagtet, har naturligvis ikke nogen indflydelse på kødets kvalitet, men der kan jo være andre grunde til, at man ikke ønsker at købe halalslagtet kød. Man kan være imod slagtemetoden generelt på grund af dyrevelfærd, eller man kan være imod at støtte de islamiske organisationer, der gennemfører og garanterer den religiøse del af halalslagteprocessen. Derfor virker det virkelig mærkeligt, at man ikke kan være sikker på at finde oplysninger på selve produktet om, hvordan det er produceret.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, at dansk kultur er den ledende i Danmark. Vi ønsker ikke, at fremmede religiøse skikke skal blive fremmet frem for andre, og vi ønsker slet ikke, at danske forbrugere uden deres eget vidende kommer til at støtte islamiske institutioner og moskéer. For det er det, man gør, når man køber halalslagtet kød. Indtil for nylig har Muslim World League, der har tætte bånd til Saudi-Arabien, og Islamisk Kulturcenter udstedt halalcertifikater og fået betaling herfor fra producenterne. I dag er det en imam fra Islamisk Troscenter samt Halal Quality Control, der har overtaget certificeringen, som indbringer 1-2 millioner danske kroner om året, og som formentlig går til støtte til danske moskéer. Oplysningerne om det her har jeg fra nogle artikler i Kristeligt Dagblad, der har interesseret sig for området.

Jeg og mange andre forbrugere ønsker ikke at støtte sådan et cirkus. Hvis jeg ønskede at støtte islamiske institutioner, kunne jeg selv sende dem nogle penge. Jeg ønsker ikke at være med til at støtte islam via mit forbrug af kød. Derfor ønsker jeg naturligvis en mulighed for at vælge det halalproducerede kød fra og vælge produkter og producenter, der ikke bruger halalcertificering og halalmetoder. Det er ikke for meget forlangt. Det er årsagen til, at vi har fremsat beslutningsforslaget, og det er jo ikke første gang, vi har fremsat det. Det har vi gjort adskillige gange, og jeg kan høre på debatten her, at det kommer vi nok til at gøre igen. Men jeg er glad for, at der er nogle, der trods alt har støttet, at der skulle oprettes en frivillig mærkningsordning. Det kunne jo være første skridt, og så kunne næste skridt være, at vores minister på området støttede, at det blev udvidet til hele EU-området.

Det, der overrasker mig en smule i den her debat, er, at der ikke er andre end Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der har interesseret sig for det her med, at man via sit forbrug kommer til at støtte en bestemt ideologi. Jeg tror, at de fleste partier ville have interesseret sig for det, hvis der var nogle helt almindelige standardprodukter, som via deres produktionsproces støttede Jehovas Vidner eller Indre Mission eller politiske grupperinger. Så tror jeg, at man ville have sagt, at det bør folk vide, når de køber de her produkter. Men når det drejer sig om, at man støtter islam, så er de fleste partier åbenbart ikke interesserede, og det undrer mig, når de fleste partier faktisk går ind for oplysning på en lang række områder. Så lige på det her område har man så ikke et ønske om at man skal lave en obligatorisk oplysningskampagne eller en mærkningsordning. Det synes jeg er virkelig besynderligt. Men jeg synes, det er positivt, at der er flere partier, der vil støtte en frivillig ordning, og det vil vi selvfølgelig helt klart støtte som et første skridt.

Derudover vil jeg nøjes med at takke for opbakningen fra Nye Borgerlige og den sådan lidt valne opbakning fra Konservative Folkeparti – det er trods alt bedre end ingenting. Så tak for debatten.

Tak siger vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marie Krarup.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

I overensstemmelse med aftale og forelæggelse for sekretærmødekredsen skal jeg foreslå, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Da der imidlertid af hr. Søren Egge Rasmussen er stillet forslag om, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, foreligger der nu to forslag til udvalgshenvisning, og der må så foretages en afstemning.

Jeg skal lade denne afstemning foretage i mødet på tirsdag, den 1. december 2020. Så der kommer altså en afstemning på tirsdag om, hvilket udvalg forslaget skal henvises til.