B 47 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren er enig i, at det muslimske tørklæde er at ligestille med agitation for islam, om ministeren er enig i, at det islamiske tørklæde ikke er foreneligt med danske værdier om ligestilling m.m., og om ministeren er enig i, at man ikke bør foretage politisk eller religiøs agitation, når man varetager sin funktion som embedsmænd, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
B 47
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 til B 47 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1 til B 47:

Er ministeren enig i, at det muslimske tørklæde er at ligestille med agitation for

islam? Er ministeren enig i, at det islamiske tørklæde ikke er foreneligt med danske

værdier om ligestilling mm.?

Er ministeren enig i, at man ikke bør foretage politisk eller religiøs agitation, når

man varetager sin funktion som embedsmænd?

Svar:

Tørklædet bliver af nogle ekstreme islamiske kræfter brugt som et instrument til

kvindeundertrykkelse. Vi ser det i udlandet, ligesom vi ser det herhjemme, når unge

muslimske medborgere mødes med social kontrol og krav om at gå tildækket. De

kvinder fortjener selvfølgelig vores hjælp og støtte i deres frihedskamp.

Men det betyder efter min mening ikke, at tørklædet altid er uforeneligt med dan-

ske værdier og skal betragtes som anmassende agitation for islam. Nogle kvinder

vælger selv frivilligt at gå med tørklæde af religiøse årsager, og jeg betragter det

ikke som mere agiterende end et synligt kors i en halskæde.

Jeg betragter religion som en personlig sag. Det betyder, at den enkelte ikke kan

forvente, at samfundet underkaster sig eller indretter sig efter den enkeltes per-

sonlige tro. Men det betyder også, at samfundet accepterer, at den enkelte har ret

til at praktisere sin tro åbent og frit.

Regeringen har således ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning

til en bestemt religion, heller ikke selv om de er offentligt ansatte og møder borgere

i deres daglige virke.

Det ændrer dog ikke ved, at der på nogle områder kan være saglige og proportio-

nale grunde til at indføre særlige regler om påklædning, så offentligt ansatte frem-

træder religiøst og politisk neutrale.

Side

1/2

8. januar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 24140

1488487

B 47 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren er enig i, at det muslimske tørklæde er at ligestille med agitation for islam, om ministeren er enig i, at det islamiske tørklæde ikke er foreneligt med danske værdier om ligestilling m.m., og om ministeren er enig i, at man ikke bør foretage politisk eller religiøs agitation, når man varetager sin funktion som embedsmænd, til udlændinge- og integrationsministeren

Der er f.eks. regler om, at en dommer i retsmøder ikke må fremtræde på en måde,

der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om vedkommendes even-

tuelle religiøse og politiske tilhørsforhold.

Jeg kan ikke afvise, at der for yderligere udvalgte grupper i den offentlige sektor

med borgerkontakt kan være grund til at indføre særlige regler om påklædning. Det

vil i så fald forudsætte en konkret udredning af de enkelte specifikke jobfunktioner

og en saglig beskrivelse af formålet med påklædningsregler for netop denne funk-

tion. Ligesom reglerne vil gælde for beklædningsgenstande fra alle religioner.

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

2/2