Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af strafrabatter.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og det er først justitsministeren. Værsgo.

Lad mig starte behandlingen af forslaget med at sige, at regeringen er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at begrænse brugen af strafrabat på grund af lang sagsbehandlingstid mest muligt. Det er helt urimeligt, at ofre først kan opleve, at en straffesag trækker ud i måneder eller måske år, og herefter kan opleve, at gerningsmanden får nedsat sin straf af den grund. Det går ud over den danske retsfølelse. Derfor er jeg også glad for den flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, som et bredt flertal i Folketinget indgik før jul. For med flerårsaftalen, som også forslagsstillernes parti er en del af, er vi netop enige om at gennemføre en ændring af straffeloven, der begrænser brugen af strafrabat mest muligt, vel at mærke inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Når regeringen alligevel ikke kan støtte en fuldstændig afskaffelse af strafrabatten, skyldes det, at det ikke er muligt inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, medmindre der samtidig indføres en anden form for kompensation for lang sagsbehandlingstid. Det betyder så, at gerningsmanden ville skulle kompenseres på en anden måde, f.eks. ved en økonomisk godtgørelse, og den vej ønsker regeringen ikke at gå.

Indsatsen for at begrænse brugen af strafrabat er jo et initiativ, der går på to ben, for ud over reglerne om strafrabat er det navnlig den lange sagsbehandlingstid, der her er problemet, og også på det punkt er jeg meget tilfreds med, at vi som led i flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed er enige om behovet for at reducere sagsbehandlingstiden ved politiet, anklagemyndigheden og for den sags skyld også domstolene, som jo ikke er en direkte del af aftalen. Efterhånden som vi får nedbragt sagsbehandlingstiderne, vil der i sagens natur også være mindre brug for strafrabat.

Så for at runde af: Der skal ikke være tvivl om, at regeringen står bag ofret og den almindelige retsfølelse, også i den her sag. Brugen af strafrabat på grund af lang sagsbehandlingstid er en uskik og skal begrænses. Det er imidlertid aftalt med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, at regeringen skal arbejde videre med at begrænse brugen af strafrabat inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget om en fuldstændig afskaffelse. Regeringen vil derimod arbejde videre med sagen og senere i år fremsætte et lovforslag herom. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige tak til justitsministeren for, hvad jeg synes er klar tale her i dag – strafrabatterne skal væk fra. Det kan ikke være rigtigt, at man på grund af lang sagsbehandlingstid, hvad vi jo også skal gøre noget ved, får en situation, hvor nogle ofre må opleve, at der gives rabat til den kriminelle, til forbryderen.

Men jeg kunne godt tænke mig lige at spørge justitsministeren om noget, når ministeren siger, at regeringen i år vil fremsætte et forslag. Kan vi komme det lidt nærmere? Vi har jo desværre den her coronatid, og vi har fået brev fra statsministeren om, at der er noget lovgivning, man gerne vil udskyde. Men jeg kunne jo godt tænke mig, at regeringen kom med et forslag relativt hurtigt, for man kan sådan set forestille sig, at der den dag i dag, i morgen og i overmorgen vil være sager, hvor den kriminelle opnår rabat, fordi der er lang sagsbehandlingstid. Så jo før, vi kan gøre noget, jo bedre.

Værsgo.

Men det er et ønske, som jeg deler. Vi er netop nu i ministeriet i gang med at lægge en plan for implementeringen af den samlede aftale, som jo er ganske omfattende med rigtig, rigtig mange elementer og med beskrivelse af, hvornår vi kan implementere de forskellige dele. Og der er en af fordelene ved at være en aftalepart jo, at man også har indflydelse på, hvordan den plan så eksekveres. Så jeg deler ønsket.

Hr. Peter Skaarup.

Det deltager vi jo selvfølgelig meget gerne i, og så vil jeg så bare alligevel lige spørge: Kan vi nå det, inden Folketinget på et tidspunkt måtte gå på sommerferie? Det kræver jo de her tre behandlinger, og det skal vedtages i Folketinget. Ellers vil jeg foreslå, at regeringen bare støtter det her beslutningsforslag rent. Så kan vi jo sådan set handle relativt hurtigt, for så vil der ligge et klart pålæg til regeringen om at gøre noget hurtigt.

Nu går forslaget jo videre end det, som vi kan støtte. For det, som vi har aftalt i fællig, er jo, at det skal ske inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det er jo i virkeligheden der, hvor vi støder os på forslaget. Så vil mit engagement i sagen ikke være afhængigt af, at Folketinget har sagt til mig, at det skal vi eksekvere; det vil være afhængigt af loyalt at opfylde den aftale, som vi har indgået i fællesskab.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren, og så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Det er helt urimeligt, når man som offer oplever, at sagen trækker ud, og at den gerningsmand, der har været skyld i forbrydelsen, ender med at få en mildere straf. Det rykker jo ved den gængse opfattelse, vi må have, af vores retssamfund.

Derfor er jeg glad for, som justitsministeren også var inde på, at vi i samarbejde med bl.a. Dansk Folkeparti har lavet en rigtig god aftale, en ny flerårsaftale, for dansk politi og anklagemyndigheden, som jo bl.a. betyder, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at mindske brugen af strafrabat, men jo inden for de rammer, der er, som justitsministeren jo også har redegjort for. Derfor tænker jeg egentlig, at den aftale måske har overhalet det her beslutningsforslag lidt; men jeg anerkender til fulde behovet for at være meget opmærksom på det her og deler glæden over, at vi i fællesskab kan gøre noget ved det. Men vi kan altså ikke støtte beslutningsforslaget af bl.a. de årsager.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg er sådan set glad for, at regeringen og Socialdemokraterne i store træk vil bakke op bag det her forslag, men jeg må også sige, at kunne vi bestemme i Dansk Folkeparti, så gennemfører vi det forslag, der ligger på bordet her, fordi for os at se skal vi være herre i eget hus. Vi skal selv skal kunne bestemme, om vi synes, det er rimeligt eller urimeligt, at man giver rabat til kriminelle, der så får en lavere straf, fordi der er lang sagsbehandlingstid.

Så jeg kunne godt tænke mig, at hr. Jeppe Bruus kunne fortælle, hvorfor det er så vigtigt med de der konventioner. Skal de stå i vejen for, at vi kan gøre noget, som jeg tror de fleste danskere vil synes er rigtigt, nemlig at der er nul rabat til forbrydere, selv om der er lang sagsbehandlingstid?

Ordføreren.

Jeg kan sådan set godt et langt stykke hen ad vejen dele frustrationen over konventionerne og særlig nogle af de konventioner, som har mange år på bagen, og hvor man i dag tænker: Ville man have lavet det sådan i dag? Det ville man formentlig ikke, og derfor synes jeg også, det er helt fair og legitimt, at vi kan være enige om måske at prøve at ændre nogle af de konventioner.

Så kan vi være uenige om, om vi så skal spille inden for rammerne af de konventioner, selv om vi synes nogle af dem er trælse og forkerte. Der er vores grundlæggende holdning den, at danskerne og Danmark samlet set tjener på, at vi har nogle internationale spilleregler, vi arbejder inden for, og så er vi da klar til at prøve at kigge på at ændre det der, hvor det ikke giver mening.

Der kan jo godt være sager, hvor en gerningsmand faktisk gør alt, hvad vedkommende kan, for at en sag bliver fremskyndet og kommer til doms, men alligevel er fuldstændig uden skyld, og hvor der er et offer, som måske ikke i gængs forstand har men af sagen, hvor man kan tale om det. Men i det helt generelle billede giver det da ikke meget mening, at når man har været udsat for en forbrydelse og der er en gerningsmand, får vedkommende en rabat.

Hr. Peter Skaarup.

Hr. Jeppe Bruus, kommer der ikke et tidspunkt, hvor Socialdemokraterne også kommer til at se, at nu er ulemperne ved konventionerne så store, at vi simpelt hen må sige fra? Jeg tænker her på, at vi har nogle forbrydere, som laver kriminalitet. Der er lang sagsbehandlingstid, og så får de en rabat på grund af konventionerne. Kan hr. Jeppe Bruus ikke se, at der er noget, der er helt galt? Vi har også bandemedlemmer, som Socialdemokraterne siger til os her i Folketinget vi ikke kan få lov til at udvise, fordi der er nogle konventioner, der siger, at vi ikke må.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, man kan beskylde os for at have manglende vilje eller mod til at udvise folk, men det er fuldstændig rigtigt, at vi nok har en forskellig opfattelse af, om man er nødt til at overholde de konventioner. Så kan vi være enige i opfattelsen af, at nogle af dem er utidige eller forældede eller direkte forkerte i den måde, de virker på. Derfor må vi også arbejde for at ændre konventionerne. Og så må vi være ærlige og sige, at det ikke lige er en nem og hurtig løsning. Vi deler nok frustrationen, men ser nok forskelligt på det hensigtsmæssige i at overholde dem.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg skal bare spørge, om det er ordførerens holdning, at man bliver nødt til at træde helt ud af de her konventioner for at kunne ændre det på det her område, eller om man rent faktisk kan justere det på det her område, så man siger, at lige præcis på det her område går man ind og laver noget, uden at det betyder, at man generelt træder ud af de her konventioner.

Ordføreren.

Det tror jeg faktisk ikke jeg har nogen holdning til. Altså, jeg er simpelt hen ikke skarp nok på det til at have en holdning til det som sådan. Jeg læner mig op ad den rådgivning og den juridiske vurdering, der er af det. Og hvis der er nogle muligheder for at handle inden for konventionerne, er det fint med mig. Men min sådan generelle holdning er, at vi samlet set tjener os bedst ved at agere inden for et internationalt samfund, der også er reguleret ved konventioner, vel vidende at der selvfølgelig også nogle gange er nogle af de konventioner, som vi synes virker utidige og direkte i modstrid med det, vi egentlig gerne vil.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, men nu er det jo ofte sådan, at det her med konventioner ikke er sådan alt eller ingenting. Der er nogle steder, hvor nogle lande siger: Arh, men lige på det her område er der noget af det, vi ikke vil. Og det kan de sagtens gøre, uden at der er et massivt pres fra resten af verden om, at så skal de ud af alle de konventioner.

Så hvis det rent faktisk på det her område var sådan, at man kunne sige, at man ville ansøge om at lave nogle ændringer og ændre på det, så der ikke kom strafnedsættelse, men at man samtidig ikke ville være tvunget til at træde ud af det hele, ville det så være noget, som Socialdemokratiet var interesseret i?

Ordføreren.

Det bliver jo lidt teoretisk. Altså, du kan sige, at hvis man deltager i en fodboldturnering og man så synes, at det i af nogle af de kampe kunne være spændende at sende en mand mere på banen, og modstanderne ikke brokker sig, fordi de vurderer, at de er bedre, så forbryder man sig mod de regler, man har vedtaget. Det betyder ikke, at alle reglerne er perfekte eller gode. Men det bliver sådan lidt tænkt. Altså, hvis der er muligheder for at handle inden for de konventioner, hvis der er mulighed for at arbejde for at justere dem, er det fint med mig. Men i forhold til det andet med, at det er sådan et tag selv-bord, er det jo ikke helt sådan, det fungerer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører, fru Inger Støjberg. Der skal lige sprittes lidt af.

I Danmark er det jo sådan, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Enhver har ret til en ordentlig behandling af deres sag, og deraf følger også, at sådan en sag ikke skal tage mere tid, end hvad der er højst nødvendigt. Men hvis man bliver dømt, skal man selvfølgelig afsone sin straf. Det gælder, lige meget hvor lang tid der går, før man bliver opdaget, eller før man bliver dømt. En handling bliver hverken værre eller bedre af, at den bliver opdaget og straffet tidligere eller senere. De skader og gener, som man har påført andre mennesker med sine handlinger, går jo ikke væk, fordi en straffesag er trukket i langdrag.

I det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har lagt frem, og som vi diskuterer her i dag, er der henvist til en sag om et overfald, hvor offeret fik brækket næsen, fik tandskader og en hjerneystelse. Gerningsmanden, der er tidligere dømt, fik en fængselsstraf på 3 måneder, og han skulle betale en erstatning på 5.000 kr. for de skader, han havde påført offeret. Fra at offeret anmeldte forbrydelsen, til at der faldt dom i sagen, gik der 532 dage, altså cirka halvandet år. Fordi sagen havde taget så lang tid at behandle, besluttede domstolen, at forbryderen skulle slippe for at afsone sin straf i et fængsel. Han slap også for at betale erstatning.

Tænk, hvis der ikke var gået 532 dage, men i stedet 132 dage. Havde forbryderen så skullet afsone straffen? Kan det virkelig være rigtigt, hvis det var tilfældet, at man skulle blive straffet, alt efter om man landede øverst eller nederst i bunken med sager? Kan det være rigtigt, at et offer, der har fået tandskader og andre gener, ikke skal have erstatning fra sin overfaldsmand af samme grund? Det krænker ærlig talt retsfølelsen, at forbrydere kan gå fri for straf ved et tilfælde som det her. Jeg tvivler ærlig talt på, at straffen har den samme præventive virkning, hvis man ikke bliver straffet i et tilfælde som dette.

Derfor støtter vi i Venstre begrænsningen af brug af strafrabatter mest muligt. Allerhelst så vi jo, at sagerne blev behandlet så hurtigt, at det slet ikke var til diskussion. Nu kan jeg jo forstå, at justitsministeren har lovet en afklaring af de muligheder, der er inden for rammerne af konventionerne, og vi ser frem til at høre de konklusioner, og derfor ser vi også frem til at drøfte det her forslag videre i Retsudvalget. For der er god grund til at få det her diskuteret.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak til Venstres ordfører. Jeg synes, det er flot, at ordføreren klarer det på den afbalancerede måde, hun gør det i dag, selv om det har været en lidt vild dag. Men når det så er sagt, vil jeg godt spørge Venstres ordfører, fru Inger Støjberg, om hun er enig i, at det ønske, som vi har fremført her i dag fra Dansk Folkepartis side, skal opfyldes, sådan at vi får vedtaget lovgivning, inden Folketinget måtte gå på sommerferie. For vi har jo mennesker derude, der er plaget af, at kriminelle har begået kriminalitet, har fået en fængselsstraf på et eller andet tidspunkt, og at de så får en rabat, fordi der er lang sagsbehandlingstid. Så jo før vi kan gøre noget ved det, jo bedre, så det vil jeg bare lige høre fru Inger Støjberg om Venstre er enig i.

Ordføreren.

Vi ser meget gerne, at der kommer en afklaring, også på de juridiske spidsfindigheder, om man så må sige, der er lagt op til nu, jævnfør det, som ministeren jo også har sagt. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at en sag som den, der er blevet lagt frem her i selve beslutningsforslaget og brugt som eksempel, er noget af det, der gør indtryk, og det må simpelt hen også betyde, at der er mange mennesker, der oplever, at deres retsfølelse bliver krænket. Man må så også, synes jeg, rettelig sige, at der også er en anden side af den her mønt, og det er, at myndighederne nogle gange kommer til at trække de her sager i langdrag, og det kan vi heller ikke være bekendt. Man kan efter min mening hverken være det ene eller det andet bekendt. Så ja: Vi ser meget gerne en afklaring, og vi ser også meget gerne, at man begrænser brugen af strafrabatter.

Tak. Hr. Peter Skaarup.

Det er jeg meget glad for vi ser ens på, og så håber vi bare på, at det fælles pres kan betyde, at justitsministeren får gjort noget her i Folketinget. Det kræver jo så en første, anden og tredje behandling, inden vi går på sommerferie i Folketinget, og det burde kunne lade sig gøre, hvis to store partier presser på. Så tak for det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører, og så går vi videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Har man begået kriminalitet, skal man have en hård og den rigtige straf for det. Derfor er det heller ikke sjovt, når først straffeprocessen er indledt, når man er mistænkt eller sigtet, med afhøringer og alt, hvad der følger med; det er ikke særlig sjovt, og det skal heller ikke være særlig sjovt. Det her med at bruge ordet strafrabat unuancerer den her debat, vi har, en smule, for rabat er noget, man får i butikkerne, når der skal sælges en hel masse. Det har ikke så meget at gøre med strafnedsættelse, som jo egentlig er det, vi reelt diskuterer i dag. For er man en del af retssystemet, er der mange andre ting i ens hverdag, der med god grund ikke er særlig sjove – hvis man som mistænkt oplever, at man ikke ved, om man bliver dømt eller ikke dømt. Man bliver med andre ord trukket igennem retssystemet gennem straffesagen, og i de tilfælde, hvor det så medfører en meget, meget lang proces, er det altså også en del af ens straf, at man kan gå lang tid, uden der kommer en dom, med den smerte, der er forbundet med, at der ikke er en afklaring af det.

Derfor er der i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også en artikel, der beskriver netop det her med en retfærdig rettergang. Og oplever man at blive trukket igennem retssystemet, uden at det går særlig hurtigt med at få den dom, som man skal have, er det rigtigt og rimeligt, at det påvirker og har indflydelse på den straf, man samlet set får. Det betyder ikke, at den ikke er hård og den ikke er rigtig, men det er vigtigt, når man har en straffastsættelse, at samtlige omstændigheder indgår. Det er bl.a. på den baggrund, at vi også i den netop indgåede politiaftale henviser til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og nu må vi se, hvad det så giver anledning til af lovforslag, som ministeren har været inde på. Men Radikale Venstre støtter i hvert fald ikke det her beslutningsforslag, men bakker selvfølgelig op om den politiaftale, som vi har indgået, selv om det ikke var med vores ønske, at man behøvede at forholde sig til det her, for reglerne i dag er sådan set ganske fornuftige.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil bare høre hr. Kristian Hegaard, og tak for talen: Kan det virkelig være rigtigt, at vi sætter konventionerne over de ofre, som bliver udsat for grov kriminalitet i Danmark, og deres tarv, og at gerningsmanden så får nedsat straf, fordi vedkommende har været udsat for lang sagsbehandlingstid? Kan det virkelig være rigtigt?

Ordføreren.

Når man er en del af retssystemet, fordi man har begået kriminalitet, er det at gå og vente rigtig længe på at få den endelige fastsættelse af sin dom også en straf. Så bliver der så også senere fastsat en endelig straf, men det er naturligt, at det, hvis man igennem lang tid har været meget uafklaret med, hvad dommens udfald bliver, også indgår i den måde, dommen bliver sat sammen på.

Hr. Peter Skaarup.

Men det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Altså, jeg spurgte til den situation, hvor en person, et uskyldigt offer, bliver slået ned på gaden, udsættes for grov kriminalitet, får sat sit liv på pause og bliver trukket igennem alle mulige ting. Det er noget, der sker fra det ene sekund til det næste, kan man sige. Og så siger Det Radikale Venstre her til Folketinget, at så skal vi tage hensyn til den gerningsmand på grund af nogle konventioner, og at han skal have nedsat straf. Kan Det Radikale Venstre ikke forstå, at der må være nogle ofre derude, der sidder med en rigtig dårlig smag i munden, hvis det virkelig er det, som man mener her på Christiansborg?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, det er helt rigtigt, at vi har nogle konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som beskriver det at have en retfærdig rettergang, og det betyder ikke, at man skal udvise særhensyn eller noget til dem, der har begået kriminalitet. Men det er også at udvise særhensyn til ofrene. Altså, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tager også hensyn til ofrene, og at de skal have en retfærdig rettergang, så på den måde er det ikke noget med, at konventionen ligesom blokerer for ofrenes tarv. Den understøtter også ofrenes tarv, og det er rigtig godt, og det er det, der hører til en retsstat, altså at vi sikrer en retfærdig rettergang.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Det Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

I SF kan vi ikke støtte det her forslag. Vi har netop landet et politiforlig, hvor vi har givet hinanden håndslag på, at vi ser på, hvordan vi kan arbejde med det her område, altså strafrabatten, som jo betyder, at når myndighederne nøler med sagen, risikerer vi, at gerningsmanden ender med en rabat på straffen. Derfor virker det her forslag måske en lille smule utidigt. Det er jo ikke, fordi jeg som sådan er uenig i, at vi skal kigge på det, men det kommer, synes jeg, umanerlig kort tid efter, at vi har indgået et politiforlig og faktisk også har aftalt at gøre noget ved det her.

Jeg vil samtidig sige, at det virkelige problem jo her er, at der har manglet ressourcer hos politi, anklagemyndighed og domstolene. Og sådan vil det jo nok være et stykke tid endnu, indtil politiforliget gør sin virkning. For et af de store indsatsområder, der netop er i politiforliget, er jo at nedbringe sagsbehandlingstiden markant. Det vil faktisk i sig selv løse nogle af de udfordringer, som Dansk Folkeparti peger gå.

Jeg vil nu sige, at jeg faktisk også synes, det er vigtigt at få kigget på den her regel om, at man som gerningsmand har en ret til at få puljet sagerne. Det betyder, at hvis man bare hele tiden producerer nye sager for at opholde gruppen af eksisterende sager, kan man faktisk skubbe sagen foran sig, så den først kommer for retten meget lang tid senere. Så kan man jo bare producere en ny sag, og så må hele det gamle sagskompleks og alle de ofre, der er involveret i det, vente med at komme for retten.

TV 2 beskrev en sag om partnervold, stalking og chikane, hvor det tog 8 år at få dømt en gerningsmand, som måske havde 40 forhold. Det værste var, at han var ret bevidst om, at han bare kunne bruge den her mulighed for at producere nye sager, for det sagde han i et telefonopkald, som blev optaget, til en af hans ekskærester. Det synes jeg er virkelig forkasteligt. Der skal simpelt hen være en eller anden mulighed for at trække en streg i sandet noget tidligere.

Så jeg vil sige til Dansk Folkeparti, at der er noget at tage fat på, og det gør vi også, for det har vi allerede aftalt i politiforliget. Så det bliver ikke med SF's støtte til det her forslag, at vi kommer i gang med det.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over, at SF ikke vil støtte Dansk Folkepartis forslag direkte og sætter konventionerne over den lovgivning, vi har i Danmark. Det tror vi kommer til at virke til gavn for gerningsmændene – desværre. Men når det så er sagt, vil jeg spørge SF, om man vil være med til at presse på i forhold til det forslag, der skal komme fra regeringen, altså det, der skal komme ud af det her pres, vi lægger, og det, der også står i politiaftalen, altså at det forslag kommer så hurtigt som muligt, altså inden sommer, sådan at vi kan få vedtaget lovgivning i den retning i Danmark, altså at vi først og fremmest hjælper ofrene i stedet for gerningsmændene.

Ordføreren.

Ja, nu har vi det jo i SF med altid også at stå på ofrenes side, og vi arbejder jo altid for forbedringer. Alligevel vil vi være lidt varsomme med bare at sige, at vi skal presse på, i forhold til at Justitsministeriet får lavet et meget hurtigt lovforslag på det her område. I disse coronatider tror jeg, at man har meget at se til i Justitsministeriet, og jeg tror, at man skal passe på med at sige, at der skal være bestemte ting, som skal presses igennem med hast. Det er bedre, at vi får et godt forslag og et gennemarbejdet forslag. Men, altså, jeg er da med på, at det bedste ville være, hvis vi kunne have hjulpet ofrene og vi aldrig var kommet i den her situation, hvor vi har set den her voldsomme sagsophobning ved domstolene og ved anklagemyndigheden, som vi har lige nu. Og det skyldes jo, at der ikke er blevet investeret i hverken politi eller domstole i et langt stykke tid på det her område, og det er jo i virkeligheden der, hunden ligger begravet. Så den falder desværre lidt tilbage på politikerne selv, synes jeg.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen selvfølgelig er Dansk Folkeparti med på, at vi skal tage hensyn til ikke mindst de syge og de kronisk syge ældre, som er i livsfare på grund af coronaen, og at vi også skal sørge for, at man i ministeriet kan nå de arbejdsmæssige opgaver, man har. Men kan man ikke sige og er SF ikke enig i – det vil jeg jo spørge om – at i tider, hvor der kan opstå lang sagsbehandlingstid ved domstolene, så er det endnu vigtigere, at vi i Danmark fjerner rabatter til kriminelle, der kan opstå, fordi der går lang tid?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at man kan sige, at der er rigtig mange ting, der er vigtige. Jeg vil ikke presse på for, at bestemte lovforslag skal føres igennem med hast. Jeg synes, at det her trænger til at blive godt gennemarbejdet. Og i SF kommer vi ikke til at fravige spørgsmålet om konventioner. Det bliver vi stadig væk nødt til at tage hensyn til – det er rettigheder, der beskytter os alle sammen, ofre såvel som gerningsmænd.

Jeg har også haft et par kæpheste i efteråret, som jeg måske også godt kunne have tænkt mig at fremme, og som kunne have hjulpet nogle ofre på et tidligere tidspunkt. Alligevel er det ikke sådan, at jeg siger, at det skal frem i køen foran noget andet. Det har jeg tillid til at Justitsministeriet tager, når de når dertil.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Enhedslistens ordfører fru Rosa Lund.

Tak. Rigsadvokaten har i maj 2020 lavet en redegørelse for, hvordan praksis er vedrørende brugen af straffelovens muligheder for strafnedsættelse, når sagsbehandlingstiden har været urimelig lang, hvilket jo netop er det, det her beslutningsforslag omhandler. Af den redegørelse kan man se eksempler på, hvor lang sagsbehandlingstid, som vel at mærke er den tiltaltes skyld, der ikke har medført strafnedsættelse. Fastsættelsen af straf er altid en samlet vurdering af alle forholdene i en straffesag, og straffen nedsættes derfor hverken automatisk eller taktmæssigt, blot fordi en sag har trukket længe ud. Det er altid dommerens konkrete vurdering. Det synes vi faktisk i Enhedslisten er fornuftigt.

I Enhedslisten er vi dog meget villige til at deltage i drøftelserne af, hvordan sagsbehandlingstiden kan nedsættes. Vi mener absolut heller ikke, at der skal gå så lang tid i straffesager, at straffelovens § 82, nr. 13, om nedsættelse på grund af tidsforbrug skal anvendes.

Dog er vi nok ikke helt enige med forslagsstillerne her om, hvorfor det er problematisk, når en sag tager så lang tid. For uden at skulle lægge ord i munden på forslagsstillerne, kan man jo fornemme ud fra forslagsstillernes brug af ordet heldig, at der menes, at gerningsmændene slipper for let, hvis de får deres straf nedsat; at det skulle være en gave for tiltalte, hvis deres sag trækker ud i årevis. Det mener jeg er det helt forkerte sted at lægge fokus, og hr. Peter Skaarup må jo rette mig, hvis det er en forkert opfattelse, jeg har fået af at læse beslutningsforslaget. Men jeg er faktisk helt overbevist om, at der ikke er nogen, som er tjent med at have en straffesag hængende over hovedet i længere tid end højst nødvendigt. De fleste, der er skyldige i kriminalitet, vil gerne afsone deres straf hurtigst muligt, så man kan komme videre med sit liv.

Det kan have en karakter af dobbeltstraf, hvis man skal vente unødigt længe på, at ens sag bliver afgjort, og det er, uanset om sagsbehandlingstiden er urimelig lang, før sagen kom, eller om en sag skal gå om, fordi en anklager eksempelvis ikke ved, om man må instruere vidnerne, inden de skal afgive forklaring. Når man har en straffesag hængende over hovedet, kan det påvirke ens muligheder for job, uddannelse, bolig, familieliv m.v., og derfor er det ekstremt vigtigt, at straffeprocessen ikke tager for lang tid, således at gerningsmændene hurtigst muligt kan resocialiseres i samfundet og forhåbentlig lægge deres kriminelle løbebane bag sig.

Indtil videre har vi jo aftalt i politiforliget, at vi skal se på de her ting, og det står vi selvfølgelig på mål for i Enhedslisten. Jeg hæfter mig jo ved, at det klart og tydeligt står i aftalen, at det skal være inden for rammerne af menneskerettighedskonventionen. Det synes vi i Enhedslisten er yderst fornuftigt, ligesom jeg også synes, det er yderst fornuftigt, at vi kigger på sagsbehandlingstiderne, hvilket jeg er overbevist om vil betyde kortere sagsbehandlinger generelt.

Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag, skal jeg måske også lige huske at sige.

Tak. Hr. Peter Skaarup har bedt om en kort bemærkning.

Jeg synes, at fru Rosa Lunds tale gav anledning til nogle betragtninger. Jeg er af den klare opfattelse, og det er Dansk Folkeparti også, at der er nogle, der spekulerer i at opnå rabat i forbindelse med deres straf. Og det er vel egentlig også meget naturligt, at der er nogle kriminelle, der gør det – altså, hvis man sammen med sin advokat kan se, at det faktisk vil kunne nedsætte ens straf, hvis man på forskellig vis forsøger at trække sin sag i langdrag, eller hvis man har begået noget mere, der så betyder, at det kan udsætte sagen, så er det jo meget menneskeligt og meget naturligt, at man så vil benytte sig af det. Og man skal heller ikke tænke anderledes, end at kriminelle jo har advokater til rådighed, der hjælper dem til at finde ud af, hvordan de gør det bedst muligt.

Så jeg forstår ikke rigtig, hvorfor fru Rosa Lund prøver at mistænkeliggøre det synspunkt fra vores side, for jeg synes, det er fuldstændig logisk og naturligt, at sådan vil det være. Og spørgsmålet er bare, om vi vil tillade det, og der håber jeg, at Enhedslisten vil være med til at fjerne alle strafrabatter, så man ikke får rabat, fordi der går lidt længere tid.

Ordføreren.

Jamen jeg synes faktisk ligesom hr. Kristian Hegaard, at ordet strafrabat er meget misvisende – altså som om det er noget, man sådan køber eller på den måde går efter. Jeg er af den klare overbevisning, at forsvarsadvokaterne i det her land selvfølgelig gør, hvad de kan, for at forsvare deres klienter, men jeg er også af den klare overbevisning, at det ikke er en rar situation at have en straffesag hængende over hovedet, og at man gerne vil have det afklaret hurtigst muligt – man vil jo gerne hurtigst muligt have afklaret, om man bliver dømt skyldig eller uskyldig.

Så derfor køber jeg ikke helt argumentationen, hr. Peter Skaarup, om, at man på den måde skulle spekulere i at få det udsat.

Hr. Peter Skaarup.

Det kan godt være, at fru Rosa Lund og Enhedslisten tænker sådan, og jeg har det også selv på den måde, at jeg da ikke kunne tænke mig at være en del af en sag. Sådan vil det i hvert fald være for mig, ja, og det vil det nok også være for fru Rosa Lund. Men der kan godt være kriminelle, som er så langt ude, og som er blandt den procentdel af befolkningen, som potentielt set kunne finde på at begå kriminalitet igen og igen, der tænker: Det er da meget godt, for nu kan det være med til at nedsætte min straf eller udsætte min straf. Og det kan være, at man har sådan et forhold til sin advokat, at man bliver enige om, at det er den rigtige vej at gå.

Så er spørgsmålet bare, om Enhedslisten vil være med til at stoppe det, for det kan vi jo gøre her i Folketinget, hvis vi siger ja til det her forslag.

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo sådan set, at vi er i gang med at stoppe i hvert fald nogle af de problematikker, som hr. Peter Skaarup fremhæver, da der nemlig er en bred enighed om, at vi vil kigge på sagsbehandlingstiderne. Hr. Peter Skaarup og jeg har jo også diskuteret flere gange, hvordan vi kan sikre, at anklagemyndigheden får flere ressourcer, hvordan vi kan sikre, at vi kan nedbringe sagsbehandlingstiden, sådan set i hele anklagemyndigheden. Og det vil jo betyde, hvis vi kommer igennem med det, at sagerne vil tage kortere tid, og at det derfor ikke bliver relevant at snakke om strafrabatter. Så derfor deler jeg nok heller ikke den bekymring.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag at afskaffe straffelovens § 82, nr. 13, som hjemler, at det skal indgå som en formildende omstændighed, at straffesagen mod en gerningsperson ikke er afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningspersonen. Det er også et ønske, vi har fremført under forhandlingerne om flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden.

I Det Konservative Folkeparti står vi altid på offerets side. Det hænger sammen med at sikre, at gerningspersonen får en mærkbar straf, der står mål med den kriminelle handling, som er begået mod forurettede. Det er helt afgørende for offerets retsfølelse. Derfor hilser vi denne debat og dette beslutningsforslag velkommen.

Vi i Det Konservative Folkeparti er enige med Dansk Folkeparti i, at man ikke i dag lader hensynet til gerningsmanden vægte for højt i forhold til offeret, når det kommer til brugen af straffelovens paragraf 82, nr. 13. En strafnedsættelse eller eventuel straffrihed for gerningspersonen bør ikke være muligt, hvis det alene sker som følge af lang sagsbehandlingstid. For lad os ikke glemme, at en lang sagsbehandlingstid er mindst lige så stor en gene for offeret.

Det skal ikke komme kriminelle til gode, at sagsbehandlingstiden ved domstolene er for lang. Der skal være kort fra handling til konsekvens; fra anmeldelse til fængselsstraf. Det her forslag skal selvfølgelig ses i sammenhæng med de midler, vi for nylig har afsat til nedbringelse af de lange sagsbehandlingstider, der i øjeblikket er ved domstolene. Med den seneste aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi kommer vi i hvert fald et pænt stykke ad vejen. Aftalen står vi fuldt og fast bag.

Vi er dog lidt bekymrede for, hvorvidt det er muligt at gennemføre forslaget, uden at det er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi vil gerne bede regeringen om at vende alle sten og være meget, meget sikker på, at det ikke strider mod menneskerettighedskonventionen. Det håber vi man kan sørge for. Vi er store tilhængere af, at man fjerne strafrabatten, så det er en opfodring til endnu engang at forsøge at se, om man kan gennemføre forslaget i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen.

Så opbakning til beslutningsforslaget med det forbehold, at vi beder regeringen om at gøre en ekstra indsats i forhold til at gennemføre det i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Den normale retsordfører kunne ikke være her i dag, så jeg har lovet at vikariere.

Der går simpelt hen for lang tid, inden der kommer domfældelse i Danmark, og det skal vi have gjort op med. Når der går så lang tid, og når det er en så lang periode, hvor et offer må vente på, at en gerningsmand bliver dømt, så er det ikke rimeligt, og det er ikke rimeligt over for offeret, at offeret tilmed igennem måske et år eller flere år skal vente på at få en afklaring på, om gerningsmanden bliver dømt. Tilmed kan et offer se, at gerningsmanden kan slippe billigere, fordi sagsbehandlingen tager lang tid. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, og Nye Borgerlige støtter Dansk Folkepartis forslag. Vi mener ikke, at konventioner generelt set vil stå i vejen for det her. Det tror vi ikke på, og hvis de endelig gør, må de aldrig nogen sinde stå over viljen fra det danske Folketing.

På den anden side er der nogle, der siger: Hvad med gerningsmanden i det her? Det er klart, at det også er problematisk for en potentielt anklaget, at sagsbehandlingstiderne er lange, især for dem, der bliver erklæret uskyldige. Man skal huske, at der i retssager også er nogle, der bliver erklæret uskyldige. Der mener jeg også, vi har en forpligtelse til at kigge på dem, som så ikke bliver dømt, og dem, hvor det tager lang tid, selv om det ikke er deres ansvar, men ene alene på grund af at det ligger hos anklagemyndighed og politi eller noget andet. Vi må se på, om man også kan gøre noget der for at sikre deres retsfølelse, men det må aldrig nogen sinde blive på bekostning af offeret.

Så vi kan støtte Dansk Folkepartis forslag.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, og så er der ikke flere ordførere end ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Vold udløser en brækket næse, tandskader og hjernerystelse på offeret. Tiltalte er tidligere straffet for vold. Thi kendes for ret. Dom: 3 måneders ubetinget fængsel og et erstatningskrav på 5.000 kr. Tiltalte slipper for at afsone og betale erstatningskravet, da sagsbehandlingstiden har været for lang. Hensyn til offeret tager retten ikke.

Det kunne godt have lydt sådan i en dom afsagt af en dansk domstol i en af de utallige sager, hvor en gerningsmand opnår enten helt at slippe for straf eller få den markant nedsat, udelukkende fordi samfundet har brugt for lang tid på sagsbehandlingen. Jeg synes, det er skammeligt. Jeg synes, det er noget, vi på Christiansborg er nødt til at få gjort op med en gang for alle.

Det er jo den såkaldte strafferabat, vi taler om i det her beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat – altså rabat på straffen, og i det her tilfælde, fordi der har været en lang sagsbehandlingstid. Det er ikke rimeligt for samfundet og heller ikke for retsfølelsen eller for de ofre, som har været urimeligt behandlet og ventet urimelig længe på, at deres sag skulle blive afgjort hos domstolene på den her måde. Derfor fremsatte Dansk Folkeparti jo det her forslag. Vi håber også på at få flertal for det, for selvfølgelig skal man ikke opnå rabat, fordi den kriminalitet, man har begået, først efter lang tid kan pådømmes af retten.

Man kan sige, at strafrabatten i virkeligheden er konstrueret for gerningsmanden, for det er åbenbart et hensyn, nogle synes man skal tage til gerningsmanden, efter at vedkommende jo selv som gerningsmand har valgt at begå kriminalitet, for ventetiden for gerningsmanden er tilsyneladende større, end den er for offeret, som her ser sin gerningsmand forlade retssalen uden at skulle afsone. Det vil sige, at i offerets perspektiv var samfundets kvittering for en brækket næse, for tandskader, for en hjernerystelse, at gerningsmanden ikke skulle afsone sin straf udelukkende af den grund, at gerningsmanden har ventet længe på at modtage den dom, vedkommende selv har bedt om ved at begå vold.

Så der er nogle her, der ser det fra gerningsmandens perspektiv. I Dansk Folkeparti vil vi hellere se sagen fra offerets side, end vi ønsker at se på det fra gerningsmandens side i den her sag. Der må vi jo så omvendt sige, at det at vente i urimelig lang tid på en afgørelse for offeret er en endnu større belastning, end det er for gerningsmanden. Ja, faktisk er det så stor en belastning, at det for offeret kan opleves som en ekstra straf. Ikke alene må offeret først vente længe på en afgørelse, men må også se, at gerningsmanden ikke skal afsone, fordi gerningsmanden oplever en lang sagsbehandlingstid og en langsommelig sagsbehandling i det hele taget. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Det kan vi som samfund ikke leve med er sådan.

Så foruden afskaffelsen af strafrabatterne her skal vi også have kigget på sagsbehandlingstiderne. Nu er det jo ikke, fordi det ikke har været et tema under de forhandlinger, der har været omkring politiets forhold, og de forhold vil jeg da godt sige tak til justitsministeren for at have sat fokus på. Det er jo en længere proces, som ministeren har sagt, fordi det også handler om omstruktureringer, og det handler om ansættelse af flere folk i hele den her kæde af sager og vurderinger, som foregår forskellige steder i vores retssystem. Men lige nu og her kan vi jo tage et skridt for, at retfærdigheden sker fyldest, nemlig ved at afskaffe de her strafrabatter, som man i virkeligheden oplever. De er altså et gode for gerningsmanden og ikke for offeret, særlig ikke for offeret.

Det er faktisk meget svært, faktisk nærmest umuligt, at se, hvad et offer, der har ventet urimelig længe på, at en sag bliver afgjort, skal få ud af at forlade retten, uden at gerningsmanden får den straf, som gerningsmanden har gjort sig fortjent til, og det er udelukkende, fordi det har taget lang tid, før sagen kunne blive afsluttet. Det kan jeg simpelt hen ikke få øje på, tværtimod. Det er på alle mulige måder forkasteligt, at det går ud over offeret, og det er derfor, at Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag. Det er for at afskaffe helt urimelige strafrabatter ved at vende blikket mod ofrene frem for mod gerningsmanden.

Så har justitsministeren og Socialdemokraternes ordfører her under debatten fremført, om ikke vi har nogen konventioner, som vi skal respektere, og at det er vigtigt for Danmark, at vi har de her konventioner. Til det må jeg bare sige, at det her jo bare er endnu et eksempel på, at noget, der er blevet støbt i beton for Socialdemokraterne og også andre partier her i Folketinget for mange, mange år siden, åbenbart forhindrer os i at gøre det rigtige.

Vi ser det i udvisningssagerne, hvor der ikke er nogen argumenter imod at udvise, siger man, men det ender alligevel nogle gange derved, at konventionerne bliver en forhindring. For mig at se og for Dansk Folkeparti at se kan vi ikke blive ved med at lade den stabel af ting, der er dårlige ved vores tilknytning til de her konventioner, blive højere og højere, samtidig med at Socialdemokraterne og andre her i Folketinget siger, at vi stadig væk skal være med, fordi fordelene er så altoverskyggende og fantastiske og sådan noget. Hvis ikke vi kan udvise folk, bandekriminelle, der har været kriminelle i årevis og ikke er danske statsborgere, på grund af konventionerne; hvis ikke vi kan fjerne strafrabatter fuldt ud for at hjælpe ofrene på grund af konventionerne; hvis ikke vi kan få lov til at sikre, at unge piger ikke skal giftes med gamle mænd, på grund af konventionerne – altså, hvornår hører det op? Hvornår hører det egentlig op med de der konventioner? Hvornår er fordelene fuldstændig overskygget af ulemperne ved konventionerne?

Jeg må sige, at vi i Dansk Folkeparti har fået nok, og den her sag viser jo med al ønskelig tydelighed, at der er grund til, at vi har fået nok. Jeg vil meget gerne overbevises om, at det er fantastisk med de der konventioner, men jeg synes, at de er tudsegamle. De forhindrer os i at gennemføre sund fornuft. De forhindrer os i at være herre i eget hus. Så hvorfor ikke komme af med dem eller ændre dem, og hvorfor ikke gøre det eneste rigtige i den her sag? Det er at gennemføre det her beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, om rent og skært at fjerne strafrabatterne for kriminalitet.

Jeg håber, at man vil tænke sig om rundtomkring i partierne og bakke det her forslag op. Jeg tror, der er mange derude, uden for de her tykke mure på Christiansborg, som bare venter på, at der nogen, der siger fra. Det gør vi.

Tak. Der er tre, der har bedt om en kort bemærkning, og den første er hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu er det her med stigende sagsbehandlingstider jo ikke et nyt fænomen. Jeg har været inde at kigge på tallene, og de har faktisk været stærkt stigende i rigtig, rigtig mange år. Nu har vi en socialdemokratisk regering med et venstreorienteret parlamentarisk grundlag, så det er ikke sikkert, at der sker de store ændringer her, men inden valget havde vi jo en borgerlig regering med støtte fra Dansk Folkeparti. Hvorfor gennemførte man det ikke der? Var der partier i den del af Folketinget, som ikke ville være med til det her, eller har man ikke fremsat forslag om det? Jeg synes, det er et godt forslag, men de lange sagsbehandlingstider var der jo også dengang, og der må problemet have været lige så stort. Så stødte man mod en mur dengang fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Jeg kan garantere hr. Lars Boje Mathiesen for, at det her ønske har vi fremført mange gange i Dansk Folkeparti. Men jeg kan også garantere hr. Lars Boje Mathiesen for, at sekretæren for Folketinget siger, at vi skal være 90 mandater, og at der bliver talt ret omhyggeligt op på det, når vi skal gennemføre nogle ændringer her i Folketinget. Det er jo bare spillets regler, det er demokratiets regler, at hver evig eneste gang vi skal ændre noget i den retning, som vi som politikere synes vi skal – det var jo på grund af nogle ganske bestemte synspunkter, vi gik ind i politik – så skal vi bruge 90 mandater. Om vi får dem på den ene eller den anden måde, er jo så det, der er det spændende. Om det er på den ene eller den anden måde, vi er i stand til at overbevise de andre, er sådan set ligegyldigt. Det afgørende er, at vi kan overbevise dem, og at vi kan få de 90 mandater, og det er ikke lykkedes i forhold til det her. Men nu har vi så heldigvis en minister – og nogle gange er vi også nødt til at kigge fremad – der siger, at vi skal det her til livs, og at vi i øvrigt skal have nogle kortere sagsbehandlingstider, og så er det jo egentlig bare at stemme for det her forslag. Så lad os få det gennemført.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Når jeg spørger ind til det, er det jo, fordi jeg, inden jeg kom i Folketinget, havde den opfattelse, at når politikere herinde talte til borgerne, så sagde de ét, men når de så skulle vedtage noget, var det lidt noget andet. Altså, vi har i mange år hørt på fortællinger om, at kriminelle udlændinge skulle udvises af Danmark, men når det kommer til stykket, sker det jo ikke. For så er der lige noget, der ikke hænger sammen, og så kan vi ikke gøre det. Derfor spørger jeg: Er det her endnu et eksempel på det? For jeg har jo også hørt fra mange, der siger, at vi ikke skal holde hånden over gerningsmændene, men når det så kommer til stykket og vi kommer ind i salen her, så er fortællingen lidt en anden end den, som man giver til befolkningen derude.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen har jo fuldstændig ret i, at man oplever en masse bragesnak og man oplever politikere og sågar statsministre sige fine ting på TV 2 News og i Danmarks Radio, men når de så kommer herind og skal trykke på den røde eller den grønne knap, trykker de altså bare på den forkerte knap. Der har vi jo brug for sådan nogle som hr. Lars Boje Mathiesen, sådan nogle som fru Inger Støjberg, synes jeg også, som kæmper kampen, sådan nogle, der tør sige fra og både sige noget, når der er tændte kameraer, men også trykke på de rigtige knapper herinde.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Jeg vil bare lige følge op på den ordveksling, som hr. Peter Skaarup og jeg havde tidligere. Jeg skal bare bede hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti bekræfte, at man kun kan få en strafnedsættelse og en strafrabat, hvis der er tale om noget, der ikke er ens egen skyld, altså at man ikke kan spekulere i at få en strafrabat, hvis man ligesom forhaler tingene, og at vi derfor hjælper ofrene bedst ved generelt at nedsætte sagsbehandlingstiden.

Ordføreren.

Ja, og så kan man jo altid vurdere, hvad der er ens egen skyld, eller hvad det er for nogle omstændigheder, der har betydning for det, der sker i forbindelse med retsbehandlingen, og det er altid en vurderingssag i hver enkelt situation.

Men vi må bare erkende, at der er folk i vores lille land, som spekulerer i det her, og som er glade for – og det er jo meget menneskeligt – at man får en lavere straf på grund af nogle forskellige omstændigheder. På samme måde sker det jo også, at der er nogle, der er så heldige, at fordi de i forbindelse med en sag begår ny kriminalitet, så siger myndighederne og domstolene, at den nye sag skal med ind under den gamle sag, og på den måde kan man jo så forhale tingene yderligere.

Så jeg tror ikke, der er nogen, der har noget at lade hinanden høre her. Jeg tror i virkeligheden, at det er et samspil, der betyder, at det i sidste ende går galt, og at man får en strafrabat, og det samspil kan vi ikke gøre ret meget ved ud over at fjerne strafrabatten, for så kan man jo ikke få den.

Fru Rosa Lund.

Jamen det er da kun godt, hvis vi ligesom er enige om, at der ikke er nogen, der har noget at lade hinanden høre her. Alligevel bruger hr. Peter Skaarup jo udtrykket, at man kan være heldig. Altså, vi må jo være enige om, at man ikke kan få nedsat sin straf ved at spekulere i, hvordan man kan trække tingene i langdrag, for man kan kun få nedsat straffen, hvis det ikke er selvforskyldt. Derfor kan man jo netop ikke spekulere i det. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at hr. Peter Skaarup er inde og pille ved nogle meget grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper, når han siger, at man skal have akkumuleret straf, altså at der bare skal lægges straf på straf. Det er jo helt grundlæggende i vores retssystem, at det gør vi ikke i Danmark.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om fru Rosa Lund har hørt om advokater, der ikke kan give møde på et bestemt tidspunkt. Det har jeg. Og derfor er sagen jo bare, at det, der foregår i retterne, er et samspil mellem anklagemyndigheden og forsvaret og dermed den anklagede, og der er det klart, at der kan spekuleres i, at man trækker sager i langdrag, og der kan også spekuleres i det på en sådan måde, at der måske ikke fuldstændig klart kan siges, at det er ham, der sidder på anklagebænkens skyld. Men fru Rosa Lund og jeg kan måske godt blive enige om, at der er et problem, ved at man bliver ved med at trække sager i langdrag ved ikke at kunne møde eller ved f.eks. ikke at dukke op.

Så jeg synes ikke, man kan gøre sig til dommer over det her i alle sager. Der er mange forskellige sager. Men det, man i hvert fald kan gøre fra Folketingets side, er at afskaffe den strafrabat, og det kunne vi jo så bare gøre. Det håber jeg Enhedslisten vil støtte.

Så er det hr. Kristian Hegaard.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. For hr. Peter Skaarup har brugt en del tid på at sige, at konventionerne skulle stå i vejen for en hel masse, og der vil jeg bare høre, om det så betyder, at Dansk Folkeparti ikke mener, at artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retfærdig rettergang skal gælde i Danmark. Er det Dansk Folkepartis synspunkt?

Ordføreren.

Nej, vi går ind for retfærdig rettergang, og vi har sågar den tro, at vi i Danmark med vores veludviklede demokrati – og det gælder også inden for retsvæsenet, for vi følger med i, hvad der foregår i retsvæsenet, og vi følger også med i det i Folketinget – selv kunne lave lovgivning, der sikrer retfærdig rettergang. Det behøver vi ikke en menneskerettighedskonvention til at regulere for os. Det kan vi egentlig godt finde ud af. Det kan hr. Kristian Hegaard og jeg også godt finde ud af i Retsudvalget, og hvis der er noget, der ikke går efter bogen, kan vi indkalde ministeren til samråd eller stille spørgsmål og om nødvendigt lave lovændringer.

Det er jo det, vi foreslår her, altså at vi laver nogle lovændringer, og så er det, at konventionerne kommer og siger til os, at det må vi ikke – eller det siger justitsministeren i hvert fald at vi ikke må fuldt ud. Så skulle vi ikke bare gøre det her, hvis hr. Kristian Hegaard og Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om, at det ikke er retfærdigt, at man får rabat, fordi man har lavet kriminalitet og der er gået lang tid?

Hr. Kristian Hegaard.

Jamen nu er det jo så ikke den gerningspersons skyld, at der går lang tid. Det er nogle andre instanser. Men jeg skal bare lige høre, om det så betyder, når hr. Peter Skaarup siger, at vi bare skal sidde og lave det hele selv, at Dansk Folkeparti helst så, at vi var ude af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Er det Dansk Folkepartis politik?

Ordføreren.

Jeg så helst, at vi var herrer i eget hus, og at vi selv kunne sikre, at der sker en retfærdig rettergang, og jeg anser på nogle punkter konventionerne som forhindringer for, at vi kan sikre almindelig sund fornuft og almindelig retsbevidsthed i Danmark. Og det vil jeg holde fast ved. Hvad de andre lande vil sige, hvis vi sagde, at vi vil tage forbehold eller vi vil helt ud af konventionerne, og om det så betyder, at så kunne man ikke lave en ny konvention – det er jo nogle gamle konventioner, skal vi lige huske på – kan jeg ikke vurdere. Men jeg har tillid til, at vi 179 folketingsmedlemmer godt kan sikre en retfærdig rettergang, og ellers kender jeg nok nogen, der skal komme efter os.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup, og så er vi igennem alle ordførere.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.