Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
B 78
Offentligt
2326740_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 165
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 165 (alm. del) efter ønske fra Inger Støjberg (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 165:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en ændring af udlændingelovens §§ 22 og
23, hvor antallet af års ophold i Danmark generelt hæves med 2 år, vurderes at
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udlændingelovens regler
om udvisning ved dom er bygget op efter en såkaldt trappestigemodel, der inde-
bærer, at betingelserne for udvisning skærpes i takt med varigheden af udlændin-
gens ophold i Danmark. Udlændinge med mere end 9 års lovligt ophold (8 år for
flygtninge) her i landet nyder den mest vidtrækkende beskyttelse mod udvisning,
udlændinge med mere end 5 års lovligt ophold nyder den næstbedste beskyttelse
mod udvisning, og udlændinge med mindre end 5 års ophold nyder den laveste
grad af beskyttelse mod udvisning. Det følger af udlændingelovens §§ 22-24.
Trappestigemodellen er suppleret af regler, der udvider adgangen til udvisning i
tilfælde af nærmere angiven kriminalitet. Formålet med de supplerende regler er,
at grove kriminalitetsformer så vidt muligt skal medføre udvisning uden særlige
begrænsninger som følge af længden af udlændingens ophold her i landet og
længden af den idømte straf. De supplerende regler er løbende blevet udvidet
med flere delikter gennem årene. Disse regler fremgår af udlændingelovens § 22,
nr. 4-9.
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter
bl.a. §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Ved vurderingen af om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser er navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions (EMRK) artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv relevant.
17. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 22214
1463983
Side
1/3
B 78 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil redegøre for, hvor langt regeringen er kommet med det juridiske udredningsarbejde, der skal undersøge muligheden for at udvise flere, der har begået kriminalitet, og hvornår arbejdet ventes afsluttet, til udlændinge- og integrationsministeren
Indgreb i denne ret skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (udvis-
ningen) skal varetage.
Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret
vurdering af en række elementer, herunder den begåede kriminalitets art og
grovhed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens fami-
liesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og familiemæssige
bånd med værtslandet og med modtagerlandet. Herudover tillægges bl.a. straf-
fens længde og tidligere kriminalitet også betydning.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, vil udvisning endvidere skulle
ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Afgørelsen af, om der i en konkret sag kan ske udvisning ved dom, træffes af dom-
stolene på baggrund af en konkret vurdering i forbindelse med straffesagen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en ændring af op-
holdsperioderne i udlændingelovens §§ 22 og 23, således at de nævnte grænser
på hhv. 9, 8 og 5 år hæves med 2 år, vil kunne gennemføres inden for rammerne
af Danmarks Internationale forpligtigelser.
En sådan ændring vil indebære, at udlændinge først efter yderligere 2 års lovligt
ophold her i landet vil opnå henholdsvis den bedste og næstbedste beskyttelse
mod udvisning. Det er imidlertid umiddelbart vanskeligt at vurdere, hvad en æn-
dring af opholdsperioder i udlændingelovens udvisningsregler vil betyde for antal-
let af udvisninger. Det skyldes, at det, selvom der indføres en sådan ændring af
opholdsperioderne, følger af Danmarks internationale forpligtelser, at bl.a. ophol-
dets varighed og kriminalitetens grovhed mv. vil skulle indgå ved den konkrete
vurdering af, om en person, der dømmes for et strafbart forhold, kan udvises af
Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, som anført ovenfor, at der ifølge ud-
lændingelovens § 26, stk. 2, ikke kan ske udvisning, hvis domstolene i den konkre-
te sag vurderer, at dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at de supplerende
regler i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, allerede i dag indeholder hjemmel til at
udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for en lang række over-
trædelser af bl.a. straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om knive og
blankvåben m.v.
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
2.
I forlængelse af ovenstående vil jeg gerne understrege, at udvisning er et om-
råde, som regeringen prioriterer højt. Regeringen er således meget optaget af, at
udvisningsreglerne er med til at sikre, at kriminelle udlændinge udvises i videst
muligt omfang.
Derfor har jeg igangsat et arbejde i mit ministerium med henblik på at undersøge,
om udvisningsreglerne i tilstrækkelig grad sikrer, at kriminelle udlændinge i videst
Side
2/3
B 78 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil redegøre for, hvor langt regeringen er kommet med det juridiske udredningsarbejde, der skal undersøge muligheden for at udvise flere, der har begået kriminalitet, og hvornår arbejdet ventes afsluttet, til udlændinge- og integrationsministeren
muligt omfang kan udvises inden for rammerne af vores internationale forpligtel-
ser. I dette arbejde vil overvejelser om ændring af opholdsperioderne i udlændin-
gelovens §§ 22 og 23 også indgå.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
3/3