Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til B 78 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til B 78:
Mener ministeren, at domstolene i dag bruger de muligheder, der er i lovgivnin-
gen, for at udvise så mange kriminelle udlændinge, som det er muligt med det
gældende regelsæt?
Svar:
Der er de senere år gennemført en række stramninger af udlændingeloven for at
sikre, at kriminelle udlændinge udvises i videst muligt omfang. Et bredt flertal i
Folketinget vedtog således i maj 2018 en række skærpelser af udlændingelovens
udvisningsregler. Her blev der bl.a.
–
på baggrund af praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
–
fastsat retningslinjer for, under hvilke omstændig-
heder de danske domstole i almindelighed kan udvise kriminelle udlændinge.
Vi har dermed givet domstolene et nyttigt værktøj til at udnytte udvisningsregler-
ne i videst muligt omfang inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
telser.
Jeg er af principielle grunde tilbageholdende med at udtale mig om domstolenes
vurderinger i konkrete sager om udvisning. Det er dog min opfattelse, at den se-
neste retspraksis fra domstolene viser, at skærpelserne af udvisningsreglerne har
haft den ønskede effekt.
Jeg kan således konstatere, at der i Højesterets afgørelser de senere år ses at væ-
re en tendens til, at flere udlændinge, som har begået meget alvorlig og genta-
gende kriminalitet, udvises på trods af, at de er født i Danmark eller er kommet
hertil som ganske unge og derfor har en stærk tilknytning til landet.
Det er selvfølgelig svært at sige helt præcist, om tendensen skyldes de senere års
skærpelser af udvisningsreglerne. Som bekendt kan en straffesag være længe
undervejs, og domstolene foretager en konkret og individuel vurdering af om-
stændighederne i hver enkelt sag.
27. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 24013
1485784
Side
1/2