Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab for narkokriminalitet.

Af Morten Dahlin (V) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og velkommen til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak skal du have. Med det her beslutningsforslag fra Venstre foreslås det, at der inden udgangen af indeværende folketingsår skal gennemføres lovgivning, der medfører, at narkotikakriminelle i videst muligt omfang får frataget det danske statsborgerskab, når de har begået alvorlig narkotikakriminalitet, forudsat at frakendelsen ikke fører til statsløshed.

Jeg tror selv, jeg vil starte et andet sted, nemlig med at nævne, at regeringen sidste år fremsatte et forslag om at gøre det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer med dobbelt statsborgerskab, der har udvist en handlemåde til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, hvis det ikke fører til statsløshed. Hensigten med lovændringen var navnlig at give muligheden for administrativt at fratage fremmedkrigere, der befinder sig uden for landets grænser, deres danske statsborgerskab, hvis de ikke derved bliver statsløse. Aktuelt har vi i ti sager frataget fremmedkrigere deres danske statsborgerskab på baggrund af de regler, og der er ingen af dem, der har fået frataget statsborgerskabet, der efterfølgende er indrejst i Danmark indtil videre.

Jeg er meget tilfreds med, at de nye regler bliver brugt, og som bekendt har regeringen foreslået, at solnedgangsklausulen for reglerne om administrativ fratagelse bliver ophævet, så det sikres, at vi også fremadrettet kan gøre brug af reglerne. Som det fremgår af regeringens lovprogram, vil regeringen i det nye år fremsætte et lovforslag om, at personer, som dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, i forbindelse med straffesagens afgørelse ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse. Vi er bundet af nogle internationale konventioner, herunder statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen, og det betyder, at vi ikke kan frakende til statsløshed, og at frakendelse kun kan ske i visse nærmere opregnede tilfælde. Det gælder bl.a., når en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Men de muligheder, der er for frakendelse og inden for de rammer, vil vi selvfølgelig udnytte for at passe på Danmark. Jeg er derfor åben for at gå langt, hvis det er muligt inden for vores internationale forpligtigelser. Det er netop også derfor, at vi i det nye år har til hensigt at fremsætte et lovforslag om, at personer, som dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, i forbindelse med straffesagens afgørelse ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse. Hvis det i den forbindelse også kan fastslås, at der er rum for at udvide muligheden for at frakende narkokriminelle deres danske statsborgerskab, vil vi gerne være klar til at udnytte den mulighed fra regeringens side. Jeg kan dog nævne, at det under alle omstændigheder ikke er nok til at frakende et statsborgerskab, at en person har begået alvorlig kriminalitet. Det følger af vores forpligtigelser. Kriminalitet kan således alene føre til frakendelse, hvis kriminaliteten har en sådan karakter og grovhed, at den kan siges at være til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Da vi endnu ikke har undersøgt spørgsmålet om frakendelse af narkokriminelles statsborgerskab nærmere, kan jeg ikke umiddelbart sige, om det vil være muligt at fremsætte et lovforslag herom. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres lovgivning herom i indeværende folketingsår. Men vi er sådan set enige i intentionen, og hvis der som sagt er en mulighed, vil vi gerne være klar til at udnytte den. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger til ministeren, først fra hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren. Vi står her jo i dag, fordi ministerens egne jurister ligesom har åbnet et nyt politisk spillerum, hvori det er muligt at fratage dem, der begår alvorlig kriminalitet, statsborgerskabet, hvis de har dobbelt statsborgerskab, og hvis den kriminalitet, de begår, er til skade for statens vitale interesser. Det kan man gøre på bandeområdet, og det vil man så også kunne gøre på andre områder, hvor kriminaliteten har en så alvorlig karakter, at det netop er til skade for statens vitale interesser, og jeg er sådan set glad for, at ministeren siger, at det er man åben for at kigge på.

Men kunne man ikke lade retorikken afløse af handling og sige, at man er åben for at kigge på det, og at man så også stemmer for det her forslag, for at sikre, at vi ikke om et år får den samme debat, som vi lige har brugt et par timer på, med nogle modtagecentre, hvor der sker en hel masse retorisk, men intet i forhold til handling? Hele den diskussion kan ministeren jo undgå ved bare at meddele, at regeringen støtter det her forslag.

Ministeren.

Vi kan ikke støtte forslaget af den simple årsag, at vi endnu ikke juridisk har undersøgt spørgsmålet om frakendelse af narkokriminelles statsborgerskab. Det er rigtigt, at vi har et lovforslag på vej omkring bandekriminalitet, og det i sig selv tog mere end bare et par måneder at få boret juridisk helt ud, før vi kunne fremsætte det forslag, og af den årsag kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag.

Så er der blot et par enkelte bemærkninger af måske mere generel karakter. Det ene er, at det er under forudsætningen af, at folk ikke bliver statsløse. Alene den forudsætning gør, at mængden af mennesker, der vil være omfattet af det, bliver markant mindre. Det andet er, at det, selv om kriminaliteten kan være alvorlig og endog meget alvorlig og meget grov, så ikke er nok i sig selv til, at man kan frakende et statsborgerskab. Det skal altså være til den her alvorlige skade for Danmarks vitale interesser. Så også af den grund og sådan i forhold til befolkningen tror jeg, at det er vigtigt at forventningsafstemme, altså at man ikke skal forvente, at alle, der så dømmes for grov kriminalitet i fremtiden, kan få frakendt deres statsborgerskab og dermed også vil kunne blive udvist. For det skal være af ret grov karakter.

Hr. Morten Dahlin.

Men der er heller ikke nogen, der har prøvet at bilde befolkningen ind, at det vil kunne være alle, der begår alvorlig kriminalitet, eller for den sags skyld alle, der begår narkokriminalitet. Der står jo meget tydeligt i forslaget, at det skal være inden for det spillerum, der nu er blevet åbnet op for, og de forbehold, som ministeren oplæser, med, at det skal være i overensstemmelse med grundloven og internationale konventioner og det kun er folk, der ikke bliver statsløse, er jo med i forslaget.

Så ministeren må have mig undskyldt, men jeg føler, at det er sådan lidt, at man søger efter en undskyldning, fordi man har et princip om, at man ikke vil støtte beslutningsforslag fra blå oppositionspartier. Hvis ministeren virkelig er interesseret i det her, hvorfor følger ministeren så ikke sin ellers fine tale med alle forbeholdene op med at sige: Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget og ser frem til at lægge det herned i Folketingssalen?

Ministeren.

Men jeg synes lige, jeg har svaret på, hvorfor vi ikke støtter forslaget. Det har noget at gøre med, at vi juridisk ikke er der nu, hvor vi tør sige, at narkokriminelles statsborgerskab kan frakendes, og det skal være på plads, før vi kan støtte det. Så bare lige for en god ordens skyld: Jeg hævder ikke, at der er nogen, der forsøger at bilde befolkningen ind, at det vil få et virkelig omfattende omfang, hvis man vedtog sådan et forslag her. Men nu har vi bare lige afsluttet en anden forespørgselsdebat, hvor jeg er blevet skudt i skoene, at vi ikke havde forventningsafstemt godt nok med befolkningen om realismen i at etablere et modtagecenter.

Så vil jeg bare lige for god ordens skyld her sige, at der både med det lovforslag, vi har omkring bandekriminelle, og det her forslag, jo ikke kommer til at være hundredvis af mennesker, der vil få frakendt deres statsborgerskab og efterfølgende vil kunne udvises. Min bedste vurdering er, at det vil være forholdsvis få mennesker. Det skal jo ikke forhindre os i at gøre det, ligesom vi skal være glade for, at vi har taget ti statsborgerskaber fra fremmedkrigere. Men det er bare lige for for en god ordens skyld at få forventningsafstemt, at det er forholdsvis små persongrupper, vi taler om.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Den her debat er jo et meget godt billede på, i hvilken ringe forfatning demokratiet befinder sig i Vesteuropa og i Danmark. Vi hører egentlig ikke en minister, der mener særlig meget, men mere forklarer, hvad han må mene. Altså, hele tiden, og det hørte vi også i den foregående debat, bliver de her internationale konventioner skubbet ind foran ministeren: Man vil gerne fratage narkodømte folk deres statsborgerskab, hvis vi må for de internationale konventioner, og man vil gerne udsende kriminelle udlændinge, hvis vi må for de internationale konventioner.

Jeg kunne tænke mig at spørge: Hvad mener ministeren egentlig? Altså, hvis nu vi forestillede os en lykkelig verden, hvor vi ikke var bundet af statsborgerskabskonventionen og alle de her andre ting, hvad synes ministeren så egentlig ville være rimeligt? Synes ministeren ikke, det ville være rimeligt, at drabsdømte fratoges deres indfødsret – og terrordømte og narkodømte? Altså, hvor langt skal vi ned, før ministeren, helt bortset fra de internationale konventioner, selv mener, at det er i orden, at folk, der har fået den gave, indfødsretten er, skal have lov til at begå den slags forbrydelser og så fastholde den gave?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg egentlig opfatter det som min pligt i min ministertale sådan at redegøre for juraen omkring beslutningsforslaget, og så kan partierne jo selv forholde sig til, om man f.eks. er ligeglad med, at det strider imod en bestemt konvention, f.eks. statsborgerretskonventionen. Så kan vi have en politisk diskussion af værdien af, at vi er tiltrådt de konventioner, og vi synes i regeringen, at det er vigtigt, at vi er tiltrådt de konventioner. Det betyder så også, at det er inden for rammerne af grundloven og konventionerne, jeg forsøger at finde løsninger, og de forslag, vi har fremlagt, både når det handler om fremmedkrigere og om det, der er på vej omkring bandekriminelle, er jo så inden for den juridiske ramme.

Så blev der spurgt til min holdning, og der vil jeg sige, at min holdning til f.eks. statsløshed er, at det er noget, der skal begrænses. Det betyder, at jeg er tilhænger af, at vi som stat har en politisk målsætning – i øvrigt sammen med, vil jeg gætte på, stort set alle andre stater i verden – om, at vi vil begrænse statsløshed, og det er også nødt til at indgå som en del af vurderingen af, hvorvidt man kan fratage folk statsborgerskabet, altså hvorvidt de bliver statsløse eller ej.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er bestemt ikke mit indtryk, at det er en ambition, der deles af de fleste andre lande i verden. Tværtimod forekommer det mig stadig tydeligere, at de internationale konventioner er blevet til en lænke, der hænger om halsen på de vestlige, åbne, vellykkede samfund, hvorimod det er noget, de diktatoriske samfund i Mellemøsten, som skaber problemerne, som skaber folkevandringerne, osv., ser fuldstændig stort på. Det er jo derfor, de her konventioner er blevet så kæmpestort et demokratisk problem. Altså, at vi har en minister, der egentlig er mere optaget af at forhindre et globalt fænomen som flere statsløse, end han er af at sikre, at folk, der har fået dansk indfødsret i gave, men begår voldsom og voldelig kriminalitet, hvor der er danske ofre, mister den gave igen, er jo virkelig et tegn på, hvordan, ja, hele demokratiforståelsen er under afvikling.

Ministeren.

Men er det ikke også en væsentlig del af Vestens idéhistoriske arv, at hvert enkelt menneske er unikt? Nogle vil måske endda påstå, at det er en del af den kristne arv, at hvert enkelt menneske har en værdi i sig selv og er unikt, og er det ikke det, som konventionerne også er et udtryk for? Jeg medgiver fuldstændig, at det også giver os en lang række problemer, og jeg tager også nogle gange mig selv til hovedet over konsekvenserne, for jeg synes, det bliver fortolket alt for vidtgående. Men selve essensen og idéen om, at Vesten også er bundet sammen af en forståelse af mennesket som unikt og med iboende rettigheder: Er det ikke også vigtigt, at vi står fast på det?

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi synes jo, det er et fantastisk forslag fra Venstres side. Vi mener jo, at narkokriminelle – eller for den sags skyld nogen kriminelle – slet ikke skal have dansk statsborgerskab til at begynde med. Et forslag som det her pålægger jo regeringen selv at formulere den bagvedliggende jura. Så hvorfor kan ministeren ikke bare sige, at man bakker det her op, men selvfølgelig inden for en juridisk ramme, der lever op til vores internationale forpligtelser, og så gå ud fra det i stedet for bare at afvise det?

Ministeren.

Det korte svar er nok, at vi synes, det er den forkerte rækkefølge. Vi vil gerne starte med at afklare, hvad juraen er, og hvad økonomien er, og så fremsætte forslaget – og ikke omvendt forpligte os til at fremsætte forslaget og så bagefter finde ud af, om det juridisk kan lade sig gøre, og hvad det i øvrigt vil koste. Nu tror jeg ikke lige, at økonomien i det her forslag er så væsentlig, men juraen er væsentlig.

Hr. Marcus Knuth.

Men under alle omstændigheder understreger de her mange forslag om statsborgerskab fra Venstre og fra vores side vigtigheden af, at vi snart skal til forhandlinger. Nu har ministeren helt tilbage fra foråret sagt, at der snart bliver indkaldt til forhandlinger. I den forespørgselsdebat, vi havde forleden, fik vi at vide, at der ville blive indkaldt til forhandlinger inden jul. Kan ministeren så nu begynde at løfte sløret for, hvornår de forhandlinger rent faktisk vil finde sted?

Ministeren.

Ja, de kommer til at finde sted umiddelbart efter nytår. Lige nu arbejder jeg efter, at vi kan starte op i starten af februar. Det er den aktuelle plan. Jeg regner med at sende et brev til alle indfødsretsordførere i Folketinget enten i slutningen af den her uge eller i starten af næste uge. Jeg har også lovet, at det er inden jul, og mon ikke det også bliver jul i år. Så jeg er med på, at uret tikker, og vi skal nok få det sendt af sted.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Nu bruger ministeren meget menneskerettighedskonventionen som argument i forhold til det her, og det synes jeg er både fornuftigt og klogt, også i betragtning af hvad der står i forståelsespapiret i forhold til overholdelse af menneskerettighedskonventionerne.

Men jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministerens holdning til spørgsmålet i sin substans. Altså, synes ministeren i virkeligheden, det er rimeligt, at man kan fratage folk deres statsborgerskab for at have begået kriminalitet? I forvejen er det jo temmelig vanskeligt at opnå statsborgerskab i Danmark. Man skal have en temmelig stor tilknytning. Det er en langvarig proces at komme igennem. Så burde det vel også være sådan, at hvis man har opnået statsborgerskab og så begår kriminalitet og bliver dømt, får man sin straf, og så er det det. Sådan er det jo for andre statsborgere. Er det ikke en urimelig straf at lægge oveni at sige, at man så fratager mennesker deres statsborgerskab – noget, som de har opnået retten til?

Ministeren.

Det er ikke altid, jeg er enig med de internationale konventioner. Sådan er det jo med alle regler og al lovgivning. Jeg er heller ikke tilhænger af VAR i fodbold, men det er der alligevel. Men lige præcis her på statsborgerskabsområdet synes jeg faktisk, at grundstrukturen er rigtig, nemlig har du fået et statsborgerskab og forbryder du dig mod loven, så straffer det samfund dig, som du har statsborgerskab i – det giver sig selv – eller hvor du har begået kriminaliteten, og at man som udgangspunkt ikke render rundt og frakender folk deres statsborgerskab.

Jeg synes faktisk, at den regel, der er, om, at medmindre det er til alvorlig skade for statens vitale interesser, er en god undtagelse. Det synes jeg det er, og at det er kombineret med, at man ikke bliver statsløs. Hvis man f.eks. har deltaget i terrorvirksomhed, eller hvis man virkelig udfordrer de helt grundlæggende samfundsstrukturer, og det er folk med dobbelt statsborgerskab, så synes jeg faktisk, det er rimeligt, at en stat også kan slå fra sig og sige: Så fratager vi dig dit statsborgerskab og udviser dig.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg er glad for, at ministeren anerkender betydningen af statsløsekonventionen, men i forhold til den fortolkning, der ligger i forhold til statens vitale interesser, taler man jo netop om terror og andre meget grove forbrydelser. I sidste uge diskuterede vi det i forhold til bandekriminalitet. Nu snakker vi om det i forhold til narkokriminalitet. Kan ministeren ikke være bekymret for, at vi ligesom er ude på en glidebane, hvor man kan sige, at det at være til skade for statens vitale interesser kan betyde kriminalitet i det hele taget, fordi det jo selvfølgelig er til skade for statens vitale interesser, at der begås kriminalitet, men det jo næppe er i den kontekst, det er tænkt rent konventionsmæssigt? Så kan ministeren ikke være bekymret for, at man bevæger sig ind på den glidebane?

Ministeren.

Er det juraen, herunder konventionerne, der er på vej ud på en glidebane, eller er det udviklingen i det europæiske kriminalitetsmønster, der er på en glidebane? Den type af bandekriminalitet, vi læser om, f.eks. fra Sverige, – det kan også være fra andre europæiske lande – får da mig til at tænke over, at den type af kriminalitet med den forråelse og den grovhed da ikke fandtes i 1950'erne eller 1960'erne. Derfor synes jeg, det er helt rimeligt, at der begynder at opstå en politisk diskussion af, om der opstår typer af organiseret kriminalitet, som er så alvorlig på et helt andet niveau, end vi har været vant til, at det også udfordrer selve statens grundstrukturer, og om den type af kriminalitet også vil kunne betyde frakendelse af statsborgerskab.

Så glidebanen ser jeg egentlig mere i de kriminelle miljøer. Juraen i konventionerne er jo den samme, men det er rigtigt, at det jo er en ny diskussion, vi har. Vi ville ikke have haft den i 1960'erne, men det er, fordi vi ikke havde den type kriminalitet i 1960'erne.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Valentina Berthelsen, SF. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg synes, det er enormt klogt, når ministeren siger, at man ikke kan nå at vurdere det her juridisk, og at det jo selvfølgelig er en forudsætning for, at vi overhovedet kan diskutere det.

Men jeg har et spørgsmål, som jeg håber at ministeren kan svare på, selv om man nok ikke kan komme helt ned i materien på det på så kort tid, som ministeren har haft indtil videre. Der er jo et forslag fra regeringen, som går på bandekriminalitet og fratagelse af statsborgerskab ved bandekriminalitet. Det er også nævnt i bemærkningerne her. Har ministeren en vurdering af eller et overblik over, hvor stort et overlap der måske er mellem dem, som begår meget alvorlig narkokriminalitet, som Venstre i forslaget her gerne vil fratage dobbelt statsborgerskab, og så dem, som begår meget alvorlig bandekriminalitet?

Ministeren.

Den første del af svaret overrasker nok ikke SF's ordfører. Lige præcis eksakt viden om det overlap har jeg selvfølgelig ikke, men jeg forstår selvfølgelig godt, hvor SF's ordfører vil hen, nemlig om man ikke kunne forestille sig, at mange af dem, der i fremtiden vil kunne blive dømt for alvorlig bandekriminalitet, også på den ene eller den anden måde er rodet ind i narkokriminalitet. Og den formodning har jeg i hvert fald også selv – jo.

Fru Anne Valentina Berthelsen.

Se, det er også en formodning, jeg har. Derfor lyder det også fornuftigt i mine ører, når ministeren siger, at vi må diskutere det her i henhold til det forslag, som allerede ligger fra regeringen. Det er SF med på, vil jeg sige.

Kunne man så forestille sig, at ministeren kunne fremsende nogle data på det her løbende op til de forhandlinger, som vi på et tidspunkt bliver indkaldt til, så vi kan få det belyst? For det tror jeg ville være vigtigt, ikke kun for Venstre, som har stillet det her forslag, men sådan set også for de andre partier.

Ministeren.

Jeg vil egentlig godt høre Justitsministeriet, i hvilket omfang de vurderer der er en sammenhæng mellem folk, der er dømt for organiseret bandekriminalitet, og folk, der er dømt for euforiserende stoffer – altså hvorvidt narkotika også har været indblandet, f.eks. om de også er dømt efter lov om euforiserende stoffer. Hvor valid data der er, tør jeg ikke lige garantere nu, men det vil jeg i hvert fald gerne starte med at undersøge – og så bare igen det forbehold, at blot fordi man er dømt for bandekriminalitet og euforiserende stoffer, betyder det ikke nødvendigvis, at det vil være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser og dermed vil være omfattet af både det her beslutningsforslag og det lovforslag, vi har på vej.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ministeren om noget. Nu nævnte ministeren selv det forslag om bandekriminalitet, som blev fremsat af Venstre, men som jeg kan forstå regeringen også selv fremsætter. Har ministeren et estimat over, hvor mange det reelt vil ramme, når det både skal gælde alvorlig bandekriminalitet og noget, der er til fare for Danmarks vitale interesser? Hvor stor en gruppe vurderer man det reelt set vil komme til at ramme?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald svare meget klart, at det estimat har jeg ikke nu. Når vi kommer til at førstebehandle det lovforslag, vi har varslet, vil jeg heller ikke kunne garantere, at vi har et ædrueligt estimat over det. I sidste ende kommer det jo til at afhænge af domstolene, og der vil jeg nok også selv være lidt spændt på at se: Vil anklagemyndighederne rejse de her sager? Er der sager, der er så stærke, at de vil rejse dem? Og hvad vil domstolene sige? På den måde – og det har hr. Morten Messerschmidt jo ret i – bevæger vi os lidt ud på noget nyt terræn, hvor det er meget svært at vurdere, hvordan både anklagemyndigheder og domstole vil forholde sig til den lovgivning, vi har på vej.

Fru Mette Thiesen.

Tak for svaret. Det er nemlig meget rart lige at vide, om det her reelt er noget, som kommer til at have en betydning eller ej, når vi drøfter det. Kunne ministeren ikke overveje at kigge lidt tilbage i tiden og undersøge, om der har været domme tidligere, så man, hvis man vedtog sådan noget som det her, kunne lave et estimat over, om de så ville få frataget deres danske statsborgerskab? Kunne man ikke kigge på det sådan lidt i en historisk kontekst og se, om der egentlig har været noget præcedens, altså noget historik på området, i forhold til om man i så fald ville være blevet ramt af det her, så man har en idé om, hvor mange det her kommer til at dreje sig om, hvis overhovedet nogen?

Ministeren.

Når forslaget skal førstebehandles, vil jeg også selv have en interesse i at kunne komme så tæt på at svare på de spørgsmål, som fru Mette Thiesen nævner, for at det netop ikke bliver alt for abstrakt. Der tror jeg, vi deler en fælles ambition. Men det er nok svært at tage allerede afsagte domme, læse dem og så sige, hvad der var sket, hvis og såfremt der havde været en anden lovgivning, alene af den grund at det jo er domstolene, der afsiger dommen. Jeg tror helt generelt, at det jo er meget få mennesker, vi taler om, ligesom det var, da vi tog statsborgerskab fra fremmedkrigere, men den politiske og praktiske betydning kan godt være ret væsentlig. Jeg er f.eks. ret glad for, at de ti mennesker ikke er indrejst i Danmark. Man kan spørge: Var de ti mennesker al virakken, debatten og de tre behandlinger værd? Ja, det tror jeg faktisk det var dér. Så selv om det her måske heller ikke kommer til at omfatte så mange, tror jeg, vi skal gå i den retning.

Tak til ministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Hermed går ordførerrækken i gang, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Det er hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslås det, at narkokriminelle i videst muligt omfang skal have frataget deres danske statsborgerskab, når der er begået narkokriminalitet. Nu har jeg stået her et par gange for at drøfte beslutningsforslag om forskellige former for kriminalitet, der skal gøre, at man får frataget sit statsborgerskab, og jeg kommer nok til at gentage mig selv.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal stille stramme krav til personer, der har en ambition om at opnå dansk indfødsret, og der skal være særlig stramme krav til disse personers kriminelle historik og evne til at opføre sig ordentligt. For vi har igennem tiden givet alt for mange statsborgerskaber til personer, der er dybt kriminelle og asociale. Jeg vil gerne takke Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag, for det er helt afgørende, at vi stiller meget stramme krav til personer, der gerne vil være danske statsborgere. Som forslagsstillerne skriver i beslutningsforslagets bemærkninger, er det danske statsborgerskab noget helt særligt.

Som jeg også har sagt fra talerstolen nogle af de forgangne uger, vil Socialdemokratiet gerne afvente at drøfte stramninger af de nuværende betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, indtil vi mødes til forhandlinger på den anden side af nytår. Vi mener, at de nuværende krav til at opnå dansk indfødsret, som vi foretog en opstramning af i 2018, er fornuftige, men vi vil gerne se på en mulig skærpelse af kravene. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Der er en kort bemærkning fra ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Det er, fordi ordføreren plejer at holde sådan nogle lange, flotte taler – og denne gang var det en kort tale, og derfor havde jeg ikke nået at trykke mig ind. Jeg beklager, at ordføreren skulle gå et par skridt ned ad trappen. Vi hørte jo fra ministeren, at man er villig til at kigge på det og se på, hvor juraen er. Når nu ministeren kommer tilbage med det svar, at det selvfølgelig godt kan lade sig gøre – som ministeren i vores optik allerede har sagt at det godt kan i sit svar i forhold til bandekriminalitet – vil Socialdemokratiet så love her i dag, at de støtter forslaget?

Ordføreren.

Jeg gør det kort, for vi ses jo på den anden side af nytår til nogle forhandlinger – så jeg tænker, at så er der ingen grund til mere. For der er lidt sådan nogle forslag hvert år, og næste gang er det måske om fratagelse af statsborgerskabet ved pyramidespil. Altså, der er jo nogle forskellige ting, som jeg tænker at vi forhåbentlig kommer til at forhandle om. I forhold til det konkrete vil jeg sige, at hvis det er muligt, ja, så har ministeren jo sagt, at det er noget, man vil se på. Men jeg går ud fra, at Venstre også havde samme holdning til narkokriminalitet, da man havde regeringsmagten, så der er nok en grund til, at det kan være en lille smule svært bare at fratage det. Men i det omfang, hvor det er muligt i forhold til særlig grov kriminalitet, så ja.

Hr. Morten Dahlin.

Jamen ordføreren har fuldstændig ret i, at Venstre har den samme holdning. Det, der jo er sket nu, er, at der er opnået det her nye politiske spillerum, og derfor synes jeg bare, at vi skal udnytte det. Og jeg hørte egentlig, at ordføreren sagde noget i to dele. Først sagde ordføreren, at man var klar til at se på det. Og til sidst tror jeg, at jeg fik listet et ja ud af ordføreren. Så ordføreren behøver bare at svare helt kort: Når ministeren nu kommer tilbage og siger, at juraen er på plads, vil Socialdemokratiet så støtte forslaget – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at der er en række andre ting, som man også i Venstre ønsker at man skal have frataget statsborgerskabet for. Og det vil indgå som en samlet pakke. Men hvis man handler imod statens vitale interesser, og hvis det ikke er i strid med konventionerne eller dansk lovgivning, ja, så er det klart en mulighed.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil egentlig godt bare høre om noget. Ordføreren siger jo selv, at det i dag i forvejen er rigtig svært at opnå statsborgerskab. Der bliver stillet meget strenge krav, og dem ønsker ordføreren så at skærpe yderligere.

Men det har jo også en konsekvens, for der bor en stor gruppe af borgere i Danmark, som ikke har statsborgerskab. Der skal jeg bare høre: Hvordan gør det Danmark til et mere trygt og sikkert sted, at vi gør den gruppe af borgere, som ikke har de rettigheder og pligter, som et statsborgerskab giver, større, ved at vi fratager statsborgerskabet fra nogle mennesker, som har begået kriminalitet, og som jo skal straffes for det? Hvordan bliver Danmark et mere sikkert sted af, at der bliver en større gruppe af mennesker, som ikke har statsborgerskab, men som bor og opholder sig i Danmark?

Ordføreren.

Nu har vi haft den her debat nogle gange, og jeg ved ikke, men der ligger nok en forskellig – hvad skal man sige – forudsætning for, hvordan vi opfatter det at have et dansk statsborgerskab, i forhold til om det er en særlig gave. Men jeg tror også, der ligger noget forskelligt i forhold til, hvornår vi mener man skal kunne fratages det danske statsborgerskab. Og jeg forstod også på nogle af de debatter, at Enhedslisten mente, at det også kunne ske i særlige tilfælde med grov terrorisme, hvis jeg husker korrekt. Og det kan man jo også sætte spørgsmålstegn ved om så er rimeligt. Altså, kan det være narkokriminalitet, kan det være grov bandekriminalitet? Men er det til skade for statens vitale interesser, kan det være muligt, og det kan der så være en uenighed om. Men ja, vi ser helt klart, at det kan være en mulighed at gøre.

Hr. Peder Hvelplund.

Hvis vi skulle nøjes med at tage debatter herinde, som vi ikke har taget før, så vil det vi nok begrænse antallet af debatter, vi har her i salen. Men nogle gange handler det jo også om lige at få afprøvet, hvor det er, vi står henne. Og der har jeg en opfattelse af, at Socialdemokratiet er i gang med flytte sig i forhold til at sige, at det at skade statens vitale interesser nu også kan begynde at handle om f.eks. bandekriminalitet eller narkokriminalitet. Og det er jo et skred i forhold til, hvad man betragter som at skade statens vitale interesser. For det er jo tænkt som i helt særlige undtagelsestilfælde. Har ordføreren ikke den bekymring i forhold til, at det her kan betyde, at man langsomt kommer til at gøre den gruppe, der opholder sig i Danmark uden at have de rettigheder, som et statsborgerskab giver, meget større?

Ordføreren.

Så ville det jo komme an på en juridisk vurdering af, hvad man kan gøre. Men jeg har ikke så ondt af de mennesker, der får tildelt et dansk statsborgerskab og begår grov narkokriminalitet eller bandekriminalitet og tyranniserer hele områder af Danmark. Men det skal selvfølgelig være i overensstemmelse med konventioner og dansk lovgivning. Det er klart.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Og da Venstres ordfører er forslagsstiller, kommer ordføreren først på som afslutning på ordførerrækken. Og det er derfor, det er blevet ordføreren fra Dansk Folkepartis tur. Og jeg forsøgte med øjenkontakt – og det lykkedes! Velkommen til fru Marie Krarup.

Tak for ordet, også selv om det kommer lidt tidligere end forventet.

I Dansk Folkeparti går vi ind for, at man fratager folk statsborgerskabet ved kriminalitet. Vi håber, at man ikke kommer til at give nogen kriminelle statsborgerskab. Det ønsker vi ikke, og vi ønsker også, at folk kan blive udsendt, når de har begået alvorlig kriminalitet.

Derfor hilser vi selvfølgelig velkommen, at Venstre nu kommer med sådan en række beslutningsforslag. For vi har jo haft et her for 14 dage siden – tror jeg det var – der også drejede sig om, at man skulle kunne frakende statsborgerskab for særlig kriminalitet. Det var så bandekriminalitet, og det støttede vi også.

Vi synes, det er fint, at Venstre ønsker at være mere hårde i filten på det her område. Derfor må vi også sige, at det er lidt skuffende, at når vi så ser, hvad der egentlig står i beslutningsforslaget, så står der, at man skal foretage de ting her, som man gerne vil, dog under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser, og så ved vi jo alle sammen, at det betyder, at vi ikke kan gøre noget som helst.

Så derfor er det jo et fuldstændig tomt slag i luften. Vi støtter hensigten, men vi synes også, det er lidt grotesk, at man bliver ved med at sige, at man ønsker at kunne fradømme folk statsborgerskab og udsende dem af landet osv. osv., når man reelt ved, at hvis man samtidig ønsker at støtte sig til internationale konventioner, kan det ikke lade sig gøre. Så derfor er det, der er behov for, jo et opgør med de internationale konventioner, sådan at landene reelt bliver selvstændige og reelt bliver i stand til at føre en fornuftig udlændingepolitik. Så så meget for Venstres barskhed. Som jeg sagde, sidst vi havde det her forslag: Det er, som en løve, der brøler højt, men viser sig i virkeligheden at være en kylling.

Det, som vi ser som løsningen, er et opgør med de internationale konventioner, og indtil man kan få gjort det så en vedtagelse om, at man kan tildele statsborgerskab betinget. Det vil så selvfølgelig ikke løse udvisningsproblematikken, men det vil løse statsborgerskabsproblematikken, sådan at man siger, at når nogen får et statsborgerskab, er det under alle omstændigheder betinget de første 10 år, således at man, i tilfælde af at en person begår kriminalitet, kan fratage vedkommende det.

Vi støtter beslutningsforslaget, men vi vil også sige: Det her kommer ikke til at gøre en forskel, desværre. For så længe der ikke er et opgør med de internationale konventioner, kommer det ikke til at bevæge noget. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og således velkommen til den næste ordfører, og det er fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Radikale Venstre støtter ikke beslutningsforslaget om fratagelse af statsborgerskab ved alvorlig narkokriminalitet. Der er to betragtninger, som gør sig gældende. For det første nogle konventionsmæssige betragtninger og dernæst betragtninger om eventuel erstatningsrisiko ved Menneskerettighedsdomstolen.

Den konventionsmæssige betragtning går på spørgsmålet om, hvorvidt narkokriminalitet kan være en trussel mod statens sikkerhed, for så vidt som at det er i det tilfælde, at man kan fratage et statsborgerskab. Almindelig kriminalitet rokker ikke ved statens sikkerhed, og vi kan forstå, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og ministeren har udtrykt en hensigt om at fremsætte et lignende forslag om ændring af indfødsretsloven, så personer, som dømmes for alvorlig bandekriminalitet, ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, med mindre de derved bliver statsløse. Og det vil så være, må vi forstå, i de tilfælde, hvor alvorlig bandekriminalitet anses at være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.

Da imidlertid alvorlig kriminalitet konventionsmæssigt ikke er at betragte som landsforræderi, vil området for det her beslutningsforslag for så vidt være uendelig lille. Sagt på en anden måde: Forslaget svarer lidt til at sige, at hvis hooliganisme er terrorisme, så kan statsborgerskab fratages. Men hvis Venstre eller regeringen laver sådan en lovregel, så gør det jo ikke, at hooliganisme er terrorisme.

Med hensyn til betragtninger om Menneskerettighedsdomstolen ligger der heri, at det giver rigtig dårlig mening for Radikale Venstre, at der gennemføres en lovgivning, som medfører, at der gives erstatning til narkokriminelle.

Sammenfattende kan det siges, at Radikale Venstre er imod beslutningsforslaget og minder om, at man hidtil politisk har ment, at det ikke kan lade sig gøre, og at man konventionsmæssigt har ment, at alvorlig kriminalitet ej heller er en trussel mod statens sikkerhed. Det vil altså ikke lovmæssigt være muligt at sidestille almindelig kriminalitet med terrorisme, da det er sådan – hvad statsborgerretskonventionen udtømmende nævner, i forhold til i hvilke situationer en stats lovgivning kan indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab – at fortabelse kun kan komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for en stats vitale interesser. Så vi støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak. Det er, fordi jeg har lidt svært ved at forstå Radikale Venstres argumentation, og derfor kunne jeg godt tænke mig at få den uddybet. På den ene side står Radikale Venstre og siger ting, som om de er juridiske fakta, f.eks. at det her forslag vil medføre erstatning til narkokriminelle. Det er jo ikke noget, ordføreren ved. Ellers kan ordføreren måske lige gøre mig opmærksom på, hvor ordføreren har den sikkerhed fra. På den anden side siger Radikale, at forslaget ikke er godt, fordi målgruppen, det vil ramme, er for lille.

Jeg er egentlig bare usikker på, ud fra hvilken af de to årsager det er, Radikale Venstre ikke kan støtte forslaget. Er det noget med nogle internationale konventioner, man mener ikke er overholdt – det er de – eller er det, fordi forslaget ikke har stor nok effekt? Hvor står Radikale Venstre egentlig?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Der var flere spørgsmål i det, ordføreren kom ind på, og jeg vil starte fra en ende af.

Den seneste afgørelse, vi har fra Menneskerettighedsdomstolen omkring tvangsfiksering, er et rigtig fint eksempel. Hvis det er sådan, at Danmark overtræder konventionerne, kan man risikere, og det skete i det her tilfælde, at man ifalder en erstatning. I det her tilfælde tror jeg, det var 75.000 kr., og det skal Danmark og staten jo selvfølgelig betale, når det er, vi overtræder konventionerne og laver alvorlige indgreb i strid med konventionerne på mennesker.

Det vil så være tilsvarende i det her tilfælde: Hvis vi ender med som stat at fratage et statsborgerskab og vi så efterfølgende taber en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, vil vi tilsvarende kunne komme til at betale, og fordi ordførerens beslutning handler om narkokriminelle, vil konsekvensen jo være, at vi rent faktisk kommer til at betale en erstatning til narkokriminelle, og det vil jeg stærkt advare imod.

Hr. Morten Dahlin.

Det er jeg for så vidt enig med ordføreren i, men ordføreren opfinder jo et eller andet, og så siger ordføreren, at fordi der er faldet en dom om tvangsfiksering, så kan man ikke gøre det her. Altså, har ordføreren overhovedet læst forslaget? Har ordføreren læst bemærkningerne, hvori der står, at dette skal ske inden for rammerne af de internationale konventioner?

Så jeg undrer mig bare over, at Radikale Venstre opfinder en fiktiv årsag til at være imod det her forslag i stedet for bare at stå ved det, Radikale Venstre plejer at sige: at man ikke ønsker at stramme udlændingepolitikken op. Hvorfor har Radikale behov for at føre argumentation mod noget, som ikke står i forslaget, i stedet for bare at tone rent flag og sige, at man ikke ønsker at stramme udlændingepolitikken på det her område?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Ja, ordføreren er inde på noget, som er meget vigtigt, nemlig at beslutningsforslaget rammer et fiktivt område, som ikke findes, forstået på den måde at selv om Venstre har fremsat det her beslutningsforslag om, at alvorlig narkokriminalitet skal betragtes som terrorisme, så betyder det jo ikke, at alvorlig narkokriminalitet bliver betragtet som terrorisme eller en trussel mod statens sikkerhed. Ligesom jeg kom ind på i min ordførertale, er det sådan, at hvis man indskrev ordet hooligans i beslutningsforslaget, betyder det jo ikke, at man herved har sørget for, at hooliganisme bliver betragtet som terrorisme.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for det. Når jeg lytter til debatten herinde i salen, hører jeg det lidt, som om der bliver blandet nogle forskellige kriminalitetsformer sammen. Der bliver snakket meget om bandekriminalitet og den debat, vi havde for et par uger siden, om et lignende forslag fra Venstre, og det er der jo en naturlig årsag til, som jeg ser det, og den er, at der formentlig er et overlap – uden at jeg kan sige det med sikkerhed, men der er formentlig et overlap – mellem dem, der begår meget alvorlig bandekriminalitet, og dem, der begår meget alvorlig narkokriminalitet. Det er også, som jeg ser det, noget, Venstre vurderer. I hvert fald står der at læse i bemærkningerne, at man forventer, at det ikke vil være noget problem at komme til det her, når nu man kan det i forbindelse med bandekriminalitet, og det tolker jeg lidt, som om at Venstre egentlig mener, at der ligger en gruppe, som har de her to kriminalitetsformer som fællesnævner.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får det undersøgt og får det juridiske på plads først, og derfor synes jeg også, det er meget klogt, når ministeren siger, at man simpelt hen bliver nødt til at se på, om det her er juridisk muligt og på hvilken måde, før man gør noget. Det her med at fratage folk deres statsborgerskab er jo ikke noget, vi bare lige gør med et fingerknips, og derfor synes jeg egentlig også, det lyder fornuftigt at tage diskussionen i forbindelse med regeringens forslag om fratagelse af statsborgerskab ved meget alvorlig bandekriminalitet. Jeg synes, det ligger meget naturligt i forlængelse af hinanden. Så har vi tid til at vurdere, om det er muligt, vi har tid til at vurdere, hvad overlappet er, og i samme ombæring, og det er meget vigtigt for SF, at få sikkerhed for, at det her kan lade sig gøre inden for konventionerne, og at få en vurdering af, hvordan man vil sikre det, hvilket vi ikke rigtig har tid til lige nu.

Derfor kan SF ikke støtte det her forslag. Jeg kan godt forstå, at Venstre bringer det op. Det er jo alvorligt, men jeg synes, vi skal være meget bevidste om, at det at fratage folk deres statsborgerskab jo ikke er noget, vi bare lige gør. Det skal vi være på sikker grund med, før vi gør det. Derfor synes jeg, at Venstre egentlig burde lytte til ministeren og så tage den her debat i naturlig forlængelse af det, som regeringen allerede har fremsat forslag om. Det er jeg også overbevist om at Venstre vil få gode svar ud af. Så jeg kan ikke se grunden til hastværket.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Jeg er helt med på, at der er mange herinde i den her sal, der mener, at det skal være endnu sværere at opnå dansk statsborgerskab, end det er i dag. Jeg synes i forvejen, at vi har nogle ekstremt stramme og meget rigide regler i forhold til at opnå statsborgerskab, hvilket også betyder, at vi har en stor del af befolkningen, som bor og lever her og har permanent og lovligt ophold, men som ikke har de fulde borgerrettigheder. Men jeg tror alligevel ikke, at der er nogen herinde i den her sal, som vil sige, at det er let at opnå statsborgerskab, set i lyset af de stramninger, der er blevet gennemført de seneste 20 år. Og derfor er det jo også sådan, at de borgere, som opnår statsborgerskab, har opnået en stor tilknytning til Danmark. Der er en tilknytning, som er så stærk, at det formentlig også ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis man skulle fratage disse borgere deres statsborgerskab og herefter udvise dem til et land, som de måske aldrig nogen sinde har opholdt sig i. Vi har set flere eksempler i pressen på, at man har forsøgt at udvise personer, der har begået gentagne forbrydelser, og hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, fordi personernes tilknytning til Danmark er for stærk. Og sådan er det: Vi kan ikke eksportere vores problemer. Vi må som et velstillet og ressourcestærkt land være stærke nok til selv at kunne forebygge kriminalitet og resocialisere tidligere dømte. Andre, lette løsninger har ikke nogen gang i vores samfund.

Vi er også en retsstat. Vi har et system til at håndtere lovovertrædelser. Hvis man er mistænkt for at have begået en forbrydelse, kan man blive efterforsket af politiet, man kan blive stillet for en dommer, og hvis man bliver fundet skyldig, ja, så får man en dom og en efterfølgende straf. Det er jo sådan, det bør være i en retsstat, altså at det er sådan, det er, for alle borgere. Det er sådan set også det, der står i grundloven: at der er alle lige for loven uanset seksuel orientering – nej, det står der så ikke i grundloven, men vi har i hvert fald et princip om, at man skal behandles lige uanset politisk overbevisning, seksuel orientering, social status og religiøst tilhørsforhold, og sådan bør det naturligvis også være, altså at alle mennesker er stillet lige for loven, og derfor bør det også være sådan, at hvis man får en straf, bliver man idømt den ved domstolene, og når den så er udstået, er man en borger på lige fod med alle andre igen. Så kan vi have initiativer for at resocialisere og for at afkriminalisere, men grundlæggende bør det jo være sådan, at hvis du har fået en dom og du har afsonet den, har du lige rettigheder igen.

Hvis man begår alvorlig nok narkokriminalitet, er det i forvejen sådan, at man får en alvorlig straf. Det er noget af det, vi straffer allerhårdest i Danmark. Men jeg mener ikke, at man skal til at indføre en tillægsstraf, der gør, at man oveni den så også bliver frataget statsborgerskabet. Derfor kan Enhedslisten ikke bakke op om det her beslutningsforslag, for vi vil gerne håndhæve princippet om, at alle er lige for loven.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Det kommer ikke som den store overraskelse for mig, at hr. Peder Hvelplund ikke støtter det her forslag. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Findes der en type kriminalitet, der er så alvorlig, som Enhedslisten vurderer er til så stor skade for Danmarks vitale interesser, at Enhedslisten mener, at personer med dobbelt statsborgerskab skal kunne miste deres danske statsborgerskab? Findes der en sådan forbrydelse? Og hvis ja, hvilken?

Ordføreren.

Nu er det jo allerede sådan i dag, at der står, at hvis man er til skade for statens vitale interesser, kan statsborgerskabet blive frataget. Det gælder jo f.eks., hvis man har overtrådt straffelovens kapitel 12 eller kapitel 13, altså enten i forbindelse med terrorisme, eller hvis man har udøvet gerninger mod statens interesser. Jeg synes sådan set ikke, at der er nogen grund til at anfægte, at den mulighed findes. Så selvfølgelig kan det også lade sig gøre. Men det er jo en undtagelsesbestemmelse. Og synes jeg, at det, der er tilfældet med det her beslutningsforslag, er, at man her bevæger sig ind på en glidebane – det er fuldstændig, som vi så med beslutningsforslaget om bandekriminalitet, hvor man langsomt begyndte at flytte grænsen for, hvad der så kan karakterisere et sådan undtagelsestilfælde.

Hr. Morten Dahlin.

Tak til hr. Peder Hvelplund for svaret. Det var i virkeligheden lidt en nyhed for mig. Jeg var faktisk af den overbevisning, at Enhedslisten slet ikke mente, at der skulle være nogen som helst type forbrydelse, der skulle kunne medføre det her. Så i stedet for at stille et spørgsmål vil jeg da bare sige, at jeg er ked af, at Enhedslisten ikke støtter det her forslag, men jeg er glad for at være blevet klogere på Enhedslistens politik, og hvis det hele tiden har været Enhedslistens politik og man ikke har rykket sig på grund af de diskussioner, der har været på det seneste, er det jo bare dejligt. Men tak til ordføreren for besvarelsen.

Ordføreren.

Der var jo ikke så meget spørgsmål i det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg vil gøre det her kort. Vi synes, det er et rigtig, rigtig godt forslag fra Venstre. Vi mener slet ikke, at narkokriminelle til at begynde med skal have dansk statsborgerskab, så vi bakker helhjertet op – selvfølgelig med den bemærkning, at den lovgivning, der skal udformes, skal være inden for grundloven og vores internationale forpligtigelser. Og så er vi jo glade for nu at have hørt fra ministeren, langt om længe, hvornår vi forventer, at de her forhandlinger om nye regler for statsborgerskab rent faktisk vil finde sted: februar næste år.

Det bliver måske sammenfaldende med 1-årsdagen for, at vi Konservative fremsatte vores forslag om, at kriminelle slet ikke skal kunne få dansk statsborgerskab. Det var i Politiken i slutningen af februar sidste år, så man kan i hvert fald ikke anklage regeringen for hastværk. Men vi er glade for, at vi nu er kommet et skridt nærmere rent faktisk at kunne få afholdt de her forhandlinger. Det vil måske også lette presset i forhold til de mange beslutningsforslag, der er her i salen, med forslag til statsborgerskab, hvis vi kan få nogle nye regler på plads med nogle fornuftige opstramninger, som en bred vifte af partier her i Folketinget forhåbentlig kan bakke op om. Vi bakker i hvert fald op om det forslag, som vi har her fra Venstre.

Tak til den konservative ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og jeg giver ordet til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er jo rigtig glad for at høre, at Det Konservative Folkeparti ønsker at fratage statsborgerskab fra folk, som har begået alvorlig narkokriminalitet. Det vil vi jo også i Dansk Folkeparti, men vi erkender jo, at det her beslutningsforslag fra Venstre formentlig ikke vil ændre en disse på den nuværende situation, fordi det er sådan, at de internationale konventioner i høj grad forhindrer det. Så når Det Konservative Folkeparti siger, at partiet gerne vil være med til at fratage statsborgerskab fra folk, der har begået narkokriminalitet, men at det skal være inden for konventionerne, vil ordføreren så ikke erkende, at det jo ikke kommer til at ændre en tøddel i den virkelige verden?

Ordføreren.

Det tror og håber jeg faktisk ikke; jeg er jo spændt på det juridiske arbejde fra ministeren. Jeg havde også håbet på, at ministeren ville stille sig positivt, ud fra at det kan gennemføres; det er jo sådan, vi gør det. Jeg er med på, at der kan være personer, som ikke har dobbelt statsborgerskab, som så ikke kan få frataget det danske. Det er så en uenighed, vi har, med Dansk Folkeparti, for hvis det er sådan, at man ikke kan have dobbelt statsborgerskab, som jeg mener er Dansk Folkepartis holdning, så er det jo lidt svært at tage det fra folk. Men der ser vi jo bare forskelligt på tingene.

Fru Marie Krarup.

Vi mener ikke, at det er de internationale konventioner, der skal bestemme, hvilke folk der har statsborgerskab i Danmark, men det mener Det Konservative Folkeparti åbenbart. Det eneste rigtige ville jo være at gå efter at sørge for, at de internationale konventioner ikke binder os på det her område, sådan at vi rent faktisk kan fradømme folk deres statsborgerskab, når de har begået alvorlig narkokriminalitet eller andre alvorlige kriminalitetsformer, uanset om de har et, to, tre, fire eller fem statsborgerskaber. Det må da være det eneste rigtige, hvis man virkelig ønsker at beskytte den danske befolkning imod kriminalitet. Mener Det Konservative Folkeparti ikke også det?

Ordføreren.

Det er jo simpelt hen ikke rigtigt, at vi mener, at internationale konventioner skal bestemme, hvem der skal have dansk statsborgerskab – det skal gives ved lov her i Folketinget – og det er jo heller ikke det, det her forslag handler om. Det handler om at fratage dansk statsborgerskab. Men tildelingen af dansk statsborgerskab skal ske ved lov, og der har vi en bred vifte, og jeg ved, at Dansk Folkeparti er enig i en række, hvis ikke i alle, af de forslag, og dem tager vi jo altså med i de forhandlinger om nye regler for dansk statsborgerskab.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for talen. Hr. Marcus Knuth har et par gange sagt, at Konservative slet ikke mener, at man skal have et statsborgerskab, hvis man har begået narkokriminalitet. Og det lyder også rigtig smart, men kan ordføreren ikke bekræfte, at det er der ikke et flertal herinde der mener? Altså, det gælder vel både for blå blok og regeringen, at der ikke er nogen, der ønsker at give statsborgerskab til narkokriminelle.

Ordføreren.

Ja, det er korrekt, at den seneste opstramning også berører narkokriminalitet, men desværre er det jo sådan, at folk, der f.eks. begår narkokriminalitet, meget ofte også har begået andre former for kriminalitet. Og derfor mener vi, at hvis det er sådan, at man har fået en fængselsdom, så skal man slet ikke kunne få dansk statsborgerskab.

Jeg vil vove den påstand, at en stor del af dem, som har fået narkodomme på det seneste, og som forhåbentlig vil blive berørt af det her gode forslag fra Venstre, nok også havde tidligere fængselsdomme for andre ting. Og det er jo derfor, vi siger, at hvis det er sådan, at man slet ikke kan få dansk statsborgerskab med en fængselsdom, jamen så er der i hvert fald nogle, der ikke havner i den situation, at de først får det og derefter begår narkokriminalitet og så skal have det taget fra sig igen.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det er jeg med på, også når vi snakker om det der med at få taget sit statsborgerskab, som vi også diskuterer nu. Men det er vel korrekt, at der er et kæmpe flertal herinde, som, hverken før eller efter at vi har snakket om det her, har haft et ønske om at give statsborgerskab til folk, der er dømt for narkokriminalitet, hvad enten der er tale om de meget grove former eller bare de mindste narkotikaforseelser.

Ordføreren.

Det er korrekt, og det er jo så den gruppe, vi mener skal udvides til at omfatte alle, der har begået kriminalitet, der er alvorlig nok til, at man får en fængselsdom.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er glædeligt, at der er en bred forståelse i den borgerlige blok for, at dem, der forbryder sig mod Danmarks love i alvorlig grad, skal have frataget det danske statsborgerskab. Det gør sig desværre ikke gældende for den røde blok, for her er der ligefrem nogle partier, der arbejder aktivt for at gøre ødelæggelsen af vores dejlige land større både kulturelt og økonomisk.

I Nye Borgerlige mener vi, at det danske statsborgerskab er en gave, der skal være ganske få forundt. Den gave skal ikke tilfalde kriminelle udlændinge. De skal udvises konsekvent og efter første dom. I Nye Borgerlige mener vi ikke, at det danske statsborgerskab skal tildeles dem, som ikke forsørger sig selv. Man skal som udlænding være til gavn for Danmark. I Nye Borgerlige mener vi ikke, at det danske statsborgerskab skal tilfalde dem, der ikke tilpasser sig Danmark. De få udlændinge, der skal have dansk statsborgerskab, skal være assimilerede. Og i Nye Borgerlige mener vi slet ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for at sige, at indvandrerne og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil.

Dette beslutningsforslag fra Venstre adresserer en reel problematik, nemlig den, der handler om dem, der begår kriminalitet, men som ikke udvises, fordi de har dansk statsborgerskab. Problemet med det her forslag er ikke forståelsen af problemet med kriminelle udlændinge med dansk statsborgerskab. Problemet er, at dette forslag ikke løser problemet. Det er desværre endnu en lappeløsning; en lappeløsning, der lyder hård, men som kommer til at ramme meget få, hvis overhovedet nogen.

Jeg kommer til at spørge ministeriet om, hvor mange det reelt vil ramme, og jeg glæder mig til at få ministeriets vurdering af dette forslag og af det tidligere om bandekriminelle. Man skal nemlig nærmest både være terrorist og samtidig narkokriminel og i øvrigt have dobbelt statsborgerskab for at blive ramt af det her forslag, og det er simpelt hen for snævert. Vi har i øvrigt stillet ændringsforslag for at sikre, at det her selvfølgelig gælder alle, uanset om man bliver statsløs.

Men selvfølgelig kan vi gøre det langt bredere, og jeg vil derfor rigtig gerne række hånden ud til Venstre og til hele den borgerlige blok. Lad os nu få løst problemerne fra bunden i stedet for alle disse lappeløsninger. Hvis man begår kriminalitet og får en ubetinget frihedsstraf, skal man selvfølgelig fratages sit tildelte danske statsborgerskab og udvises konsekvent. Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom. Vi skal have et fuldt asylstop. Udlændinge skal forsørge sig selv. Og i Nye Borgerlige ønsker vi at løse udlændingepolitikken fra bunden – ikke flere lappeløsninger. Og det er det, en kommende borgerlig regering skal sikre. Tak for ordet.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det kort. Vi bakker det her forslag op. Jeg skal for god ordens skyld sige, at vores politik jo er, at når der en dag er folketingsflertal for det, bør hashrygning ikke være ulovligt. Men så længe landets love er, som de er, mener vi selvfølgelig også, at man skal overholde lovene. Derfor mener vi, at det vigtigste selvfølgelig er, at når lovene er, som de er, kan man ikke ved privat initiativ sætte dem ud af kraft og sige: Jeg synes, det her er en urimelig lov, så den vil jeg ikke overholde. Derfor bakker vi selvfølgelig forslaget op alligevel. Der står ikke direkte i forslaget noget om dobbelt statsborgerskab og statsløsekonventionen, men jeg ved fra andre debatter i Folketingssalen, hvor meget statsløsekonventionen ligger Venstre på sinde, så jeg går ud fra, at det ligesom er implicit i forslaget, og det er vi glade for. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hermed kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Morten Dahlin fra Venstre.

Tak for ordet, formand. Og tak for debatten, vi har haft her i dag. Den har handlet om mange ting, så måske skulle jeg i virkeligheden starte med den sådan helt grundlæggende årsag til, at vi har fremsat det her forslag. Og det er, at vi opfatter, at alvorlig narkokriminalitet er et stort problem for det danske samfund. Når vi oplever narkosmuglere, der sådan systematisk og nogle gange på ret brutal vis får smuglet store mængder narkotika ind i landet i, eller for den sags skyld nogle, der fremstiller det her, så skaber det ustabilitet og utryghed overalt i kongeriget.

Nu står vi så i den situation, at der er opstået det her nye politiske spillerum til at slå hårdere ned på personer, som begår alvorlig og samfundsnedbrydende kriminalitet, og som har dobbelt statsborgerskab. Vi har fået kronjuristernes ord for, at der inden for rammerne af både grundlov og konventioner er rum til at stramme reglerne for fratagelse af statsborgerskab, når personer med dobbelt statsborgerskab begår kriminalitet, der er til fare for statens vitale interesser. Det synes vi er et godt politisk spillerum, og det synes vi sådan set at man skal udnytte. Og når nu det kan lade sig gøre med alvorlig bandekriminalitet, jamen så kan det selvfølgelig også lade sig gøre med alvorlig narkokriminalitet – selvfølgelig kun den type kriminalitet, der er til skade for statens vitale interesser.

Derfor kan jeg sige til Liberal Alliances ordfører, at Venstres forslag ikke vil medføre, at hvis man bliver taget i at ryge hash, så ryger statsborgerskabet. For jeg tror, at man skal være ualmindelig juridisk kreativ for at få det, at en person ryger hash – det skal man lade være med, for det er ulovligt – til at blive til skade for statens vitale interesser. Så der kan jeg i hvert fald berolige hr. Henrik Dahl.

Det, vi jo har set, er, at nogle af de kriminelle, der begår den her samfundsnedbrydende kriminalitet og har dobbelt statsborgerskab, gemmer sig bag det danske pas – når de fleste af os jo nok i virkeligheden har lyst til at prøve at få dem udvist.

Derfor tror vi, at vi med det her forslag kan gøre en forskel – ikke en stor forskel, men en lille forskel, et skridt i den rigtige retning. Lidt har også ret, og derfor synes vi, at forslaget er på sin plads, og at vi skal udnytte det spillerum, der er. Vi er glade for opbakningen fra de blå partier. Vi er lidt kede af, at Socialdemokratiet ikke ønsker at stemme for – det er vi faktisk rigtig kede af. Der var stort set kun én ting i ministerens tale, jeg var enig i, og det var, at VAR er ved at ødelægge fodbold, men det handler den her debat jo ikke om. Ellers er jeg uenig i ministerens konklusion om, at det ikke er en god idé at støtte forslaget; vi støtter det selvfølgelig.

Til SF vil jeg sige, at jeg er enig i, at der er et overlap – det tror jeg – mellem dem, der begår alvorlig bandekriminalitet, og dem, der begår alvorlig narkokriminalitet. Det vil der ofte være, og derfor synes jeg kun, det er en god idé at give domstolene endnu flere muligheder for at idømme dem her en streng straf, som det ville være at fratage dem deres danske statsborgerskab. Jeg ønsker sådan set at give domstolene en række værktøjer til at indføre strengere straffe for den samfundsnedbrydende kriminalitet, vi jo desværre oplever.

Ja, og så vil jeg måske bare slutte af med at sige, at den radikale ordfører fik sagt, at vi prøver at bekæmpe et fiktivt problem. Jeg tror ikke, man skal have bevæget sig meget rundt i det danske samfund for at opleve, at alvorlig narkokriminalitet bestemt ikke er et fiktivt problem. Det er et meget reelt problem, som vi med det her forslag ville kunne have taget et lille skridt i retning mod at få løst, men det ønsker et flertal herinde ikke, og det er jeg egentlig lidt ked af. Jeg synes, det er en lavthængende frugt, som et flertal i Folketinget nu aktivt vælger ikke at plukke. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Ja, det er en bemærkning både til ministeren og til hr. Morten Dahlin. Det er sådan en serviceoplysning, som er, at vi har en medarbejder i vores sekretariat, som er superligadommer. Så man kan komme ned til os i vores sekretariat, og så kan man anbringe sine klager der. Tak for ordet.

Ordføreren.

Jamen det er jeg klar over, og jeg kan også afsløre over for hr. Henrik Dahl, at jeg meget nøje kigger på, hvem der er superligadommer i Brøndbys kampe. Og den ene gang, at medarbejderen i Liberal Alliances sekretariat dømte en Brøndbykamp, vandt vi faktisk, så medarbejderen har en track record på 100 pct., og derfor er jeg meget tilfreds med hr. Henrik Dahls medarbejder. Så vil jeg i øvrigt sige, at jeg opfatter ham som en utrolig saglig dommer, og det skal ikke forstås på den måde, at jeg prøver at udøve et politisk pres for bestemte domme i Brøndbys kampe – selv om jeg havde måske i virkeligheden godt kunne finde på det.

Nu tror jeg måske lige, at formanden kommer til at sige, at det er lidt uden for temaet. (Morten Dahlin (RV): Undskyld). Ikke desto mindre vil jeg sige tak for tilbuddet fra Liberal Alliance. Og tak til ordføreren for forslagsstillerne. Nu er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.