I Frie Grønne er vi meget glade for det her beslutningsforslag, for som regel, når vi snakker om biodiversitet, snakker vi om biodiversitet på land. Vi har brug for at sætte mere fokus på havbiodiversiteten, og det har vi, bl.a. fordi, som Greenpeace siger, halvdelen af vores ilt faktisk bliver lavet på havet. Det vil sige, at hvert andet af vores åndedrag er med ilt, der kommer fra havet, og bl.a. derfor skal vi beskytte vores blå planet. Men det skal ikke bare være derfor, også fordi havnaturen har en værdi i sig selv, og som mennesker har vi ikke ret til at ødelægge den. Og det har vi jo netop gjort på mange måder, bl.a. ved at vi fra 1900-1999 har ødelagt så mange stenrev, at DTU siger, at vi har fjernet et areal, der svarer til Fanø, hvilket er 55 km². Det er gode, sunde levesteder for fisk, krabber, hummere og fødesøgende havpattedyr, som er blevet ødelagt.
Vi skal genetablere stenrevene for at støtte havets biodiversitet. Helt konkret er stenrev jo små oaser i havet, hvor livet har virkelig gode betingelser for at udfolde sig. Stenrev er opvækstområder for fiskeyngel og for havets pattedyr, der kan finde føde her, og desuden er det et sted for snegle, muslinger, tang, makroalger og fastsiddende dyr – og makroalger har jo den fine kvalitet, at de ligesom ålegræs kan optage kvælstof og fosfor og dermed modvirke algesuppe og iltsvind i havene. Stenrevene har således en kolossal betydning for fiskene, og forskerne på DTU Aqua registrerer, at efter at have etableret et stenrev ved Bredgrund i Sønderborg og BlueReef i Kattegat er mængden af torsk vokset 100 gange. Det har vi jo virkelig meget brug for, for hvis man ser på sild og torsk, er de inden for de sidste 30-40 år reduceret med henholdsvis 80 og 85 pct., så bl.a. derfor bør vi beskytte og genoprette levestederne, og det skal have en central placering i den kommende havplan.
Men det handler jo ikke kun om etablering og genetablering af stenrev; vi er også nødt til at se det større billede. Stenrev er en lille brik i forhold til hele havmiljøet, hvor vi har truede dyre- og plantearter. Vi skal se på fiskeri, især på bundtrawl, som ødelægger havbunden og lægger den øde. På papiret har vi 18,3 pct. af vores havarealer, som er beskyttet, men ifølge IUCN er det faktisk kun 4,8 pct. Så en masse af den beskyttelse er i virkeligheden bare streger på et stykke papir, og grunden til, at det ikke er reelt beskyttet, er, at vi har fiskeri med bundslæbende redskaber, som ødelægger området, bl.a. i Vadehavet og i Nordsøen.
Frie Grønne mener, at vi skal have en national målsætning med konkrete mål for det danske havmiljø, herunder stenrev, og vi håber, at det bliver en del af det kommende biodiversitetsråds arbejde. Vi er glade for, at regeringen bakker op om EU's strategi med 30 pct. beskyttet havnatur og mindst 10 pct. strengt beskyttet havnatur, men jeg bliver bekymret, når regeringen anser det som et fælleseuropæisk ansvar og ikke som et nationalt ansvar. Jeg frygter, at det kommer til at betyde, at vi regner med, at andre lande beskytter deres have, så vi ikke behøver at have beskyttet 30 pct. af vores havareal, når vi når frem til 2030. Vi i Danmark bør tage ansvar, og vi bør gå forrest.
Det her lille beslutningsforslag er konkret, og vi hilser det velkommen, da det er et lille skridt, men et godt skridt, i den rigtige retning i forhold til at sikre beskyttelse af vores havmiljø. Jeg vil dog godt understrege, at vi selvsagt ikke synes, at de 9,2 mio. kr. på finansloven forslår i 2021, 2022 og 2023. Vi håber, at det kunne blive mere i de fremtidige år, og jeg håber, at regeringen via partnerskaber kan gøre, at vi får flere penge i gang, så vi kan beskytte vores havnatur og komme i gang allerede i år.
Frie Grønne støtter forslaget.