B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

3. september 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 12 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august

2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål:

I svar på B 125 - spm. 7 af 12. august skriver ministeren, at udkastet til

beretning »vil risikere at fratage ansvar for produkter fra sælge-

re/fabrikanter for at pålægge dette på platformene«. Dette undrer spørge-

ren, idet udkastet til beretning ikke lægger op til at fratage sælge-

re/fabrikanter i tredjelande det ansvar, som de har efter produktsikker-

hedslovgivningen. Dette fabrikantansvar behandles slet ikke i udkastet til

beretning. Udkastet drejer sig udelukkende om det ansvar, som online-

markedspladserne har/ikke har. I dag har de fysiske importører allerede et

importøransvar, når de bringer varer fra tredjelande til salg i EU. Men det

betyder ikke, at fabrikanter, der sælger produkter til disse importører,

fratages deres ansvar som fabrikanter. Fabrikantansvaret er det strengeste

ansvar i produktsikkerhedslovgivningen. Alt dette fremgår af både den

generelle og harmoniserede produktsikkerhedslovgivning (GPSD og

NLF), som for størstedelens vedkommende ligger under erhvervsministe-

rens ressort. I praksis har en importør derfor også mulighed for at søge

erstatning hos sin leverandør/produktets fabrikant, hvis den solgte vare er

ulovlig eller farlig. Den samme mulighed vil en onlinemarkedsplads, der

blev stillet til regnskab for et ulovligt eller farligt produkt som »digital

importør«, naturligvis have.

Med denne opklaring bedes ministeren svare på;

- om svaret er udtryk for, at ministeren mener, at det er et problem, hvis

onlinemarkedspladserne (også) skal tage ansvar for sikkerheden af de

produkter, de lader tredjelandssælgere sælge til europæiske forbrugere fra

deres platform?

Hvis svaret er ja, mener ministeren så, det er et problem, at danske og

europæiske importører og detailhandlere, der sælger produkter fra fabri-

kanter i tredjelande gennem deres netbutikker skal tage ansvar over for

forbrugere og myndigheder for de produkter, som kommer fra deres leve-

randører i tredjelande, når de har status som importør eller distributør

efter produktsikkerhedslovgivningen?

- om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at alle europæiske onli-

nedetailkæder med leverandører fra tredjelande, der i dag agerer som im-

portører og distributører med det ansvar, der følger med, i stedet kan ind-

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren

rette sig som onlinemarkedsplads, hvor de giver deres leverandører fra

tredjelande adgang til at indgå aftaler direkte med de danske og europæi-

ske forbrugere, for dermed at slippe for det ansvar, de i dag har efter pro-

duktsikkerhedslovgivningen, når de agerer som importører og distributø-

rer, og sælger produkter gennem deres webshop?

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at helt grundlæggende adskiller digitale

platforme sig fra online detailkæder ved, at de formidler information og

faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købere eller værter og

gæster. Nogle platforme indeholder information om udvalg og priser m.v.

Formålet med DSA’en

er ikke at regulere online detailkæder, men der-

imod at regulere platformenes kerneaktiviteter i form af formidling af

information og facilitering af kontakt mellem brugerne af platformen,

eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger. DSA’en har

således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de informationer,

som videreformidles på platformen. Det gælder eksempelvis forpligtelser

til at nedtage information om ulovlige produkter.

For digitale platforme gælder derfor i udgangspunktet andre regler og

krav, end de der gælder for online detailkæder, der sælger produkter fra

fabrikanter direkte gennem deres netbutikker. Såfremt en online detail-

kæde indretter sig som en onlinemarkedsplads, vil det således være for-

skellige regelsæt og krav, der finder anvendelse. I nogle tilfælde har den

erhvervsdrivende bag den digitale platform dog også andre roller. Det kan

fx være, at den erhvervsdrivende bag platformen også selv agerer som

sælger eller importør. Det gælder fx for en platform som Amazon, der

både gør det muligt for forbrugerne at købe varer fra andre sælgere direk-

te på platformen, tilbyder håndterings- og logistikydelser til tredjeparts-

sælgere, og for visse varegrupper også selv sælger produkter direkte til

forbrugerne.

En erhvervsdrivende, der både driver en digital platform, agerer som on-

line sælger eller selv producerer eller importerer varer skal leve op til

forskellige regelsæt afhængig af den konkrete aktivitet. DSA regulerer

virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktiviteterne, herunder

nedtagning

af information. DSA’en regulerer derimod ikke det produkt-

ansvar eller det civilretlige ansvar, der påhviler producenter, importører

eller sælgere af et produkt. Dette ansvar reguleres i stedet gennem pro-

duktsikkerhedsloven eller købeloven.

I forbindelse med forhandlingerne af Digital Services Act, lægger rege-

ringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-

midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende

regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar

samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet

vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at

denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for

den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at

involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de

solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der

alene formidler kontakt mellem en køber og en sælger og hvor det er ty-

deligt for forbrugeren. Her arbejder regeringen ligeledes for, at der altid

bør være en aktør at stille til ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller

platformen kan pålægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt

kunne pålægges platformen.

Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-

ningen af ulovlige produkter på de store online markedspladser. Når en

stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der

pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farli-

ge produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger regeringen

vægt på, at de største platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget

indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget. Det vil sige,

at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjernet én gang

fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.

En ansvarlig platformsøkonomi må forudsætte, at danske og europæiske

forbrugere kan gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler

online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger

eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne

også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,

men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital

Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten

af sælgerne på deres platforme. Det er vigtigt for både forbrugersikkerhe-

den og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der over-

holder reglerne.

I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet

for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-

kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),

som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere

muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle

produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid

leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.

Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går

på nogle områder længere end forordningen.

Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at

der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform på det dan-

ske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe

salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-

tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan

kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få

iværksat en blokering af den pågældende platform.

Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at

sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-

ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-

dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.

Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-

ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge

nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen

af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten

af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-

dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-

lig og farlige produkter.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup