B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, i forbindelse med drøftelserne i Erhvervsudvalget om udkast til beretning over B 125 vedr. bl.a. Digital Service Act ønskes en afklaring af, om udkastet til beretning er foreneligt med det mandat, ministeren har indhentet i Europaudvalget, og redegøre for eventuelle modsætninger, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

12. august 2021

ERU alm. del

–

svar på spørgsmål 7 vedr. B 125 stillet af udvalget den

9. august 2021

Spørgsmål:

I forbindelse med drøftelserne i Erhvervsudvalget om udkast til beretning

over B 125 vedr. bl.a. ”Digital Service Act” ønskes en afklaring af, om

udkastet til beretning er foreneligt med det mandat, ministeren har indhen-

tet i Europaudvalget, og redegøre for eventuelle modsætninger? Hvis mi-

nisteren ikke finder de to tekster forenelige, bedes ministeren redegøre for

sin holdning til de i beretningen anførte punkter.

Svar:

I udkastet til beretning B125 omtales, at regeringen pålægges at arbejde for

forskellige prioriteter og elementer i de europæiske forhandlinger af Digital

Services Act (DSA). Regeringen forelagde forhandlingsoplæg vedr. Digi-

tal Services Act for Europaudvalget den 20. maj 2021 og dette former

grundlaget på hvilket regeringen forhandler på Danmarks vegne.

I forhold til udkastet til beretning gøres opmærksom på, at sprogbruget gi-

ver udfordringer ift. implikationerne i forhandlingerne, og vil risikere at

fratage ansvar for produkter fra sælgere/fabrikanter for at pålægge dette på

platformene. Dertil kommer, at de skitserede udfordringer for en dels ved-

kommende ikke vil kunne løses ad denne vej. På den baggrund anser jeg

ikke umiddelbart beretningen for forenelig med forhandlingsoplægget og

det er på den baggrund vanskeligt for mig at støtte beretningen i det omfang

denne kan anses for at stille spørgsmål til forhandlingsoplægget.

I de følgende afsnit er der fokus på de dele af beretningen, der omhandler

mandatet til Digital Services Act (DSA), men formuleringen om anden sek-

torlovgivning end produktsikkerhedslovgivningen

–

som regeringen selv

har henvist til som rette værktøj

–

giver også udfordringer ift. hvordan disse

hensyn skal varetages i de andre nævnte lovgivningskomplekser. Regerin-

gen arbejder dertil gerne for, at andre spejler den danske implementering

af markedsovervågningsforordningens artikel 14. Det er dog Kommissio-

nens rolle at sikre effektiv implementering, og der var først denne sommer

(16. juli) frist for at implementere denne artikel, hvorfor alle andre EU-

lande bør have lignende muligheder.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, i forbindelse med drøftelserne i Erhvervsudvalget om udkast til beretning over B 125 vedr. bl.a. Digital Service Act ønskes en afklaring af, om udkastet til beretning er foreneligt med det mandat, ministeren har indhentet i Europaudvalget, og redegøre for eventuelle modsætninger, til erhvervsministeren

2/3

Af beretningen fremgår, at man i forhandlingerne skal

”sikre at der ikke

kan komme ulovlige og farlige produkter ind i Danmark fra tredjelands

sælgere på online markedspladser, som ingen i Danmark eller EU har an-

svar for sikkerheden af”.

Skal der leves op til dette vil det nødvendige

værktøj i høj grad være håndhævelse

–

dvs. kontrol med de pakker/varer

der kommer ind over grænserne, da det jo allerede er ulovligt at sælge ulov-

lige og farlige produkter ind i Danmark og EU.

Af beretningen fremgår, at man skal

”Arbejde aktivt for at sikre, at alle

varer, som sælges på online markedspladser, enten er tilknyttet en importør

eller fabrikant i Danmark eller EU, som har ansvaret for at efterleve de

krav og forpligtelser, der gælder for en fabrikant eller en importør efter

gældende lovgivning, eller at markedspladsen selv påtager sig det ansvar,

som en importør har efter gældende lovgivning, da de må anses for »digi-

tale importører«.”

Her vil det være således, at der som udgangspunkt er et

ansvar for produktet hos producenten eller sælgeren i tredjelandet, som

”følger med” produktet, og det kan blive skævt, at vi pålægger en anden

fabrikant eller importør dette ansvar. I DSA er der lagt op til, at platformen

skal kende sælgere, og at platforme i 3. lande skal have en retlig repræsen-

tant at rette krav imod. Her lægger forhandlingsoplægget forelagt Euro-

paudvalget op til, at platformen skal kunne ifalde ansvaret, hvis det ikke er

muligt, at det tilfalder selve fabrikanten/sælgeren. På den vis risikerer man

ikke, at ansvaret faktisk fratages en fabrikant i 3. landet og pålægges enten

en importør eller platform i EU.

Af beretningen fremgår, at man i forhandlingerne skal

”arbejde for at der

laves et særligt afsnit i Digital Services Act, der vedrører online markeds-

pladser. Det vil gøre det muligt at bruge de værktøjer, som normalt bruges,

når der gribes ind overfor salg af ulovlige produkter”

Her mener regerin-

gen ikke, at det bør være vigtigt, om der er et særligt afsnit, men om ansva-

ret skærpes, hvilket vi arbejder for, jf. forhandlingsoplægget. Det vil ikke i

sig selv have en anden virkning, at der bliver tale om et andet afsnit, og ift.

de værktøjer, som normalt bruges, når der skal gribes ind over for salg af

ulovlige produkter, så ligger disse i høj grad i produktsikkerhedslovgivnin-

gen, hvor der denne sommer er fremsat et forslag fra Kommissionen. For

at opnå den rette effekt er løsningen ikke et særligt afsnit i DSA, men mere

ambitiøs regulering af produktsikkerhed, hvor håndhævelsen af reglerne

–

som tidligere skrevet

–

er central. Det fremstår derudover ikke klart af be-

retningen, hvad der skal ændres ift. i dag i argumentet om, at der skal være

et særligt afsnit om markedspladser i DSA’en, så man kan ”bruge de værk-

tøjer, som normalt bruges”. Det er meget vanskeligt at

forhandle på bag-

grund af en sådan formulering.

Af beretningen fremgår, at man i forhandlingerne skal

”arbejde for, at Di-

gital Services Act (DSA) inddrager forudgående kontrol. DSA’ens fokus er

3/3

på ulovligt indhold på sociale medier, og dens foretrukne værktøj er »no-

tice-and-take-down«, som forpligter platformen til at fjerne ulovligt ind-

hold, når den er blevet gjort opmærksom på det. Men der er skaden sket,

og det er utilstrækkeligt til at sikre forbrugerne mod ulovlige og farlige

produkter. Det kræver en

forudgående kontrol.”

Det er uklart, hvad der

ligger i denne ”forudgående kontrol”, som adskiller sig fra det, regeringen

har foreslået i forhandlingsoplægget, nemlig at platformene proaktivt skal

identificere og fjerne ulovligt indhold, screene RAPEX (en platform, hvor

ulovlige produkter opføres af myndighederne) og have fokus på, at ulovligt

indhold, og herunder produkter, forbliver nedtaget. Det er ikke klart, hvad

den efterspurgte kontrol skal bestå i, og det er vanskeligt i forhandlingerne

at arbejde for noget upræcist. Teksten i beretningen kan læses som, at plat-

formene skal foretage fysisk kontrol af fx sælgeres lagre.

Det fremgår, at man i forhandlingerne skal "Arbejde

for en klar lovhjemmel

til, at europæisk etablerede online markedspladser, der faciliterer salg af

varer fra sælgere i tredjelande til slutbrugere i EU, kan holdes ansvarlige

for produktansvar på linje med europæiske importører.”

Forhandlingsop-

lægget fra Europaudvalget tilsiger, at platformen i sidste ende skal kunne

holdes ansvarlig. Det er vigtigt, at vi ikke med denne lovgivning kommer

til at fratage den egentlige fabrikant/sælger ansvaret og pålægge det på plat-

formen. Derfor lægger regeringen op til, at platformen i sidste ende kan

pålægges ansvaret, hvis andre ikke kan

–

det giver både incitament til over-

holdelse hos fabrikant og platform, ligesom rene formidlingsplatforme bør

kunne vide sig nogenlunde sikre på, at de ikke pludselig står med produkt-

ansvar som retteligt burde tilfalde andre i værdikæden.

Det fremgår, at man i forhandlingerne

skal ”arbejde

for, at det præciseres

klart i Digital Services Act, at aktive online markedspladser skal efterleve

den øvrige grundlæggende forbrugerbeskyttelseslovgivning som markeds-

føringslov, købelov og forbrugeraftalelov”.

Her er der heller ikke direkte

konflikt, men det er en vigtig nuance, at dette er tilfældet, når platformen

er aktivt involveret i salget

–

altså, det skal stadig være muligt at operere

som fx den blå avis eller en anden ren formidlingsplatform, uden at man

ifalder dette ansvar, der retteligt bør tilfalde sælger/fabrikant.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup