Europaudvalget 2020-21
B 266
Offentligt
2392809_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-11808
JTEU
12. maj 2021
EUU B 266
foreløbigt svar på spørgsmål 2 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 3. maj 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Regeringen bedes anmode EU-Kommissionen om en udtalelse om,
hvorvidt de såkaldte LGBT-fri zoner er i strid med EU´s værdigrundlag?
Svar
Som bekendt er Folketingsspørgsmål i udgangspunktet rettet til
regeringen. I lyset af denne sags principielle karakter samt de særlige
omstændigheder, som gør sig gældende, har jeg dog vurderet, at det vil
være nyttigt for den videre behandling af sagen for både udvalget og for
regeringen at anmode om bidrag fra Kommissionen.
Jeg har på den baggrund fremsendt et brev til Kommissionen med
anmodning om bidrag til vurdering af nogle af de specifikke forhold, som
ønskes uddybet.
Jeg vender tilbage til udvalget, når jeg har modtaget Kommissionens
vurdering.
For god ordens skyld bemærkes det desuden, at der via samarbejde med
Europa-Parlamentet kan være mulighed for at stille spørgsmål til
Kommissionen.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod