Fremsat 30-10-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 05-03-2021
Betænkning afgivet 27-04-2021
2. behandlet/forkastet 20-05-2021
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Beslutningsforslaget drejer sig om at sikre, at flygtninge får dækket deres beskyttelsesbehov i nærområder til konflikterne. Flygtninge skal hjælpes i nærområderne, og derfor skal Danmark fjerne muligheden for at søge spontant om asyl i Danmark. Danmark skal åbne sine grænser og i samarbejde med FN sikre flygtningene beskyttelse, hvis konflikter i Danmarks nabolande medfører flygtningestrømme.
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse, da forslaget pga. covid-19-situationen blev udskudt til folketingsåret 2020-21.
Forslaget blev forkastet. For stemte 12 (DF, NB og LA), imod stemte 83 (S, V, SF, RV, EL, KF, ALT, KD, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.