Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
B 92
Offentligt
2326904_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 2 ad B nr. 92 stillet af udvalget den
17. december 2020 efter ønske fra Marie Krarup (DF).
Spørgsmål:
Deler ministeren ambitionen om, at lade dansk kultur få forrang i planloven?
Svar:
Planloven fastlægger rammerne for kommunernes planlægning. Det er den enkelte
kommune, der står for den konkrete planlægning af byer og byområder.
Planloven regulerer grundlæggende den fysisk arealanvendelse og ikke den kulturelle
udvikling af det danske samfund. Jeg mener imidlertid, at det er vigtigt, at kommu-
nerne har de rigtige værktøjer til at planlægge for den byudvikling, de ønsker lokalt, og
dermed også fremme en hensigtsmæssig byudvikling i bred forstand.
Jeg forstår spørgsmålet således, at det handler om at give kommunerne bedre mulig-
hed for at regulere, hvilke aktiviteter der kan etableres hvilke steder, herunder mulig-
heden for i planlægningen at kunne sondre mellem kulturelle og religiøse aktiviteter.
I regeringen ønsker vi ikke, at de danske værdier og det danske demokrati bliver til-
sidesat. Vi ser løbende på, om der kan iværksættes yderligere tiltag. Vi ser bredt på
problemstillingen. Som en del af planlovsevalueringen undersøges derfor også mulig-
hederne for, om og i givet fald hvordan planloven kan bidrage.
Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål 1.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek