Tak for det. Og tak for debatten indtil videre. Det er klart, som det jo er fremgået her, at vi er midt i en alvorlig coronasituation, og vi er i en alvorlig situation for minkbranchen i Danmark, og derfor giver det selvfølgelig mening, at vi her i dag har drøftet, hvordan vi sikrer, at smitten fra syge, coronasmittede mink til raske mink og videre ud i samfundet standses. Og det giver selvfølgelig også mening at drøfte vilkårene fremadrettet for minkbranchen, selv om det jo ligesom med alle mulige andre brancher er svært at vurdere fremtiden, når vi ikke ved, hvordan coronaen vil udvikle sig fremadrettet. Det har indflydelse på rigtig mange menneskers liv i Danmark og rigtig mange virksomheders fremtid; der står minkbranchen jo i en situation ligesom mange, mange andre brancher, desværre.
Fru Ulla Tørnæs sagde i sit indlæg, at der ikke havde været mange positive ord til minkavlerne. Det vil jeg ikke give fru Ulla Tørnæs ret i. Jeg synes, der her i salen – i hvert fald fra regeringens side og også fra regeringspartiets side – er blevet sagt klart og tydeligt, hvor vigtig minkbranchen er for Danmark, og hvad den betyder i form af jobs og indtjening til landet. Det synes jeg jo er en anerkendelse af det arbejde, som minkavlere og deres familier gør for Danmark. Og de er jo ligesom alle mulige andre virksomheder, der er blevet påvirket af coronasituationen, uforskyldt kommet i en situation, hvor coronaen altså får nogle meget, meget triste konsekvenser for minkavlere. Det er der også udtrykt stor sympati for fra regeringens side i dag – og derfor vil jeg sige, at jeg ikke synes det er rigtigt, at der ikke har været sagt et positivt ord til minkavlerne.
Det gælder sådan set også ønsket om fremadrettet at sikre en mulighed for minkbranchens overlevelse. Det kan der ikke gives nogen garantier for; der kan ikke gives nogen garantier for nogen virksomheders fortsatte drift i forbindelse med coronasituationen, men vi kan have det håb, og vi kan have det udgangspunkt at arbejde for at understøtte brancherne og sektorerne så godt som overhovedet muligt, og det er regeringens tilgang til det.
Så vi vil fra regeringens side minkproduktion i Danmark; men igen er det altså folkesundheden, der går først. Og det gælder jo også i forhold til de restriktioner, der er lavet for alle mulige andre brancher. Det er jo af hensyn til folkesundheden, det er af hensyn til, at coronasmitten ikke skal brede sig. Vi glemmer måske nogle gange, når vi kommer ned og diskuterer enkelte sektorer eller forskellige elementer i den meget triste situation, vi står i, at det er det, der er hovedsagen, og at det må det være for alle Folketingets partier, nemlig at vi gør alt, hvad vi kan, for at få standset coronasmitten i Danmark og for så vidt også uden for landets grænser.
Bare for igen at opridse konsekvenserne af coronaen, er de altså, at vi indtil videre har haft 44.000 smittede i Danmark, heraf er der aktuelt 10.000 smittede, og som folk formentlig vil vide, har mange haft ret svære symptomer undervejs. Mange har haft følgevirkninger, som stadig påvirker deres almindelige hverdag og liv og levned som følge af den her meget alvorlige sygdom. Og der er altså indtil videre 719 døde mennesker i Danmark, hvoraf mange er ældre og svage borgere. Vi har altså først og fremmest et ansvar for at sikre, at vi får begrænset smitten mest muligt, og at vi selvfølgelig også får begrænset konsekvenserne for mennesker, herunder selvfølgelig også at vi får så få dødsfald som overhovedet muligt.
Det er i det lys, man også må se regeringens tilgang til smitten, når den breder sig blandt mink, for det er en risiko, at den smitte breder sig ud i samfundet. Det er 176 med tilknytning til minkbranchen, der indtil videre er blevet smittet, men vi har altså også konstateret, at vi uafhængigt af den gruppe kan se, at smitten spreder sig videre ud i samfundet. Så det her må vi tage så seriøst, som vi overhovedet kan, og det er det, regeringen gør.
Vi vil fortsætte med at have og har igennem hele forløbet haft en dialog med branchen om håndteringen af det her, og branchen spiller ind og med i forhold til, hvad vi kan gøre nu og her, og selvfølgelig også i forhold til, hvad vi skal gøre for fremtiden. Branchen er kommet med nogle bud, som regeringen selvfølgelig vil kigge på og overveje. Jeg forstår godt en branche, der synes, at det ikke går hurtigt nok med beslutningerne, og som hellere ville have truffet en beslutning i morgen end i overmorgen eller hellere i går end i dag, og jeg kan kun være enig i, at vi jo selvfølgelig skal skabe et grundlag for beslutninger om fremtiden så hurtigt, som det kan lade sig gøre, men det bliver jo altså også med involvering af de nødvendige myndigheder og deres vurdering af den her sag.
Det er jo heller ikke rigtigt, at det her ikke har været drøftet partierne imellem – det har det – og partierne er også blevet orienteret om situationen. Jeg har i hvert fald ikke fået henvendelser konkret fra Venstre, hverken i juni, juli, august eller september måned om den her sag. Og det er klart, at da vi så traf en beslutning om at ændre strategi her i oktober, ja, så reagerede man og mente, at nu skulle der lægges en anden strategi og nogle andre planer. Der mangler vi jo stadig væk, som det står nu, en klar plan fra Venstre selv i forhold til, hvordan det her skal håndteres, både aktuelt og ude i fremtiden.
Det er jo netop på den baggrund, at vi lægger op til med det forslag til vedtagelse, der ligger, at samle Folketingets partier til en drøftelse af situationen og af fremtiden for minkavlen i Danmark. Og jeg forstår selvfølgelig ikke, at Venstre eller for den sags skyld andre borgerlige partier ikke kan stemme for en sådan vedtagelse, for det er en invitation til, at vi kan sidde sammen og drøfte fremtiden.
Så bliver diskussionen om de 7,8 km stadig væk trukket frem. Jamen der er jo ikke andet at sige om den strategi, altså at du afliver minkene på de smittede farme og mink på farme, der ligger i en radius af 7,8 km fra de smitteinficerede farme, at det jo er, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at når man opdager, at mink på en farm er smittet, så er smitten allerede på vej ind på de omkringliggende farme, og de erfaringer, man har fra det indtil nu, er, at for 95 pct.s vedkommende har de ligget inden for en radius af 7,8 km. Og det er altså den vurdering, der ligger til grund for, at man har truffet beslutningen om de 7,8 km.
Jeg har sagt det her flere gange, og man kan ikke blive ved med at sige, at man ikke har fået en forklaring på det, for det er det her, der er forklaringen på det. Og det synes jeg man skulle tage ad notam.
Så siger hr. Peter Seier Christensen, at der er forskellige dyrlæger, der har forskellige holdninger til det her, og det er jo også ganske rigtigt, at der er det, og der er rigtig mange mennesker, der har holdninger til det her, og som gør sig kloge på rigtig mange elementer i det her. Sådan er det også på andre områder, når vi diskuterer restriktioner i forhold til corona. Jeg skal bare sige, at jeg i hvert fald har set, at Den Danske Dyrlægeforening, altså sammenslutningen af alle dyrlæger, bakker op om den strategi, som er lagt på det her grundlag – for at det lige skal stå klart.
Så vil jeg til hr. Carl Valentin, som har fremsat et forslag til vedtagelse, blot igen sige tak for SF's engagement i hele spørgsmålet her, men når der i forslaget til vedtagelse står, at jeg på et samråd den 28. oktober 2020 skulle have betegnet minkproduktion som en trussel mod folkesundheden og som en trussel mod samfundet – og det har jeg også drøftet med hr. Carl Valentin – så forholder det sig naturligvis ikke på den måde. Jeg har sagt, at coronasmitten blandt mink er en trussel mod folkesundheden og en trussel mod samfundet, og det tror jeg da at vi sådan set alle kan være enige om.
Men jeg ser selvfølgelig frem til en god snak og gode drøftelser om fremtiden for minkproduktion i Danmark. Og jeg tager debatten her som udtryk for, at det skal vi fortsætte.