Det sidste punkt på dagsordenen er:

52) Forespørgsel nr. F 53:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvordan vil ministeren sikre, at flere borgere bliver informeret om muligheden for at være levende donor på områderne nyre, lever og knoglemarv/stamceller, og vil ministeren sikre, at der laves en handlingsplan på de tre områder?

Af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF) og Lars Løkke Rasmussen (UFG).

(Anmeldelse 17.03.2021. Fremme 23.03.2021. Omtryk 27.05.2021).

Jeg gør også her opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 3. juni 2021.

For begrundelsen er det ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. 408 danskere var ved udgangen af 2020 på venteliste til et nyt organ, og 18 døde sidste år, mens de forgæves ventede på et nyt organ. Med den nationale handlingsplan fra 2014 havde vi som et mål at styrke transplantationsområdet, så så mange som muligt med behov for et nyt organ fik mulighed for transplantation. På trods af mange gennemførte initiativer fra handlingsplanen er der stadig væk mange på ventelisten til et nyt organ. Vi mener derfor, at der er brug for en ny handlingsplan for organdonation, der bygger videre på de gode takter fra den seneste handlingsplan, så de lange ventelister til et nyt organ kan blive reduceret.

Ud af de 408 danskere på ventelisten venter 368 på en nyre. Nyresyge udgør i alle de år, hvor der er lavet statistik, langt størstedelen af de kronisk syge danskere, som venter på et nyt organ for at få livet tilbage. Hvis man kunne transplantere flere nyresyge med et nyt organ, ville man derfor kunne reducere ventelisten markant. Det er ikke muligt at dække behovet for nyrer til transplantationer med organer fra afdøde. En nyretransplantation er den bedste og billigste behandling for patienter med terminalt nyresvigt, og eftersom man som hovedregel er født med to nyrer, men fint kan leve med en enkelt, er det muligt at anvende levende donorer til nyredonationer.

Flere nyredonationer fra levende donorer vil øge antallet af årlige nyretransplantationer, og transplantationen af en nyre fra en levende donor giver samtidig bedre sundheds- og behandlingsmæssige resultater for modtageren end en nyre fra en afdød. 3 ud af de 23 initiativer i handlingsplanen fra 2014 er derfor også målrettet levende nyredonation, men selv om de vurderes som opfyldt i evalueringen af handlingsplanen fra 2017, har det ikke haft den ønskede effekt på donorraten for levende nyredonorer. Derfor er der brug for en særlig indsats, og det er grunden til, at vi har rettet den her forespørgsel til ministeren. Jeg glæder mig til at høre ministerens svar. Tak.

Tak til fru Liselott Blixt, og vi får netop besvarelsen om et øjeblik. Sundhedsministeren.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for med den her forespørgsel at sætte fokus på, hvordan vi kan styrke muligheden for transplantationer af organer og stamceller. Der er fortsat et behov for at have fokus på, hvordan vi sikrer tilstrækkelig mange donorer, der kan muliggøre livsvigtige transplantationer, og når vi taler om organdonationer, vil jeg fokusere på nyrerne. Det er nyrerne, vi har det største behov for at sikre organdonorer til.

Forespørgslen her handler jo om levende donorer, og det betyder bl.a., at en donation kan indebære en risiko for donoren, og der kan være både fysiske og psykiske helbredsimplikationer. I en dansk sammenhæng har vi ikke konstateret dødsfald i forbindelse med donation af en nyre, men hvis man kigger på de internationale tal, viser statistikken, at der forekommer cirka tre dødsfald ved 10.000 donationer. Derfor giver det god mening, at størstedelen af donationerne kommer fra afdøde mennesker. Der har i 2020 været 124 nyredonationer fra afdøde donorer, og det er flere end nogen sinde før. Donorraten, det vil sige antallet af donorer i forhold til befolkningstallet, var i 2020 faktisk også steget, og den blev faktisk i 2020 i Danmark højere end det, de har i Sverige og i Norge.

Men samtidig har der desværre også været færre donationer fra levende donorer. Tallene viser, at der samlet set var 278 nyredonationer i 2020 mod 249 i 2014, hvor den nationale handlingsplan blev udarbejdet, men der er altså årlige udsving, og ventelisterne til en nyre er stadig alt for lange. Som det ser ud i dag, er det ikke muligt at dække behovet for nyretransplantationer med organer fra afdøde donorer. Donation fra levende donorer er derfor et vigtigt fokusområde, og indsatsen for at øge antallet af levende donorer er også blevet styrket i de senere år, og i 2019 blev det f.eks. muligt at donere anonymt. Det har – det hører med – desværre endnu ikke ført til donationer, men der er tre personer, der aktuelt er i et udredningsforløb om dette. I 2019 blev der også indført et særligt skandinavisk nyreudvekslingsprogram, der benytter såkaldte byttekæder, og det betyder, at nyreudveksling fra levende donorer kan ske mellem to eller flere donor- og modtagerpar, og programmet har bidraget med otte donationer til danske patienter i 2019 og 2020. Samtidig er der en række indsatser for at øge potentialet for donationer fra afdøde. Aktuelt er Sundhedsstyrelsen og de faglige miljøer f.eks. ved at udarbejde en rapport med faglige retningslinjer efter cirkulatorisk død – det, der også kaldes hjertedød – og Sundhedsstyrelsen vurderer, at det, hvis det bliver indført, vil kunne få stor betydning for donorraten.

Endelig vil jeg også nævne, at der løbende iværksættes målrettede informationsindsatser. Forespørgslen i dag handler netop om information, og hvordan vi sikrer, at flere borgere bliver informeret om muligheden for at være levende donor, og om der i den forbindelse er et behov for nye initiativer og eventuelt en handlingsplan. Når vi ser på organdonationer, bliver patienter og pårørende på alle transplantationscentre oplyst om muligheden for at blive transplanteret med en nyre fra en levende donor, og patientforeningerne oplyser også om muligheden for levende nyredonation. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om der bliver informeret tilstrækkeligt, og om der her er behov for en ekstra indsats, og det vil vi altså få et klarere svar på, når Sundhedsstyrelsen har færdiggjort den afdækning, de nu er ved at gennemføre sammen med transplantationscentrene. Afdækningen skal bl.a. gøre os klogere på forskelle i ventetider, baggrunden for forskellene og et eventuelt behov for nye initiativer, og fokus er nyredonation, men Sundhedsstyrelsen vil supplerende vurdere, om der også er behov for initiativer i forhold til andre elementer.

Jeg vil afslutningsvis også sætte et par ord på stamceller og knoglemarv. Hvert år får mere end 150 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Det kan også her være meget svært at finde en passende stamcelledonor, da donorens og patientens vævstyper skal være fuldstændig identiske, og derfor er det vigtigt, at så mange som muligt tilmelder sig stamcelleregisteret og er klar til at donere, hvis der viser sig et match. I dag er udtagningen af stamceller sædvanligvis et relativt lille indgreb sammenholdt med tidligere, fordi vi har en teknologi, der er væsentligt ændret og væsentligt forbedret. Det er dog Styrelsen for Patientsikkerheds umiddelbare skøn, at mange ikke ved, hvor relativt enkelt det er med den nuværende teknologi at donere stamceller, og at der kan være potentiale for at rekruttere væsentlig flere donorer. Styrelsen oplyser samtidig, at der i øjeblikket arbejdes intenst på en national webbaseret løsning i forsøget på at nå bredere ud i rekrutteringen af stamcelledonorer, samt at de danske stamcelleregistre sammen med bloddonorerne i Danmark i efteråret 2021 har planlagt et nationalt reklamefremstød for at gøre opmærksom på muligheden for at tilmelde sig som stamcelledonor, og www.sundhed.dk vil også reklamere for tilmeldingen som stamcelledonor på websitet. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om det er tilstrækkeligt. Jeg vil også bede styrelsen om at se nærmere på, om der er behov for at sætte endnu flere aktiviteter i gang.

Så vil jeg lige, når jeg står her og vi taler om organdonation, mere generelt sige, at vi jo i dag, i morges, åbnede op for det nye digitale sundhedskort som app, og jeg kan se, at det allerede ligger nummer et på App Stores topliste. Så danskerne har taget det til sig, og når danskerne går ind og logger på, hvad jeg også selv har gjort, så kommer der faktisk en skærm op, hvor man – jeg tror, det moderne ord hedder nudging – får information om, hvordan man kan blive organdonor. Man kan så trykke på et par knapper og man kan komme ind, hvis man ikke allerede er det, og tilmelde sig, hvis man har lyst til det, og det vil jeg også følge nøje, og det kan jo ikke afvises, at sådan nogle nemme tiltag faktisk også kan have en betydning. Så det synes jeg også er værd at følge. Alle sådan nogle tiltag skal man selvfølgelig undersøge.

Vi får resultatet af afdækningen fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed i efteråret, og mit forslag vil så være, at vi på den baggrund blandt Folketingets partier i fællesskab drøfter behovet for at gå videre og at få udarbejdet konkrete forslag til initiativer. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Jeg ser ikke, at der er nogen af ordførerne, der har bedt om en kort bemærkning, så derfor siger vi tak for den her omgang. Nu går vi så over til forhandlingerne, og det er først ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Tak til ministeren for besvarelsen, og jeg vil også starte med at takke samtlige partier, som har været med til at lave et fælles forslag til vedtagelse, som jeg vil læse op til sidst. Jeg synes, det vidner om, at vi en gang imellem godt kan lave et godt samarbejde og blive enige om nogle ting, og specielt på et område som det her er det jo fantastisk at stå som ordfører og skulle afslutte en dag og snart en hel samling med, at vi faktisk kan være enige om nogle ting.

I Dansk Folkeparti mener vi, at tiden er inde til at kigge på levende donorer. Det er noget, som jeg ofte har talt med både Nyreforeningen og organisationen 7Liv om, i forhold til hvordan vi kan få flere organer til nogle af dem, der mangler. Her har vi jo levende donorer, som faktisk kan være med til at få den venteliste ned, og som jeg sagde i begrundelsen, er det jo netop dem, der mangler en nyre, der fylder næsten hele ventelisten. Vi har jo lavet det her med anonyme donorer, eller at man kan få den fra nært beslægtede, men det er ikke altid, at man passer sammen vævsmæssigt, og det skal man jo gerne, for at man ikke udstøder nyren. Derfor er der også brug for nye initiativer, som man ser i andre lande, hvor man laver en byttebank. Det kan måske lyde lidt grotesk, men hvis man har en, der gerne vil give en nyre, men som ikke passer til en modtager, kan vedkommende komme ind i den bank, og så kan der være en anden, der også har en nyre, der ikke passer til en modtager, og så kan man bytte. Så der er rigtig mange ting, man kan gøre.

Nu havde vi i Sundhedsudvalget i dag besøg af 7Liv, og der spurgte jeg netop, for det er nogle af de ting, man er lidt bange for, altså om det kan skade en rask person at give den ene nyre. Og der er altså ikke nogen eksempler herhjemmefra eller andre steder på, at der skulle være sket noget alvorligt med folk, der har givet en nyre. Jeg vil også sige, at man gør meget for at undersøge folk, altså om de er raske nok til at kunne klare det, og om begge deres nyrer virker. Jeg har derfor i den sidste tid også stillet spørgsmål til ministeren, for det, der har undret mig, er, at der er kæmpestor forskel på øst og vest for Storebælt, i forhold til hvor mange nyrer man donerer. Jeg fik også et svar fra ministeren, som netop gør, at det er vigtigt, at vi kigger det her igennem. Ministeren svarer, at der er en betydelig forskel på donorraten blandt regionerne i Danmark, og spørgsmålet er, hvad det er, der adskiller de her regioner. Er der nogen, der er bedre til at få samtalen i gang, gør nogen mere ud af det, får man talt med pårørende eller de syge, om de har venner, bekendte, eller hvem det nu er, i forhold til hvorfor der er den store forskel? Jeg synes da, det er rigtig vigtigt, at vi får kigget på det, og det håber jeg selvfølgelig også vi gør, men jeg tror, at det, eftersom ministeren har svaret, også er noget af det, man kigger på i Sundhedsstyrelsen.

Vi havde jo i Dansk Folkeparti gerne ønsket en konkret handlingsplan, men den kunne vi så ikke helt få med i vores vedtagelse, men det er jo netop for at få lavet en målsætning om at få nedbragt ventelisten, for når man har et mål, bliver det nogle gange lettere at opnå det, og så man får øget antallet. Handlingsplanen kunne jo være, at man skulle have et bestemt antal levende donorer pr. million indbyggere, ligesom vi ser i andre lande, og det er jo netop nogle af de lande, vi skal kunne lære noget af.

Man skal styrke en transplanter først-kultur blandt både sundhedsprofessionelle og patienter, så man har en ambition om at sikre den foretrukne behandlingsform til patienter med nyresvigt gennem en nyredonation fra en levende donor, før patienten skal i dialysebehandling og på venteliste til en nyretransplantation fra en afdød, altså at det er det, der kommer først. Der er også forskel på de erfaringer, man har fra udlandet, og det, der er vigtigt for os i Danmark, er, at vi gør det af altruistiske årsager. Jeg har engang været i Indien, tror jeg, det var, hvor vi så, at fattige gav deres organer væk, for så fik de noget tilbage, men det er også der, man ser både fejl og andre ting, som ikke bør ske, og derfor er det jo vigtigt, at det her sker, som vi altid har villet.

Jeg kan se, at tiden løber, så jeg er kommet til, at jeg må læse et forslag til vedtagelse op. Jeg vil derfor gerne på vegne af DF, S, V, SF, RV, EL, KF, KD, Lars Løkke Rasmussen (UFG), Inger Støjberg (UFG) og Susanne Zimmer (UFG) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ventelisten ikke er faldet markant som følge af handlingsplanen for organdonation fra 2014. Folketinget anerkender, at nyresyge udgør hovedparten af danskere, som er på ventelisten. Hvis man transplanterer flere nyresyge, vil man kunne reducere ventelisten/øge overlevelsen og forbedre livskvaliteten for flere patienter. Folketinget noterer sig, at Sundhedsstyrelsen er ved at afdække nyretransplantationsområdet, herunder vurdere behovet for, at indsatsen styrkes for at sikre et øget antal levende donorer. Folketinget pålægger på den baggrund regeringen inden udgangen af 2021 at drøfte behovet for at styrke indsatsen for levende nyredonation med Folketingets partier, f.eks. gennem øget fokus på anonym nyredonation, mere støtte til at finde donormuligheder samt mere information om muligheden for at blive levende nyredonor. Folketinget opfordrer regeringen til samtidig at afklare, om der er behov for en handlingsplan for levende donorer af lever og knoglemarv/stamceller.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 144).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Derfor går vi videre til Socialdemokratiets ordfører, fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vikarierer her til aften for vores sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, så jeg læser hans tale op. Jeg har også lovet at hilse fra ham og sige, at vi skulle hilse fra Enhedslisten. Så er det hermed også gjort.

Tusind tak for ordet, og tak for at rejse en vigtig problemstilling omkring organdonation. Organdonation kan rent faktisk redde et menneskeliv, og som det ser ud i dag, er det ikke muligt at dække behovet for f.eks. en ny nyre, som er det organ, der er størst behov for donation af, alene med organer fra afdøde donorer, som også ordføreren for Dansk Folkeparti sagde for lidt siden. Derfor er det også yderst relevant, at vi begynder at se på, hvordan vi kan øge antallet af levende donorer. Der er allerede taget nogle initiativer, som vi gerne vil være med til at se videre på. Reglerne blev således ændret i 2019, så en nær relation mellem donor og modtager eksempelvis ikke længere er nødvendig. Det er nu også muligt at donere anonymt. Hvis vi ser på tallene, er der også grund til at glæde sig over, at der gennemføres flere nyre- og levertransplantationer end i 2014. Der er altså flere, der modtager, og flere, der giver, og vi bliver bedre til det, men der er også flere patienter, der faktisk indstilles til en transplantation. Det betyder samlet set, at antallet på ventelisterne ikke er faldet.

I Socialdemokratiet mener vi derfor, det er rigtig positivt, at Sundhedsstyrelsen nu er ved at afdække nyretransplantationsområdet generelt, og at styrelsen i den forbindelse vil se på området for levende nyredonorer. En del af det arbejde bliver også at vurdere, om en øget informationsindsats vil kunne gøre en forskel og få flere til at blive levende donorer. Jeg synes faktisk, det er ret interessant at høre det, ministeren siger om at have tekniske løsninger, hvor man får markeret donationerne på forsiden af www.sundhed.dk, og at man via kampagner kan være med til at hæve antallet af donorer. Jeg synes faktisk, at det kan være interessant at kigge i den retning.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens afdækning vil regeringen så drøfte resultaterne, og det vil også blive overvejet, om der er behov for nye indsatser, initiativer eller handlingsplaner. Det vil kunne omfatte en indsats for anonyme donationer og støtte til at finde donormuligheder og informationsindsatser, der skal gøre flere opmærksomme på muligheden for overhovedet at blive levende nyredonor.

I Socialdemokratiet imødeser vi Sundhedsstyrelsens arbejde med spænding og afventer regeringens efterfølgende drøftelser.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at tage initiativ til en forespørgselsdebat om et emne, som jeg synes er ekstremt vigtigt, og som vi jo alle sammen meget hurtigt kan få tæt på og i egen tilværelse skal tage stilling til. Hvert år dør mennesker her i landet, mens de venter på et nyt organ. Mange venter længe, rigtig længe, og for de fleste af os tror jeg det er vanskeligt at forstå omfanget af den usikkerhed, som de pågældende på venteliste og deres pårørende oplever, og for nogle er ventetiden altså tilmed forgæves. Især ventelisten til en ny nyre er lang. I 2020 var der angiveligt 408 danskere, som i det hele taget ventede på et nyt organ, og af dem ventede 368 alene på en ny nyre. Så behovet for transplanterede nyrer er altså markant den største udfordring, og man kan jo sige det på den her måde, at det helt simple regnestykke er, at hvis man får flere egnede nyrer transplanteret, reducerer man alt andet lige også ventelisten. Så det er ligesom det, der er opgaven: at få antallet af organer, der så at sige kan stilles til rådighed for de syge mennesker, der har behov for dem, øget.

Debatten om formodet samtykke kommer vi jo nok til at tage løbende, både i partierne og nok også her i Folketingssalen. Vi vil i hvert fald gøre det i min egen folketingsgruppe i den kommende folketingssamling. Nu er det jo, skal jeg skynde mig at understrege, for ellers kan det her nok føre lidt for vidt, ikke formodet samtykke, der er til debat i dag, men jeg nævner det bare, fordi det er en beslægtet debat til den drøftelse, vi har nu, og som især retter sig imod muligheden for at øge antallet af levende donorer. For der er god grund til at sætte spørgsmålet om organer og altså især nyrer fra levende donorer til debat, og det er der i hvert fald to grunde til: dels fordi vi p.t. ikke kan dække behovet for nye organer fra afdøde personer, dels fordi kvaliteten af en nyre fra en levende donor simpelt hen er højere og den holder længere. Derfor må det selvfølgelig også kræve vores opmærksomhed, at antallet af patienter, som får en nyre fra en levende person, har været faldende.

Når vi skal drøfte videre med udgangspunkt i det meget, meget fine forslag til vedtagelse, hvis vedtagelse forhåbentlig ligger i forlængelse af den her debat, skal vi selvfølgelig også være opmærksom på det etiske dilemma, der ligger i risikoen ved at operere på et rask menneske, holdt op imod det forhold, at f.eks. en nyre fra et levende menneske har en højere kvalitet end en nyre fra en afdød. Fru Liselott Blixt var jo inde på det, og personligt har jeg altså en stor tiltro til, at den moderne sundhedsvidenskab kan og også bliver stadig dygtigere til at foretage indgreb af den her karakter, uden at risikoen ved indgrebet overstiger risikoen for det syge menneske, der modtager et organ. Men det er selvfølgelig, tror jeg, en debat, vi skal være klar til at tage.

Én ting er spørgsmålet om levende donorer holdt op imod organer fra afdøde, noget helt andet er de overordnede fordele, der er forbundet med, at flere af de mennesker, der har behov for friske organer, rent faktisk får dem. Der er jo rent ud sagt kun plusser forbundet med, at flere syge mennesker får tilbudt de nødvendige organer. Helt oplagt er selvsagt den øgede livskvalitet, som er forbundet med, for en nyrepatients vedkommende, ikke at skulle leve et liv med dialyse med store personlige omkostninger for den enkelte og for dennes pårørende. Dertil kommer, at det jo er forbundet med en samfundsøkonomisk gevinst i form af færre udgifter til sundhedsvæsenet, samt at vi så får at gøre med en gruppe af mennesker, som kan leve et mere virksomt liv.

I 2014 blev der vedtaget en handlingsplan med det formål at styrke hele transplantationsområdet. Det var godt, at der dengang kom en plan, men man kan vel godt diskutere, om alle de 23 initiativer fra dengang har ført til de ønskede mål. Der var 3 initiativer målrettet spørgsmålet om levende donorer, og man må i hvert fald konstatere, at der har været en skæv udvikling på nyreområdet i forhold til donationer fra levende. Derfor er der god grund til, at vi tager en fornyet drøftelse blandt Folketingets partier, om der mon ikke er behov for at se meget positivt på en styrkelse af transplantationsområdet generelt og på spørgsmålet om levende donorer i særdeleshed. Her skal vi selvsagt have alle gode forslag på bordet, hvor øget fokus på anonym nyredonation, mere støtte til at finde donormuligheder samt mere information om muligheden for at blive levende nyredonor bestemt står som nogle centrale virkemidler.

Endnu en gang vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse denne meget vigtige debat.

Tak til hr. Martin Geertsen. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre. Tak for det. Fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det, hr. formand. Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her forespørgselsdebat. Jeg deler mine kollegers opfattelse af, at det er en vigtig debat, og at det er vigtigt, at vi også holder fast i, at noget må gøres. I SF er vi meget optaget af, hvordan vi sikrer den bedst mulige behandling og hjælp til borgere med kritiske sygdomme, hvad enten det gælder nyresygdomme, lunge, hjerte eller en knoglemarv eller andet, som man kunne få behov for. Ingen skal føle sig efterladt, og derfor skal vi altid sørge for at skaffe den nødvendige hjælp.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at behovet for nyretransplantationer overstiger det behov, som kan dækkes med organer fra afdøde donorer. Det resulterer i, at alt for mange skæbner lider en tragisk død, som måske kunne have været undgået, eller i hvert fald ofte kommer til at leve et meget svært liv. I SF støtter vi derfor også intentionen om at afdække behovet for nyretransplantationer, øget fokus på anonym nyredonation, mere støtte til at finde donormuligheder og mere information om muligheden for at blive levende nyredonor. Vi vil i SF følge organdonationsområdet meget tæt, og vi støtter også idéen om, at sundhedsmyndighederne undersøger muligheden for at igangsætte initiativer på området. Jeg vil dog heller ikke undlade at bemærke, at vi stadig har til gode at få formuleret en plan for, hvordan flere kan tage stilling til organdonation. I SF ser vi nemlig gerne en model, hvor alle voksne på et belejligt tidspunkt skal tage stilling.

Jeg glæder mig dog over den store opbakning, der er til den her forespørgselsdebat, og ikke mindst en fælles vedtagelsestekst, som jeg synes er vigtig. Det tegner rigtig godt for området, at et samlet Folketing står sammen om en fælles vedtagelsestekst på området. Tak for ordet.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Der er ingen korte bemærkninger. Dermed er vi kommet til Radikale Venstre. Henrik Vinther, værsgo.

Tak for ordet, som jeg fører på vegne af vores vanlige ordfører, som har fået tidlig fri. I 2024 vil vi kunne fejre 70-året for den første nyretransplantation i verden. Den fandt sted i Boston i 1954 mellem enæggede tvillinger, og 10 år senere kunne lægerne på Aarhus Kommunehospital give Grethe Mogensen en ny nyre – som den første dansker. Dengang var der foretaget 50 transplantationer i hele verden. Sidste år blev der i Danmark alene transplanteret 278 nyrer. Og knap 3.700 danskere har siden Grethe Mogensen i 1964 fået en ny nyre; de fleste fra patienter, der har doneret deres nyre ved deres død, men cirka en tredjedel kommer fra levende donorer, primært nær familie.

Hvorfor siger jeg det? Fordi de medicinske fremskridt har reddet liv og givet tusinder af danskere bedre liv, og fordi fremskridt næsten altid betyder øget efterspørgsel. Derfor kan vi også i år fejre 10-årsjubilæum for Folketingets første beslutning om at fjerne ventelisten til nyretransplantationer, for at tage det som eksempel. Listen er ikke blevet kortere, og i dag er der, som der også er flere, der har nævnt, fortsat en venteliste på 368. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for, at vi både mindsker ventetiden og ventelisten, og derfor er jeg tilfreds med, at der er en bred tekst her, som gør, at vi til efteråret ser nærmere på, hvad Sundhedsstyrelsen finder af muligheder og initiativer, der kan fremme den dagsorden.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til De Konservatives ordfører. Hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Og tak til fru Liselott Blixt for at rejse den her vigtige forespørgsel. For det handler jo dybest set om forskellen mellem liv og død – er der er organer nok til dem, som har behov for det? Det er der jo langtfra, kan vi se, og derfor er det også en venteliste. Derfor skal vi jo gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at der er de organer til rådighed, som der er behov for, og derfor glæder det mig også, at der jo foreløbig er i omegnen af en million, som er registreret som organdonorer i registeret, og at der nu er den lille finte, som sundhedsministeren nævnte, med, at man, når man downloader det gule sygesikringskort til sin mobilenhed, så også bliver gjort opmærksom på, at der er mulighed for at melde sig til registreret som organdonor. Jeg er helt sikker på, at det også er noget, der vil være med til at skaffe nogle flere donorer, sådan at vi kan være med til at afhjælpe den efterspørgsel, der er.

Det er jo også helt centralt i forhold til den forespørgsel om en levende donorer, vi har i dag. Der er jo nogle indlysende fordele ved det, og det er selvfølgelig noget, vi skal prøve på at fremme så godt, som det nu kan lade sig gøre, og derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at der er en vedtagelsestekst, som alle Folketingets partier faktisk står bag. Så tusind tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det efter lidt rengøring hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort, for min gode kollega fra Venstre redegjorde faktisk så flot både for historikken, men også for, hvorfor den her forespørgsel er vigtigt, og hvorfor vi tager debatten. Vi støtter op om det.

Så jeg har ikke meget at tilføje, andet end at man måske kan sige, at der for os i Nye Borgerlige går en grænse, ved at kroppen stadig væk er ens egen, og at det ikke er statens krop. Så jeg er glad for, at den ligger der, hvor den gør, og at man ikke i den her forespørgselsdebat begynder at tale om at man automatisk skal blive donor, eller at man skal sige, hvis man ikke ønsker at være donor. Så jeg er meget glad for, at den ligger her. Det er i hvert fald vigtigt for os, at den bevares på den banehalvdel.

Tak for det. Så er det hr. Jens Rohde, KD.

I ethvert parti findes der er et hjerte af guld. Det kører typisk på Hayabusa og er over 50 år, kunne jeg sige lidt i spøg. Hayabusa er sådan en tohjulet ting, der er verdens hurtigste serieproducerede maskine, og sådan en kører vi på – hver vores, i hvert vort parti. Men det er jo ikke det, det skal handle om. Når jeg siger det, er det simpelt hen, fordi det, når man sidder så meget salen og er omkring så mange sager, springer det i øjnene, hvilket utrolig stort engagement og hvilken veneration der altid lyser ud af fru Liselott Blixt, når det handler om sager, som tit går under radaren i den offentlige debat, fordi de som sager betragtet, og i forhold til hvor mange mennesker de angår, ikke nødvendigvis er særlig store, men som for de mennesker, det handler om, er meget, meget store.

Det synes jeg fortjener al mulig anerkendelse og tak her fra Folketingets talerstol. Jeg synes, det er fantastisk og godt, at vi har folk som fru Liselott Blixt her i Folketinget. Vi er absolut ikke enige om alt, det ved vi, men det behøver vi heller ikke at være, for enighed gør dum, som Niels Hausgaard plejer at sige, og det er jeg i hvert fald enig med ham i. Jeg synes bare gerne, jeg vil kvittere for jo ikke alene at tage det her op, men også rent faktisk at være i stand til at kaste så meget politisk energi i det, at der kommer et samlet forslag til vedtagelse ud af det, som alle Folketingets partier bakker op om. Det er ganske enkelt fornemt politisk håndværk, og det er en fornem veneration, fru Liselott Blixt har vist, og vi støtter selvfølgelig forslaget til vedtagelse og siger tak.

Tak til hr. Jens Rohde. Der er ingen korte bemærkninger. Dermed er vi bemærkelsesværdig hurtigt kommet til ministeren.

Mange tak for det, formand. Jeg synes ikke kun, at det var bemærkelsesværdig hurtigt, men også bemærkelsesværdig konstruktivt. Man bliver sådan helt glad som medlem af det her Folketing af at høre, hvordan ordførerne går efter sagen og går efter at prøve at finde enigheden. I morgen står vi her jo endnu en gang i en måske endnu længere debat, og der vil man se al uenigheden. Og det er helt rigtigt, som det også blev sagt fra hr. Jens Rohdes side, at jamen det skal der også til, for her skal meningerne brydes. Men vi skal jo også finde sammen om at finde nogle løsninger på de problemer, som vi så kan blive enige om. Det synes jeg er kendetegnende for den her debat. Så det er for mit vedkommende en fornøjelse at slutte sådan en lang dag af på den her måde i Folketingssalen. Det er så ikke sidste gang. Det er så det, vi må love hinanden. Det er ikke sidste gang, vi drøfter det her. For nu bliver vi klogere, efter at Sundhedsstyrelsen har lavet nogle undersøgelser, og så tager vi fat på drøftelserne med partierne om, om der skal gøres mere for at hjælpe de mennesker, som står i den her situation.

Så tak til initiativtagerne, og tak til alle ordførerne.

Så fik vi en kort bemærkning i den her debat. Fru Liselott Blixt, værsgo.

Det skulle der være. Jeg vil først og fremmest sige tak til alle mine dejlige kollegaer. Derudover er jeg ked af, at jeg ikke nåede at komme rundt om stamcelledonation kontra knoglemarvs- og leverdonation. Ministeren var inde på det, og det er jeg rigtig glad for. Det var faktisk noget af det samme, som jeg ville have sagt, nemlig at der er rigtig mange, der har brug for stamcelledonationer. Det er jo noget nemmere nu, end dengang man startede med kun at kunne være knoglemarvsdonor.

Leverdonationer er herhjemme kun fra afdøde donorer, men i andre lande begynder man mere og mere at kigge på, at man kan tage et stykke lever fra en levende person og donere det til et sygt menneske. Det håber jeg selvfølgelig også at vi får lov til at kigge på, og at Sundhedsstyrelsen kigger på, om det er noget, vi kan gøre. Det er endnu færre, der har brug for det, men for dem, der mangler en lever, vil det være stort. Men tak for debatten, og så vil jeg bare høre, om det er noget, som man også vil se på.

Ministeren.

Selv tak. Og jeg kan tilkendegive, at det er det. Det er helt rigtigt, at noget, der for få år siden på den ene eller den anden måde var uaktuelt, fordi det var umuligt, nu er helt højaktuelt, fordi det er muligt eller bliver muligt. Det er rigtigt, at det er noget af det, som står foran os, og det kan sagtens være, at vi bliver langt bedre til at hjælpe mennesker med alvorlige leversygdomme netop ved at gøre brug af den nye teknologi. Så ja, det er også noget, vi kigger på.

Tak for det. Så har jeg ikke flere, der har bedt om ordet.

Dermed er forhandlingen sluttet.

Afstemning om forslaget til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 3. juni 2021.