kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

Europaudvalget 2020-21
KOM (2017) 0253 Bilag 15
Offentligt

NOTAT

Orientering af FT om økonomiske konsekven-

ser af orlovsdirektivet

24. september 2021

J.nr. 2021 - 6630

CAL

Cecilie Kisling

Baggrund

Folketinget har tidligere den 24. maj 2017 modtaget grund- og nærhedsnotat vedr.

Kommissionens forslag til EuropaParlamentets og Rådets direktiv om balance mel-

lem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirektivet). Di-

rektivet blev vedtaget 20. juni 2019 (Direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om

balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner).

Beskæftigelsesministeriet vil hermed som supplement til det tidligere grund- og

nærhedsnotat gerne orientere om økonomiske konsekvenser af direktivet. Dette

skyldes, at Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med implementeringen er blevet

opmærksom på, at implikationerne af orlovsdirektivets samspil med gældende

dansk ret umiddelbart er større end først antaget. Grunden hertil er, at direktivets

ret for lønmodtagere til 9 ugers forældreorlov med en ydelse (barselsdagpenge) i

modsætning til de danske regler

ikke

er betinget af, at de pågældende var lønmodta-

ger på tidspunktet for barnets fødsel, men alene, at den pågældende er lønmodta-

ger, når orloven afholdes.

Det mere lempelige optjeningskrav medfører potentielt en betydelig varig merud-

gift (op imod 500 mio. kr. årligt) og tab af beskæftigelse (1.750 fuldtidspersoner år-

ligt). Konsekvensen vil være endnu større i de første år som følge af indfasningen

af de nye regler. Hertil kommer betydelige byrder for arbejdsgiverne, der som of-

test vil være forpligtiget til at udbetale løn under den ekstra forældreorlov.

Barselslovens beskæftigelseskrav

Efter de gældende regler i barselsloven skal man opfylde et beskæftigelseskrav for

at få ret til barselsdagpenge under forældreorlov. For moderens vedkommende skal

beskæftigelseskravet være opfyldt på

tidspunktet for barnets fødsel.

For faderens

vedkommende skal beskæftigelseskravet være opfyldt inden for de første 46 uger

efter barnets fødsel. Det betyder, at hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt på

disse tidspunkter, opnår man heller ikke på et senere tidspunkt ret til forældreorlov

med barselsdagpenge.

Orlovsdirektivets beskæftigelseskrav

Med orlovsdirektivet indføres der som noget nyt en ret til minimum 9 ugers foræl-

dreorlov med en ydelse (barselsdagpenge), som skal tildeles alle lønmodtagere med

et barn under en nærmere fastsat alder, op til 8 år, der på tidspunktet for orlovens

afholdelse

opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Dette selvom personen på

tidspunktet for barnets fødsel ikke var lønmodtager, men fx studerende eller ledig.

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

Beskæftigelsesministeriet har i forbindelse med afklaring af implementeringen ek-

splicit spurgt EU-Kommissionen på teknisk niveau om retten til forældreorlov med

ydelse også gælder i de situationer, hvor nationale regler giver ret til forældreorlov

på en offentlig ydelse til andre end lønmodtagere, fx studerende, dagpengemodta-

gere, kontanthjælpsmodtagere og selvstændige, og disse allerede har afholdt denne

orlov.

Kommissionen har i april 2021 oplyst over for Beskæftigelsesministeriet, at reg-

lerne efter Kommissionens opfattelse gælder for alle lønmodtagere, også lønmodta-

gere som tidligere - uden på det tidspunkt at være lønmodtager - har været på for-

ældreorlov med en offentlig ydelse. Kommissionens opfattelse støttes af den fore-

liggende praksis fra EU-Domstolen.

Direktivets rettigheder vil også gælde for vandrende arbejdstagere, som kommer til

Danmark som lønmodtagere med et barn under 9 år (jf. de gældende danske orlovs-

regler), og som ikke har gjort brug af retten i hjemlandet eller i et andet EU-land,

og som opfylder beskæftigelseskravet i Danmark. Dette er en konsekvens af EU-

rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed og koordinering af social sik-

ring.

Det kan oplyses, at tidspunktet for opfyldelse af beskæftigelseskravet for orlovs-

ydelser

–

fx i umiddelbar nærhed af fødsel

–

ikke har været et tema i forhandlin-

gerne om direktivet. Der har således ikke været opmærksomhed på de utilsigtede

konsekvenser i forhold til velfærdssystemer, hvor der er orlovsrettigheder for andre

grupper end lønmodtagere, fx Danmark, Sverige og Finland.

Direktivet skal være implementeret senest 2. august 2022.

Direktivets økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at de varige konsekvenser af direktivet uden modgående tiltag er en

årlig reduktion af arbejdsudbuddet på 1.750 fuldtidspersoner og en årlig varig mer-

udgift på 220 mio. kr. uden indregning af indfasningsprofil. Desuden vil der som

følge af indfasningen samlet set være yderligere merudgifter på 2,5 mia. og en re-

duktion af arbejdsudbuddet på i alt 9.000 fuldtidspersoner fordelt på direktivets før-

ste 9 år.

Henset til de betydelige økonomiske konsekvenser af direktivet vil regeringen i

forbindelse med forhandlingerne om gennemførelsen af direktivet se på modgå-

ende initiativer.

Parallelt med arbejdet med at gennemføre direktivet vil regeringen hurtigst muligt

tage kontakt til Kommissionen på højt niveau mhp. en endelig afklaring af Kom-

missionens holdning til bl.a. spørgsmålet en ’dobbelt ret’ efter orlovsdirektivet.