kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

Europaudvalget 2020-21
KOM (2017) 0253 Bilag 15
Offentligt

Europaudvalget 2017

KOM (2017) 0253 Bilag 3

Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Maj 2017

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og

omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv

2010/18/EU, KOM (2017) 253 endelig (direktiv om

orlovsrettigheder)

Nyt notat

J.nr. 2017 - 3361

CAL

1. Resumé

Direktivforslagets formål er at sikre gennemførelsen af princippet om ligestilling

mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet og li-

gebehandling på arbejdspladsen.

Forslaget skal erstatte forældreorlovsdirektivet og indfører ret til fædreorlov i 10

arbejdsdage, udvider forældreorlovsdirektivets individuelle ret til forældreorlov,

som ikke kan overføres mellem forældrene, fra de nuværende 1 til mindst 4 måne-

der, udvider retten til at anmode om fleksibel tilbagevenden fra orlov, samt indfø-

rer en ret til omsorgsorlov i 5 dage om året.

Desuden vil forslaget indføre en ret til ydelser på nationalt sygedagpengeniveau

under de nævnte orlovstyper.

Forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der vil

skulle ske tilpasninger af eksisterende lovgivning. Forslaget vurderes umiddelbart

at ville have begrænsede samlede økonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter de gældende EU-regler på området, men ser ikke behovet for

yderligere EU-regulering af forældreorloven og øremærkning.

Regeringen deler fx ikke Kommissionens vurdering af, at fire måneders forældreor-

lov til hver forælder, der ikke kan overføres, er en passende minimumsstandard for

alle medlemslande.

Derudover deler regeringen ikke Kommissionens vurdering af, at den foreslåede

bestemmelse om ret til omsorgsorlov nødvendigvis vil understøtte kvinders ar-

bejdsmarkedsdeltagelse og ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmar-

kedet.

Regeringen vil arbejde for, at forslagets bestemmelser om forældreorlov og om-

sorgsorlov gøres mere fleksible, og at forslaget giver plads til nationale modeller

og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

2. Baggrund

Kommissionen har den 26. april 2017 fremlagt forslag til direktiv om balance mel-

lem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af

Rådets direktiv 2010/18/EU.

Forslaget sker i forlængelse af, at Kommissionen i 2015 valgte at trække forslaget

fra 2008 om at ændre graviditetsdirektivet (direktiv 92/85/EF) tilbage.

Forud for fremsættelsen af forslaget gennemførte Kommissionen en høring af ar-

bejdsmarkedets parter om de udfordringer, der er forbundet med balancen mellem

arbejdsliv og privatliv.

Selv om arbejdsmarkedets parter i vid udstrækning er enige om de udfordringer,

der er forbundet med balancen mellem arbejdsliv og privatliv, var parterne ikke

enige om at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale på EU-plan.

Med forslaget ønsker Kommissionen at forbedre balancen mellem arbejdsliv og

privatliv, for på denne måde at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (20-64 år) på 64,3 pct. sammen-

lignet med 75,9 pct. for mænd i EU.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), og forslaget er omfattet af den almindelige lovgivnings-

procedure.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at sikre gennemførelsen af princippet om

ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmar-

kedet og ligebehandling på arbejdspladsen.

Forslaget skal bidrage til at:



Forbedre adgangen til ordninger for opnåelse af balance mellem arbejdsliv og

privatliv, såsom orlov og fleksible arbejdsordninger.



Fremme mænds anvendelse af familieorlov og fleksible arbejdsordninger.

Forslaget skal erstatte det eksisterende forældreorlovsdirektiv. Forslaget viderefø-

rer således en række af bestemmelserne herfra, men indfører samtidig nye orlovs-

rettigheder for fædre og omsorgspersoner, ligesom enkelte af forældreorlovsdirek-

tivets rettigheder udvides, fx retten til at anmode om fleksible arbejdsordninger.

Der er tale om et direktiv bestående af 22 bestemmelser. De væsentligste bestem-

melser vurderes at være artiklerne 4-6, 8-9 og 14.

Artikel 4

Artikel 4 fastsætter en ret for fædre til at tage fædreorlov i form af en kort orlovs-

periode på mindst 10 arbejdsdage i forbindelse med deres barns fødsel. Denne or-

lov skal tages omkring selve fødselsdatoen og skal være umiddelbart knyttet til

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

fødslen. Retten til fædreorlov skal ikke være begrænset af ægteskabelig eller fami-

liemæssig stilling, som defineret i national ret.

Artikel 5

I artikel 5 fastsættes en minimumsperiode for individuel forældreorlov på fire må-

neder, som ikke kan overføres forældrene imellem, og der indføres større fleksibili-

tet med hensyn til måden, hvorpå der kan tages forældreorlov. Det betyder, at for-

ældreorlov kan tages enten som fuldtid, deltid eller i andre fleksible former.

Bestemmelsen er udformet således, at det er medlemsstaterne selv, der i forbindel-

se med den efterfølgende nationale implementering kan fastsætte:



En frist for, hvor tidligt en ansat skal give meddelelse om forældreorlov.



Hvorvidt retten til forældreorlov skal være afhængig af en vis anciennitet i et

og/eller flere ansættelsesforhold.



Under hvilke omstændigheder arbejdsgiveren eventuelt har ret til at udsætte

imødekommelse af en anmodning om forældreorlov inden for en rimelig perio-

de.

Artikel 6

I artikel 6 fastsættes en ret for arbejdstagere til at tage såkaldt omsorgsorlov i 5

dage om året i tilfælde af en alvorlig syg eller omsorgskrævende pårørende, som

defineret i direktivet.

Artikel 8

Efter artikel 8 får arbejdstagere, som gør brug af de forskellige typer orlov, en ret

til at modtage en passende ydelse under denne orlov. Ydelsen skal minimum svare

til den, som den pågældende arbejdstager ville have været berettiget til i tilfælde af

sygeorlov.

Artikel 9

Forældreorlovsdirektivets eksisterende ret for forældre, der vender tilbage fra for-

ældreorlov, til at anmode om fleksibilitet udvides med distancearbejde, som en

tredje form for fleksibel arbejdsordning. Anvendelsesområdet udvides med forsla-

get til at omfatte alle omsorgspersoner samt alle lønmodtagere med børn op til 12

år, hvor grænsen i forældreorlovsdirektivet i dag er 8 år.

Artikel 14

Efter artikel 14 skal medlemsstaterne give arbejdstagere, som klager over overtræ-

delser af deres rettigheder i medfør af direktivet, en passende retsbeskyttelse mod

ugunstig behandling eller skadelige følger fra arbejdsgiverens side.

Artikel 19

Med artikel 19 ophæves det gældende forældreorlovsdirektiv 2010/18/EU, men en

række bestemmelser i det eksisterende direktiv overføres til det nye direktiv. Det

drejer sig om:



Ret til fravær i force majeure-situationer.



Bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder.



Beskyttelse mod ugunstig behandling.



Ikke-forskelsbehandling og sanktioner.

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal i henhold til TEUF artikel 294 vedtages både af Europa-Parlamentet

og Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, og tidsplanen for

Europa-Parlamentets behandling kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet blandt andet anført, at:

”

Der er allerede

en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan i forbindelse med politikker til opnåelse

af balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder Rådets direktiv 2010/18/EU af

8. marts 2010. Dette viser, at der er bred enighed om behovet for handling på EU-

plan på dette område i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Moderniseringen af de eksisterende retlige rammer, der tager sigte på at fastsætte

fælles minimumsstandarder for politikker til opnåelse af balance mellem arbejdsliv

og privatliv, kan derfor kun opnås gennem en indsats på EU-plan, snarere end af

medlemsstaterne alene.

”

Desuden mener Kommissionen bl.a., at det først er, når der er EU-lovgivning på

plads, at der vil blive indført lovgivning i de enkelte medlemsstater og i øvrigt bli-

ve sikret tilstrækkeligt fremskridt. Og at kun handling på EU-plan vil afhjælpe

forskellene mellem de eksisterende nationale retlige bestemmelser om fædreorlov,

forældreorlov og omsorgsorlov og om fleksible arbejdsordninger.

Da forslaget vil erstatte et eksisterende direktiv, forældreorlovsdirektivet, er rege-

ringen enig i, at en sådan ændring af EU-regler nødvendigvis må ske ved et nyt

forslag fra Kommissionen.

Regeringen finder imidlertid ikke, at det er dokumenteret, at udviklingen af orlovs-

rettigheder bedst sikres ved yderligere EU-regulering.

6. Gældende dansk ret

Det gældende forældreorlovsdirektiv (direktiv 2010/18/EU) er i dag implementeret

gennem:



Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015 med senere æn-

dringer.



Ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere

ændringer.



Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsa-

ger (lov nr. 223 af 22. marts 2006).

Efter barselslovens § 7, stk. 3, har fædre og medmødre ret til 2 sammenhængende

ugers orlov efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14

uger efter fødslen (fædre-/medmødreorlov).

Efter barselslovens § 20 er der ret til barselsdagpenge under fædre-

/medmødreorlov.

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

Efter barselslovens § 9 har hver forælder ret til forældreorlov i 32 uger. Retten til

forældrelov er en individuel ret, som ikke kan overføres mellem forældrene.

Hver af forældrene har mulighed for at forlænge forældreorloven fra 32 uger til 46

uger. Forældrene har endvidere ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af

forældreorloven til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet

fylder 9 år. Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene.

Forældrene har under forældreorloven tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger

indtil 46 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.

Retten til barselsdagpenge i 32 uger kan enten deles imellem forældrene eller bru-

ges af den ene af forældrene.

Forældrene bestemmer, hvordan retten til barselsdagpenge under forældreorlov

skal fordeles mellem dem. Som udgangspunkt lægges det til grund, at forældrene er

enige, når Udbetaling Danmark modtager anmodning om udbetaling af barselsdag-

penge eller om refusion af barselsdagpenge.

Der er fastsat særlige regler i barselsbekendtgørelsens § 8, der regulerer fordelin-

gen i de tilfælde, hvor forældrene ikke er enige om, hvordan fravær med barsels-

dagpenge skal fordeles.

Retten til barselsdagpenge under såvel fædreorloven som forældreorloven kræver,

at forælderen opfylder et beskæftigelseskrav, som dokumenterer en tilstrækkelig

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter barselslovens § 11 har beskæftigede lønmodtagere ret til at genoptage arbej-

det og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af forældreorloven. Retten til at

udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene.

Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode.

Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.

Efter barselslovens § 12 kan en lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren gen-

optage arbejdet helt eller delvist under forældreorloven.

Genoptages arbejdet delvist, kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den

tid, hvori arbejdet har været genoptaget. Genoptages arbejdet på fuld tid kan det

aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.

Udskudt fraværsret efter § 12 skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en

lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fra-

vær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den

udskudte fraværsret.

Efter ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2, kan forældre ved tilbagevenden fra foræl-

dreorlov skriftligt anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre i

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

en nærmere angivet periode. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare en sådan

anmodning skriftligt under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens

behov.

Efter § 1, nr. 2, i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige

familiemæssige årsager, har en lønmodtager ret til fravær fra arbejdet, når:



Lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmelserne herom i lov om

social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Efter servicelovens § 118 har en person, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, og

der ønsker at passe en nærtstående i hjemmet med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder

uhelbredelig, lidelse, ret til ansættelse af kommunalbestyrelsen når:

1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller

plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,

2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og

3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler

imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Den person, der ansættes til at passe en nærtstående, ansættes i indtil 6 måneder

–

en periode, der kan forlænges med yderligere 3 måneder, når særlige forhold taler

for det. Lønnen udgør 22.020 kr. pr. måned i 2017.

Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager

eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat

krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barsellovens §§

6-14, har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i

øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagets artikel 6 vil i dets fremsatte form give ret til orlov i situationer, der vur-

deres ikke i dag at være omfattet af servicelovens § 118. Serviceloven giver ret til

decideret orlov af en længere periode, hvorimod forslagets bestemmelse har mere

karakter af en ret til 5 årlige

”fridage”.

Det bemærkes, at en person, der passer en nærtstående, og som ønsker orlov i en

kortere periode end en måned,

kan

aftale dette med sin arbejdsgiver, jf. servicelo-

vens § 118, stk. 3.

Fravær af den type, som er beskrevet i forslaget, kendes i Danmark som omsorgs-

dage og barns første sygedag, der traditionelt reguleres af arbejdsmarkedets parter i

de kollektive overenskomster.

Forslaget vil kræve ændring af lov om ret til fravær af særlige familiemæssige år-

sager, såfremt forslaget vedtages i dets fremsatte form.

Forslagets artikel 8 i dets fremsatte form med krav om 4 måneders ydelser til hver

forælder, og en individuel ret til ydelse under de 4 måneders forældreorlov, vil

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

indebære, at dagpengeperioden vil skulle forlænges, idet 4 måneder er længere end

de 16 uger, som forældrene efter de danske regler hver især har ret til, hvis de deler

barselsdagpengeretten ligeligt imellem sig.

Derudover vil barselsdagpengeretten i forældreorlovsperioden skulle individualise-

res uden mulighed for overførsel forældrene imellem.

Begge dele vil kræve en ændring af barselslovens § 21, såfremt forslaget vedtages i

dets fremsatte form.

Forslagets artikel 9 i dets fremsatte form med ret for alle omsorgspersoner samt

alle lønmodtagere med børn op til 12 år til at anmode om fleksibilitet vil kræve en

ændring af barselslovens §§ 11-12 samt af ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2.

Endelig skal der i dansk ret indføres en generel ret for omsorgspersoner til at an-

mode om fleksibel arbejdsanordning.

Forslagets artikel 14 i dets fremsatte form med krav om beskyttelse mod repressali-

er fra arbejdsgiver i forbindelse med en klage om overtrædelse af direktivets ret-

tigheder vil formentligt kræve en præcisering af ligebehandlingslovens § 9, selvom

det er almindelig antaget, at § 9 skal fortolkes som indeholdende et forbud på

ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som følge af en lønmodtagers klage.

Forslagets artikel 1-5, 7, 10-13 og 15-19 vurderes ikke at ville have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Forslagets bestemmelse om, at den individualiserede forældreorlovsperiode med

ret til ydelser ikke kan overføres mellem forældrene, kan medføre, at der samlet set

vil være færre, der vil benytte sig af forældreorloven end under det eksisterende

regelsæt, da det ikke kan udelukkes, at fædre ikke vil gøre brug af orloven i samme

omfang, som mødrene gør i dag. Det vil betyde statslige mindreudgifter til barsels-

dagpenge.

Af samme årsag vil der formentlig være flere børn med behov for dagsinstitutions-

plads eller anden form for pasning på et tidligere tidspunkt end i dag, hvilket vil

betyde offentlige merudgifter til pasningsområdet. En kortere orlovsperiode vil

medføre et øget arbejdsudbud.

Forslagets bestemmelse om ret til 5 dages årlig omsorgsorlov med ret til en ydelse

er en ny type orlov, som både vil kunne medføre en statslig merudgift og som ge-

nerelt vil kunne påvirke arbejdskraftsudbuddet negativt.

Udover de begrænsede økonomiske konsekvenser, er det regeringens holdning, at

en risiko for en samlet kortere forældreorlov hverken er i familiernes eller børnenes

interesse og desuden går imod direktivets erklærede formål om en bedre balance

mellem arbejds- og familieliv. Samtidig vil forslaget mindske familiernes frihed og

ret til selv at bestemme, hvordan de mest hensigtsmæssigt indretter sig og fordeler

forældreorloven mellem sig.

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

De økonomiske konsekvenser undersøges nærmere.

Forslaget forventes samlet set at have begrænsede administrative konsekvenser,

idet det dog bemærkes, at der formentlig vil skulle ske tilpasning af Udbetaling

Danmarks IT-system.

Forslagets samlede konsekvenser er ved at blive analyseret nærmere.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og

sociale forhold med frist for bemærkninger den 23. maj 2017. Folketinget vil mod-

tage et opdateret grund- og nærhedsnotat, når høringssvarene er modtaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdninger kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter de gældende EU-regler på området, men ser ikke behovet for

yderligere EU-regulering af forældreorloven og øremærkning.

Regeringen er derfor skeptisk over for det fremlagte direktivforslag.

Regeringen er ikke enig i Kommissionens analyse og vurdering af, at udvikling af

orlovsrettigheder og tiltag til forbedring af forældres familie-og arbejdslivsbalance

bedst sikres gennem den foreslåede yderligere regulering på EU-niveau.

I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at det gældende forældreorlovsdi-

rektiv bygger på en europæisk partsaftale, og at den hidtidige EU-regulering såle-

des har været drevet af et fælles ønske herom fra de europæiske parter.

Regeringen deler ønsket om, at flere fædre tager mere orlov, men mener, at der bør

være fleksible rammer, så familierne har frihed til selv at fordele forældreorloven

efter den enkelte families behov og ønsker.

Adgang til orlov og arbejdsfleksibilitet er vigtige forudsætninger for at sikre børne-

familierne gode rammer og mulighed for at forene arbejds- og familieliv

–

også til

gavn for virksomhederne. Men dette løses bedst af familierne selv og inden for

rammerne af nationale regler og arbejdsmarkeder/-modeller.

Regeringen har således noteret sig, at de danske arbejdsmarkedsparter ved de sene-

ste to overenskomstforhandlinger har prioriteret at give bedre lønrettigheder til

forældre på forældreorlov. Netop bedre lønvilkår forventer regeringen vil have en

positiv effekt på fædres orlovsafholdelse.

Regeringen deler endvidere ikke Kommissionens vurdering af, at fire måneders

forældreorlov til hver forælder, der ikke kan overføres, nødvendigvis er en passen-

de minimumsstandard for alle medlemslande.

kom (2017) 0253 - Bilag 15: Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

Derudover deler regeringen heller ikke Kommissionens vurdering af, at den fore-

slåede ret til omsorgsorlov reelt vil understøtte kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse

og ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Som Kommissio-

nen selv er inde på, så er det overvejende kvinder, der benytter sig af de eksisteren-

de orlovsmuligheder. Regeringen savner derfor evidens for, at en ny type orlov,

som fx den foreslåede omsorgsorlov, vil blive benyttet ligeligt af mænd og kvinder.

Desuden reguleres denne type orlov typisk af arbejdsmarkedets parter, og det me-

ner regeringen fortsat er den bedste måde.

Regeringen vil derfor arbejde for, at forslagets bestemmelser om forældreorlov og

omsorgsorlov gøres mere fleksible, og at forslaget giver plads til nationale model-

ler og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.