Den 8. juli 2021
FVM 074
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om foreløbig politisk aftale om reform af den fælles landbrugspolitik 2023-27
KOM (2018) 392, KOM (2018) 393 og KOM (2018) 394
Kommissionen fremlagde 1. juni 2018 sit forslag til en reform af EU’s landbrugspolitik for 2021-27.
De
budgetmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik blev fastlagt i forbindelse med Det Europæiske
Råds aftale i juli 2020
om EU’s budget 2021-27.
Rådet (landbrug og fiskeri) indgik den 21. oktober 2020
en aftale om Rådets holdning til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til
reformforslaget den 20.-23. oktober 2020.
Den 25. juni 2021 indgik formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en foreløbig politisk
aftale i trilogforhandlingerne. Den foreløbige politiske aftale blev præsenteret for medlemsstaterne på
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021, hvor et flertal af medlemsstater tilkendegav støtte
til kompromisset med forbehold for, at den juridiske tekst fortsat udestår. Europa-Parlamentets og Rå-
dets formelle vedtagelse af reformen udestår. Nedenfor gives et overblik over hovedemnerne i aftalen.
Baggrund
Kommissionens forslag fra 2018 lagde op til, at medlemsstaterne inden for en fælles ramme skal gen-
nemføre landbrugspolitikken nationalt gennem en såkaldt strategisk plan, der blandt andet beskriver
de støtteordninger, som planlægges i søjle 1 (direkte støtte mv.) og søjle 2 (landdistriktsstøtte). Den
strategiske plan skal forholde sig til de ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik. I
Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis
dette er begrundet i SWOT-analysen og den forudgående evaluering (ex ante), der skal udarbejdes. Den
strategiske plan skal godkendes af Kommissionen, og der indgår løbende opfølgninger på planen i gen-
nemførelsesperioden. Medlemsstaterne vil være forpligtede til at gennemføre de strategiske planer, som
godkendt af Kommissionen. Hvis Kommissionen opdager en alvorlig mangel i gennemførelsen af en
medlemsstats strategiske plan, vil den kunne beslutte at udelukke de udgifter, der er berørt af en sådan
mangel, fra EU-finansiering. Denne nye tilgang i landbrugspolitikken er fastholdt i den politiske aftale.
Følgende hovedemner kan derudover fremhæves: