Fælles forståelse mellem Danmarks Fiskeriforening og Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Et bæredygtigt fiskeri i Kattegat
Selvom Danmark er et lille land, er vi alligevel en af Europas største fiskerinationer. Det kan vi med god grund
være stolte af. For fiskeriet sætter et klart aftryk på Danmark og bidrager i dag med en væsentlig eksportindtægt.
Samtidig bidrager fiskerierhvervet til et Danmark i bedre balance gennem de mange arbejdspladser fiskeriet og
dets følgeerhverv skaber uden for storbyerne. Derfor er det afgørende, at dansk fiskeri fortsat udvikles, og at
regulering og kontrol understøtter dette.
Selvom dansk fiskeri allerede i dag er kendetegnet ved høj grad af bæredygtighed, hvor op imod 80 % af alle
landinger er bæredygtighedscertificerede med MSC-mærket, er det fortsat vigtigt, at fiskerierhvervet bliver endnu
grønnere og endnu mere bæredygtigt. Danmark skal gå forrest med de nyeste og mest bæredygtige løsninger. Det
gælder også i forhold til den måde fiskerikontrollen indrettes på.
Det er afgørende, at fiskerikontrollen indrettes så der hele tiden er en klar sammenhæng mellem kontrolformålet
og de byrder, som fiskerikontrollen påfører den enkelte fisker. Det skal med andre ord sikres, at fiskerikontrollen
understøtter et endnu grønnere fiskeri med respekt for den enkelte fiskers ret til at drive sin virksomhed og
beskytte sit privatliv. For det er den enkelte fisker, der skal leve med kontrollen i sin hverdag, og det er derfor
vigtigt, at fiskeren sikres et sundt, værdigt og sikkert arbejdsmiljø.
På den baggrund er Danmarks Fiskeriforening PO og Fødevareministeren nået til enighed om en model for
projektet om kameramonitorering af fiskeriet i Kattegat, der skal sikre, at Danmark bliver et foregangsland inden
for moderne grøn fiskerikontrol. Principperne i modellen er som følger:
Frivilligt forsøg med kameramonitorering.
Der monteres i 2020 kameramonitoreringsudstyr på 10-15 fartøjer, som ønsker at deltage i projektet. Danmarks
Fiskeriforening sikrer den frivillige deltagelse per 1. oktober 2020. Det er et krav for deltagende fartøjer, at de har
et væsentligt fiskeri med bundslæbende redskaber efter jomfruhummer i Kattegat. Projektet skal medvirke til at
belyse, hvordan kameramonitorering fungerer som kontrolinstrument i praksis og hvilke dele af den normale
kontrol, de deltagende fartøjer på sigt vil kunne undtages for. Projektet følger i øvrigt reglerne i forordningen om
fiskerimuligheder og redskabsreglerne i reguleringsbekendtgørelsen.
For at gøre det mere attraktivt at deltage i forsøget udarbejder Fødevareministeriet en model, der tilbyder de
deltagende fartøjer ekstra årsmængder, primært torsk og tunge. Miljø- og Fødevareministeriet vil fremadrettet
–
i
dialog med fiskerierhvervet
–
overveje hvordan det kan gøres yderligere attraktivt at deltage i projektet.
Da der er tale om et nyt kontroltiltag, hvor det er nødvendigt at opbygge erfaring og kompetence i forhold til
validering af materiale mv., vil data fra projektet som udgangspunkt ikke danne grundlag for håndhævelse i
projektets første fase. Alle fartøjer vil fortsat være underlagt den hidtil gældende kontrolpraksis.
Projektets anden fase
Fremdriften i projektet følger Danmarks erklæring på rådsmødet i december 2019 og hovedparten af det danske
trawlfiskeri i Kattegat skal således gradvist have monteret kamera senest ved udgangen af 2021. Indhentede
erfaringer evalueres løbende i følgegruppen igennem 2021 og der foretages en opsamlende evaluering per 1.
oktober 2021. Miljø- og Fødevareministeriet initierer derefter projektets anden fase, hvor hovedparten af det
danske trawlfiskeri i Kattegat gradvist omfattes.