Notat om den europæiske klimalov
Dato
26. august 2021
J nr.
2021-2152
Besvarelse af spørgsmål om proces for delmål stillet under samrådet om den
europæiske klimalov
Som opfølgning på samrådet i Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2021 om den
europæiske klimalov og fit for 55-pakken kan følgende oplyses i relation til processen
for fastsættelse af 2040-delmålet, vejen mod klimaneutralitet og regeringens vareta-
gelse af danske interesser:
Kommissionens oprindelige forslag til en europæisk klimalov indeholdt et forslag til
at fastsætte en EU-sti mod klimaneutralitet gennem en delegeret retsakt.
Regeringen var fra starten af forhandlingerne om forslaget i Rådet enige med Kom-
missionen i, at loven skulle etablere et rammeværk, der kunne holde EU på kursen
mod klimaneutralitet og skabe klarhed over vejen dertil. Regeringen fandt det dog
vigtigt, at vejen mod klimaneutralitet ikke blev fastsat via en delegeret retsakt, da
denne procedure blev vurderet til at udgøre en potentielt væsentlig udvidelse af Kom-
missionens beføjelser. Regeringen fandt i stedet, at den rette proces var at fastlægge
en fælles EU-sti via den almindelige beslutningsprocedure, dvs. med inddragelse af
Rådet og Europa-Parlamentet. Regeringen fik opbakning hertil fra Folketingets Eu-
ropaudvalg i forbindelse med indhentelse af forhandlingsoplæg til forslaget i juni
2019. Rådets Juridiske Tjeneste og en lang række af de øvrige medlemsstater var
desuden enige i den vurdering, og henvisningen til brug af delegerede retsakter
endte derfor også med at udgå af forslaget.
Fra regeringens side fortsatte man sideløbende aktivt arbejdet for, at den europæi-
ske klimalov kom til at fastlægge en klar proces for vedtagelsen
af EU’s fremtidige
delmål mod klimaneutralitet. En proces, der skulle sikre kompatibilitet med Parisaf-
talens ambitionsmekanisme, og som skulle klarlægge kadencen for, hvornår man i
EU skal tage beslutning om de fremtidige klimamål (delmål) frem mod klimaneutrali-
tet samtidig med, at processen skal være i overensstemmelse med Parisaftalens
femårige cyklus og de fælles tidsrammer for NDC’erne.
Denne varetagelse af danske
interesser skete også i overensstemmelse med det forhandlingsoplæg, som blev ta-
get i Folketingets Europaudvalg i juni 2019.
Det lykkedes fra dansk side i tæt samarbejde med formandskabet og med opbakning
fra Kommissionen at overbevise resten af medlemsstaterne om behovet for at tilføje
Side 1/2