Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. marts 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 15.
marts stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om den foreløbige skitse til Danmarks Genopret-
ningsplan vil fortrænge anden forudsat finansiering, som dermed frigøres til andre
prioriteter, såfremt skitsen bliver godkendt i nuværende form?
Svar
Alle initiativer i den danske genopretningsplan forventes at vedrøre allerede indgå-
ede aftaler. Det vedrører særligt aftaler om finansloven for 2021, stimuli og grøn
genopretning, grøn skattereform, eksportpakke, grøn omstilling af vejtransporten
og fordelingen af forskningsreserven for 2021.
I budgetteringen på finansloven for 2021 er indarbejdet en teknisk forudsætning
om forudsatte indtægter fra EU’s genopretningsfacilitet, som er indarbejdet ved
negative budgetreguleringer på finanslovens
§ 35. Generelle reserver.
Budgetreguleringerne udmøntes i forbindelse med forslag til lov om tillægsbevil-
ling for 2021, når der foreligger tilsagn til en samlet dansk genopretningsplan. Der
kan evt. fortrænges eller frigøres prioriteringsrum inden for de gældende finanspo-
litiske rammer i det tilfælde, at
tilskuddet til Danmark fra EU’s genopretningsfaci-
litet afviger fra det forudsatte skøn på finansloven for 2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk