Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0441 Bilag 2
Offentligt
2266605_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 368 af 16. september 2020
stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Spørgsmål
Det fremgår af Jyllands-Posten den 15. september beskrives det, at Danmark får
9,8 mia. kr. i coronahjælp fra EU som led i genopretningsfonden, hvilket regeringen
ikke har budgetteret med på finansloven.
-
Hvilken proces forventer
ministeren, at der vil være ift. arbejdet med EU’s
genopretningsplaner, og i hvilket omfang vil Folketinget blive inddraget i
arbejdet?
Hvor mange penge ministeren forventer, at Danmark kan få andel i i denne
forbindelse?
Hvordan tænker regeringen pengene øremærket?
-
-
Svar
På EU-niveau pågår forhandlinger om de relevante EU-retsakter, som skal ud-
mønte Det Europæiske Råds (DER) aftale af 21. juli 2020 om økonomisk genop-
retning i lyset af COVID-19. Det indebærer bl.a. ændringer af Kommissionens for-
slag af 28. maj 2020 til forordning om et genopretningsinstrument og en genopret-
ningsfacilitet. For så vidt angår genopretningsfaciliteten skal der efter enighed i Rå-
det gennemføres forhandlinger med Europa-Parlamentet mhp. vedtagelse af en en-
delig forordning, evt. inden udgangen af 2020.
Genopretningsinstrumentet tilvejebringer finansiering til en række EU-program-
mer, herunder genopretningsfaciliteten, samhørighed (React-EU), Fonden for Ret-
færdig Omstilling og landdistriktsstøtte. Før genopretningsfaciliteten kan have virk-
ning, skal genopretningsinstrumentet være trådt i kraft. Det forudsætter, at en ny
ordning for EU’s egne indtægter er vedtaget med enstemmighed i Rådet og efter-
følgende ratificeret i alle 27 EU-lande.
For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten skal hvert EU-land udarbejde en
national genopretningsplan. EU-landenes genopretningsplaner skal vurderes af
Kommissionen og godkendes af Rådet ved kvalificeret flertal efter forslag fra Kom-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2020) 0441 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 368 om coronahjælp fra EU som led i genopretningsfonden, fra finansministeren
2266605_0002.png
Side 2 af 2
missionen til en implementerende retsakt. Rådet skal bestræbe sig på at træffe be-
slutning inden for fire uger, efter at et forslag er fremsat. Der er lagt op til, at udbe-
talinger fra genopretningsfaciliteten kan ske i takt med, at et land opnår milepæle
og målsætninger, som er fastlagt i landets genopretningsplan.
Det skønnes foreløbigt, at Danmark kan få tilkendt ca. 9,8 mia. kr. fra genopret-
ningsinstrumentet, herunder ca. 9,1 mia. kr. fra genopretningsfaciliteten i 2021-22
(2018-priser). Hertil skønnes foreløbigt yderligere ca. 2,5 mia. kr. at kunne blive
tilkendt via genopretningsfaciliteten i 2023 og et endnu ukendt beløb fra React-EU.
1
Der henvises i øvrigt til svar af 24. august 2020 på EUU-spørgsmål 1 vedr. KOM
(2020) 0441 og svar af 14. september 2020 på EUU-spørgsmål 71 vedr. KOM
(2018) 0332 for uddybning af skøn for genopretningsmidler til Danmark.
Der vil skulle udarbejdes en dansk genopretningsplan under genopretningsfacilite-
ten mhp. at opnå adgang til de til Danmark tilkendte midler i form af direkte støtte
(tilskud). Mulige nye initiativer, der også vil kunne indgå i en dansk genopretnings-
plan, vil blive drøftet med Folketingets partier.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
70 pct. af den mulige direkte støtte under genopretningsfaciliteten (70 pct. af 312,5 mia. euro) fordeles til
EU-landene i 2021-22 efter befolkningsstørrelse i 2019, BNP pr. indbygger i 2019 og ledighed i perioden
2015-19. De resterende 30 pct. af den direkte støtte (30 pct. af 312,5 mia. euro) fordeles inden udgangen af
2022 efter en fordelingsnøgle, hvor landenes reale BNP-fald i 2020-21 erstatter ledighedskriteriet. Foreløbigt
skøn for direkte støtte tilkendt i 2023 (30 pct.-delen), hvor den danske tildeling først bliver endeligt kendt 30.
juni 2022.