kom (2020) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kræftdirektivets 4. pakke

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0571 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Grund- og nærhedsnotat om Kræftdirektivets

4. pakke, KOM (2020) 0571

20. oktober 2020

J.nr. 20205200441

FIN

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører fjerde ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyt-

telse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Ændringen medfører en

fastsættelse af EU-grænseværdier for to stoffer (akrylonitril samt nikkel og nikkel-

forbindelser) og en ændring af den gældende EU-grænseværdi for ét stof (benzen)

ud fra de foreliggende oplysninger om stofferne, herunder de tilgængelige viden-

skabelige og tekniske data. Herudover tilføjes der en anmærkning om hudekspone-

ring (dvs. risiko for, at stoffet kan trænge igennem huden) for to af stofferne samt

en anmærkning om, at det tredje stof er hudsensibiliserende og sensibiliserende

ved indånding (dvs. allergisk reaktion ved hudkontakt eller indånding).

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-

hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Her-

udover bidrager forslaget til at skabe ensartede konkurrenceforhold for virksomhe-

derne i EU.

Forslaget vil give anledning til en skærpelse af de eksisterende danske grænsevær-

dier for to af de pågældende stoffer. Forslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom administrative

konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være begrænsede, fordi der alene er tale

om en mindre skærpelse og dermed en mindre forøgelse af beskyttelsesniveauet.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et skridt i retning af at sikre bedre

beskyttelse af arbejdstagere i hele EU og sikre lige konkurrencevilkår for virksom-

heder. Regeringen kan på den baggrund støtte forslaget. Regeringen vil arbejde for

at forkorte de foreslåede ikrafttrædelsesfrister for de tre grænseværdier fra de fo-

reslåede op til fire år.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte ved COM (2020)571 den 22. september 2020 forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fjerde ændring af direktiv 2004/37/EC

om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

Af forslaget og den tilhørende konsekvensanalyse fremgår blandt andet, at:

kom (2020) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kræftdirektivets 4. pakke

Udsættelse af arbejdstagerne for kræftfremkaldende stoffer udgør en væsentlig

byrde i form af udgifter til behandling af erhvervssygdomme, og at 52 % af de

nuværende arbejdsbetingede dødsfald skyldes kræft.



Forslaget i EU-Kommissionens konsekvensanalyse er estimeret til at kunne hin-

dre 327 tilfælde af forskellige kræftformer i hele EU og derudover en række an-

dre lidelser. Det skønnes ligeledes, at forslaget vil betyde en gevinst på sund-

hedsområdet på 193-296 mio. EUR for EU-landene som en helhed.

Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget oplyst, at forsla-

get er led i en kontinuerlig revisionsproces af kræftdirektivet for at holde trit med

de seneste tekniske og videnskabelige udviklinger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153(2)(b), som har til formål at

forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-

givningsprocedure.

3. Formål og indhold



Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervs-

sygdomme i forbindelse med udsættelse for tre kræftfremkaldende stoffer, at for-

øge effektiviteten af EU-lovgivningen på området og at skabe større klarhed og

mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget henviser til, at der i direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risiko for udsættelse af kræftfremkaldende stoffer fastsættes minimumsregler

for at opnå denne beskyttelse, herunder ved fastsættelse af grænseværdier, og at

disse grænseværdier skal revideres, når der er videnskabelig basis herfor.

Kommissionen foreslår ændring af den bindende grænseværdi for

benzen

og nye

bindende grænseværdier for

akrylonitril

samt

nikkel og nikkelforbindelser.

For

akrylonitril

foreslås endvidere en korttidsgrænseværdi for at beskytte imod stoffets

akutte virkning. Grænseværdien for

nikkel og nikkelforbindelser

er udtrykt både på

basis af den inhalerbare og den respirable koncentration (som udtrykker den stof-

mængde, der henholdsvis indåndes fra luften, eller når dybt ned i lungerne).

Grænseværdierne i forslaget ligger for

akrylonitril

benzen

på det niveau, hvor

EU’s kemikalieagenturs komite for risikovurdering

(RAC) har vurderet, at stof-

ferne ikke har nogen skadelig virkning. De foreslåede grænseværdier for

nikkel og

nikkelforbindelser

ligger ganske lidt over dette niveau (1,6 og 2 gange over).

I forslaget indgår desuden en

”anmærkning

om hudeksponering” for

benzen og

akrylonitril.

”Anmærkning

om hudeksponering”

betyder, at

der er risiko for, at

stoffet kan trænge igennem huden. For

nikkel og nikkelforbindelser

er der tilføjet

anmærkning om, at stoffet er

”hudsensibiliserende

og sensibiliserende ved indån-

ding”, hvilket betyder, at stofferne kan fremkalde allergisk reaktion ved hudkontakt

eller indånding.

kom (2020) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kræftdirektivets 4. pakke

Grænseværdien for

nikkel og nikkelforbindelser

foreslås gældende fra 18. januar

2025, mens grænseværdierne for

akrylonitril

foreslås gældende fire år efter direkti-

vets ikrafttræden. For

benzen

foreslås grænseværdien fastsat i to trin, idet den to år

efter direktivets ikrafttræden fastsættes på samme niveau som den gældende danske

grænseværdi og yderligere to år senere sænkes 2,5 gange yderligere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-

givningsprocedure. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget endnu.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forhold til nærhedsprincippets overholdelse med, at

formålet med direktivet er at forbedre leve- og arbejdsforholdene, herunder at be-

skytte arbejdstagerne mod den specielle risiko, der følger af udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer.

Det fremhæves desuden, at forskellige beskyttelsesniveauer kan have indvirkning

på konkurrenceevnen landene imellem. Kommissionen henviser derfor til, at med-

lemsstaterne ikke alene kan sikre en ensartet beskyttelse, hvorfor dette bør ske på

EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske arbejdsmiljølovgivning har der siden 1975 været regulering om fore-

byggelse af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.

Lovgivningen er over årene blevet udbygget, herunder ved implementering af det

oprindelige EU-kræftdirektiv fra 1990, og ved fastsættelse af grænseværdier for en

lang række stoffer og materialer.

De nugældende danske grænseværdier for

benzen

akrylonitril

er højere (mere

lempelige) end Kommissionens forslag

–

henholdsvis 2,5 og 4 gange.

Benzen

anvendes i store mængder i arbejdsmiljøet i Danmark, da stoffet indgår i

petrokemiske produkter, bl.a. i benzin. Ifølge oplysninger fra det danske produktre-

gister anvendes der kun op til tre kilo

akrylonitril

om året i Danmark. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at der er anvendelser af akrylonotril, som ikke indberet-

tes i produktregisteret. Generelt anvendes stoffet i EU i tekstil-, pels- og læderindu-

strien og som råvare i den kemiske industri.

Den nugældende danske grænseværdi for

nikkel og nikkelforbindelser

har samme

værdi som Kommissionens forslag. Men de danske grænseværdier for

nikkel og

nikkelforbindelser

er i dag angivet som totalmængden af henholdsvis opløselige og

uopløselige nikkelforbindelser, mens de i Kommissionens forslag angives for hen-

holdsvis den respirable og den inhalerbare del. Forslagets måde at angive grænse-

værdierne på afspejler, at grænseværdien er fastsat på basis af et nyere videns-

grundlag, som betyder, at grænseværdien kan fastsættes mere præcist ift.

nikkel og

nikkelforbindelsers

kritiske egenskaber. Arbejdstilsynet vurderer, at de gældende

kom (2020) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kræftdirektivets 4. pakke

danske grænseværdier for nikkel og nikkelforbindelser i det væsentlige svarer til de

nye EU-krav.

Nikkel

indgår i rustfrit stål, andre legeringer og overfladebehandling af metaller.

Nikkel

kan frigives til arbejdsmiljøet ved forarbejdning af metaller, som for eksem-

pel svejsning.

Nikkel

indgår også i katalysatorer og anvendes i olieindustrien.

Nik-

kelforbindelser

bruges også som pigmenter og ved fremstilling af batterier. Samlet

set har anvendelsen af

nikkel og nikkelforbindelser

stor udbredelse i Danmark.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

Forslaget vil nødvendiggøre enkelte ændringer i Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 698 af 28. maj 2020 om grænseværdier for stoffer og materialer (grænseværdi-

bekendtgørelsen) i form af angivelse af nye grænseværdier og anmærkninger for de

tre stoffer. Disse ændringer forventes gennemført efter normal procedure ved ind-

dragelse af Arbejdsmiljørådet senest to år efter direktivets ikrafttræden.

Forslaget vil medføre en mindre forøgelse af beskyttelsesniveauet i Danmark. Kon-

kret betyder direktivændringerne, at Danmark skal nedsætte grænseværdierne

–

dvs. skærpe beskyttelsen

–

for

benzen og akrylonitril,

samt ændre, hvordan grænse-

værdien for

nikkel og nikkelforbindelser

angives. Der er tale om små ændringer af

grænseværdierne.

De foreslåede anmærkninger om hudeksponering for

benzen og akrylonitril

er alle-

rede indført i grænseværdibekendtgørelsen. For

nikkel og nikkelforbindelser

skal

der indføres anmærkning om, at stoffet er hudsensibiliserende og sensibiliserende

ved indånding.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om relativt små ændringer af grænse-

værdierne. Desuden fordi ændringerne skal ses som supplement til kravene i den

øvrige arbejdsmiljølovgivning for kemikalier, som i forvejen indebærer et generelt

krav om at undgå unødig udsættelse for de tre stoffer, som indgår i forslaget.

Dette krav indebærer, at arbejdsgiver skal erstatte det farlige stof/materiale med no-

get, som er ufarligt eller mindre farligt. Hvis dette ikke er muligt, skal påvirkningen

fjernes eller begrænses mest muligt ved brug af tekniske foranstaltninger eller or-

ganisatoriske foranstaltninger. Brug af personlige værnemidler bør altid være den

sidste løsning.

Det kan dog ikke udelukkes, at den store anvendelse af benzen i Danmark kan be-

tyde, at en skærpelse af grænseværdien kan medføre omkostninger for enkelte virk-

somheder i forhold til evt. kontrolmålinger, ombygninger, øget ventilation m.m.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold.

kom (2020) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kræftdirektivets 4. pakke

Der ventes at være bred opbakning til forslaget blandt EU’s

medlemsstater.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget til kræftdirektivets 4.

pakke.

Regeringen finder, at der med forslaget tages et vigtigt skridt i den rigtige retning i

forhold til at forebygge arbejdsrelateret kræft. Forslaget vil blandt andet fremme ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed gennem hele deres arbejdsliv og bidrage til

mere lige vilkår for virksomhederne i EU.

På den led er forslaget med til at sikre et højere beskyttelsesniveau på tværs EU til

gavn for arbejdstagere, virksomheder og det danske samfund som helhed.

I det lys finder regeringen, at der ikke er grundlag for de foreslåede overgangsfri-

ster på op til fire år, førend de foreslåede grænseværdier træder i kraft, og vil derfor

arbejde for at forkorte de foreslåede ikrafttrædelsesfrister for de tre grænseværdier.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Den første ændring af direktivet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 10. juni 2016. Den anden ændring af direktivet blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 9. juni 2017. Den tredje ændring af direktivet

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 30. november

2018.