kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0571 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Samlenotat om kræftdirektivets 4. pakke

J.nr. 2020 - 7112

CADI

1. Kræftdirektivets 4. pakke ......................................................................................2

kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

1. Kræftdirektivets 4. pakke

- Mandat med henblik på indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet sendt til Folke-

tinget den 20. oktober 2020 fremgår med streg i venstre margin.

KOM (2020) 0571

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører fjerde ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyt-

telse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Ændringen medfører en

fastsættelse af EU-grænseværdier for to stoffer (akrylonitril samt nikkel og nikkel-

forbindelser) og en ændring af den gældende EU-grænseværdi for ét stof (benzen)

ud fra de foreliggende oplysninger om stofferne, herunder de tilgængelige viden-

skabelige og tekniske data. Herudover tilføjes der en anmærkning om hudekspone-

ring (dvs. risiko for, at stoffet kan trænge igennem huden) for to af stofferne samt

en anmærkning om, at det tredje stof er hudsensibiliserende og sensibiliserende

ved indånding (dvs. allergisk reaktion ved hudkontakt eller indånding).

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-

hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Her-

udover bidrager forslaget til at skabe ensartede konkurrenceforhold for virksomhe-

derne i EU.

Forslaget vil give anledning til en skærpelse af de eksisterende danske grænsevær-

dier for to af de pågældende stoffer. Forslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom administrative

konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være begrænsede, fordi der alene er tale

om en mindre skærpelse og dermed en mindre forøgelse af beskyttelsesniveauet.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et skridt i retning af at sikre bedre

beskyttelse af arbejdstagere i hele EU og sikre lige konkurrencevilkår for virksom-

heder. Regeringen kan på den baggrund støtte forslaget. Regeringen vil arbejde for

at forkorte de foreslåede ikrafttrædelsesfrister for de tre grænseværdier fra de fo-

reslåede op til fire år.

Formandskabet har udarbejdet forslag til en kompromistekst med en række mindre

ændringer, herunder præciseringer vedrørende overgangsbestemmelser for græn-

seværdiernes ikrafttræden, og ønsker mandat til at indlede forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet. Regeringen støtter fortsat forslaget.

Formandskabet ventes kort at orientere om forslaget på den uformelle EPSCO-vi-

deokonference den 3. december 2020. Det forventes, at mandatet med henblik på

indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet tiltrædes på COREPER.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte ved COM (2020)571 den 22. september 2020 forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fjerde ændring af direktiv 2004/37/EC

kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

Af forslaget og den tilhørende konsekvensanalyse fremgår blandt andet, at:

Udsættelse af arbejdstagerne for kræftfremkaldende stoffer udgør en væsentlig

byrde i form af udgifter til behandling af erhvervssygdomme, og at 52 % af de

nuværende arbejdsbetingede dødsfald skyldes kræft.



Forslaget i EU-Kommissionens konsekvensanalyse er estimeret til at kunne hin-

dre 327 tilfælde af forskellige kræftformer i hele EU og derudover en række an-

dre lidelser. Det skønnes ligeledes, at forslaget vil betyde en gevinst på sund-

hedsområdet på 193-296 mio. EUR for EU-landene som en helhed.

Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget oplyst, at forsla-

get er led i en kontinuerlig revisionsproces af kræftdirektivet for at holde trit med

de seneste tekniske og videnskabelige udviklinger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153(2)(b), som har til formål at

forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-

givningsprocedure.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervs-

sygdomme i forbindelse med udsættelse for tre kræftfremkaldende stoffer, at for-

øge effektiviteten af EU-lovgivningen på området og at skabe større klarhed og

mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget henviser til, at der i direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risiko for udsættelse af kræftfremkaldende stoffer fastsættes minimumsregler

for at opnå denne beskyttelse, herunder ved fastsættelse af grænseværdier, og at

disse grænseværdier skal revideres, når der er videnskabelig basis herfor.

Kommissionen foreslår ændring af den bindende grænseværdi for

benzen

og nye

bindende grænseværdier for

akrylonitril

samt

nikkel og nikkelforbindelser.

For

akrylonitril

foreslås endvidere en korttidsgrænseværdi for at beskytte imod stoffets

akutte virkning. Grænseværdien for

nikkel og nikkelforbindelser

er udtrykt både på

basis af den inhalerbare og den respirable koncentration (som udtrykker den stof-

mængde, der henholdsvis indåndes fra luften, eller når dybt ned i lungerne).

Grænseværdierne i forslaget ligger for

akrylonitril

på det niveau, hvor EU’s kemi-

kalieagenturs komite for risikovurdering (RAC) har vurderet, at stoffet ikke har no-

gen skadelig virkning. De foreslåede grænseværdier for

benzen, nikkel og nikkel-

forbindelser

ligger ganske lidt over dette niveau (ca. 4, 1,6 og 2 gange over).

I forslaget indgår desuden en ”anmærkning om hudeksponering” for

benzen og

akrylonitril.

”Anmærkning

om hudeksponering”

betyder, at

der er risiko for, at



kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

stoffet kan trænge igennem huden. For

nikkel og nikkelforbindelser

er der tilføjet

anmærkning om, at stoffet er ”hudsensibiliserende og sensibiliserende ved indån-

ding”, hvilket betyder, at stofferne kan fremkalde

allergisk reaktion ved hudkontakt

eller indånding.

Grænseværdien for

nikkel og nikkelforbindelser

foreslås gældende fra 18. januar

2025, mens grænseværdierne for

akrylonitril

foreslås gældende fire år efter direkti-

vets ikrafttræden. For

benzen

foreslås grænseværdien fastsat i to trin, idet den to år

efter direktivets ikrafttræden fastsættes på samme niveau som den gældende danske

grænseværdi og yderligere to år senere sænkes 2,5 gange yderligere.

Formandskabets kompromistekst

Kompromisteksten indeholder bl.a. forslag om to tilføjelser til direktivets præam-

bel. Den første tilføjelse indgår i de tidligere ændringer af kræftdirektivet og klar-

lægger, at der grundlæggende findes to typer af kræftfremkaldende stoffer, som ad-

skiller sig ved, at det for den ene type ikke videnskabeligt muligt at fastslå et tær-

skelniveau, hvorunder stofferne ikke har deres kræftfremkaldende virkning. Den

anden tilføjelse i præamblen er, at Kommissionen i samarbejde med Det Rådgi-

vende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen skal undersøge mulig-

heden for en yderligere stramning af grænseværdien for

benzen,

under hensyntagen

til

EU’s videnskabelige komite for risikovurderings (RAC) vurdering fra 2018 og

anden relevant information.

I bilaget med grænseværdier er der foreslået en præcisering af overgangsbestem-

melsen for benzen for at tydeliggøre, at den nuværende EU-grænseværdi for stoffet

fortsat vil være gældende indtil ikrafttrædelsestidspunktet for den nye grænseværdi.

Dertil kommer en foreslået anmærkning om, at

akrylonitril

er hudsensibiliserende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-

givningsprocedure. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget endnu.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forhold til nærhedsprincippets overholdelse med, at

formålet med direktivet er at forbedre leve- og arbejdsforholdene, herunder at be-

skytte arbejdstagerne mod den specielle risiko, der følger af udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer.

Det fremhæves desuden, at forskellige beskyttelsesniveauer kan have indvirkning

på konkurrenceevnen landene imellem. Kommissionen henviser derfor til, at med-

lemsstaterne ikke alene kan sikre en ensartet beskyttelse, hvorfor dette bør ske på

EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske arbejdsmiljølovgivning har der siden 1975 været regulering om fore-

byggelse af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.

kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

Lovgivningen er over årene blevet udbygget, herunder ved implementering af det

oprindelige EU-kræftdirektiv fra 1990, og ved fastsættelse af grænseværdier for en

lang række stoffer og materialer.

De nugældende danske grænseværdier for

benzen

akrylonitril

er højere (mere

lempelige) end Kommissionens forslag

–

henholdsvis 2,5 og 4 gange.

Benzen

anvendes i store mængder i arbejdsmiljøet i Danmark, da stoffet indgår i

petrokemiske produkter, bl.a. i benzin. Ifølge oplysninger fra det danske produktre-

gister anvendes der kun op til tre kilo

akrylonitril

om året i Danmark. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at der er anvendelser af akrylonitril, som ikke indberet-

tes i produktregisteret. Generelt anvendes stoffet i EU i tekstil-, pels- og læderindu-

strien og som råvare i den kemiske industri.

Den nugældende danske grænseværdi for

nikkel og nikkelforbindelser

har samme

værdi som Kommissionens forslag. Men de danske grænseværdier for

nikkel og

nikkelforbindelser

er i dag angivet som totalmængden af henholdsvis opløselige og

uopløselige nikkelforbindelser, mens de i Kommissionens forslag angives for hen-

holdsvis den respirable og den inhalerbare del. Forslagets måde at angive grænse-

værdierne på afspejler, at grænseværdien er fastsat på basis af et nyere videns-

grundlag, som betyder, at grænseværdien kan fastsættes mere præcist ift.

nikkel og

nikkelforbindelsers

kritiske egenskaber. Arbejdstilsynet vurderer, at de gældende

danske grænseværdier for nikkel og nikkelforbindelser i det væsentlige svarer til de

nye EU-krav.

Nikkel

indgår i rustfrit stål, andre legeringer og overfladebehandling af metaller.

Nikkel

kan frigives til arbejdsmiljøet ved forarbejdning af metaller, som for eksem-

pel svejsning.

Nikkel

indgår også i katalysatorer og anvendes i olieindustrien.

Nik-

kelforbindelser

bruges også som pigmenter og ved fremstilling af batterier. Samlet

set har anvendelsen af

nikkel og nikkelforbindelser

stor udbredelse i Danmark.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

Forslaget vil nødvendiggøre enkelte ændringer i Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 698 af 28. maj 2020 om grænseværdier for stoffer og materialer (grænseværdi-

bekendtgørelsen) i form af angivelse af nye grænseværdier og anmærkninger for de

tre stoffer. Disse ændringer forventes gennemført efter normal procedure ved ind-

dragelse af Arbejdsmiljørådet senest to år efter direktivets ikrafttræden.

Forslaget vil medføre en mindre forøgelse af beskyttelsesniveauet i Danmark. Kon-

kret betyder direktivændringerne, at Danmark skal nedsætte grænseværdierne

–

dvs. skærpe beskyttelsen

–

for

benzen og akrylonitril,

samt ændre, hvordan grænse-

værdien for

nikkel og nikkelforbindelser

angives. Der er tale om små ændringer af

grænseværdierne.

De foreslåede anmærkninger om hudeksponering for

benzen og akrylonitril

er alle-

rede indført i grænseværdibekendtgørelsen. For

nikkel og nikkelforbindelser

skal

kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

der indføres anmærkning om, at stoffet er hudsensibiliserende og sensibiliserende

ved indånding.

For

akrylonitril

skal der indføres anmærkning om, at stoffet er hudsensibiliserende.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om relativt små ændringer af grænse-

værdierne. Desuden fordi ændringerne skal ses som supplement til kravene i den

øvrige arbejdsmiljølovgivning for kemikalier, som i forvejen indebærer et generelt

krav om at undgå unødig udsættelse for de tre stoffer, som indgår i forslaget.

Dette krav indebærer, at arbejdsgiver skal erstatte det farlige stof/materiale med no-

get, som er ufarligt eller mindre farligt. Hvis dette ikke er muligt, skal påvirkningen

fjernes eller begrænses mest muligt ved brug af tekniske foranstaltninger eller or-

ganisatoriske foranstaltninger. Brug af personlige værnemidler bør altid være den

sidste løsning.

Det kan dog ikke udelukkes, at den store anvendelse af benzen i Danmark kan be-

tyde, at en skærpelse af grænseværdien kan medføre omkostninger for enkelte virk-

somheder i forhold til evt. kontrolmålinger, ombygninger, øget ventilation m.m.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold.

Der er modtaget høringssvar fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) samt et fælles høringssvar fra Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC).

FA har ikke bemærkninger til forslaget.

DA støtter forslaget, idet de noterer, at forslaget følger anbefalinger, der er afgivet

af Kommissionens Rådgivende Udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-

sen, og som Kommissionen har vurderet repræsenterer de bedste scenarier med

hensyn til virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng og som desuden supple-

rer de eksisterende REACH-foranstaltninger. DA bemærker, at forslaget kan give

udfordringer med omkostninger til de nødvendige investeringer for mindre virk-

somheder, hvilket ifølge DA begrunder den trinvise indfasning af strammere græn-

seværdier.

FH og AC finder det positivt, at Kommissionen nu har stillet sit 4. forslag til revi-

sion af kræftdirektivet og opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for, at Kommis-

sionen fremlægger flere revisionspakker til kræftdirektivet med grænseværdier.

Der henvises til, at der stadig er langt til den målsætning, der blev sat af tidligere

kommissær Marianne Thyssen i 2016, om, at 50 nye kræftfremkaldende stoffer

skulle være omfattet af direktivet i 2020. FH og AC opfordrer regeringen til at ar-

kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

bejde for, at Kommissionen pålægges snarest muligt at udarbejde en plan for, hvor-

dan der i direktivet fastsættes grænseværdier for de 71 stoffer og processer, der er

foreslået af EFS (Europæisk Fagbevægelses Sammenslutning).

FH og AC pointerer, at de generelt finder det vigtigt, at der fastsættes sundhedsba-

serede grænseværdier, og at grænseværdierne afspejler forsigtighedsprincippet,

som generelt bør anvendes ved beskyttelsen af arbejdstageres sundhed. Derudover

anbefaler FH og AC, at kræftdirektivet udvides til også at omfatte stoffer, der kan

skade reproduktionen (reproduktionstoksiske stoffer) og farlige medicinske pro-

dukter.

Endelig anfører FH og Akademikerne konkret for de tre stoffer, som indgår i direk-

tivændringen, at deres grænseværdier skal fastsættes på baggrund af nyeste sund-

hedsfaglige viden, og at grænseværdierne skal fastsættes på linje med foregangs-

lande i EU, som har de mest restriktive grænseværdier. Følgelig påpeger FH og

AC, at grænseværdierne for nikkel og benzen bør være på det niveau som Det Eu-

ropæiske Kemikalieagenturs videnskabelige komite for risikovurdering (RAC) har

fastsat, og at overgangsbestemmelserne bør nedsættes til 2 år for benzen og akrylo-

nitril.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være bred opbakning til forslaget blandt EU’s medlemsstater.

De fleste medlemsstater har generelt været positivt indstillet over for forslaget. En-

kelte lande har dog udtrykt ønske om længere overgangsperioder, fordi de foreslå-

ede EU-grænseværdier er væsentligt lavere end de eksisterende nationale grænse-

værdier.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget til kræftdirektivets 4.

pakke.

Regeringen finder, at der med forslaget tages et vigtigt skridt i den rigtige retning i

forhold til at forebygge arbejdsrelateret kræft. Forslaget vil blandt andet fremme ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed gennem hele deres arbejdsliv og bidrage til

mere lige vilkår for virksomhederne i EU.

På den led er forslaget med til at sikre et højere beskyttelsesniveau på tværs EU til

gavn for arbejdstagere, virksomheder og det danske samfund som helhed.

I det lys finder regeringen, at der ikke er grundlag for de foreslåede overgangsfri-

ster på op til fire år, førend de foreslåede grænseværdier træder i kraft, og vil derfor

arbejde for at forkorte de foreslåede ikrafttrædelsesfrister for de tre grænseværdier.

kom (2020) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. kræftdirektivets 4. pakke

Regeringen finder, at der med kompromisforslaget kun er foretaget mindre ændrin-

ger af teksten, herunder præciseringer vedrørende overgangsbestemmelser for

grænseværdiernes ikrafttræden.

Regeringen noterer sig, at der ikke har været den fornødne opbakning til at forkorte

de foreslåede ikrafttrædelsesfrister.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at opdatere kræftdirektivet og finder det

vigtigt, at Kommissionen fremsætter flere pakker med ændringer til direktivet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev tidligt orienteret om forhandlingsoplægget den 9.

oktober 2020.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget til kræftdirektivets 4. pakke blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2020.

Den første ændring af direktivet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 10. juni 2016. Den anden ændring af direktivet blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 9. juni 2017. Den tredje ændring af direktivet

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 30. november

2018.