kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0590 Bilag 1
Offentligt

30. oktober 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om en kapitalmarkedsunion for menne-

sker og virksomheder

–

ny handlingsplan, KOM (2020) 590

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 24. september 2020 en ny handlingsplan

for EU’s kapitalmarkedsunion.

Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes finansielle

markeder og derved gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder,

herunder små og mellemstore virksomheder, husholdninger og institutio-

nelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere

på tværs af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme

investeringer og skabe arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstil-

ling.

Der er generel opbakning fra EU-landene til at arbejde videre på grundlag

af Kommissionens handlingsplan og til fortsat at prioritere arbejdet med

kapitalmarkedsunionen. Det ventes at ECOFIN den 1. december 2020 skal

behandle rådskonklusioner om handlingsplanen for kapitalmarkedsunio-

nen. Kommissionen ventes i opfølgning på handlingsplanen at fremsætte

konkrete forslag, som derefter skal vedtages af Rådet og Europa-Parla-

mentet.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og at ar-

bejdet har et stærkt fokus på bæredygtige investeringer og digitalisering af

finansielle tjenesteydelser. Regeringen finder, at Kommissionens hand-

lingsplan præsenterer en række tiltag, der potentielt kan bidrage til at

fremme kapitalmarkedsunionen. Regeringen finder generelt, at der med

fordel bør fokuseres på tiltag, som kan levere størst merværdi for videre-

udvikling af kapitalmarkedsunionen, og som der samtidig er størst konsen-

sus om blandt EU-landene. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag

fra Kommissionen, når de måtte blive fremsat.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 24. september 2020 en ny handlingsplan

for EU’s kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU).

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

2/12

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbej-

det på at fremme en kapitalmarkedsunion i form af en styrkelse af det fi-

nansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige EU-tiltag

gældende for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finan-

sielle markeder og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder,

herunder små og mellemstore virksomheder (SMV’er), husholdninger og

institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og in-

vestere på tværs af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier,

fremme investeringer og skabe arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne

omstilling.

Arbejdet med kapitalmarkedsunionen skal ses i lyset af, at kapitalmarke-

derne i EU på trods af en række tiltag fortsat ikke udgør en reel alternativ

eller væsentlig finansieringskilde for virksomheder i forhold til bankfinan-

siering. I det tilfælde, der måtte være udfordringer med at opnå banklån,

kan virksomheder potentielt befinde sig i en situation med meget begræn-

set adgang til finansiering, en såkaldt kreditklemme. En veludviklet kapi-

talmarkedsunion kan bidrage til at mindske konsekvenser af en kredit-

klemme.

Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan,

som er opdateret

i 2017.

Kommissionen har siden 2015 fremsat en række forslag i regi af

kapitalmarkedsunionen. Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget de fle-

ste af forslagene, som for eksempel en EU-ramme for dækkede obligatio-

ner, herunder realkreditobligationer.

Kommissionen fremhæver, at der er

gjort betydelige fremskridt, men at der fortsat er meget, der skal gøres.

ECOFIN vedtog den 5. december 2019 rådskonklusioner om vejen frem

for kapitalmarkedsunionen. Konklusionerne fastlægger EU-landenes prio-

riteter for arbejdet med kapitalmarkedsunionen. ECOFIN opfordrede bl.a.

Kommissionen til at analysere og vurdere tiltag inden for bl.a. finansiering

af virksomheder, hindringer for grænseoverskridende investeringer, over-

gang til bæredygtige økonomier, styrkelse af detailinvestorers deltagelse

på kapitalmarkeder samt digitalisering.

Til at fremme arbejdet med den nye handlingsplan, nedsatte Kommissio-

nen i 2019 derudover et såkaldt højniveauforum bestående af eksperter og

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for etablering af en kapitalmarkeds-

union, KOM (2015) 468.

Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapital-

markedsunionen, KOM (2017) 292.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2160 af 27. november 2019 om

ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår eksponeringer i form af dæk-

kede obligationer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. no-

vember 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede

obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

3/12

sektorrepræsentanter med henblik på at anbefale nye tiltag. Højniveaufo-

rummet offentliggjorde den 10. juni 2020 sin rapport indeholdende i alt 17

klynger af anbefalede tiltag. Tiltagene vedrørte finansiering af virksomhe-

der, markedsinfrastruktur, detailinvesteringer og tværgående emner som

kildeskat på investeringer, insolvensbehandling og finansielt tilsyn. Kom-

missionens handlingsplan afspejler i høj grad anbefalingerne fra højni-

veauforummet.

Kommissionen fremhæver, at det videre arbejde med kapitalmarkedsunio-

nen er aktualiseret i lyset af COVID-19-krisen, hvor fremskridt med kapi-

talmarkedsunionen kan bidrage til den økonomiske genopretning efter kri-

sen.

Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen skal endvidere

ses i sammenhæng med Kommissionens handlingsplan for digitalisering af

finansielle tjenesteydelser også fremsat 24. september 2020

og en kom-

mende ny handlingsplan for bæredygtig finansiering.

ECOFIN havde en første, indledende drøftelse af handlingsplanen den 6.

oktober 2020 og det ventes, at ECOFIN den 1. december 2020 skal be-

handle rådskonklusioner om handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen.

Lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen, der fremsættes som led i

arbejdet med kapitalmarkedsunionen, skal som udgangspunkt vedtages af

både Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-

lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionen præsenterer i handlingsplanen en række tiltag, som Kom-

missionen forventes at fremsætte de kommende år. Tiltagene indebærer

flere kommende lovgivningsmæssige initiativer, herunder bl.a. revisioner

af eksisterende direktiver og forordninger, samt en række ikke-lovgiv-

ningsmæssige tiltag. Kommissionen planlægger at præsentere de første til-

tag primo 2021 og derefter løbende over de følgende tre år.

Handlingsplanen rummer i alt 16 klynger af tiltag. Tiltagene skal under-

støtte tre overordnede målsætninger:



Fremme af finansiering af virksomheder (tiltag 1-6).

Øge opsparinger og langsigtede investeringer (tiltag 7-9).

Styrket indre marked for kapitalinvesteringer (tiltag 10-16).

Fremme af finansiering af virksomheder (tiltag 1-6)

Tiltagene har generelt til formål at støtte en grøn, digital, inklusiv og mod-

standsdygtig økonomisk genrejsning ved at gøre finansiering mere tilgæn-

gelig for EU-landenes virksomheder,

herunder SMV’er,

særligt i form af

Kommissionens meddelelse om en strategi for digital finans for EU, KOM (2020) 591.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

4/12

egenkapital (aktiekapital mv.) og langsigtede investeringer. Tiltagene ved-

rører:

Øget synlighed af virksomheder for investorer på tværs af grænser (tiltag

1).

Kommissionen vil ultimo 2021 fremsætte forslag til oprettelse af en

digital fællesadgang for offentlige virksomhedsoplysninger (European

Single Access Point

–

ESAP), der skal give investorer og andre adgang til

finansielle-, ikke-finansielle og bæredygtighedsrelaterede informationer på

tværs af EU. Tiltaget ventes at indebære en øget harmonisering af offent-

liggørelse af virksomhedsdata og så vidt muligt bygge på eksisterende da-

tabaser, registre mv. for at undgå at øge virksomhedernes indberetnings-

byrde.

Styrket adgang til børsmarkederne for SMV'er (tiltag 2).

Kommissionen

vil ultimo 2021 vurdere, hvorvidt reglerne for børsnotering understøtter

adgangen til markedsbaseret finansiering for SMV'er (fx aktiekapital), sær-

ligt med henblik på at reducere omkostningerne ved børsnotering.

Styrkelse af investeringsfonde rettet mod langsigtede investeringer (tiltag

3).

Kommissionen vil ultimo 2021 fremsætte forslag til revision af forord-

ningen om europæiske investeringsfonde ("European Long-term Invest-

ment Funds"

–

ELTIF) med henblik på at øge langsigtet finansiering til

SMV'er.

Tilskyndelse til langsigtede investeringer og investeringer i egenkapital

(tiltag 4).

Kommissionen vil som led i gennemgangen af forsikringsdirek-

tivet (Solvens II), der foretages ultimo 2021, vurdere, om lovgivningsram-

men skal tilpasses for at understøtte, at forsikringsvirksomheder kan fore-

tage flere langsigtede investeringer. Kommissionen vil endvidere, som led

i forslaget til revision af kapitalkravsforordningen ("Capital Requirements

Regulation"

–

CRR), der forventes fremsat primo 2021, anvende fleksibi-

liteten i Basel-anbefalingerne om kapitalkrav til kreditinstitutter med hen-

blik på at undgå uhensigtsmæssige indvirkninger på bankers investeringer

i egenkapital til SMV'er.

Henvisning af SMV'er til alternative finansieringskilder (tiltag 5).

Kom-

missionen vil ultimo 2021 undersøge muligheden for at indføre et krav om,

at banker skal henvise SMV'er til alternative finansieringskilder, hvis deres

låneansøgning afslås.

Understøttelse af bankers udlån til virksomheder og husholdninger gen-

nem securitisering (tiltag 6).

Kommissionen vil ultimo 2021 foretage en

revision af EU-reglerne for securitisering (dvs. bankernes udstedelser af

værdipapirer med sikkerhed i en pulje af underliggende aktiver, fx virk-

somhedsudlån). Gennemgangen vil have vægt på, om reglerne afspejler

den faktiske risiko. Formålet er at øge brugen af securitisering for at un-

derstøtte bankers udlån til virksomheder og husholdninger, samtidig med

at den finansielle stabilitet i EU bevares.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

5/12

Øge opsparinger og langsigtede investeringer (tiltag 7-9)

Tiltagene har generelt til formål at øge langsigtede investeringer og private

opsparinger, så der i højere grad drages fordel af investeringsmuligheder,

som kapitalmarkederne tilbyder, og virksomheder forbedrer deres adgang

til finansiering.

Tiltagene skal styrke forbrugernes finansielle forståelse, styrke investorbe-

skyttelsen samt udbrede brugen af arbejdsmarkedspensioner:

Styrkelse af forbrugernes finansielle forståelse (tiltag 7).

Kommissionen

vil medio 2021 vurdere muligheden for at udvikle en EU-ramme for finan-

sielle kompetencer med henblik på at skabe et fælles begrebsmæssigt

grundlag til brug ved udvikling af undervisningsmateriale og nationale til-

tag under hensyntagen til nærhedsprincippet. Kommissionen vil endvidere

primo 2020 vurdere, hvorvidt der skal fremsættes forslag, hvorved EU-

landene skal fremme foranstaltninger, der styrker forbrugernes viden om

finansielle beslutninger. Dette er allerede gældende i EU-direktivet om

forbrugerkreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom, herunder realkreditlån

(boligkreditdirektivet).

Styrkelse af detailinvestorernes tillid til kapitalmarkederne (tiltag 8).

Kommissionen vil primo 2022 vurdere, om der skal foretages ændring af

reglerne for, hvilke oplysninger detailinvestorer skal modtage i forbindelse

med finansiel rådgivning, herunder om investorer skal informeres om al-

ternative produkter fra tredjepart. Kommissionen vil endvidere ultimo

2021/primo 2022 fremsætte forslag til ændring af direktivet for finansielle

instrumenter ("Markets in Financial Instruments Directive"

–

MIFID II)

med henblik på at ændre kategoriseringen af investorer for at reducere de

administrative byrder for en undergruppe af detailinvestorer, der anses for

at være erfarne i investeringsaktiviteter. Endelig vil Kommissionen hen-

holdsvis ultimo 2021 og primo 2023, med forbehold for en positiv konse-

kvensanalyse, fremsætte forslag om krav til, at finansielle rådgivere skal

have bevis for deres kvalifikationer og viden som rådgivere for detailinve-

storer, samt primo 2022 vurdere, om der bør introduceres et forbruger-

mærke på tværs af EU for godkendte rådgivere.

Udbredelse af arbejdsmarkedspensioner (tiltag 9).

Kommissionen vil bede

den europæiske tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspen-

sioner (EIOPA) om ultimo 2021 at rådgive om, hvilke typer data og meto-

der, EU-landene kan benytte til at vurdere om givne arbejdsmarkedspensi-

oner sikrer tilstrækkelig økonomisk understøttelse samt give input til ud-

vikling af anbefalinger om bedste praksis for opsætning af et nationalt sy-

stem, der gør det muligt for borgere at følge værdien af deres pensionsop-

sparinger (fx PensionsInfo i Danmark). Kommissionen vil også ultimo

2020 iværksætte et studie af EU-landenes praksis for automatisk opsparing

i arbejdsmarkedspensioner for at udvikle anbefalinger om bedste praksis

for implementering af arbejdsmarkedspensioner.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

6/12

Styrket indre marked for kapitalinvesteringer (tiltag 10-16)

Tiltagene har generelt til formål i højere grad at integrere de nationale ka-

pitalmarkeder. Tiltagene adresserer generelt hindringer og forskelligartede

nationale regler, som anses for at hæmme investeringer på tværs af EU-

landene.

En første gruppe af tiltag angår harmonisering af ordninger for bl.a. kilde-

beskatning af investeringer og insolvensbehandling af virksomheder samt

vilkår for aktionærer og deres udnyttelse af stemmerettigheder i virksom-

heder.

Færre byrder ved korrekt kildebeskatning af investeringer (tiltag 10).

Kommissionen vil ultimo 2022 fremsætte lovgivningsmæssigt forslag, der

skal harmonisere skattedefinitioner, -processer, og

–blanketter

vedrørende

kildeskat (afkast af investeringer mv.) på tværs af EU-landene. Forslaget

skal modvirke skatteunddragelse og gøre det lettere for investorer at opnå

den rette skattesats ved kilden.

Mere forudsigelige udfald ved insolvensbehandling af investeringer på

tværs af grænser (tiltag 11).

Kommissionen vil medio 2022 fremsætte for-

slag til en minimumsharmonisering samt øget konvergens for så vidt angår

insolvensbehandling af virksomheder, der ikke er banker. Desuden vil

Kommissionen sammen med den europæiske banktilsynsmyndighed

(EBA) undersøge rapporteringskravene for insolvensbehandling af lån,

hvilket kan føre til lovgivningsmæssigt forslag ultimo 2022, der skal gøre

det muligt at sammenligne processerne for insolvensbehandling på tværs

af EU-landene.

Styrket engagement blandt aktionærer (tiltag 12).

Kommissionen vil hen-

holdsvis ultimo 2021 og ultimo 2023 vurdere, om det er muligt at indføre

en EU-harmoniseret definition af begrebet "aktionær" samt harmonisere

internaktionen mellem investorer og finansielle formidlere med henblik på

at en investor bedre kan udnytte sine stemmerettigheder som aktionær.

En anden gruppe af tiltag vedrører revision af eksisterende regler for han-

delsafvikling og udbud af finansielle tjenesteydelser samt styrkelse af in-

vesteringer på tværs af grænser ved bl.a. øget gennemsigtighed i priser på

handelsplatforme i EU (fx børser) ved konsolidering af handelsinformation

og styrket beskyttelse i forbindelse med investeringer igennem øget hånd-

hævelse og viden om investors rettigheder.

Udvikling af tjenester til handelsafvikling på tværs af grænser (tiltag 13).

Kommissionen vil ultimo 2021 gennemgå forordningen om værdipapir-

centraler ("Central Securities Depository"

–

CSD) for så vidt angår han-

delsafvikling, herunder adgangen til at udbyde handelsafvikling på tværs

af grænser (passporting) samt under hvilke forhold værdipapircentraler kan

autoriseres til at udbyde banklignende accessoriske ydelser.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

7/12

Konsolideret handelsinformation på tværs af EU (tiltag 14).

Kommissio-

nen vil ultimo 2021 fremsætte forslag, der skal etablere en effektiv plat-

form for konsolideret handelsinformation, det vil sige en rapportering af

indgåede handler fra forskellige handelsplatforme (fx børser) på tværs af

EU med henblik på øget prisgennemsigtighed.

Styrket beskyttelse og understøttelse af investeringer i EU (tiltag 15).

Kom-

missionen vil medio 2021 fremsætte forslag, der skal sikre i) konsistente

regler for beskyttelse af investeringer inden for EU, ii) bedre håndhævelse

af reglerne for investeringsbeskyttelse og iii) understøtte flere investerin-

ger ved at samle informationer om investorers rettigheder.

En tredje gruppe fokuserer på en opfølgning i form af gennemgang af reg-

ler for samt beslutninger vedrørende tilsyn med finansielle virksomheder

for at vurdere eventuelle yderligere harmoniseringstiltag eller yderligere

direkte tilsyn fra de fælles tilsynsmyndigheder i EU (ESA'erne - EBA,

EIOPA, ESMA).

Fælles tilsyn af finansielle virksomheder (tiltag 16).

Kommissionen vil ul-

timo 2021 gennemgå reglerne om ESA'erne for at vurdere behov for for-

slag om yderligere harmonisering og styrket koordination af tilsyn med fi-

nansielle virksomheder eller alternativt mere direkte tilsyn fra ESA'erne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet vedtog en egeninitiativbetænkning om kapitalmar-

kedsunionen den 8. oktober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant, da der er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, da der alene er tale

om en meddelelse med overvejelser om mulige tiltag.

Det kan generelt have positive samfunds- og erhvervsøkonomisk konse-

kvenser at fremme finansiering af virksomheder, forbedre de finansielle

markeders funktion (markedsinfrastruktur), styrke detailinvestorers delta-

gelse på og gavn af kapitalmarkeder, samt imødegå barrierer for grænse-

overskridende investeringer, i det omfang det sker med øje for fastholdelse

af høj investorbeskyttelse og den finansielle stabilitet samt at fordelene ved

de enkelte forslag vejes op imod omkostningerne. Potentielle positive og

negative statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

8/12

konsekvenser vil afhænge af hvordan de enkelte initiativer konkret udfor-

mes.

8. Høring

Handlingsplanen har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den

finansielle sektor med frist for bemærkninger den 8. oktober 2020.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Nationalbanken, Forbrugerrådet Tænk, Finansforbundet, Finans Danmark

(FIDA) og Forsikring & Pension (F&P). Eksportkreditfonden havde ingen

bemærkninger.

Nationalbanken er positivt stemt over for Kommissionens handlingsplan

og finder, at gennemsigtighed og standarder vil styrke investorernes infor-

mationsgrundlag i forhold til prisfastsætning af aktiver og hensyntagen til

risici.

Nationalbanken finder det væsentligt at man i forbindelse med lovarbejde

holder for øje, at den finansielle regulering, herunder kapitalkrav og regn-

skabsmæssige regler afspejler de faktiske risici, som finansielle institutio-

ner tager. Nationalbanken fremhæver to eksempler som er evt. tilpasning

af den finansielle regulering med formål om accelerering af den grønne

omstilling og securitisering samt den regnskabsmæssige behandling heraf.

Forbrugerrådet Tænk støtter handlingsplanen og de strategiske mål.

Forbrugerrådet Tænk støtter et generelt forbud mod formidlingsprovision

blandt finansielle institutioner, idet de anses som værende uigennemsigtige

og skævvridende provisioner samt tilskynder til anbefaling af dyrere og

mindre fordelagtige investeringsprodukter for detailkunderne.

Finansforbundet finder, at handlingsplanen har et relativt højt ambitions-

niveau med gode tiltag, men er skeptisk overfor visse elementer.

Finansforbundet er positivt stemt over for fokus på langsigtede investerin-

ger og finansieringsforhold, som bl.a. den bæredygtige omstilling er af-

hængig af.

Finansforbundet er betænkelig over for forslag vedr. skatteområdet, idet

Kommissionens påstand om uberettigede skatteincitamenter i forbindelse

med lånefinansiering i medlemslande ikke er underbygget og der skulle

nødigt opbygges hindringer for kreditgivning.

Finansforbundet finder det vigtigt, at der ikke opbygges overdrevne kom-

plekse strukturer og markeder i et forsøg på at forbedre bankernes kredit-

givning til virksomheder, herunder ved brug af securitisering.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

9/12

Finansforbundet er positivt stemt over for forslag om at oprette en fælles

europæisk ramme for at udvikle borgeres finansielle forståelse samt at der

stilles krav til nationale læringstiltag. Desuden støtter Finansforbundet til-

tag angående rådgivning og kvalifikationer for rådgiver, herunder muligt

certificeringskrav og sammenlignelig produktoplysninger.

FIDA finder, at en velfungerende kapitalmarkedsunion bør spille en nøg-

lerolle til at understøtte en bæredygtig omstilling, ligesom investorer skal

være i centrum for bedre opsparings- og investeringskultur i EU samt ka-

pitalmarkedsunionen bør være i overensstemmelse med de digitale ambiti-

oner.

FIDA er positiv over for ideen om et europæisk digitalt access point

(ESAP) (tiltag 1), men finder det vigtigt, at en grundig analyse underbyg-

ger udformningen af databasen henset til bl.a. omfang af mulige medtagne

oplysninger og omkostninger til udvikling og implementering.

I forbindelse med ensartede standarder finder FIDA det vigtigt, at de inter-

nationale regnskabstandarder (IFRS) fortsat finder anvendelse i EU, lige-

som standarder for ikke-finansiel rapportering udarbejdes af et uafhængigt,

ikke-offentligt organ og giver støtte til EFRAG Board

. FIDA fremhæver

konsistens på tværs af lovgivning i arbejdet og sammenhæng med globale

standarder inden for bæredygtighed og inklusion heraf i ESAP må ikke

forsinke adgang til virksomheders ikke-finansielle oplysninger. Alternati-

vet vil være selvstændig database for information om miljø, sociale og le-

delsesmæssige forhold (ESG-faktorer).

FIDA er positiv over for fremme

af SMV’ers adgang

til finansiering, her-

under ved forenkling af regler, der dog ikke må svække investorbeskyttel-

sen og markedsintegriteten (tiltag 2).

FIDA er positiv over for en revidering med henblik på at investorer kan

opnå en mere optimal langsitet investering af opsparingen, herunder ad-

gang til en større underliggende aktivmasse (tiltag 3).

FIDA udtrykker fuld støtte til et højt investorbeskyttelsesniveau og trans-

parens for investorerne i markederne, hvilket vil kræve et ensartet investor-

regime på tværs af udbydere samt brugbar information målrettet investoren

(tiltag 8A-C). I den forbindelse støtter FIDA en justering af den nuvæ-

rende, bredde kategori af detailkunder, herunder ændringer til kriterier for

at opgradere sin status på baggrund af gennemgående konsekvensanalyse

og forbrugertests. FIDA er skeptisk over for en europæisk certificering af

investeringsrådgivere, da meget viden er nationalt betinget.

European Financial Reporting Advisory Group er en privat organisation etableret i 2001,

hvis medlemskab består af organisationer, fysiske eller juridiske personer i EØS-området

samt europæiske offentlige myndigheder og som bidrager til udvikling af internationale

standarder for finansiel rapportering. EFRAG Board er bestyrelsen.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

10/12

FIDA finder det vigtigt, at man fortsætter arbejdet med securitiseringsreg-

lerne (STS regimet), der bør udvides med STS syntetisk securitisering, da

risikooverførelse og formål er forskellig fra anden securitisering, da det er

en mere omkostningseffektiv metode til risikoverførelse samt vil være en

ny investeringsmulighed (tiltag 6).

FIDA støtter brede samarbejdstiltag til at fremme finansielle kompetencer

og uddannelse af investorer i EU med finanssektoren som en aktiv deltager

i partnerskab med EU og nationale regeringer (tiltag 7B).

FIDA finder det positivt at se på insolvensretsområdet med henblik på at

understøtte hurtige og effektive procedurer for debitorer og kreditorer (til-

tag 11).

FIDA støtter tydeliggørelse af regler om brug af markedsdata og prissæt-

ning samt fokus på håndhævelse af reglerne (tiltag 14). FIDA fremhæver,

at omkostninger til markedsdata er den grundlæggende hindring i dag for

etablering af et konsolideret bånd (Consolidated Tape), ligesom erfaringer

fra USA bør inddrages i arbejdet og ser frem til kommende oplæg fra Kom-

missionen om et sådant projekt.

F&P støtter handlingsplanen, herunder navnlig tiltag angående en fælles

europæisk platform (ESAP) (tiltag 1), lempeligere adgang for SMV’er til

kapitalmarkeder igennem blandt andet forenklede prospektkrav (tiltag 2)

og bedre adgang til finansiering, men er dog skeptisk overfor alternative

finansieringskilder som kan medføre øgede omkostninger (tiltag 5), til-

skynde til mere langsigtet finansiering med hensigtsmæssig rammer (tiltag

4), revision af securitiseringsreglerne (tiltag 6), øge finansiel forståelse hos

borgere og læringstiltag der tager udgangspunkt i sektorspecifik lovgiv-

ning og med inddragelse af forskelle i markeder og produkter (tiltag 7),

oprydning af regler på skatteområdet (tiltag 10), kortlægning af ordninger

for insolvensbehandling udenfor banksektoren og eventuel harmonisering

sker med koordination af særregler (tiltag 11), forenkling og smidiggørelse

af værdipapirtransaktioner tiltag 13), øget gennemsigtighed i handelsinfor-

mation (tiltag 14) og øget konvergens i tilsynsindsatsen på det finansielle

område med fokus på indsats hos de nationale tilsynsmyndigheder.

F&P understreger, at kapitalkrav skal være fastsat ud fra en risikovurde-

ring, ikke ønske om at fremme investeringer (tiltag 4).

F&P støtter ikke en ensartet horisontal regulering inden for investorforhold

(tiltag 8), idet reguleringen skal kunne rumme forskelle i markederne, fi-

nansielle produkter og forbrugere for at sikre hensigtsmæssig prissætning

og tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Derimod støtter F&P øget sammen-

hæng på tværs af regulering med merværdi for forbrugerne og baseret på

forbrugertests. F&P forholder sig kritisk til merværdien i certificeringskrav

og EU-mærke for finansielle rådgivere, der kunne resultere i øget bureau-

krati og dyrere produkter.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

11/12

F&P støtter information om pensionsforhold med danske PensionsInfo

som inspiration for bedste praksis. F&P understreger, at et tiltag om tvun-

gen opsparing på EU-niveau kunne være ødelæggende for det danske pen-

sionssystem, særligt arbejdsmarkedspension, der bygger på kollektive af-

taler (tiltag 9).

F&P støtter bestræbelserne på at skabe øget konvergens i tilsynsindsatsen.

F&P mener, at udgangspunktet også fremover skal være, at ansvaret for

den løbende tilsynsindsats skal ligge hos de nationale tilsynsmyndigheder.

F&P finder behov for øget tilsynsindsats for forsikringsselskaber, der har

grænseoverskridende forsikringsaktivitet i mange medlemslande uden

etablering af filial. Det kunne omfatte ændret tilsynskultur med øget til-

synssamarbejde og mulige øgede beføjelser for værtslandenes tilsynsmyn-

digheder understøttet af EIOPA.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og ven-

tes generelt at bakke op om Kommissionens handlingsplan, og støtte at ka-

pitalmarkedsunionen fortsat er en prioritet i de kommende år.

EU-landene ventes at have mere delte synspunkter, når det gælder politisk

mere følsomme områder i forhold til fx behovet for harmonisering af regler

vedrørende kildeskat, insolvens og tilsyn med finansielle virksomheder.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfunge-

rende finansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den fi-

nansielle stabilitet, herunder gennem bedre og mere alsidige finansierings-

muligheder for virksomheder, bedre investerings- og opsparingsmulighe-

der for private og institutionelle investorer samt styrket privat risikodeling

på tværs af EU. Regeringen støtter et fortsat ambitiøst arbejde på dette om-

råde.

Regeringen finder, at Kommissionens handlingsplan præsenterer en række

tiltag, der potentielt kan bidrage til at fremme kapitalmarkedsunionen. Der

kan i det videre arbejde med fordel fokuseres på tiltag, som det vurderes

kan levere størst merværdi, og som der samtidig er størst konsensus om

blandt EU-landene.

Regeringen støtter særligt et stærkt fokus på bæredygtige og langsigtede

investeringer samt digitalisering af finansielle tjenesteydelser i arbejdet

med kapitalmarkedsunionen. Den kommende strategi for bæredygtig fi-

nansiering skal derfor også så vidt muligt understøttes af tiltagene i hand-

lingsplanen for kapitalmarkedsunionen igennem eksempelvis tiltag, for at

etablere rammer, der understøtter investeringer i langsigtede projekter og

forbedrer vilkårene for institutionelle investorers aktiviteter.

kom (2020) 0590 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen

12/12

Regeringen lægger i det videre arbejde vægt på at reglerne sikrer et fortsat

højt investorbeskyttelsesniveau med en passende informationsmængde,

der er målrettet forskellige typer af investorer. Regeringen lægger endvi-

dere vægt på, at fordelene ved de enkelte forslag opvejer omkostningerne,

herunder med henblik på at undgå unødige administrative byrder både for

den finansielle sektor og myndigheder.

Regeringen finder ligeledes, at det i det videre arbejde er væsentligt at sikre

et fortsat robust finansielt system, hvor den finansielle regulering generelt

afspejler de faktiske risici, som finansielle institutioner påtager sig.

Regeringen ser aktuelt ikke behov for omfattende reformer af de nuvæ-

rende tilsynsstrukturer og lægger i det videre arbejde vægt på at videreud-

vikle ensartet tilsynsmæssig konvergens og samarbejdet på tværs af græn-

ser og sektorområder med respekt for nationale forhold. Regeringen støtter

den foreslåede opfølgning fsva. harmonisering af de nationale tilsyn ultimo

2021, men opfølgningen bør ikke fremrykkes yderligere.

Regeringen vil tage stilling til forslag fra Kommissionen til nye tiltag i ka-

pitalmarkedsunionen, når de måtte blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmar-

kedsunionen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på

ECOFIN den 5. december 2019.

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen

i forbindelse med den endelige rapport fra højniveauforummet forud for

ECOFIN den 10. juli 2020.

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkeds-

unionen i forbindelse med offentliggørelse af Kommissionens handlings-

plan forud for ECOFIN den 6. oktober 2020.