kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0591 Bilag 1
Offentligt

30. oktober 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en

strategi for digital finans i EU (

COM(2020) 591)

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 24. september 2020 en meddelelse om en

strategi for digital finans i EU, hvor Kommissionen skitserer de områder,

hvor der forventes igangsat nye initiativer og lovforslag i løbet af de kom-

mende år.

Strategien har overordnet til formål at bidrage til, at EU udnytter de mulig-

heder, som følger af den digitale udvikling og sikrer at europæiske forbru-

gere og virksomheder kan tage del heri samtidig med, at der sørges for en

effektiv forbrugerbeskyttelse.

Strategien rummer tiltag inden for fire områder: 1) reducere fragmenterin-

gen på det digitale indre marked for finansielle tjenesteydelser i EU og

dermed give forbrugerne og virksomheder større adgang til grænseover-

skridende tjenesteydelser og aktiviteter; 2) fremme digital innovation til

gavn for forbrugere og markedseffektivitet; 3) skabelsen af et europæisk

finansielt dataområde skal fremme datadreven innovation, herunder øget

adgang til data og datadeling i den finansielle sektor; og 4) effektiv hånd-

tering af de mange nye udfordringer og risici, der er forbundet med den

digitale omstilling.

Regeringen støtter generelt strategien for digitalisering på det finansielle

område og arbejdet med at sikre en bedre adgang til digitale finansielle tje-

nesteydelser samtidig med, at der sikres en effektiv forbrugerbeskyttelse. Re-

geringen lægger vægt på, at der bør tages hensyn til velfungerende nationale

løsninger. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag og initiativer i stra-

tegien i takt med at de fremsættes.

2. Baggrund

Den 24. september 2020 offentliggjorde Kommissionen en strategi for di-

gital finans i EU, som er modtaget i dansk sprogversion den 28. september

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

2/12

2020. Strategien for digital finans er udarbejdet på baggrund af Kommis-

sionens arbejdsprogram for 2020

, hvor en af prioriteterne er

”Et Europa,

der er klar til den digitale

tidsalder”,

og af Kommissionens meddelelse om

”En

europæisk strategi for data

”

af 19. februar 2020.

I første halvdel af 2020 har Kommissionen gennemført en offentlig høring

som forberedelse af strategien, hvor den danske regering afgav hørings-

svar

Strategien følger op på Kommissionens tidligere fintech-handlingsplan fra

2018

. Strategien indeholder et strategisk mål om bedre udnyttelse af digi-

tal finans til fordel for forbrugere og virksomheder samt fire prioriteter og

dermed forbundne tiltag, som skal sikre, at forbrugere og virksomheder

kan drage fordel af digital finans samtidig med at risiciene begrænses.

Strategien skal desuden ses i forlængelse af Kommissionens tre øvrige ini-

tiativer

i meddelelsen om ”En europæisk strategi for data” fra

den 19. fe-

bruar 2020, som indeholdt en strategi for politiske foranstaltninger og in-

vesteringer for at fremme dataøkonomien i de kommende fem år, den bre-

dere digitale strategi ”Europas digitale fremtid i støbeskeen

”, som udstak

den generelle retning for Kommissionens indsats for den digitale økonomi

frem mod 2025 og slutteligt Kommissionens hvidbog for kunstig intelli-

gens

, som havde til formål at fremme brugen af kunstig intelligens samt

at tackle de risici, der var forbundet til samme.

3. Formål og indhold

Meddelelsen udstikker Kommissionens strategi for digitalisering på det fi-

nansielle område i EU med initiativer, der skal fremme mulighederne ved

digitalisering samtidig med, at der sikres en ordentlig forbrugerbeskyttelse.

Kommissionen ønsker med strategien at udforme tiltag, som skubber på

den digitale omstilling, så EU derved kan blive ledende inden for digitale

finansielle tjenesteydelser m... Strategien skal særligt understøtte, at natio-

nale innovative løsninger i større omfang kan ekspandere på tværs af det

indre marked. Tilsvarende skal bedre udnyttelse af de digitale muligheder

på det finansielle område bidrage til den overordnede digitale omstilling i

EU’s økonomi og samfund.

https://ec.europa.eu/info/publications/2020-commission-work-programme-key-docu-

ments_da

Se Europaudvalget 2019-20, EUU Alm.del - Bilag 208 på

https://www.ft.dk/sam-

ling/20191/almdel/ERU/bilag/208/2171319/index.htm

Se Europaudvalget 2019-20, EUU Alm.del - Bilag 807 på

https://www.ft.dk/sam-

ling/20191/almdel/EUU/bilag/807/index.htm.

https://www.eu.dk/samling/20181/kommissionsforslag/kom(2018)0109/kommissions-

forslag/1471019/1869535.pdf

Se Europaudvalget 2019-20, EUU Alm.del - Bilag 209 på

https://www.ft.dk/sam-

ling/20191/almdel/ERU/bilag/209/2171327/index.htm

Se Europaudvalget 2019-20, EUU Alm.del - Bilag 210 på

https://www.ft.dk/sam-

ling/20191/almdel/ERU/bilag/210/2171335/index.htm

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

3/12

I strategien beskrives formålet, retningen, og processen for kommende ini-

tiativer og ændringer af EU-regulering for perioden 2020-2024. Nogle af

initiativerne vedrører ændringer af konkrete direktiver og forordninger,

mens andre initiativer er mere overordnet beskrevet.

Kommissionen angiver

fire strategiske mål

med strategien:

1. EU og den finansielle sektor skal sikre bedre udnyttelse af alle de

muligheder, som den digitale udvikling indebærer.

2. EU skal fremme digital finans med stærke europæiske markedsak-

tører i front.

3. Forbrugere og virksomheder i EU skal gives adgang til fordelene

ved digital finans.

4. EU bør fremme digital finans på grundlag af europæiske værdier

og en sund regulering af risici.

For at opfylde de strategiske mål oplister Kommissionen

fire prioriteter:

1. at tackle fragmenteringen på det digitale indre marked for finan-

sielle tjenesteydelser og dermed give europæiske forbrugere ad-

gang til grænseoverskridende tjenesteydelser og hjælpe europæiske

finansielle virksomheder med at opskalere deres digitale aktiviteter,

2. at sikre, at EU's lovramme fremmer digital innovation til gavn for

forbrugere og markedseffektivitet,

3. at skabe et europæisk finansielt dataområde for at fremme datadre-

ven innovation, som bygger på den europæiske datastrategi, herun-

der øget adgang til data og datadeling i den finansielle sektor, og

4. at tackle nye udfordringer og risici, der er forbundet med den digi-

tale omstilling.

Nedenfor gennemgås de fire strategiske områder i meddelelsen med tilhø-

rende initiativer.

3.1 Det digitale indre marked for finansielle tjenesteydelser

Strategien skal understøtte det indre marked ved at give forbrugere og virk-

somheder adgang til fordelene ved digitale finansielle tjenester. Strategien

skal ligeledes understøtte, at forbrugere og detailinvestorer får adgang til

mere innovative, forskelligartede og inkluderende bank-, investerings- og

forsikringstjenester.

3.1.1 Muliggørelse af en kompatibel anvendelse af digitale identiteter på

tværs af EU

Kommissionen vil senest i 2024 gøre det muligt for brugere af finansielle

tjenester hurtigere og lettere at oprette kundeforhold hos finansielle insti-

tutter (såkaldt onboarding), også når kunden ikke er fysisk til stede. Fjern-

onboarding er særligt relevant ved grænseoverskridende udbud af finan-

sielle tjenesteydelser

. For at sikre dette skal reglerne for bekæmpelse af

Det kunne f.eks. være oprettelse af en bankkonto eller en pensionsordning i et andet EU-

land.

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

4/12

hvidvask og terrorfinansiering (AML/CFT) harmoniseres yderligere og

rammerne for den europæiske forordning

, der dækker krav til elektroniske

identitet (e-IDAS), skal revideres.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal senest i tredje kvartal

2021 udvikle retningslinjer til sikring af ensartede regler om, hvilke ele-

menter der skal anvendes i identifikations- og verifikationsprocesserne af

nye kunder, samt i hvilket omfang et finansielt institut kan forlade sig på

kundekendskabsprocedurer (customer due diligence, CDD) udført af tred-

jeparter, herunder andre finansielle institutter.

Kommissionens kommende lovgivningsforslag til en ny ramme for be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering skal yderligere definere og har-

monisere krav til CDD. Det skal gøre det lettere at udbyde tjenester på

tværs af nationale grænser samtidig med, at kunders identitet sikkert skal

kunne verificeres. Det kan eksempelvis ske ved at fastslå hvilke dokumen-

ter, der er nødvendige for at fastslå en identitet, samt hvilke teknologier der

kan anvendes til at kontrollere en identitet på en kunde, der ikke er fysisk

tilstede. Kommissionens forslag ventes i 1. kvartal 2021.

3.1.2 Fremme opskaleringen af digitale finansielle tjenesteydelser på hele

det indre marked

For at understøtte grænseoverskridende udbud af tjenesteydelser på tværs

af EU vil Kommissionen undersøge, om der er behov for yderligere har-

monisering af virksomhedernes mulighed for at tilbyde tjenesteydelser i

andre medlemslande (passporting). Senest i 2024 bør princippet om pas-

sporting hvor en tilladelse i ét EU-land giver adgang til at udøve virksom-

hed i de øvrige EU-lande, finde anvendelse på alle områder med stort po-

tentiale for digital finans. Kommissionen opfordrer til optrapning af ind-

satsen for at fremme samarbejde og til tilsynsmæssig konvergens på tværs

af EU-landene.

For at styrke fokus på innovation vil Kommissionen også arbejde med de

europæiske tilsynsmyndigheder

på tværs af sektorer, særligt med fokus på

at styrke det tværgående samarbejde i det såkaldte European Forum of In-

novation Facilitators (EFIF), som består af nationale tilsynsmyndigheder

samt de europæiske tilsynsmyndigheder. Derudover støtter Kommissionen

etableringen af grænseoverskridende reguleringsmæssige sandkasser, så

innovative løsninger kan testes på tværs af landegrænser.

For at fremme samarbejde mellem det private og det offentlige foreslår

Kommissionen at etablere en EU-platform for digital finans. På sigt skal

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elek-

tronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre

marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF.

De tre europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne) er

Den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-

ger (EIOPA).

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

5/12

denne platform udvikles til en samarbejdsplatform og et dataområde, hvor

f.eks. innovation og ny teknologi i den finansielle sektor kan afprøves.

3.2 EU's lovramme fremmer digital innovation

Strategien skal sikre, at EU's lovramme for finansielle tjenesteydelser er

egnet til den digitale tidsalder. Det skal bl.a. ske ved at muliggøre brug af

innovative teknologier og at gøre lovrammen forenelig med bedste praksis

inden for softwareudvikling.

3.2.1 Muliggørelse af EU-markeder for kryptoaktiver og tokeniserede fi-

nansielle instrumenter

Et af de nye innovative områder er distributed ledger teknologi (DLT)

hvor mulighederne er store, men også byder på nye risici.

Kommissionen har sammen med nærværende strategi fremsat forslag til

regulering af kryptoaktiver

og om en pilotordning for markedsinfrastruk-

turer baseret på DLT

, jf. separat grund- og nærhedsnotat. Kommissionen

ønsker senest i 2024 bl.a. med disse forslag at indføre en ramme, der mu-

liggør udnyttelse af DLT og kryptoaktiver i den finansielle sektor og frem-

hæver, at DLT har potentiale lige fra at gøre det lettere for SMV’er at opnå

finansiering til at give centralbanker mulighed for at udstede digitale cen-

tralbankvalutaer.

3.2.2 Fremme af samarbejde og anvendelsen af cloudcomputing-infra-

struktur

For digitale virksomheder har anvendelse af cloudtjenester gjort det lettere

og hurtigere at skalere deres virksomhed. For at sikre at finansielle virk-

somheder i EU har mulighed for at udnytte disse muligheder, har Kommis-

sionen sammen med nærværende strategi fremsat forslag til en tilsyns-

ramme for kritiske tredjepartsudbydere, herunder cloudtjenester

, jf. sepa-

rat grund- og nærhedsnotat.

For at sikre tillid til cloudtjenester hos både finansielle institutter og myn-

digheder, har Kommissionen bedt EU’s agentur for cybersikkerhed

(ENISA) om at udvikle en certificeringsordning for cybersikkerhed for

cloudtjenester.

3.2.3 Fremme af investeringer i software ved at tilpasse tilsynsreglerne for

immaterielle aktiver

En distributed ledger (en distribueret hovedbog) er en database over transaktioner, som

er spredt ud over et netværk af mange computere, frem for at være gemt ét centralt sted,

f.eks. en bank. Alle medlemmer af netværket kan normalt se oplysningerne og

–

alt efter

deres adgangsrettigheder

–

føje mere til. Dette kan f.eks. bruges til sikkert at overføre

kryptovaluta uden brug af banker som mellemled, til andre betalingsløsninger til kunder

uden om det nuværende traditionelle finansielle system, til at opbevare data eller til at

administrere indgåede forsikringskontrakter.

COM(2020) 593/3.

COM(2020) 594/3.

COM(2020) 595.

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

6/12

Digital omstilling kræver betydelige investeringer i software. På nuvæ-

rende tidspunkt er europæiske kreditinstitutter omfattet af strengere kapi-

talkrav end banker i andre jurisdiktioner uden for EU for så vidt angår in-

vesteringer i software. For at fremme overgangen til en mere digitaliseret

banksektor vil Kommissionen inden længe vedtage delegerede retsakter i

form af reguleringsmæssige tekniske standarder med fremskyndede lem-

pelser fsva. softwareaktiver.

3.2.4 Fremme udnyttelsen af værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI)

Værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI) har bl.a. gjort det mere til-

gængeligt at lave forudsigelser

. For virksomheder betyder det forvente-

ligt omkostningsbesparelser på kort sigt og mulighed for at konkurrere på

helt nye parametre eller markeder på længere sigt. For forbrugere vil det

betyde, at de kan modtage langt mere skræddersyede ydelser til en lavere

pris.

For at understøtte brugen af AI fremhæver Kommissionen behovet for be-

tydelige investeringer på EU-plan. Kommissionen vil desuden i 2021 frem-

lægge forslag til en lovramme om AI, der afspejler europæiske værdier og

håndterer bekymringen over uklare regler om AI og frygten for bias

afgørelser, som blev udtrykt i de høringssvar, Kommissionen modtog ved

høringen i juni 2020. Endelig vil Kommissionen i forlængelse af lovram-

men opfordre de europæiske tilsynsmyndigheder til at undersøge mulighe-

den for at udstede retningslinjer for brug af AI på det finansielle område.

3.2.5 Løbende sikring af en fremtidssikret lovramme

Kommissionen fremhæver, at der i takt med den digitale innovation kan

opstå reguleringsmæssige uklarheder. Kommissionen vil regelmæssigt ud-

sende fortolkningsvejledning om, hvordan den eksisterende lovgivning om

finansielle tjenesteydelser skal anvendes på nye teknologier. Første fortol-

kende meddelelse bliver forventeligt om kryptoaktiver og forventes ud-

sendt i 2021.

3.3 Europæisk finansielt dataområde

Kommissionen sigter mod at oprette ”et fælles finansielt dataområde” ved

at give bedre adgang til data og deling af data i EU. Kommissionens mål

er at integrere europæiske kapitalmarkeder yderligere, kanalisere investe-

ringer til bæredygtige aktiviteter, støtte innovation og tilvejebringe effek-

tivisering for forbrugere og virksomheder.

3.3.1 Fremme af digital adgang i realtid til alle regulerede finansielle op-

lysninger

Det kan fx være en større præcision i kreditvurderinger eller et hurtigere overblik over

nye trends i markedet pba. af store mængder af datapunkter og dermed fx lavere risiko for

tab.

Med bias menes at afgørelser, der træffes på baggrund af AI, kan have en vis slagside

og give forudindtagede resultater på grund af de anvendte faktorer. Det kan f.eks. være

faktorer som race, køn eller alder.

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

7/12

Kommissionen ønsker, at alle finansielle oplysninger, som finansielle in-

stitutter skal offentliggøre ifølge EU-regulering om finansielle tjeneste-

ydelser, senest i 2024 skal fremlægges i standardiserede og maskinlæsbare

formater. Kommissionen vil derfor fremlægge forslag herom i form af æn-

dringer af relevant EU-regulering om finansielle tjenesteydelser. Formålet

er at lette adgangen til alle oplysninger, som er gjort offentligt tilgængelige

og som har relevans for kapitalmarkederne.

3.3.2 Fremme af innovative IT-værktøjer for at lette indberetning og tilsyn

I 2021 vil Kommissionen sammen med de europæiske tilsynsmyndigheder

udvikle en strategi for tilsynsdata. Formålet er bl.a. at sikre, at kravene om

diverse indberetninger til tilsynsmyndighederne er utvetydige og egnede

til automatisk indberetning, at der anvendes internationale standarder, at

tilsynsdata indberettes i maskinlæsbare elektroniske formater og let kan

kombineres og behandles.

Tilsynsdatastrategien skal senest i 2024 lette anvendelsen af IT-værktøjer,

når finansielle institutter indberetter, og når tilsynsmyndigheder analyserer

data. Kommissionen vil opfordre de europæiske tilsynsmyndigheder til at

anvende IT-værktøjer til deling af oplysninger blandt nationale tilsyns-

myndigheder og andre relevante EU-myndigheder.

Centrale dele af EU-lovgivningen skal desuden være maskinlæsbare og

maskineksekverbare for at gøre det lettere at udforme og gennemføre ind-

beretningskrav. Kommissionen har allerede iværksat et pilotprojekt for en

begrænset række indberetningskrav i denne forbindelse.

3.3.3 Fremme af datadeling mellem virksomheder i og uden for EU's fi-

nansielle sektor (åben finansiering)

Kommissionen planlægger at iværksætte en revision i 2021 af det andet

betalingstjenestedirektiv (PSD2)

. I forbindelse med revisionen vil Kom-

missionen senest midt i 2022 fremsætte et lovgivningsforslag om en ny

ramme for åben finans (open finance).

Hvor åben bankvirksomhed (open banking) i PSD2 har gjort det muligt for

kunderne at give en tredjepart adgang til deres betalingsdata i bankerne, er

tanken med åben finans at give tjenesteudbydere adgang til flere data om

finansielle produkter. Formålet er bl.a. at få bedre finansielle produkter,

bedre målrettet rådgivning, forbedret adgang for forbrugere til transaktio-

ner og mere effektive transaktioner mellem virksomheder. Ligesom med

åben bankvirksomhed skal åben finans indføres med fokus på forbruger-

beskyttelse og respekt for databeskyttelse (GDPR), idet den registrerede

person skal have fuld kontrol over egne oplysninger. Den lovgivningsmæs-

sige ramme for åben finans skal være klar senest i 2024 og vil bl.a. bygge

på et kommende initiativ med fokus på dataadgang.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om be-

talingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og

2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF.

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

8/12

Desuden vil Kommissionen under den igangværende revision af EU’s kon-

kurrencepolitik sikre, at lovgivningen er klar til den digitale tidsalder. Det

vil blive undersøgt, om der er er behov for sektorspecifikke foranstaltnin-

ger for at sikre lige adgang til platforme for alle udbydere af finansielle

tjenesteydelser. Rammen for åben finans har nær sammenhæng til de initi-

ativer, der er bebudet i Kommissionens strategi for detailbetalinger, jf. se-

parat grund- og nærhedsnotat, og de ovenfor nævnte initiativer omkring

digitale identiteter.

3.4 Nye udfordringer og risici ved den digitale omstilling

Kommissionen ønsker at adresserede udfordringer og risici, som den digi-

tale omstilling i den finansielle sektor indebærer.

3.4.1 Sikre den finansielle stabilitet, beskytte investorer og forbrugere på

grundlag af princippet "samme aktivitet, samme risiko, samme regler

Kommissionen ser det som sandsynligt, at teknologivirksomheder i

stigende grad vil tilbyde betalinger og andre beslægtede tjenester og

finansielle aktiviteter såsom finansiering eller forsikring. Det skaber en

række nye risici og rejser nye spørgsmål vedrørende finansiel stabilitet og

konkurrence på markedet for finansielle tjenesteydelser.

For at kunne håndtere disse udfordringer vil Kommissionen undersøge, om

det er nødvendigt at tilpasse de eksisterende retlige rammer i

overensstemmelse med princippet om

”samme aktivitet, samme risiko,

samme regler”

. Disse tilpasninger vil kunne ske på fire områder. For det

første vil Kommisionen som nævnt revidere PSD2 og direktivet om

elektroniske penge

. For det andet vil Kommisionen vurdere, hvordan der

kan sikres omfattende tilsyn med de mere fragmenterede værdikæder og

de nye udbydere af finansielle tjenesteydelser. Kommissionen vil overveje

at oprette flere tilsynskollegier, dvs. autoriserede samarbejdsfora mellem

nationale tilsynsmyndigheder. For det tredje vil Kommissionen vurdere,

om EU’s regler

for tilsyn med koncerner, fx i direktivet om finansielle

konglomerater

, er tilstrækkeligt brede og fleksible til det finansielle

markeds struktur. Endelig, for det fjerde, vil Kommissionen overveje

behovet for regulering af långivning fra virksomheder uden for

bankområdet.

Kommissionen vil senest medio 2022 beslutte, om den finder det

nødvendigt at ændre EU-lovgivningen i forhold til ovenstående. Det er

Kommissionens hensigt, at reguleringen og tilsynet bør være tilpasset

senest i 2024.

Dermed menes på det finansielle område, at hvis to i øvrigt ensartede aktiviteter udføres

f.eks. af en traditionel bank og en teknologivirksomhed, men indebærer de samme risici

for de involverede parter, skal de to aktiviteter være underlagt de samme regler.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02009L0110-

20180113&from=EN

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02002L0087-

20140101&from=EN

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

9/12

3.4.2 Beskyttelse af forbrugere og samfundshensyn

Kommissionen vil vurdere, om og hvordan kundebeskyttelse og adfærds-

mæssige aspekter i en række EU-retsakter kan forbedres for at tage hensyn

til nye, digitale måder at levere finansielle tjenesteydelser på.

Ved de kommende lovgivningsmæssige revisioner vil Kommissionen vur-

dere, om forbrugerbeskyttelsesregler og lovrammen for bekæmpelse af

hvidvask af midler, finansiering af terrorisme og eventuelle andre former

for finansielt svig, herunder skattesvig, er klar til den digitale verden, og

om nødvendigt foreslå lovgivningsmæssige ændringer.

Kommissionen vil desuden finansiere programmer, der styrker den finan-

sielle forståelse, f.eks. gennem Strukturreformtjenesten. Formålet er at

sikre, at europæiske forbrugere kender deres rettigheder og at digitale fi-

nansielle produkter og tjenesteydelser hjælper til at bekæmpe finansiel ud-

stødelse.

3.4.3 Styrkelse af digital operationel modstandsdygtighed

Kommissionen fremhæver nødvendigheden af, at de finansielle markeds-

deltagere er digitalt operationelt modstandsdygtige. Derfor har Kommissi-

onen fremlagt et forslag om en ny EU-ramme, der skal styrke digital ope-

rationel modstandsdygtighed

, jf. separat grund- og nærhedsnotat.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen. Europa-

Parlamentet har tidligere støttet op om arbejdet med at fremme digitalise-

ring.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Konsekvenserne af de enkelte forslag, der allerede er eller vil blive fremsat

som led i strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.

En række af de nævnte initiativer er allerede offentliggjort. Der henvises

til selvstændige grund- og nærhedsnotater for disse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Kon-

sekvenserne af de enkelte forslag, der bliver fremsat som led i arbejdet med

strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.

Økonomiske konsekvenser

COM(2020) 595, se også note 12.

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

10/12

Statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser. Konsekven-

serne af de enkelte forslag, der bliver fremsat som led i arbejdet med stra-

tegien, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. Kon-

sekvenserne af de forslag, der bliver fremsat som led i arbejdet med strate-

gien, vil skulle vurderes selvstændigt. I det omfang arbejdet med strategien

for digital finans i EU er medvirkende til at udbrede digital finans i EU

forventes det at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget omkring eID og adgang til data kan have konsekvenser for of-

fentlige løsninger, som NemID/MitID. Mulige konsekvenser vil dog af-

hænge af den konkrete udformning af nye initiativer og kan således ikke

vurderes på nuværende tidspunkt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kon-

sekvenserne af de forslag, der bliver fremsat som led i arbejdet med strate-

gien, vil skulle vurderes selvstændigt.

På baggrund af strategien er det ikke muligt at vurdere de erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for erhvervslivet. Afhængigt af den nærmere udmøntning

af strategien kan den dog medføre betydelige omkostninger.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finan-

sielle sektor med svarfrist den 8. oktober 2020. Der er modtaget hørings-

svar fra Finans Danmark (FIDA), Forsikring & Pension (F&P), Forbruger-

rådet Tænk og Dansk Fintech Alliance (DAFINA).

FIDA bemærker, at Kommissionen bør sikre, at ny regulering er teknolo-

gineutral og innovationsfaciliterende, ligesom harmonisering af regulering

også bør være i fokus. FIDA anfører ligeledes, at stærk forbruger- og inve-

storbeskyttelse bør være vigtige elementer i den nye lovgivning. FIDA no-

terer i øvrigt, at datadeling er et vigtigt område, hvor det bør sikres, at da-

taportabilitet er operationel, og at der er lige dataadgang uagtet om man er

en finansiel enhed eller ej.

F&P bemærker, at de ikke ønsker krav om tvungne

API’er, men i stedet et

styrket fokus på rammerne for datasamarbejde, datadeling og datapartner-

skaber. F&P understreger derfor, at eventuelle tiltag i en kommende euro-

pæisk datalovgivning som udgangspunkt bør ske via frivilligt samarbejde

om data og datapartnerskaber baseret på incitamentsstrukturer. F&P note-

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

11/12

rer sig også, at såfremt forsikrings- og pensionsbranchen tvinges til at ud-

levere data, bør der være gensidighed i krav til datadeling og bedre mulig-

heder for delingen på tværs af sektorer.

Forbrugerrådet Tænk noterer, at det er positivt, at Kommissionen har for-

brugerbeskyttelse på som en særskilt indsats i ny regulering på det digitale

område.

DAFINA gør opmærksom på, at det er positivt, at Kommissionens strategi

har teknologineutralitet, level

playing field og devisen ”samme aktiviteter,

samme regulering” i fokus.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt andre EU-lande til nye initiativer på

området for digital finans. Det skal bl.a. ses i lyset af, at udbredelsen af

digitale løsninger og tjenester i den finansielle sektor må forventes at ville

stige fremadrettet i EU og globalt. Herudover forventes ligeledes bred

støtte da den digitale dagsorden overordnet indgår i arbejdet med genop-

retningen af europæisk økonomi efter COVID-19-pandemien.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at fremme digitalisering og

innovation. Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i EU generelt

kendetegnes ved et højt niveau af sikkerhed, tillid og tryghed, samt en

stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende og tekno-

logineutrale rammevilkår uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen finder generelt, at strategien for digital finans indeholder

mange gode og spændende tiltag, som regeringen ser frem til, at Kommis-

sionen udmønter i konkrete forslag. Regeringen vil tage stilling til de kon-

krete direktiv- og forordningsforslag og øvrige initiativer fra Kommissio-

nen i takt med, at de fremsættes.

Det er vigtigt, at nye initiativer giver merværdi, at de udvikles på baggrund

af en reel efterspørgsel fra europæiske borgere og virksomheder, og at de

bliver understøttet af tilstrækkelige konsekvensanalyser.

Regeringen lægger vægt på, at udmøntningen af initiativerne sikrer en fort-

sat høj grad af forbrugerbeskyttelse. Forbrugerne skal kunne bevare tilliden

til den finansielle sektor, hvilket bl.a. fordrer, at reglerne tildeler forbru-

gerne samme beskyttelse, uanset om de bliver rådgivet og betjent analogt

eller digitalt.

Regeringen vil arbejde for, at fremtidige løsningsforslag på EU-niveau ta-

ger hensyn til effektive nationale digitale infrastruktur og løsninger. Dan-

mark er sammen med de andre nordiske lande blandt de mest digitaliserede

lande i Europa, også når det omhandler den finansielle sektor. Det har di-

gitale offentlige løsninger som NemID/MitID, e-Boks og e-skat været med

kom (2020) 0591 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en strategi om digital finans

12/12

til at sikre. Samtidig har Danmark en moderne betalingsinfrastruktur, hvor

næsten 90 pct. af alle detailbetalinger foretages elektronisk og hvor det er

muligt at overføre midler inden for få sekunder (straksbetalinger).

Regeringen støtter Kommissionens fokus på, at nationale digitale identite-

ter skal fungere på tværs af det indre marked. Velfungerende og grænse-

overskridende elektronisk identifikation (eID’er) vil være en gevinst for

både forbrugere og virksomheder, som ønsker at handle på tværs af lande-

grænser i EU og dermed vil initiativet grundlæggende styrke det indre mar-

ked. Særligt kan fokus på eID understøtte et tværgående løft af den euro-

pæiske indsats mod hvidvask og terrorfinansiering, hvis sikkerheden, hvor-

med identiteter verificeres, bliver styrket. Arbejdet med europæiske eID

bør ske under hensyntagen til allerede eksisterende og velfungerende nati-

onale løsninger såsom NemID/MitID i Danmark.

Overvejelserne om

”åben

finans” har potentiale til at medføre væsentlige

ændringer i den finansielle sektor. For at disse ændringer bliver positive og

gavner både borgere og virksomheder, er det væsentligt, at der sikres et

højt niveau af databeskyttelse samt at de forventede gevinster står mål med

omkostningerne. Regeringen vil arbejde for, at der i overvejelserne om

åben finans inddrages erfaringer fra betalingstjenestedirektivet (PSD2).

Det er vurderingen på baggrund af tilsynet med de nævnte regler samt di-

alogen med andre europæiske tilsynsmyndigheder i regi af bl.a. EBA og

KOM, at det har været et stort og komplekst projekt for markedsaktørerne

i alle EU-lande at implementere.

Indførelsen af ”åben finans”

skal derfor

opvejes af fordele som f.eks. øget konkurrence, mere innovation, bedre

produkter og lavere omkostninger.

Regeringen støtter, at EU-reguleringen udarbejdes med baggrund i det

grundlæggende princip om ”samme

aktiviteter, samme risiko, samme re-

gulering”.

Regeringen finder det desuden vigtigt at arbejde for at skabe lige

konkurrencevilkår mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg.