Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0610 Bilag 1
Offentligt
2293490_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om asylforvaltning og migra-
tionsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og forslaget til forordning
(EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] (forordning om asyl- og migrationsfor-
valtning)
KOM(2020) 610 endelig
Nyt notat
Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udvalget for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet
1
.
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til forordning om asyl- og migrationsforvaltning. Formå-
let med forslaget er at fastlægge en fælles ramme for asyl- og migrationsforvaltning på EU-
niveau. Dette sker med baggrund i overordnede principper om solidaritet og ansvarsforde-
ling. Forslaget ophæver og erstatter Dublinforordningen og indeholder bestemmelser, der
skal sikre en effektiv ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne i henhold til Dublin-meka-
nismen. Ansvarskriterierne udvides samtidig med, at procedurerne for ansvarsfastlæggelsen
effektiviseres. Disse justeringer udgør ifølge forslaget en ændring af Dublin-forordningen i
parallelaftalens forstand. Forslaget indeholder derudover bestemmelser om en ny solidari-
tetsmekanisme, der består af forskellige foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at
bidrage til og på den måde yde hinanden bistand. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt. Det
kan ikke umiddelbart vurderes, i hvilket omfang forslaget vil kunne have statsfinansielle kon-
sekvenser. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved COM(2020) 620 af den 23. september 2020 fremsat forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (forord-
ning om asyl- og migrationsforvaltning). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse og artikel 79,
stk. 2, litra c, om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatrie-
ring af personer med ulovligt ophold.
1
25. november 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontoret for International
Udlændingepolitik
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Tina Bækdahl
Mail
Sags nr.
Akt-id
[email protected]
2020 - 20995
1448715
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af
de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
fi der a ve delse i Da ark ”retsforbeholdet” .
Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning, der giver
Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,
såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gen-
nemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2. Hvis
Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens artikel 3,
stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.
Side
1/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
Kommissionens forslag ophæver og erstatter Dublin-forordningen. Forslaget indeholder
blandt andet en række ændringer til de ansvarskriterier, der i den gældende Dublin-forord-
ning fastlægger, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
Forslaget indebærer bl.a., at definitionen af familiemedlemmer udvides til også at inkludere
søskende og familierelationer, der er etableret efter udrejsen fra hjemlandet, men inden
indrejsen i en medlemsstat.
Denne udvidelse af ansvarskriterierne anses
sammen med afsnit V og VII ifølge forslaget
som en ændring af Dublin-forordningen i den danske parallelaftales forstand. Danmark vil
derfor inden 30 dage efter en evt. vedtagelse skulle meddele Kommissionen, om Danmark
ønsker at gennemføre de pågældende ændringer i dansk lovgivning og dermed være bundet
på mellemstatsligt grundlag.
For så vidt angår den del af forslaget, der omhandler obligatorisk solidaritet, herunder bl.a.
omfordeling af asylansøgere, fremgår det, at denne del er omfattet af det danske retsfor-
behold. Det fremgår endvidere af forslaget, at den del, der vedrører en solidaritetsmeka-
nisme, ikke anses som en ændring af Dublinforordningen, som Danmark deltager i gennem
en parallelaftale og heller ikke som en udbygning af Schengen-reglerne. Danmark vil derfor
ifølge forslaget hverken kunne tilslutte sig en sådan ordning via Schengen-teknikaliteten el-
ler via Dublin- og Eurodac-parallelaftalen.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Europa-Parlamentet træffer afgørelse ved
simpelt flertal.
Forslaget er fremsat som led i Kommissionens nye pakke af lovforslag samt andre initiativer
til en reform af det fælles europæiske asyl- og migrationssystem også kaldet EU's migrati-
ons- og asylpagt. Forslagene i pagten er samlet set en udmøntning af Kommissionens med-
delelse af 23. september 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske økonomiske
og sociale udvalg og regionsudvalget om en ny pagt om migration og asyl (KOM(2020) 609
endelig).
Forslaget fremsættes sammen med fire andre forordningsforslag: Et forslag om ændring af
forslaget fra 2016 om en omarbejdning af Eurodac-forordningen, et forslag om ændring af
forslaget fra 2016 om en forordning om asylprocedurer, et forslag til forordning om hånd-
tering af krisesituationer og force majeure og et forslag til en forordning om indførelse af
en obligatorisk screeningprocedure. Der udarbejdes særskilte grund- og nærhedsnotater
for de respektive forslag.
3. Formål og indhold
Forslaget har overordnet til formål at styrke effektiviteten af det fælles europæiske asylsy-
stem og sikre en mere integreret tilgang til asyl- og migrationsforvaltning.
Forslaget tager nærmere bestemt sigte på at etablere en fælles ramme, der grundfæster
principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne. Med
Side
2/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
2293490_0003.png
henblik på bedre at kunne håndtere migrationspres, foreslås en solidaritetsmekanisme ved-
rørende omfordeling, tilbagesendelsessponsorater og kapacitetsopbygningsbidrag til med-
lemsstater under pres samt etablering af en særlig solidaritetsmekanisme for personer, der
ankommer efter eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Hertil kommer støtte til tred-
jelande, hvorfra eller hvorigennem medlemsstater oplever migrationspres.
De gældende kriterier i Dublin-forordningen for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at
behandle en asylansøgning, er i alt væsentlig bevaret i forslaget. Forslaget indeholder dog
en udvidelse af definitionen af familiebegrebet, herunder ved tilføjelsen af søskende samt
familie dannet efter udrejsen af hjemlandet som grundlag for en Dublin-overførsel. Ifølge
forslaget afspejler dette nylige tendenser i forbindelse med migration, som f.eks. det for-
hold, at mange opholder sig i en længere periode uden for deres oprindelsesland, inden de
ankommer til EU. Udvidelsen af familiebegrebet forventes af Kommissionen også at være
med til at begrænse risikoen for sekundær bevægelse.
Forslaget indeholder endvidere et nyt kriterium som grundlag for Dublin-overførsel, der gør
sig gældende, når en asylansøger har et eksamensbevis eller et kvalifikationsbevis udstedt
af en uddannelsesinstitution.
Der fastsættes med forslaget kortere frister for proceduren for fastlæggelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. En sådan processuel ændring vil
medvirke til at effektivisere Dublin-processen i sin helhed og dermed sikre ansøgerne hur-
tigere adgang til at få deres asylsag behandlet.
Der foreslås en række ændringer for at strømline og styrke ansvarsfastlæggelsen som følge
af udstedelse af visum, opholdstilladelse og på baggrund af ulovlig indrejse. Disse ansvars-
kriterier styrkes ved at udvide perioden for ansvarets ophør.
Herudover indeholder forslaget en række processuelle regler, der skal støtte op om det
overordnede sigte for forslaget.
Grundfæstelse af principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlems-
staterne
Forslaget udstikker en fælles ramme, som fungerer som retningslinje for implementering af
migrationsstyring og sikring af principperne om solidaritet og ansvarsfordeling. Målet er at
sikre en samlet og mere integreret tilgang til asyl- og migrationsforvaltning, herunder part-
nerskaber med tredjelande langs migrationsruterne, fælles visumpolitik, integreret græn-
seforvaltning, adgang til modtageforhold, fælles regler om tilbagesendelse mv. Desuden
skal medlemsstaterne indføre nationale strategier til at sikre tilstrækkelig kapacitet til at
gennemføre et effektivt asyl- og migrationsforvaltningssystem i overensstemmelse med de
overordnede principper. Forslaget fastlægger også, at Kommissionen hvert år vil offentlig-
gøre en rapport om migrationsstyring, som indeholder prognoser for udviklingen i migrati-
onssituationen for således at give mulighed for at reagere rettidigt på migrationstendenser
og sikre den fælles ramme.
Solidaritetsmekanismen
Side
3/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
Med forslaget foreslås en fleksibel solidaritetsmekanisme, hvor medlemsstater kan vælge,
om de vil yde bidrag gennem omfordeling, tilbagesendelsessponsorater eller bidrage gen-
nem kapacitetsopbygning og lignende. Bidrag beregnes på grundlag af en fordelingsnøgle
baseret på 50 % af BNP og 50 % af befolkningen. Det foreslåede anvendelsesområde for
omfordeling er ansøgere om international beskyttelse, der ikke er omfattet af den grænse-
procedure, der foreslås i det samtidigt fremlagte forslag til asylprocedureforordningen,
samt personer, der er blevet tildelt international beskyttelse inden for de seneste tre år
forud for Kommissionens vedtagelse af en gennemførelsesretsakt om solidaritet i den kon-
krete situation. Et tilbagesendelsessponsorat indebærer, at en medlemsstat forpligter sig til
at støtte medlemsstaten, som er under pres, til at tilbagesende individuelt identificerede
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Støtten, som ydes i den modtagende med-
lemsstat, kunne være i form af tilbagesendelses- og reintegrationsrådgivning, brug af nati-
onale reintegrationsprogrammer, bistand med identifikation, fremskaffelse af rejsedoku-
menter, organiseringen af den praktiske hjemrejse eller ved at forestå eller støtte dialogen
med det pågældende tredjeland, hvortil udlændingen skal hjemsendes. Hvis tilbagesendel-
sen ikke lykkes indenfor 8 måneder, overføres tredjelandsstatsborgeren til den bidrag-
ydende medlemsstat, hvor tilbagesendelsesbestræbelserne fortsætter. Endelig er der også
mulighed for at bidrage til foranstaltninger, der har til formål at styrke den solidaritetsmod-
tagende medlemsstats kapacitet inden for asyl-, modtagelses-, tilbagesendelsesområdet
samt inden for den eksterne dimension.
Ydermere angiver forslaget, hvornår solidaritetsmekanismen aktiveres, hvilket som ud-
gangspunkt sker i tilfælde, hvor en medlemsstat er under pres. Forslaget indeholder en pro-
cedure, der skal følges fra en medlemsstat underretter Kommissionen om, at de er eller er
i risiko for at være under pres, til Kommissionen vurderer solidaritetsbehov, til de enkelte
medlemsstater melder deres solidaritetsbidrag ind i en solidaritetsresponsplan, og endeligt
til Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om de solidaritetsforanstaltninger,
der skal træffes af de enkelte medlemsstater til fordel for den solidaritetsmodtagende med-
lemsstat.
I de tilfælde hvor de indkomne solidaritetsbidrag ikke opfylder de behov, som anses for
nødvendige, indkalder Kommissionen til et solidaritetsforum, hvor medlemsstaterne opfor-
dres til at justere typen af deres solidaritetsbidrag. På baggrund heraf vedtager Kommissio-
nen en gennemførelsesretsakt, men har desuden mulighed for at foretage justeringer i til-
fælde af, at de samlede bidrag ikke er tilstrækkelige. Justeringen beregnes således, at de
medlemsstater, der har meddelt solidaritetsbidrag, skal dække 50% af deres andel, bereg-
net i henhold til fordelingsnøglen, gennem omfordeling eller tilbagesendelsessponsorater
eller en kombination heraf.
Forslaget lægger også op til, at en medlemsstat til enhver tid kan yde frivillig solidaritets-
støtte til en anden medlemsstat, hvilket i tilfælde af migrationspres vil blive fratrukket støt-
ten, der beregnes i Kommissionens foranstaltninger i henhold til gennemførelsesretsakten.
Endelig fastsætter forslaget nærmere procedurer og forpligtelser i forbindelse med omfor-
deling og tilbagesendelsessponsorater. Det fastsættes blandt andet, at den solidaritetsmod-
tagende medlemsstat skal sikre sig, at der ikke er nogen rimelig grund til at anse den pågæl-
Side
4/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
2293490_0005.png
dende person for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige or-
den i den pågældende medlemsstat. Der fastsættes desuden et finansielt bidrag på 10.000
EURO per omfordelt person (12.000 for uledsagede mindreårige) samt et finansielt bidrag
på 500 EURO til at dække overførselsomkostningerne i forbindelse med omfordelingen.
Solidaritetsmekanisme i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner
Forslaget indeholder desuden særlige procedurer for solidaritetsrespons i forbindelse med
eftersøgnings- og redningsaktioner. Solidaritetsmekanismen bygger i disse situationer på en
årlig migrationsrapport udarbejdet af Kommissionen og på etableringen af en særlig solida-
ritetspulje med det formål at yde støtte til medlemsstater, hvori der foretages ilandsætnin-
ger i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Hvis solidaritetspuljen
ikke er tilstrækkelig, kan Kommissionen indkalde til et solidaritetsforum, hvori medlemssta-
terne opfordres til at justere deres solidaritetsbidrag. I tilfælde af at de indkomne solidari-
tetsbidrag ikke er tilstrækkelige, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt,
som justerer bidragene. Justeringen beregnes således, at de medlemsstater, der har med-
delt solidaritetsbidrag, skal dække 50% af deres andel, beregnet i henhold til fordelingsnøg-
len, gennem omfordeling eller tilbagesendelsessponsorater eller en kombination heraf. En-
delig tildeles EU’s Asylage tur de rolle at u derrette Ko
issio e og edle sstater e
hvis 80% af solidaritetspuljen er opbrugt for så vidt angår en eller flere af de tilgodesete
medlemsstater med henblik på en indkaldelse af nyt solidaritetsforum og senere ændring
af den allerede vedtagne gennemførelsesretsakt.
I det følgende redegøres for den del af forslaget som udgør en ændring af Dublin-mekanis-
men.
Udvidelse af definitionen af familiemedlemmer
Definitionen af familiemedlemmer som grundlag for en Dublin-overførsel, foreslås udvidet
til også at omfatte ansøgerens søskende og familierelationer, der er etableret efter, at an-
søgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den pågældende ankom til den ansvarlige
medlemsstats område.
Tilføjelse af kriterium om uddannelse
Forslag indeholder et nyt kriterium, der vil kunne danne grundlag for en Dublin-overførsel.
Dette er tilfældet, såfremt en ansøger har et eksamensbevis, der er udstedt ved en uddan-
nelsesinstitution i en medlemsstat, eller hvis ansøgeren har opnået kvalifikationer ved
denne uddannelsesinstitution. Kriteriet er gældende såfremt en udlænding søger om asyl
efter at have forladt medlemsstaternes område, efter afslutningen af studierne. Såfremt en
person har tilknytning til mere end én medlemsstat på denne baggrund, er det den med-
lemsstat, hvortil personen har den længste tidsmæssige tilknytning i form at dette studie,
der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. Skulle disse tidsmæssige udstrækninger
være den samme, vil den medlemsstat som ansøgeren senest har haft tilknytning til på
denne baggrund være ansvarlig.
Ændring af de tidsmæssige kriterier for ansvarsfastlæggelse
Der lægges med forslaget op til at øge den tidsmæssige udstrækning af medlemsstaternes
ansvar som følge af ulovlig indrejse, indrejse på baggrund af visum og på baggrund af et
udstedt opholdsdokument.
Side
5/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
2293490_0006.png
Den tidsmæssige udstrækning af ansvaret udvides således, at en medlemsstat vil være an-
svarlig for behandling af en asylsag i en periode på tre år, efter en udlænding er indrejst
ulovligt fra et tredjeland. Det samme gør sig gældende i en periode på 3 år efter udløbet af
et udstedt opholdsdokument eller et visum. De nuværende tidsmæssige kriterier for fast-
læggelse af ansvar er 12 måneder efter ulovlig indrejse, 2 år efter udløbet af et opholdsdo-
kument og 6 måneder efter udløb af et visum.
Med forslaget indføres også en 3-årig grænse for udstrækningen af medlemsstaternes an-
svar som følge af, at asylansøgeren er indrejst på medlemsstaternes område som visumfri.
Dette ansvar ophører således, hvis ansøgningen registreres mere end 3 år efter den dato,
hvor den pågældende er indrejst på medlemsstaternes område. Der er efter de gældende
regler ingen grænse for den tidsmæssige udstrækning af dette kriterium, men kriteriet er
suppleret af en regel om, at ansvaret overgår til en anden medlemsstat, såfremt ansøgeren
indgiver sin asylansøgning i en medlemsstat, hvor vedkommende også er visumfri. Ændrin-
gen indebærer, at det alene er den medlemsstat, som den pågældende er indrejst gennem,
der kan gøres ansvarlig på denne baggrund. Undtagelsen vedrørende efterfølgende indrejse
i en medlemsstat, hvori ansøgeren også er visumfri, ophæves hermed. Ophævelsen heraf
bringer reglen i overensstemmelse med princippet om, at det er den medlemsstat, som an-
søgeren først indrejste i, der er ansvarlig, og ses samtidig at være medvirkende til at forhin-
dre sekundære bevægelser.
Ansvarsfastlæggelse som følge af ulovligt ophold er ikke medtaget i nærværende forslag.
Kommissionen har i deres forslag hertil bemærket, at dette ansvarskriterium har vist sig at
være kompliceret at anvende i praksis som følge af vanskeligheder ved at skulle fremlægge
de nødvendige beviser.
Kortere frister for fremsættelse af og svar på anmodninger om overtagelse
Fristen for fremsendelse af en anmodning om overtagelse ændres fra tre måneder til to.
Hvis en anmodning fremsættes som følge af en registrering i fingeraftryksdatabasen, Euro-
dac, skal fremsendelse af anmodningen ske senest en måned efter hittet og ikke efter de
nuværende to måneder. Hvis der er tale om en uledsaget mindreårig, kan disse frister fra-
viges, hvis det er i barnets tarv.
Fristen for den anmodede medlemsstats svar på en anmodning om overtagelse ændres fra
to måneder til en måned efter modtagelse af anmodningen. Fristen for et hurtigt svar æn-
dres fra en måned til to uger.
Ændring af proceduren for tilbagetagelse
Det foreslås med nærværende forslag, at der skal fremsendes en meddelelse om tilbageta-
gelse senest to uger efter et hit i Eurodac. Denne procedure ændrer karakter således, at der
nu skal fremsendes en meddelelse herom i stedet for fremsættelse af en anmodning. Den
medlemsstat, der underrettes, skal bekræfte modtagelse inden for en uge, medmindre
medlemsstaten inden for samme frist kan bevise, at dennes ansvar er ophørt.
Denne ændring om meddelelse om ansvar skal således afløse de gældende anmodninger
om tilbagetagelse, hvor fristerne er hhv. to måneder, når den fremsættes på baggrund af et
Side
6/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
2293490_0007.png
hit i Eurodac, og tre måneder, når anmodningen fremsættes på baggrund af andre indicier
end oplysninger fra Eurodac.
Proceduremæssige garantier:
En medlemsstat skal træffe afgørelse senest en uge efter, at den ansvarlige medlemsstat er
fastlagt. Ansøgeren skal straks meddeles herom skriftligt.
Ansøgeren har en frist på to uger efter meddelelsen til at påklage afgørelsen til en appelin-
stans. Dette er en ændring fra det gældende skøn, der er tillagt medlemsstaterne på nuvæ-
rende tidspunkt, til at fastsætte en rimelig frist til påklage. Samtidig defineres det ved nær-
værende forslag, at prøvelsen af klagen begrænses til en vurdering af, hvorvidt overførsel
vil medføre en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling samt til den
materielle vurdering af opfyldelsen af nærmere bestemte ansvarsbestemmelser.
Når en ansøger er frihedsberøvet med henblik på at sikre en overførselsprocedure, må fri-
sten for at fremsætte en anmodning om overtagelse eller fremsende en meddelelse om
tilbagetagelse ikke overstige to uger fra tidspunktet for registreringen af ansøgningen. Hvis
en person frihedsberøves senere end registreringen af ansøgningen, må fristen for at frem-
sætte en anmodning om overtagelse eller fremsende en meddelelse om tilbagetagelse ikke
overstige en uge fra det tidspunkt, hvor personen blev frihedsberøvet. Dette forslag ændrer
den gældende frist på en måned.
Svar på sådanne anmodninger skal gives senest en uge fra modtagelsen af samme. Denne
frist indskrænkes fra de gældende to uger.
Hvis den pågældende er frihedsberøvet, skal overførsel ske senest fire uger efter, ansvaret
er fastlagt. Den gældende frist er seks uger fra fastlæggelse af ansvar, såfremt frihedsberø-
velse skal opretholdes.
Overførsel skal efter de nugældende regler som udgangspunkt ske inden for seks måneder
efter fastlæggelsen af ansvaret, medmindre den pågældende er frihedsberøvet eller for-
svinder. Efter de gældende regler ophører ansvaret for en ansøger, der er frihedsberøvet et
år efter ansvarsfastlæggelsen og for en ansøger, der forsvinder 18 måneder efter ansvars-
fastlæggelsen. Efter udløbet af disse frister vil den anmodende medlemsstat blive ansvarlig.
Efter nærværende forslag kan fristen på seks måneder sættes i bero, såfremt den pågæl-
dende forsvinder. Den anmodende medlemsstat skal meddele den ansvarlige medlemsstat
dette. Når den pågældende igen dukker op i den anmodende medlemsstat, begynder fristen
at løbe på ny.
Fristen for at svare på en anden medlemsstats anmodning om oplysninger foreslås nedsat
fra fem til tre uger.
Forligsproceduren foreslås ændret til en konsultationsprocedure med Kommissionen frem-
for en procedure med inddragelse af eksperter fra tre andre medlemsstater.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Side
7/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har formuleret formålet med forslaget således
”Ifølge
afsnit V i TEUF om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den
Europæiske Union visse beføjelser på dette område. Disse beføjelser skal udøves i hen-
hold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, dvs. hvis og i det omfang målene
for den påtænkte foranstaltning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemssta-
terne, men på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang eller virkninger bedre
kan nås på EU-plan.
Dette forslag strømliner de nuværende regler i forordning (EU) nr. 604/2013 og har til
formål at sikre en korrekt anvendelse af disse regler, hvilket vil begrænse tredjelands-
statsborgeres ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne, som i sagens natur er
grænseoverskridende. Det kræver en indsats på EU-plan at nå disse mål, da de i sagens
natur er grænseoverskridende. Det er klart, at den enkelte medlemsstats indsats ikke i
tilfredsstillende grad kan opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til et fælles problem.
Det kræver en indsats på EU-plan at nå disse mål, da de i sagens natur er grænseover-
skridende. Det er klart, at den enkelte medlemsstats indsats ikke i tilfredsstillende grad
kan opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til et fælles problem.”
Nærhedsprincippet vurderes derfor at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Den gældende Dublin-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005
om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordnin-
gen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale
med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen og ind-
trådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april
2006.
Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december
2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning
af 26. juni 2013).
Udlændingelovens kapitel 5 a indeholder regler om overførsel m.v. efter reglerne i Dublin-
forordningen.
Udlændingelovens kapitel 8 a indeholder regler om videregivelse af oplysninger i medfør af
reglerne i bl.a. Dublin-forordningen.
Udlændingelovens §§ 36 og 37 indeholder regler om frihedsberøvelse med henblik på bl.a.
at sikre Dublin-overførsler i henhold til lovens kapitel 5 a.
Side
8/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
2293490_0009.png
Der findes ikke
ud over bestemmelserne om Dublin-forordningen
regler i dansk ret om
en ramme på EU-niveau for - asyl og migrationsforvaltning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige konsekvenser og er ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan-
mark.
Danmark deltager imidlertid i Dublin-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag i kraft af en
parallelaftale. Da dele af det fremsatte forslag udgør en ændring af Dublin-forordningen i
parallelaftalens forstand, vil Danmark skulle give Europa-Kommissionen meddelelse om,
hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre disse dele af forordningen i dansk ret.
En gennemførelse i dansk ret af indholdet af ændringerne i forordningen vil have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Indholdet og omfanget heraf vil blive analyseret yderligere,
når man er kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke angivet en nærmere økonomisk vurdering på EU-niveau af forsla-
gets bestemmelser om fordeling af ansvar som følge af ændringerne af den gældende Dub-
lin-forordnings bestemmelser herom.
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de stats-
finansielle konsekvenser af forslagets bestemmelser om fastlæggelse af ansvar, såfremt
Danmark tilslutter sig disse dele af forordningen, jf. parallelaftalen. Forslaget indeholder en
række bestemmelser, der regulerer ansvarsfordelingen, hvilket kan medføre merudgifter,
idet Danmark kan blive ansvarlige for at modtage og overføre en større personkreds end i
dag. Med forslaget indføres endvidere kortere frister, hvilket forventes at medføre øgede
udgifter til sagsbehandling.
Den resterende del af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for Danmark, da dette
er omfattet af retsforbeholdet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Grund- og nærhedsnotatet har den 19. november 2020 været i høring i Specialudvalget for
asyl- og indvandringssamarbejde. Dansk Flygtningehjælp og Søfartsstyrelsen er fremkom-
met med bemærkninger til forslaget.
Dansk Flygtningehjælp bemærker i deres høringssvar, at de har identificeret flere positive
ændringsforslag, herunder en udvidelse af familiebegrebet, der vil kunne afhjælpe den nu-
værende praksis, hvor familier kan risikere at blive adskilt. Dansk Flygtningehjælp så dog
gerne, at familiebegrebet udvides til også at omfatte voksne børn. Dansk Flygtningehjælp
Side
9/10
kom (2020) 0610 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Asyl- og Migrationsfonden
er er derudover positiv stemt over for de kortere frister for frihedsberøvelse af personer i
Dublin-proceduren og det øgede krav om skriftlig begrundelse for vurderingen af barnets
tarv i Dublin-sager.
Dansk Flygtningehjælp bemærker herudover, at forslaget indeholder en række forslag,
som kan have negativ betydning for asylansøgers rettigheder. Herunder at forslaget inde-
holder en bestemmelse om, at personer, der modtager en Dublin-afgørelse, alene får ad-
gang til at klage over, hvorvidt en overførsel vil udgøre en reel risiko for umenneskelig el-
ler nedværdigende behandling samt vurderingen af ansvarsfastlæggelse i en række be-
stemmelser. Adgangen til at klage over en forkert anvendelse af de resterende bestem-
melser afskæres hermed.
Dansk Flygtningehjælp anfører også, at den foreslåede bestemmelse om, at asylansøgere
ikke skal have ret til indkvartering i andre medlemsstater end den ansvarlige medlemsstat,
vil kunne føre til, at et større antal asylansøgere lever på gaden.
Herudover henviser Dansk Flygtningehjælp til, at den foreslåede bestemmelse om, at do-
kumentation, der ikke indleveres inden for en nærmere fastsat tidsfrist, ikke kan tages i
betragtning, vil kunne få væsentlig betydning i praksis. Det skyldes, at der kan være en be-
grundet årsag til, at informationer om eksempelvis familiemedlemmer og helbredsinfor-
mationer ikke foreligger.
Søfartsstyrelsen gør opmærksom på Danske Rederiers opfordring til at huske handelsflå-
den i forhandlingerne i EU om håndtering af migranter og asylansøgere og behovet for en
afklaring af situationen for handelsskibe, som er involveret i redningsaktioner til søs i for-
hold til ilandsætning af de nødstedte. Søfartsstyrelsen er positive over for EU Kommissio-
nens forslag om etablering af en særlig solidaritetsmekanisme for personer, der ankom-
mer efter eftersøgnings- og redningsaktioner på havet og foreslår, at der generelt arbejdes
for, at ovenstående indarbejdes på relevant vis i asylpagten.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning
til sagen.
10. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Regeringen støtter dog ikke
de dele af forslaget, der omfatter omfordeling. Det er regeringen holdning, at omfordeling
kan udgøre en pull-faktor og lede til, at flere migranter risikerer deres liv på farefulde rejser
mod EU.
Forslaget indeholder en udvidelse af ansvarskriterierne i henhold til Dublinmekanismen. Re-
geringen vil under de kommende forhandlinger søge udredt, hvordan dette kriterie faktisk
skal forvaltes, herunder hvorvidt dette vil kunne føre til et øget antal asylansøgere, der skal
have deres sag behandlet i Danmark.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
10/10