Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0624 Bilag 1
Offentligt
2294296_0001.png
Den 30. november 2020
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med
henblik på den digitale tidsalder.
KOM(2020) 624
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde meddelelsen ”Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027.
Omstilling af
uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder” den
30. september 2020. Handlingsplanen er en opdatering
af Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse af 17. januar 2018. Meddelelsen blev offentliggjort samtidig med
Kommissionens meddelelse om ”etablering af et europæisk uddannelsesområde i 2025”,
og handlingsplanen for digital
uddannelse indgår som et af initiativerne i denne.
I meddelelsen opstiller Kommissionen to strategiske prioriteter til styrkelse af digital uddannelse i EU’s medlemsstater.
-
Støtte udviklingen af et velfungerende økosystem for digital uddannelse
-
Forbedring af digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling
Herunder annoncerer Kommissionen 14 initiativer, som de vil gennemføre for at understøtte prioriteterne og styrke digital
uddannelse i perioden 2021-2027.
Regeringen støtter handlingsplanen. Det er vigtigt at styrke digitale færdigheder og kompetencer i samfundet. Endvidere
støtter regeringen udveksling af erfaringer med digital undervisning i forlængelse af Covid-19, som er væsentligt i forhold til
anvendelse af digital teknologi i undervisningssammenhænge. Den konkrete anvendelse af digital teknologi i
undervisningen skal give mening for lærere og elever. Det er ligeledes væsentligt, at digitalisering af uddannelse sker både
sammenhængende, effektivt og sikker infrastruktur. I forlængelse heraf vil regeringen opfordre til, at der også i det videre
arbejde sættes fokus på elevers og studerendes trivsel i forbindelse med digital undervisning. Regeringen vil tage stilling til
de enkelte initiativer i takt med, at de konkretiseres af Kommissionen.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde meddelelsen
Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af
uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
den 30. september 2020. Meddelelsen er oversendt
til Rådet i dansk sprogversion den 15. oktober 2020. Handlingsplanen er en opdatering af
Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse af 17. januar 2018. Den opdaterede handlingsplan
tager udgangspunkt i, at den digitale omstilling fortsætter, og at Covid-19-krisen har sat fokus på nye
udfordringer, hvorfor der er behov for at fokusere på de mere langsigtede digitale forandringer på
uddannelsesområdet. Meddelelsen blev offentliggjort samtidig med Kommissionens meddelelse om
etablering af et europæisk uddannelsesområde i 2025,
og handlingsplanen for digital uddannelse indgår som et
af initiativerne i denne.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med handlingsplanen er at præsentere en vision om forbedring af digital dannelse og kapacitet
samt digitale færdigheder på alle uddannelsesniveauer. Selv om ansvaret for undervisningens indhold og
uddannelsessystemernes tilrettelæggelse ligger hos medlemsstaterne, vil Kommissionen tage initiativer
på europæisk plan, der kan bidrage til at understøtte samarbejde og udveksling af god praksis, rammer,
forskning, anbefalinger og andre værktøjer. Det understreges endvidere, at Covid-19-krisen, hvor
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
2294296_0002.png
næsten al uddannelse har måttet finde sted som fjernundervisning, afdækkede, at digital kapacitet og
digitale færdigheder og kompetencer havde stor betydning for, hvor velforberedte de forskellige
uddannelsessystemer var, da krisen opstod.
Indhold
Konklusioner fra høringer af interessenter
Grundlaget for handlingsplanen er en række høringer af interessenter, som Kommissionen
gennemførte fra februar til september 2020. Blandt hovedpunkterne er, at Covid-19-krisen førte til en
udvidet brug af digital læring på uddannelserne, men at det skete på en forhastet og ofte uorganiseret
måde. Respondenternes største bekymringer var, hvordan man skulle sikre adgang, lighed og inklusion.
95 pct. af respondenterne vurderede, at Covid-19-krisen
er et ”vendepunkt” for, hvordan teknologi
anvendes inden for uddannelserne. Endvidere vurderede respondenterne også, at undervisernes digitale
færdigheder og kompetencer er den vigtigste bestanddel i digital uddannelse fulgt af lederskab og
fremsynethed på uddannelsesinstitutionerne, passende digitalt indhold og infrastruktur. Elever og
studerende gav udtryk for, at de savnede interaktion og vejledning fra lærerne, kommunikation med
medstuderende og mere støtte i forhold til trivsel. Samtidig har krisen vist, hvor vigtigt det er, at folk
har digitale færdigheder. Endelig fremgår det, at det stadig er for tidligt at drage konklusioner på
længere sigt, og mere forskning er nødvendigt.
Kommissionens vejledende principper for tilpasning af uddannelsessystemerne til den digitale tidsalder:
- Inkluderende uddannelse af høj kvalitet, som respekterer beskyttelsen af personlige data og etik
- Transformeringen af uddannelserne til den digitale tidsalder er en opgave for hele samfundet
- Passende investering i konnektivitet, udstyr og organisationsmæssig kapacitet og kompetence
skal sikre, at alle har adgang til digital uddannelse
- Digital uddannelse bør spille en central rolle i styrkelsen af lighed og rummelighed
- Digitale kompetencer bør være centrale færdigheder for al undervisningspersonale
- Uddannelsesledere spiller en nøglerolle i digital uddannelse
- Digital dannelse er essentiel i en digitaliseret verden
- Grundlæggende digitale færdigheder er vigtige for at kunne udvikle sig personligt, være en aktiv
borger i samfundet, bruge offentlige tjenester og sine grundlæggende rettigheder
- Folk med avancerede digitale færdigheder understøtter konkurrenceevnen og digital og grøn
omstilling i samfundet, offentlige tjenester og i alle dele af økonomien
- Der er behov for uddannelsesmæssigt indhold af høj kvalitet til at styrke de europæiske
uddannelsers relevans, kvalitet og rummelighed på alle niveauer.
Prioritetsområder og foranstaltninger
–
Kommissionens to strategiske prioriteter
1. strategiske prioritet: Støtte udviklingen af et velfungerende økosystem for digital uddannelse
Fremme af inkluderende digital uddannelse af høj kvalitet må være en fælles bestræbelse for hele
samfundet, som både regeringer, uddannelsesinstitutioner, den private og offentlige sektor må engagere
sig i for at udvikle et velfungerende økosystem for digital uddannelse. Her er
effektiv planlægning og
udvikling af digital kapacitet
afgørende for uddannelsessystemerne.
Internetforbindelser med meget høj kapacitet er afgørende for uddannelserne.
Efterspørgslen på konnektivitet stiger
pga. applikationer, der kræver meget båndbredde. Sikring af hurtigt og stabilt internet til
uddannelsesinstitutioner og elever og studerende er vigtigt for at sikre effektive og inddragende
læringsforløb. Af betydning er også elevers og studerendes adgang til udstyr og internet hjemmefra.
2
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
Digitalt uddannelsesindhold og oplæring i digitale færdigheder, herunder digitale læringsmetoder, vil blive essentielt for
personalet.
Underviserne bør være i stand til at anvende innovative metoder, være opmærksomme på
teknologiernes miljømæssige og klimamæssige påvirkning og dele ud af deres erfaringer.
På den baggrund vil Kommissionen gennemføre følgende tiltag:
1)
Dialog med medlemsstaterne for at forberede et muligt forslag til rådshenstilling i 2022 om de vigtigste faktorer
til succesfuld digital uddannelse.
2) Fremsætte
forslag til rådshenstilling om online- og fjernundervisning inden for grundskole og
ungdomsuddannelser inden udgangen af 2021
baseret på erfaringer fra Covid-19-krisen.
3) Udvikle
en ramme for europæisk digitalt uddannelsesindhold,
der bygger på den europæiske kulturelle
og kreative diversitet.
4) Understøtte
konnektiviteten på skoler
under Connecting Europe Facility-programmet.
Udnytte
mulighederne for EU-støtte mest muligt,
hvad angår internetadgang, digitalt udstyr mv. til skoler mv.
5)
Bruge Erasmus-samarbejdsprojekter til at støtte digitaliseringsplanerne
på grundskoler og institutioner for
ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser.
Støtte
digital pædagogik og ekspertise i forbindelse med undervisernes brug af digitale værktøjer.
6) Fremme forståelsen af de nye teknologier og deres anvendelse i uddannelsessystemet, udvikle
etiske retningslinjer for kunstig intelligens og anvendelse af data i undervisning og læring til underviserne.
2. strategiske prioritet: Forbedring af digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling
Et samfund i forandring og omstillingen til en grøn og digital økonomi kræver
stærke digitale ressourcer.
Det bliver essentielt at sørge for, at arbejdstagere og arbejdssøgende får digitale færdigheder.
Digital dannelse er blevet essentiel i hverdagslivet.
En god forståelse af digital information, herunder personlige
data, er afgørende for at navigere i en verden med flere og flere algoritmer. Uddannelserne bør mere
aktivt hjælpe elever og studerende med at udvikle evnen til at gå kritisk til, filtrere og vurdere
information, og særligt identificere misinformation og håndtere meget store informationsmængder.
Undervisning i informatik giver de unge muligheden for at få en sund forståelse for den digitale verden.
Det kan også
fremme interessen for STEM-fagene, herunder for piger. Kommissionen anbefaler, at der foretages en
vurdering af digitale færdigheder hos unge uden for beskæftigelse eller uddannelse (NEET), der
registrerer sig under ungegarantien, og på den baggrund tilbyde dem tilpasset digital
forberedelsesundervisning.
Europæerne har brug for digitale færdigheder
for at trives i en teknologidrevet økonomi. I fremtiden vil 90 pct.
af stillingerne i alle sektorer kræve en form for digitale færdigheder, mens det er en mangel hos 35 pct.
af Europas arbejdstagere.
Avancerede digitale færdigheder er meget efterspurgte.
Digital Opportunity Traineeship-initiativet har siden 2018
givet studerende og nyuddannede muligheden for at opnå praktisk digital erfaring inden for industri.
Programmet udvides til også at omfatte undervisere og andet uddannelsespersonale, ligesom det også
vil blive udvidet til at omfatte praktik- og lærepladser inden for erhvervsuddannelserne.
Alle medlemsstater oplever mangel på IT-eksperter.
58 pct. af de virksomheder, der ønsker at ansætte IT-
eksperter, oplyser, at de har udfordringer med rekrutteringen, og 78 pct. af virksomhederne siger, at
manglen på passende færdigheder er den største udfordring for nye investeringer. Der skal derfor gøres
mere for at fremme stillinger og karrierer i den digitale sektor.
3
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
2294296_0004.png
Kvinder udgjorde 54 pct. af alle studerende på videregående uddannelser i EU i 2017, og alligevel er de særligt
underrepræsenterede i den digitale sektor.
Selv om piger generelt klarer sig bedre end drengene i PISA- og
ICILS- (International Computer and Information Literacy Study) undersøgelserne, kan de med alderen
skifte væk fra STEM-fagene, hvilket også slår igennem på de videregående uddannelser, hvor kun hver
tredje færdiguddannede inden for STEM-fagene er kvinde. Undervisere, forældre og fagfolk bør
motivere og inspirere kvindelige studerende for en større inklusion af kvinder i den digitale økonomi og
derved tilføre social og økonomisk værdi til Europas konkurrenceevne, vækst og innovation.
Alle bør opnå en grundlæggende forståelse for nye og fremspirende teknologier,
herunder kunstig intelligens. Dette
vil hjælpe dem til positivt, sikkert og kritisk at bruge teknologierne og til at være opmærksomme på
potentielle problemer vedrørende etik, miljømæssig bæredygtighed, databeskyttelse og privatliv, børns
rettigheder og forskelsbehandling og fordomme.
For at forbedre udviklingen af digitale kompetencer vil Kommissionen gennemføre de følgende tiltag:
7)
Udvikle fælles retningslinjer for lærere og undervisningspersonale for at fremme digitale kompetencer og håndtere
misinformation gennem uddannelse.
8) Opdatere den
europæiske digitale kompetenceramme
med henblik på at inkludere kunstig intelligens
og datarelaterede færdigheder.
9) Udvikle et
europæisk certifikat for digitale færdigheder,
som kan blive anerkendt og accepteret af
regeringer, arbejdsgivere og andre interessenter på tværs af Europa.
10) Fremsætte forslag til en
rådshenstilling om et bedre udbud af digitale færdigheder på uddannelserne.
11) Forbedre monitoreringen og støtte den
tværnationale indsamling af data om studerendes digitale
færdigheder
for bedre at forstå mangler og styrke evidensbasen for handling.
12)
Motivere udviklingen af avancerede digitale færdigheder
ved hjælp af målrettede metoder, herunder ved
at udvide Digital Opportunity Traineeships til også at omfatte elever på erhvervsuddannelserne,
og ved at tilbyde videreuddannelsesmuligheder til lærere og undervisere på skoler,
erhvervsuddannelser, voksenuddannelse og videregående uddannelse.
13)
Tilskynde kvinders deltagelse i STEM-fagene.
Styrkelse af samarbejde og udveksling i digital uddannelse
For at forbedre samarbejdet om digital uddannelse vil Kommissionen:
14) Etablere et
europæisk digitalt uddannelsescentrum,
der skal:
o
støtte medlemsstaterne ved at etablere et netværk af nationale rådgivningscentre inden
for digital uddannelse (videndeling og god praksis),
o
monitorere handlingsplanen og udviklingen af digital uddannelse i Europa,
o
støtte tværsektorielt samarbejde og nye modeller for en ukompliceret udveksling af
digitalt læringsindhold,
o
støtte udviklingen ved at være tænke-og-handle-tank for digital uddannelse og ved at
inddrage interesserede parter.
Monitorering og evaluering
vil blive sikret som en del af styringsrammen for det europæiske
uddannelsesområde. Kommissionen vil foretage en omfattende evaluering af planen for digital
uddannelse i 2024 for at vurdere omfang og virkning og på den baggrund eventuelt foreslå nye
initiativer.
Handlingsplanen vil bidrage til at øge den digitale effekt af Erasmus-programmet. Kombineret
mobilitet vil blive integreret i Erasmus-programmet
ved at introducere en ”virtuel læringskomponent”
til Erasmus og ved at styrke gode initiativer som eTwinning i skolerne.
4
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
2294296_0005.png
På de videregående uddannelser vil
initiativet om Europæiske Universiteter
udvikle virtuelle og fysiske
interuniversitære campusser. Et europæisk studiekort kommer til at spille en nøglerolle for at gøre det
nemmere at sikre elektronisk udveksling og validering af de studerendes data og akademiske resultater.
Opsøgende og internationalt samarbejde
For at opnå en vellykket implementering af handlingsplanen skal de europæiske institutioner og
medlemsstaterne arbejde tæt sammen, og Kommissionen vil støtte samarbejde og dannelse af netværk,
der er aktive inden for digital uddannelse. Ligeledes vil Kommissionen organisere arrangementer i form
af et
forum for interessenter
med det formål at øge deltagelsen hos en lang række interessenter.
Et åbent og velfungerende økosystem for digital uddannelse kan bidrage til at tiltrække og pleje talent
rundt om i verden i takt med, at den globale konkurrence om talent og innovation forøges. Det
understreges, at det er nødt til at være en uundværlig del af EU som global uddannelsespartner. Det vil
blive afspejlet i EU-programmerne for internationalt samarbejde på globalt, regionalt og bilateralt plan,
herunder Erasmus-programmets internationale dimension. Under en Team Europe-tilgang vil EU
fremme globalt samarbejde, mens EU samtidig vil fremme sine strategiske mål i prioriterede regioner,
især Vestbalkan, Afrika, og naboskabsregionerne i Det Østlige Partnerskab og syd for Middelhavet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Meddelelsen i sig selv forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 7.
oktober 2020. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.
Kommunernes Landsforening (KL):
”Vi noterer følgende:
- Vigtigheden af, at uddannelse ved hjælp af digitale redskaber skal være inkluderende bliver
fremhævet. Vi skal derfor fortsætte kommunernes tilstræbelser for, at alle har adgang til
uddannelse, hvilket kræver en særlig opmærksomhed på elever med læse/skrive vanskeligheder
eller svagtseende. Dette er en del af KL’s samarbejde med ministeriet om kvalitetssikring af
digitale læremidler
- Interessant at man fra EU vil iværksætte en undersøgelse af muligheden for at understøtte en
åben (gratis) platform for online ressourcer, herunder hvordan det skal spille sammen med
allerede eksisterende digitale læremidler. Det sidste er vigtigt i forhold til evt. udbredelse.”
Akademikerne/forbundet Kultur og Information:
5
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
2294296_0006.png
”Forbundet
bakker overordnet op om Kommissionens initiativ om en handlingsplan for digital
uddannelse. Vores medlemmer i både folke- og forsknings- og uddannelsesbibliotekerne arbejder med
den digitale dannelse i praksis, og det er et vigtigt område at prioritere.
I handlingsplanen omtaltes en række erfaringer fra COVID-19 nedlukningen, bl.a. uligheden på det
digitale område. Vi kan i forlængelse heraf tilføje, at de danske erfaringer tilsvarende er, at COVID-19
situationen har øget uligheden indenfor biblioteksbrugen, og biblioteksbrugen er jo understøttende for
uddannelse, hjemmeundervisning mv.”
Danske Universiteter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til meddelelsen.
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier
(DEG):
”DEG kan grundlæggende bakke op om ”Handlingsplan
for digital uddannelse 2021-2025”.
Der er DEG´s vurdering, at erhvervsuddannelserne og de ufaglærtes og faglærtes opkvalificering har
stor betydning for vækst lokalt i medlemslandene, men også i hele Europa. Erhvervsuddannelserne har
en afgørende betydning for den grønne omstilling og DEG bifalder derfor, at disse uddannelser er
nævnt specifikt flere steder i Handlingsplanen, også i forbindelse med udviklingen af digitale
programmer.
Det fremgår på s. 13, i punkt 6 (under indsatsen; Lancere en strategisk dialog med EU-landende for at
forbedre et muligt forslag til en henstilling af Rådet i 2022 om de vigtigste faktorer til succesfuld digital
uddannelse), at der er en målsætning om, at 45 % af deltagerne i kurser for forskere og studerende om
”Etiske retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens” er kvinder. DEG undrer sig over, at der er en
målsætning om, at færre kvinder deltager i disse kurser. Dels er en af de 6 dimensioner i det Europæiske
Uddannelsesområde netop ligestilling, og samtidig fremhæves det flere steder i handlingsplanen, at det
er et ønske et tilskynde flere kvinder til at uddanne sig i og arbejder i STEM-fagene. DEG finder det
naturligt, at målsætningen også afspejler ønsket om ligestilling.
Det fremgår på s. 16, at Europakommissionen desuden vil gennemføre foranstaltninger for at forbedre
udviklingen af digitale kompetencer ved blandt andet at udvikle et europæisk certifikat for digitale
færdigheder. Den seneste PISA-undersøgelse viste, at alt for mange voksne mangler de helt
grundlæggende basale digitale kompetencer og DEG mener derfor, at dette er en særdeles væsentlig
indsat for at nå i mål med handlingsplanen.
Generelt bifalder DEG det store fokus, der er på, at øgede digitale kompetencer er nødvendige for
opretholdelse af demokratiet og borgernes muligheder for at agere i et hverdagsliv fyldt med digitale
løsninger. Netop derfor er det en god idé at etablere netværker og fora på europæisk plan, så der kan
udveksles best-practice og drøftes muligheder og udfordringer i digital dannelse.
Afsluttende foreslår DEG, at der i forbindelse med gennemførsel af de foranstaltninger, der skal
bidrage til et velfungerende økosystem for digital dannelse ( s. 12 og frem) gennemføres
informationsindsatser i medlemslandene, dels for at udbrede best-practice og udbrede de udviklede
systemer og redskaber, men også for at få udbredt kendskab til de forskellige netværk og fora, herunder
det europæiske digitale uddannelsescentrum, der omtales på s. 18, ligesom det vil være gavnligt at
udbrede kendskabet for at sikre deltagelse fra så bred en gruppe som muligt, fra alle medlemslande.”
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Overordnet
set er vi positive over tiltagene i dokumentet.
Kommissionen burde overveje implikationerne ved at øget digitalisering medfører en større brug af
services fra private udbydere, som derved for stor adgang til EU-borgeres data. Unionen er af en sådan
størrelse, at den burde kunne undersøge mulighederne for at tilbyde sikre redskaber og services til
borgere, uden kommercielle bagtanker.
6
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
2294296_0007.png
Det er vigtigt, at studerendes data behandles forsvarligt og følger gældende regler, og det er positivt at
kommissionen tager dette seriøst. Men vi ser fortsat et manglende fokus på metadata, som GDPR ikke
tager højde for, som også skal inkluderes, da mere digitalisering vil fordre mere brugsdata fra brugerne,
altså studerende. Det skal være klart og tydeligt, hvordan sådanne data bruges, og hvordan den
studerende kan kontrollere disse. Det er også vigtigt at understrege, at det er den studerende selv, der
som udgangspunkt skal have råderet og ejerskab over sine egne data, inklusive metadata.
Det er positivt, at der fokuseres på, at alle skal have lige adgang til de muligheder som digitalisering
bringer, både ved hjælp af opgraderede bredbåndslinjer og nyere/bedre udstyr til at tilgå de digitale
redskaber, også for økonomisk marginaliserede grupper af samfundet.
Det er videre positivt, at uddannelse anses som en ret, der kan understøttes af digitale eller blended
metoder. Men vi forholder os kritiske over for en blind jagt efter at tilbyde digital adgang til uddannelse
på bekostning af politikker og tiltag, der fremmer den fysiske adgang til uddannelse, så det digitale
primært er et supplement dertil. Covid-19 nedlukningen og den dertilhørende overgang til i langt højere
grad digital undervisning har belyst nogle klare problematikker ved digital undervisning, som kun fysisk
undervisning kan hindre. Dette har i høj grad været den studerendes motivation og koncentrationsevne,
fastholdelse til en uddannelse, samt at det sociale aspekt af uddannelsen er ekstremt formativ, f.eks.
gennem uformelle snakke i pausen mellem de studerende og sammen med underviseren, der fremmer
studieudbyttet, eller følelsen af et fagligt fællesskab. Disse ting skal indtænkes ved udbredelse af digital
undervisning.
Derudover skal det også være klart, at digitalisering af uddannelse aldrig må være på baggrund af et
ønske om at spare på undervisningsudgifterne, men skal ses som en yderligere investering i at forbedre
oplevelsen og udbyttet af uddannelsen for den gængse studerende i almindelighed, og for at inkludere
de grupper, som oplever barrierer ved fysisk undervisning.
Det er positivt, at kommissionen også fokuserer på undervisningspersonalet digitale kvalifikationer, og
styrkelse af disse ifm. overgangen til både pludselig og planlagt digital undervisning. Den nuværende
pandemi har vist en meget varierende digital undervisningskvalitet, som selvfølgelig skal være høj,
selvom den ikke altid er ideel. Dette skal underviserne kunne finde støtte til at tillære sig.
Vi ser positivt på, at man vil mindske barrierer for kvinders deltagelse i IT og tekniske fag.
Det er også positivt, at der lægges op til en hub, hvor viden, erfaringer og redskaber kan deles for i
fællesskab at opkvalificere undervisere og institutioner til at undervise digitalt, både i nødsituationer,
samt når det er planlagt.
Digitalisering må ikke erstatte fysisk mobilitet, hvor dette enten er muligt, eller kan muliggøres ved
hjælp af ekstra support, som f.eks. studerende med handicap, der kan tage på udveksling, hvis der ydes
støtte til den nødvendige support. Digital mobilitet skal være til de situationer, hvor der ikke er
mulighed eller brug for et fysisk ophold, men ikke som en andenrangs udveksling, som er billigere, da
man ikke har de samme udgifter ved at være med online hjemmefra.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”DLI –
der repræsenterer de danske underviserorganisationer; BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet - har nedenstående høringssvar til meddelelsen om handlingsplan for digital
uddannelse 2021-2027.
Digitalisering og teknologi skal bidrage til at understøtte kvaliteten i uddannelse og undervisning.
Digital uddannelse er derfor et misvisende begreb. Kvalitet i uddannelse og undervisning baserer sig på
tilbud af høj pædagogisk og faglig kvalitet, herunder det relationelle pædagogiske arbejde mellem
underviser og barn, elev, studerende og målsætningen om at fremme den lærendes dannelsesmæssige
udvikling.
Digitalisering og teknologier kan bidrage til at understøtte kvaliteten i uddannelse og undervisning hvis
nogle grundlæggende ramme- og indholdsmæssige forudsætninger er opfyldt samt nogle specifikke
forudsætninger der relaterer til de konkrete behov som anvendelse af digitale teknologier medfører.
7
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
De rammemæssige betingelser er blandt andet en tydelig kompetence- og ansvarsfordeling mellem de
involverede aktører, at den nødvendige grundlæggende og videre uddannelse for undervisere, skoleleder
m.fl. er til stede, at arbejdsforholdene er gode og den nødvendige tid stilles til rådighed til at forberede
og gennemføre undervisningen.
Digitale undervisningsmaterialer, evaluerings- og testmateriale og digitale faciliteringsværktøjer skal
have den nødvendige faglige, pædagogiske, didaktiske, tilgængeligheds- og dataetiske kvalitet, være
tilgængelige for undervisere og elever og underviseren skal kunne vælge det digitale materiale og de
værktøjer der er passende til den konkrete undervisningssammenhæng.
Alt for ofte, også i handlingsplanen for digital uddannelse, er der ikke tilstrækkelig kritisk fokus på om
og hvordan digitalisering og teknologi fremmer kvaliteten og drøftelser og beslutninger foregår uden
for de pædagogiske sammenhænge hvor planlægning og gennemførelse af undervisning hører hjemme.
DLI anser på ovennævnte baggrund, at der er behov for at handlingsplanen i højere grad tydeliggør at
det er de sociale parter og undervisere og skoleledere i særdeleshed der skal vurdere den pædagogiske
og faglige begrundelse for at inddrage digitale teknologier i uddannelse og undervisning. Det er så til
gengæld myndighedernes ansvar at sikre den dataetiske dimension, såvel som den klimamæssige
påvirkning som de forskellige teknologier måtte have, som der henvises til på side 11 i den danske
oversættelse af handlingsplanen.
Den digitale infrastruktur og indkøb af hardware og software bør ske i et samspil mellem det
pædagogiske personale og ledere og de relevante myndigheder.
DLI er enig i at der bør udvikles strategier for digitalisering i uddannelsessektoren på både europæisk
og nationalt niveau, men de bør tage sit udgangspunkt i at fremme kvalitet i uddannelse og
undervisning som beskrevet ovenfor.
Undervisernes arbejdsmiljø og -vilkår bliver udfordret af den øgede digitalisering i uddannelsessektoren,
men er ikke kun en udfordring for arbejdsmiljøet, men også for kvaliteten af uddannelse. Det bør
derfor inddrages i handlingsplanen og i digitaliseringsstrategier. Det samme gælder børns, elevers og
studerendes arbejdsmiljø. Disse udfordringer forstærkes naturligvis i forbindelse med fjernundervisning
og hybridundervisning, som det er erfaret under Covid-19-pandemien.
Handlingsplanen bør indeholde klare målsætninger om at sikre en pædagogisk og faglig formålstjenlig
samt forsvarlig og lovlig anvendelse og opbevaring af data om børn, elever og studerende, såvel som
ansatte (undervisere). Et ansvar der påhviler arbejdsgiverne og myndighedernes og som er afgørende
for ansattes og borgeres tillid til myndighederne.
DLI ønsker at Kommissionen uddyber hvilke muligheder og udfordringer den anser der ligger i
anvendelsen af kunstig intelligens i uddannelse og undervisning. Det samme gør sig gældende i forhold
til virtual og augmented reality-teknologier.
DLI er positivt indstillet over for de i handlingsplanen nævnte initiativer omkring efter- og
videreuddannelsesmuligheder for undervisere.
DLI er forundret over at digitaliseringen af test, evaluering og eksamener samt myndigheders
indsamling af data fra undervisning, herunder den politiske anvendelse af disse data, ikke er nævnt i
handlingsplanen, og efterlyser nogle klare (etiske) retningslinjer for dette der tager sit klare
udgangspunkt i at bidrage til at understøtte elever og studerendes læring, undervisningen og
pædagogikken og modvirker high-stake test og multiple purpose test.
DLI ønsker en inddragelse af de europæiske og nationale sociale parter, herunder
underviserorganisationerne, og andre relevante aktører i forhold til en drøftelse af hvordan og hvilke
digitale færdigheder og -kompetencer der bør være omfattet af de forskellige niveauer i
uddannelsessystemet. Drøftelsen skal gerne medvirke til en fælles forståelse af og viden om hvordan det
reelt kan sikre dannelse og at alle får de nødvendige færdigheder og kompetencer. DLI støtter
intentionerne i handlingsplanen omkring at sikre at begge køn har reelt lige muligheder også inden for
IT-specialiserede uddannelse og -beskæftigelse. På samme måde støtter DLI op om at sikre
8
 kom (2020) 0624 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder
2294296_0009.png
tilgængeligheden, særligt for lærende med funktionsnedsættelser
–
dette er et område hvor der er store
mangler.
DLI ønsker at handlingsplanen forholder sig uddannelsesindustriens rolle i uddannelsessektoren. Der er
behov for transparens og klare regler for myndigheders aftaler med uddannelsesindustrien der med en
øget digitalisering af uddannelsessektoren får en stadig mere dominerende rolle. De har gennem
uddannelsesinstitutioners anvendelse af deres produkter adgang til store mængder data om børn, elever
og studerendes digitale adfærd. Der mangler et klart overblik over dette forhold og nogle klare rammer
der kan sikre etiske retningslinjer for uddannelsesindustrien i uddannelsessektoren. Et andet problem er
risikoen for at få kommercielle udbydere af undervisningsmateriale m.v. dominerer markedet og
skubber mindre udbydere ud.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”Generelt
bakker vi fuldt op om begge Kommissionens meddelelser og gode intentioner om at styrke
den fælleseuropæiske indsats på disse områder.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til fokus på behovet for styrkelse af digital uddannelse med hensyn til
både økosystemer for digital uddannelse og digitale kompetencer, som alle medlemsstaterne oplevede i
varierende grad i forbindelse med Covid-19-krisen. Derudover er der ikke kendskab til
medlemsstaternes mere konkrete holdninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Regeringen er enig
i, at det er vigtigt at styrke digitale færdigheder og kompetencer i samfundet. Endvidere støtter
regeringen udveksling af erfaringer med digital undervisning i forlængelse af Covid-19. Det er væsentligt
i forhold til anvendelse af digital teknologi i undervisningssammenhænge, herunder hvorfor og hvordan
lærere og undervisere inddrager det. Gøres det bevidst, kompetent og målrettet, vil det fremme kvalitet
og kan være en positiv tilføjelse til den eksisterende undervisning. Gøres det derimod tilfældigt og for at
spare, skaber det modsat ikke god og motiverende undervisning, der gør eleverne dygtigere. Det er
derfor vigtigt, at den konkrete anvendelse af digital teknologi i undervisningen giver mening for lærere
og elever. Det er ligeledes væsentligt, at digitalisering af uddannelse sker strategisk og med blik for en
både sammenhængende, effektiv og sikker infrastruktur. I forlængelse heraf vil regeringen opfordre til,
at der også i det videre arbejde sættes fokus på elevers og studerendes trivsel i forbindelse med digital
undervisning.
Regeringen finder, at de forskellige nye tværnationale samarbejder, som handlingsplanen lægger op til,
bør knyttes til allerede eksisterende nationale strukturer for ikke at skabe unødige administrative byrder.
Endvidere er det væsentligt, at medlemsstaternes meget forskellige udgangspunkter i forhold til it-
niveau tages i betragtning, når merværdien af fælles retningslinjer, certifikater mv. overvejes.
Der vil blive taget specifik stilling til de enkelte initiativer i takt med, at de konkretiseres af
Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9