Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0628 Bilag 1
Offentligt
2270116_0001.png
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en ny vision
for Det Europæiske Forskningsrum
KOM (2020) 628 final
Nyt forslag
1.
Resumé
Kommissionen har den 30. september 2020 præsenteret en meddelelse om en ny
vision for Det Europæiske Forskningsrum. Meddelelsen bygger videre på arbejdet
med Det Europæiske Forskningsrum, som blev igangsat med Lissabonstrategien i
2000 og første gang relanceret i 2010.
Meddelelsen beskriver fire overordnede strategiske målsætninger for Det Europæ-
iske Forskningsrum og herunder 14 konkrete initiativer, der skal være med til at re-
alisere målsætningerne.
Regeringen bakker op om et stærkt og velfungerende Europæisk Forskningsrum,
der bygger på et grundprincip om excellence. Regeringen bakker op om, at der
sættes strategisk retning for investeringer i forskning og innovation, således at Det
Europæiske Forskningsrum bidrager til EU's overordnede målsætninger om at
fremskynde Europas grønne og digitale omstilling samt bidrager til at styrke Euro-
pas resiliens og beredskab over for fremtidige kriser.
29. oktober 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Inger Schow
Tel. 72 31 82 97
[email protected]
Ref.-nr.
182525
2. Baggrund
Det europæiske forskningsrum blev etableret i 2000 som en del af Lissabonstrate-
gien for vækst og beskæftigelse. Det sigter mod at opbygge et fælles videnskabe-
ligt og teknologisk område for EU, skabe et indre marked for forskning og innova-
tion, der fremmer den fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og inno-
vation og et mere konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv. Dette omfatter bl.a.
en omstilling af det europæiske forskningslandskab mod mere samarbejde på
tværs af grænserne, konkurrence på hele kontinentet, opbygning af en kritisk
masse og koordinering samt forbedring af nationale forskningspolitikker og økosy-
stemer. Siden 2009 har det også været et udtrykkeligt mål i Traktaten at virkelig-
gøre Det Europæiske Forskningsrum, som det fremgår af artikel 179 i TEUF.
3. Formål og indhold
Det Europæiske Forskningsrum relanceres med henblik på at tage højde for den
udvikling, der har været i Europa de sidste ti år, herunder nye udfordringer.
Kommissionen foreslår en ny vision baseret på følgende strategiske
målsætninger, der kun kan gennemføres sammen med medlemsstaterne.
i.
Prioritering af investeringer og reformer:
Fokus er at fremskynde den
grønne og digitale omstilling, øge konkurrenceevnen og bidrage til
genopretningen efter COVID-19. Dette kræver bedre analyse og evidens og
Side 1/4
 kom (2020) 0628 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny vision for Det Europæiske Forskningsrum
2270116_0002.png
omfatter forenkling og fremme af samspillet mellem nationale og europæiske
forsknings- og innovationssystemer. Princippet om excellence, hvorved
forstås, at de bedste forskere med de bedste idéer opnår finansiering, er
fortsat en hovedhjørnesten for alle investeringer under forskningsrummet.
ii.
Bedre adgang til excellence:
Fokus er at skabe mere excellente og stærkere
forsknings- og innovationssystemer i hele EU, hvor bedste praksis spredes
hurtigere. Medlemsstater, der er villige til at investere i at højne kvaliteten af
deres forsknings- og innovationssystem bør tilskyndes og støttes, baseret på
de særlige foranstaltninger og komplementariteter i Horisont Europa med
strategier for intelligent specialisering under samhørighedspolitikken.
Omsætning af forsknings- og innovationsresultater til økonomiske
resultater:
Forsknings- og innovationspolitikkerne bør tage sigte på at fremme
resiliens og konkurrenceevne i Europa. Dvs. at fremme Europas
konkurrencemæssige førerposition i det globale teknologikapløb og forbedre
forholdene for virksomheder, der investerer i forskning og innovation, udbrede
nye teknologier og styrke udbredelsen og synligheden af forskningsresultater i
økonomien og samfundet som helhed.
Udbygning af forskningsrummet:
Fokus er at gøre yderligere fremskridt
med hensyn til den frie bevægelighed for viden i et opgraderet og effektivt
forsknings- og innovationssystem, navnlig ved at gå fra en
koordineringstilgang til dybere integration mellem nationale politikker.
Forskningsrummet vil fortsat fremme gode rammebetingelser og inklusion,
bidrage til at udvikle de færdigheder, som forskerne har brug for med henblik
på fremme af videnskabelig topkvalitet, og sammenkoble alle aktører i hele
Europa.
iii.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
iv.
Det fjerde mål fokuserer på at udbygge forskningsrummet i forhold til eksisterende
prioriteter, hvorimod de øvrige tre mål skal udvide forskningsrummet hen imod nye
prioriteter.
For at opfylde målsætningerne foreslår Kommissionen gennemførelse af en række
initiativer i samarbejde med medlemsstater og interessenter i henhold til en
køreplan for Det Europæiske Forskningsrum.
Her fremhæves 14 initiativer:
1. Bekræftelse af EU's investeringsmål for forskning og udvikling på 3 procent af
BNP og forslag om et nyt mål for de offentlige forskningsinvesteringer i EU på
1,25 procent af BNP, som medlemsstaterne skal opfylde inden 2030.
2. Etablering af forskningsrummets Forum for Transition til støtte for
medlemsstaterne i forbindelse med koordinering og prioritering af nationale
inveteringer og reformer.
3. Støtte til medlemsstater, der halter bagefter EU's gennemsnitlige investeringer
i forskning og udvikling i forhold til BNP med henblik på at øge deres samlede
investeringer med 50 procent over de næste fem år.
4. Oprettelse af en særlig proces inden for forskningsrummets Forum for
Transition for at skabe adgang til excellence og yde støtte til medlemsstater,
der klarer sig mindre godt i forhold til forskning og innovation, med henblik på
Side 2/4
 kom (2020) 0628 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny vision for Det Europæiske Forskningsrum
2270116_0003.png
at øge deres antal af ofte citerede publikationer med en tredjedel i løbet af fem
år.
5. Udarbejdelse af fælles køreplaner for industriel teknologi.
6. Udvikle og afprøve et rammeprogram til støtte for Europas FoI-økosystemer,
som bygger på eksisterende kapaciteter med henblik på at styrke excellencen
og maksimere værdien af tilvejebringelse, udbredelse og udnyttelse af viden.
7. Ajourføre og udvikle vejledende principper for udnyttelse af viden og en
adfærdskodeks for intelligent udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
8. Nye redskaber til støtte for forskeres karriereudvikling.
9. Via Horisont Europa-programmet etablere en platform med åben adgang til
peer-reviewed publikationer. Undersøge ophavsrettigheder med henblik på at
gøre det muligt frit at udveksle offentligt finansierede peer-reviewed artikler.
Sikre en europæisk åben videnskabscloud med forskningsdata og tjenester,
der let kan findes, er tilgængelige, interoperable og videreanvendelige (Web of
FAIR). Tilskynde til åben videnskabspraksis ved at forbedre
forskningsvurderingssystemet.
10. Gennemføre hvidbogen fra Det Europæiske Forum for Forskningsinfrastruktur
(EFSRI) og etablere en opdateret forvaltningsstruktur for forskning og
teknologiinfrastrukturer.
11. Udarbejde en køreplan for aktiviteter med henblik på at skabe synergier
mellem videregående uddannelse og forskning, navnlig med hensyn til at
udbygge universiteternes dobbeltrolle.
12. Udarbejde inkluderende planer for kønsligestilling sammen med
medlemsstaterne og interessenter for at fremme EU's strategi for ligestilling
mellem kønnene inden for forskning.
13. Sammen med medlemsstaterne og interessenter arrangere
deltagelsesbaserede videnskabskampagner rettet mod borgerne i hele Europa
med henblik på at øge bevidstheden og styrke netværksaktiviteter.
14. Sammen med medlemsstaterne udvikle en metode til opstilling og
gennemførelse af strategiske prioriteter, der bidrager til forskningsrummets
dagsorden gennem det europæiske Forum for Transition og ved hjælp af en
pagt for forskning og innovation i Europa.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/4
 kom (2020) 0628 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny vision for Det Europæiske Forskningsrum
2270116_0004.png
8. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning den 23. oktober
2020. Såfremt der indkommer høringssvar, vil et opdateret notat blive oversendt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positivt til meddelelsen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bakker overordnet op om et stærkt og velfungerende Europæisk
Forskningsrum, der bygger på et grundprincip om excellence.
Regeringen bakker op om, at der sættes strategisk retning for investeringer i forsk-
ning og innovation således, at Det Europæiske Forskningsrum bidrager til EU's
overordnede målsætninger om at fremskynde Europas grønne og digitale omstil-
ling samt bidrager til at styrke Europas resiliens og beredskab over for fremtidige
kriser.
Samtidig er de nuværende prioriteter for Det Europæiske Forskningsrum stadig
gyldige. Regeringen finder, at arbejdet med at forbedre effektiviteten af nationale
forsknings- og innovationssystemer, optimere tværnationalt samarbejde og kon-
kurrence, fokusere på ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet i
forskning og øge adgangen til og overførsel af videnskabelig viden forsat bør være
en del af et moderniseret europæisk forskningsrum.
Det er en prioritet for regeringen at skabe øget indholdsmæssig sammenhæng
mellem uddannelse, forskning og innovation. Det er i det lys positivt, at der er fo-
kus på forbindelsen mellem Det Europæiske Forskningsrum og Det Europæiske
Uddannelsesområde, herunder initiativet om europæiske universiteter.
Hvad angår den geopolitiske dimension af forskningsrummet, så finder regeringen
det vigtigt, at der er fokus på gensidighed og en mere strategisk tilgang. Globalt
samarbejde er centralt for videnskabeligt baserede løsninger på globale udfordrin-
ger, og internationalt samarbejde bør fortsat være en vigtig prioritet. Samtidig bør
der inden for Det Europæiske Forskningsrum være opmærksomhed på de udfor-
dringer, dilemmaer og risici, der er forbundet med globalt samarbejde.
Regeringen bakker op om den fælles europæiske målsætning om at investere 3
procent af BNP i forskning og innovation. Samtidig lægger regeringen vægt på, at
medlemsstaternes forsknings- og innovationssystemer er forskellige, og at virk-
somme incitamenter til at fremme private investeringer i forskning og innovation
dermed kan adskille sig i de enkelte medlemsstater. Regeringen kan derfor ikke
støtte et nyt mål for offentlige investeringer på 1,25 procent af BNP.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/4