Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0651 Bilag 1
Offentligt
2265706_0001.png
20. oktober 2020
Samlenotat:
Implementering af EU-instrument til
understøttelse af nationale
lønkompensationsordninger (SURE)
KOM(2020) 651
1. Resume
Kommissionen har 7. oktober 2020 fremsat forslag til implementerende retsakt om lån til Ungarn
under EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger mv.
(SURE). Lånene til Ungarn udgør godt 0,5 mia. euro, og vil medføre, at det samlede udlån under
instrumentet i alt udgør ca. 87,8 mia. euro. af en samlet pulje på 100 mia. euro.
Forslaget vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene ventes at støtte forslaget. Fra
dansk side vil man ligeledes kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslaget. Der ventes
rådsgodkendelse snarest i oktober 2020 forventeligt 23. oktober 2020.
Der henvises i øvrigt til samlenotater om SURE forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder
samlenotat vedr. forhandlingsoplæg i Europaudvalget 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april
2020 og samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020. Desuden henvises til samlenotat om imple-
menterende retsakter under SURE oversendt 17. september 2020 og skriftlig orientering herom
ligeledes oversendt 17. september 2020.
2. Baggrund
EU-landene vedtog 19. maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansie-
ringsinstrument til at yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk ud-
fordret i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger mod
ledighed såsom
lønkompensationsordninger o.l. tiltag (”Support to mitigate Unem-
ployment Risks in an Emergency” –
SURE).
1
Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-
fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,
der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-
timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.
Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske
og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020
som en
direkte
følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til
at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19. Hidtil er vedtaget
Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020:
https://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672.
1
kom (2020) 0651 - Bilag 1: Samlenotat vedr. midlertidig støtte til Ungarn i henhold til EU-instrument til understøttelse af nationale løn-kompensationsordninger (SURE)
2265706_0002.png
Side 2 af 4
støtte gennem instrumentet til 16 EU-lande, jf. samlenotat om implementerende
retsakter under SURE og skriftlig orientering herom oversendt 17. september 2020.
Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-
landene samlet set. Assistancen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår
og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv.
(udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i
nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør
tilsammen 25 mia. euro. Danmarks nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3
pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro (ca. 4,3 mia. kr.).
I SURE-forordningen er der fastlagt regler for fordelingen af den finansielle assi-
stance på EU-landene. Det indebærer, at de tre modtagerlande med den største
andel af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som
overstiger 60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 100 mia. euro. Det
skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på nogle få
og store lande.
Af forordningen fremgår derudover, at det lægges til grund, at EU-lande, som mod-
tager finansiel assistance under SURE, respekterer
EU’s grundlæggende
rettigheder.
Det omfatter også enhver form for diskrimination. Kommissionen skal gennemgå
de tiltag, som lånene finansierer mhp. at sikre, at disse ikke er i strid med EU's
grundlæggende rettigheder.
Det bemærkes, at SURE-forordningen ikke muliggør suspendering af midler, hvis
modtagerlandet ikke efterlever retsstatsprincipper.
3. Formål og indhold
Kommissionen har 7. oktober 2020 under SURE-instrumentet fremsat forslag til
implementerende retsakt om lån til Ungarn på godt 0,5 mia. euro
2
, som forventes
at kunne opnå finansiering via SURE-lånene på mere attraktive vilkår, end de vil
kunne på egen hånd.
Ungarn har ansøgt om lån til finansiering af nationale lønkompensationsordninger
for bl.a. selvstændige og lønmodtagere samt andre indsatser, herunder særligt sund-
hedsrelaterede tiltag.
Den implementerende retsakt fastlægger rammerne for finansiel assistance. SURE-
lånet til Ungarn har en gennemsnitlig løbetid på højst 15 år og vil blive udbetalt i
rater. Lånet er til rådighed for udbetaling i en periode på 18 måneder fra vedtagelsen
af de implementerende retsakter, og renten for lånene svarer til renten, som Kom-
missionen skal betale for at fremskaffe lånene. Derudover betaler Ungarn gebyrer
og andre omkostninger forbundet med finansieringen.
Link til forslag om midlertidig støtte til Ungarn under SURE fremsat 7. oktober 2020: https://ec.eu-
ropa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/com-2020-651_en.pdf
2
kom (2020) 0651 - Bilag 1: Samlenotat vedr. midlertidig støtte til Ungarn i henhold til EU-instrument til understøttelse af nationale løn-kompensationsordninger (SURE)
Side 3 af 4
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller forslag til im-
plementerende retsakter.
Rådet skal orientere Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel
assistance til EU-lande.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv statsfinansieller konse-
kvenser. SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er
en forventning om aktivering af garantien og tab heraf, og har ikke i sig selv direkte
statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres lån un-
der SURE, og garantien aktiveres og statslige midler ikke tilbagebetales, vil garanti-
stillelsen have negative statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. SURE-forordningen kan have positive sam-
fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i andre EU-lande og
styrke det indre marked i sin helhed, hvilket kan have positive afsmittende effekter
i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der ventes at være opbakning fra EU-landene til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tilslutte sig den enighed om SURE-lån til Ungarn, der kan opnås på
grundlag af Kommissionens forslag.
Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande
kommer bedst muligt ud af krisen. Lånene ventes overordnet at bidrage til stabilitet
og til at mindske konsekvenserne af den aktuelle krise i Ungarn.
kom (2020) 0651 - Bilag 1: Samlenotat vedr. midlertidig støtte til Ungarn i henhold til EU-instrument til understøttelse af nationale løn-kompensationsordninger (SURE)
Side 4 af 4
Regeringen har i forhandlingerne om SURE-forordningen arbejdet for danske in-
teresser iht. Europaudvalgets mandat af 6. april 2020. I den forbindelse har regerin-
gen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finansielle assi-
stance, respekterer
EU’s grundlæggende rettigheder, som også omfatter enhver
form for diskrimination.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19.
maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.
Derudover er forslaget til implementerende retsakter under SURE forelagt Folke-
tingets Europaudvalg skriftligt 17. september 2020.