kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0662 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

9. november 2020

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, det Europæiske Råd,

Rådet, Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget om

en renoveringsbølge for Europa

KOM (2020) 662

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. oktober 2020 offentliggjort en meddelelse om en

strategi for en renoveringsbølge for Europa (herefter renoveringsbølgen). Strategien

anviser hvilke principper og initiativer, som Kommissionen vil bringe i anvendelse for

at fremme renoveringsraten i Europa. Hensigten med strategien er primært at under-

støtte opnåelse af

EU’s

2050-mål for klimaneutralitet, genopretning efter COVID-19,

en langvarig jobskabelse, øget digitalisering, bedre indeklima og færre udgifter for

den enkelte forbruger.

Flere af elementerne i Kommissionens grønne pagt

(”EU Green Deal”)

konkretiseres

i strategien, herunder Kommissionens visioner for minimum en fordobling af renove-

ringsraten af eksisterende bygninger frem mod 2030 samt fremme af gennemgri-

bende renoveringer på tværs af EU ud fra princippet om energieffektivitet først. Der

lægges også op til at revidere en række direktiver mhp. at indføre en række konkrete

initiativer, f.eks. bindende energikrav til eksisterende bygninger, opdatering af ram-

merne for energimærkningsordningen, mål for genbrug af byggematerialer og reduk-

tion af byggeaffald, udvidelse af kravene til energirenoveringer af offentlige bygnin-

ger og minimumskrav til anvendelse af vedvarende energi i bygningers energiforsy-

ning. Derudover vil Kommissionen bl.a. også udarbejde en plan for reducering af

₂

-udledninger for hele livscyklussen for bygninger og via en række indsatser

fremme finansieringsmulighederne for energieffektive bygningsrenoveringer.

Strategien medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen er positiv over for strategien og bemærker, at Kommissionens prioriteter

flugter med regeringens dagsorden inden for energi-, klima- og forsyningsområdet,

herunder målet om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 70 pct. frem

mod 2030. Regeringen bemærker dog, at strategiens konkrete konsekvenser ikke

kan udledes på nuværende tidspunkt, men at der i forbindelse med udmøntningen

vil blive taget stilling til strategiens enkelte dele.

Side 1/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 14. oktober 2020 en meddelelse om en

strategi om

En renoveringsbølge for Europa,

jf. KOM (2020) 662.

Strategien er lanceret som led i den europæiske grønne pagt, jf. KOM (2019) 640 og

har også som mål at bidrage til genopretningen

af EU’s økonomi

efter COVID-19-

krisen.

Renoveringsbølgen udgør Kommissionens strategi for, hvordan den europæiske re-

noveringsrate som minimum skal fordobles. Kommissionen angiver, at bygninger er

ansvarlige

for ca. 40 pct. af EU’s totale energiforbrug og for 36 pct. af EU’s drivhus-

gasemissioner

relateret til energi. For at nå EU’s klima-reduktionsmål

på 55 pct. vur-

derer Kommissionen, at EU inden 2030 bør reducere bygningers drivhusgasemissi-

oner med 60 pct., bygningernes endelige energiforbrug med 14 pct. og bygningernes

energiforbrug til opvarmning og køling med 18 pct.

3. Formål og indhold

Formålet med strategien er at sætte fokus på, hvordan bygninger kan gøres mere

energieffektive, hvordan der kan anvendes flere cirkulære og bæredygtige bygge-

materialer samt reducere energiforbruget i bygninger, og hvordan en øget renove-

ringsrate kan understøtte sociale, miljømæssige og økonomiske formål samt sikre,

at bygninger gøres sundere, grønnere, mere sikre samt understøtter systemintegra-

tion og fleksibelt energiforbrug.

Strategien har endvidere til formål

at understøtte EU’s økonomiske genopretnings-

indsats efter COVID-19, da byggesektoren er arbejdsintensiv og involverer mange

forskellige dele af industrien og erhvervslivet.

Hovedprincipper for bygningsrenoveringer frem mod 2030 og 2050

Strategien oplister tre prioriterede emner, som Kommissionen vurderer har det stør-

ste potentiale for energieffektivisering, og som medlemslandene derfor bør fokusere

på ved udvikling af politikker og prioritering af finansiering:

1. Håndtering af energifattigdom og bygninger i den dårligste stand/med de lave-

ste energimærker.

2. Renovering af offentlige bygninger såsom bygninger inden for administration-,

uddannelses- og sundhed.

3. Dekarbonisering af energiforbrug til opvarmning og afkøling af bygninger.

Prioriteterne udspringer af en tilgang til bygningsrenovering ud fra syv nødvendige

principper:

Energieffektivitet først

som et horisontalt styrende princip for EU’s forvaltning af

klima- og energiområdet samt andre relevante områder for at sikre, at der i EU

kun produceres den energi, der faktisk er brug for.

Side 2/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

Affordability

(herefter overkommelighed). Energieffektive og bæredygtige byg-

ninger skal gøres bredt tilgængelige, især for husstande med mellemstore og

lavere indkomster, samt for sårbare mennesker og områder.

Dekarbonisering og integration af vedvarende energi.

Bygningsrenoveringer

bør fremskynde integrationen af vedvarende energikilder, især fra lokale kilder

og fremme en bredere anvendelse af spildvarme.

Livscyklustænkning og cirkularitet.

Minimering af bygningers klimaaftryk kræver

ressourceeffektivitet og cirkularitet kombineret med, at dele af byggesektoren

omdannes til en såkaldt ”carbon sink”.

Høje sundheds- og miljøstandarder.

Sikring af høj luftkvalitet, god vandforvalt-

ning, katastrofeforebyggelse og beskyttelse mod klimarelaterede farer, fjer-

nelse af og beskyttelse mod skadelige stoffer, brand og seismisk sikkerhed.

6. Håndtering af de to såkaldte

tvillingeudfordringer

ved at samtænke den grønne

og digitale overgang med hinanden.

Respekt for æstetik og arkitektonisk kvalitet.

Renoveringer skal respektere prin-

cipper for design, håndværk, kulturarv og bevarelse af det offentlige rum.

Nedenfor er en række af strategiens vigtigste initiativer fremhævet. Disse vil blive

gennemført via revision af en bred vifte af lovning og regulering f.eks. Direktiv om

energieffektivitet og Bygningsdirektivet.

Levering af hurtigere og dybere renovering for at fremme bedre bygninger

I forhold til overkommelighed anfører Kommissionen, at bygningsrenoveringer hol-

des tilbage af forskellige barrierer, hvilket særligt er gældende for slutbrugerne. Dette

kan skyldes manglende information, vanskeligheder ved at mobilisere finansiering,

både privat og offentlig, samt manglende viden om fordelene ved energirenovering,

herunder de økonomiske og sundhedsmæssige fordele. Derudover vanskeliggøres

overkommeligheden af udfordringer med måling og værdifastsættelse af selve ener-

gibesparelsen ifm. renovering.

Kommissionen foreslår derfor bl.a., at renovering af bygninger skal bruges som løf-

testang til at tackle energifattigdom og skabe øget adgang til sunde boliger for alle

husstande. Kommissionen vil yderligere undersøge, om EU's budgetressourcer sam-

men med indtægterne fra EU's emissionshandelssystem (EU ETS) kan bruges til at

finansiere nationale energieffektivitetsindsatser rettet mod den del af befolkningen,

som har lavere indkomster.

Kommissionen ser endvidere et behov for at foreslå bindende energikrav til eksiste-

rende bygninger som en del af den kommende revision af bygningsdirektivet. Kra-

vene vil blive baseret på en konsekvensvurdering, som Kommissionen arbejder på,

og som bl.a. vil indeholde forslag til en tidsplan for gradvis indførelse af krav til eksi-

sterende bygninger.

Kommissionen har også foreslået en række løsninger, som kan understøtte en sti-

gende anvendelse af data og digitalisering til effektivisering og sektorkobling af ener-

giforbruget. Disse er bl.a. følgende:

Side 3/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa



Kommissionen betragter energimærker som et vigtigt redskab til at identifi-

cere bygninger med det største renoveringspotentiale, ligesom adgangen til

mærkerne i en database kan forbedre overblikket af bygningsmassen. Kom-

missionen vil på denne baggrund foreslå at opdatere rammerne for energi-

mærkningsordningen via en revision af bygningsdirektivet i 2021. Fokus vil

være på øget forpligtigelse til at have et energimærke, ensartede dataforma-

ter på tværs af EU, som er tilgængelige i databaser, og udviklingen i tekno-

logier til måling af energimæssig ydeevne.

Kommissionen vil undersøge mulighederne for at introducere en bygnings-

logbog, som skal fremme indsamlingen og delingen af bygningsinformation

i konstruktionssektoren og mellem ejere, lejere, banksektoren m.fl. Kommis-

sionen vil endvidere kigge på, om

log’en

kan kobles til andre initiativer, her-

under ”Renovation passport”

som beskriver bygningens installationer, vedli-

gehold, renovering m.v. Endelig undersøges også muligheden

for om log’en

kan afdække energi, materiale, forbrug og komfort.



Kommissionen anfører derudover, at Kommissionen i forbindelse med revideringen

af energieffektivitetsdirektivet vil undersøge behovet for at udvide kravene for ener-

girenoveringer i statslige bygninger til alle niveauer af den offentlige administration

for at understøtte forøgelsen af den årlige renoveringsrate.

Kommissionen vil også iværksætte en lang række tiltag for at fremme finansierings-

mulighederne til bygningsrenoveringer og nedbryde barrierer. Kommissionen frem-

hæver f.eks., at InvestEU vil fungere som investeringsstøtteprogram på EU-niveau

for at yde teknisk bistand og finansiering støttet af en EU-budgetgaranti for at sikre

yderligere private investeringer.

Kommissionen foreslår endvidere, at der sikres tilstrækkelig og målrettet finansie-

ring, bl.a. ved at have fokus på renovering af bygninger og midler hertil ved udarbej-

delse af de nationale genopretningsplaner iht. den flerårige finansielle ramme for

2021-27

(”Multiannual

Financial Framework”)

og genopretningsplanen (”Next

Gene-

ration EU”). Kommissionen har i regi af den såkaldte Recovery and Resilience Faci-

lity foreslået syv såkaldte flagskibsinitiativer - hvoraf det ene omhandler energireno-

vering (”Renovate”) - som medlemsstaterne opfordres til at medtænke i deres natio-

nale genopretnings- og modstandsdygtighedsplaner.

Kommissionen foreslår også, at strukturfondspolitikken skal bruges mere aktivt til at

understøtte projekter med høj energiydelse, ligesom medlemsstaterne bør supplere

med støtteordninger, som fremmer privat finansiering. Kommissionen vil endvidere

fremme vidensdeling m.v. på tværs af EU yderligere via Concerted Action. Samtidig

vil Kommissionen via relevante fora medvirke til at understøtte standardisering af

kontrakter og støtteordninger på tværs af EU. Kommissionen anfører også, at den vil

fastsætte nemmere og tydeligere regler om statsstøtte til bygningsrenoveringer, her-

under vedvarende energiinstallationer. Endelig bemærkes det i strategien, at den

europæiske investeringsbank undersøger mulighederne for yderligere tiltag inden for

støtte til finansiering, og at renoveringsbølgen er en mulighed for at fremme udviklin-

gen af grønne lån og boliglån.

Side 4/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

Det fremgår også af strategien, at det er vigtigt at have et højt niveau af teknisk viden

hos bygningsarbejdere, hvis det skal lykkedes at komme i mål med cirkulære- og

lavemissionsløsninger ved renovering og dekarbonisering af bygninger. Kommissio-

nen understreger derfor særligt vigtigheden af opkvalificering af den eksisterende

arbejdskraft, bl.a. ved at redefinere eksisterende jobs til at inkludere viden om bære-

dygtigt byggeri og skabe nye jobprofiler, som har fokus på f.eks. dybdegående reno-

vering, teknologiske løsninger i byggeriet eller brug af data og digitale løsninger.

Det fremgår af strategien, at Kommissionen vil udvikle en plan frem mod 2050 for at

reducere CO2-udledninger fra hele livscyklussen for bygninger. Planen vil have fo-

kus på at fremme bæredygtige byggematerialer, herunder træbaserede byggemate-

rialer. Kommissionen foreslår desuden, at der fastsættes mål for genbrug af bygge-

materialer og reduktion af byggeaffald, og at der fremmes et indre marked for gen-

brugsmaterialer. Dette skal ske ved brug af øgede livscyklusvurderinger, hvorved

miljømæssig bæredygtighed i byggeri og anlæg fremmes. Dette indebærer også en

revision af byggevareforordningen, hvor bæredygtighed bliver en bærende søjle i

produktreguleringen. Ved udgangen af 2024 vil Kommissionen revidere målene for

bygge- og nedrivningsaffald.

Kommissionen angiver, at fuld udnyttelse af potentialet i renoveringsbølgen kræver

en integreret tilgang, hvor smarte bygninger spiller en rolle. Derfor præsenterer Kom-

missionen sammen med Renoveringsbølgen retsakterne for den frivillige EU ordnin-

gen om

en bygningsindikator (”Smart

Readiness Indicator”), der skal kunne beskrive

bygningers evne til at tilpasse driften til brugernes behov f.eks. i forhold til indeklima

og varmestyring, energieffektivitet og evne til at levere fleksibilitet til energisystemer.

Kommissionen vil fremme den fossile udfasning gennem revisionerne af direktiverne

om vedvarende energi og energieffektivitet i 2021. Revisionen af VE-direktivet vil

udforske mulighederne for at fremme avanceret varme og køling. Kommissionen vil

også foreslå tiltag, der skal fremme adgangen til overskudsvarme og

–køling

samt

varme og køling baseret på vedvarende energi.

Fokusområde for bygningsrenovering

Kommissionen vil offentliggøre en anbefaling om energifattigdom til at vejlede med-

lemsstaterne i at definere og gennemføre sådanne strategier for at mindske energi-

fattigdom. Kommissionen vil yderligere hjælpe med at udvikle målrettede finansielle

løsninger til husholdninger med lavere indkomster.

Derudover vil Kommissionen i 2021 fremsætte en meddelelse om den langsigtede

vision for landdistrikter for at analysere sociale aspekter og infrastrukturaspekter i

landdistrikterne og undersøge mulige handlinger for at imødegå de specifikke udfor-

dringer i landdistrikter vedr. energifattigdom, energirenoveringer m.v.

Det fremgår af strategien, at Kommissionen vil foreslå en udvidelse af brugen af

ESCO-kontrakter, da de har vist sigt at fungere godt i nogle medlemsstater. Dette vil

blive gjort i forbindelse med revideringen af energieffektivitetsdirektivet for at gøre

Side 5/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

renoveringer mulige for alle husholdninger, inklusiv husstande med begrænsede mu-

ligheder for at betale forudgående omkostninger.

Kommissionen vil også primo 2021 udstede en ny vejledning til medlemsstaterne om

anvendelsen af

princippet om energieffektivitet først

for at hjælpe offentlige myndig-

heder med at tage alle omkostninger og fordele i betragtning ved investeringer i byg-

ningsmassen og byggesektoren, som i praksis kan anvendes i forbindelse med of-

fentlige indkøb.

Kommissionen forslår derudover, at offentlig og privatejet social infrastruktur, offent-

lige administrative bygninger, sociale boliger, kulturinstitutioner, skoler, hospitaler og

sundhedsfaciliteter kan stå i spidsen for renoveringsbølgen og fungere som et forbil-

lede. Kommissionen undersøger muligheden for at udvikle grønne offentlige ind-

købskriterier for offentlige bygninger ud fra et livscyklusperspektiv.

Kommissionen foreslår i strategien, at der stilles krav om et minimumsniveau for an-

delen af vedvarende energi i bygningers energiforsyning. Det fremgår ikke af forsla-

get, om det både er til nye og eksisterende bygninger eller kun til nye bygninger.

Kommissionen vil også fremme et

Nyt Europæisk Bauhaus,

som skal medvirke til at

realisere den grønne pagt på en attraktiv, innovativ og menneskecentreret måde og

i samklang med den nyeste teknologi, miljøet og klimaet. Dette skal endvidere ske

ved at tænke æstetik og kultur m.v. ind i den grønne omstilling af bygningsområdet,

ligesom det oprindelige Bauhaus kombinerede form og funktionalitet. Kommissionen

vil derfor i løbet af de næste to år etablere fem forskellige Bauhaus-projekter som

hver især enten vil have fokus på naturlige byggematerialer og energieffektivitet til

demografi, fremtidsorienteret mobilitet eller ressourceeffektiv digital innovation, hele

tiden kombineret med kultur og kunst.

Endelig vil kommissionen i løbet af første halvår 2021 undersøge, om EU's kvote-

handelssystem kan udvides til også at omfatte emissioner fra bygninger. I dag dæk-

ker kvotehandelssystemet omkring 30% af emissionerne fra bygningsopvarmning i

EU, da fjernvarme og elektrisk opvarmning medtages.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

Side 6/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. I det omfang

Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i

konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre forbrugerbeskyttelsesniveauet i Dan-

mark. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller

have andre konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været i høring i perioden den 14.-23. oktober 2020

i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik.

Der er i alt modtaget otte høringssvar fra hhv. Danmarks Almene Boliger (BL), CON-

CITO og Rådet for Grøn Omstilling (RGO), Dansk Industri (DI), Dansk Fjernvarme,

Kommunernes Landsforening (KL), SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgivernes medlems-

virksomheder og VELUX. Høringssvarene er refereret nedenfor.

Danmarks Almene Boliger (BL)

BL finder det overordnet meget positivt, at EU-Kommissionen har fokus på bygge-

sektoren. BL noterer en række positive elementer, men også en række elementer,

som BL kan være bekymrede for kan have negativ indflydelse på den sociale bære-

dygtighed.

BL finder det positivt, at Kommissionen vil fastsætte mere anvendelige statsstøtte-

regler for renovering af bygninger. Der er dog ifølge BL behov for, at reglerne revi-

deres på en måde, der sikrer de enkeltes landes kompetence til at definere tjeneste-

ydelser af almindelige økonomisk interesse (SGEI) på en måde, så der nationalt og

lokalt kan udvikles og realiseres boligpolitiske hensyn.

BL hilser også den innovative tilgang med hensyn til områdebaserede interventioner

velkommen under A European Affordable Housing Initiatives velkommen, som skal

understøtte de 100 fyrtårnsprojekter og forhåbentligt gøre det mere fleksibelt at ar-

bejde med EU’s udbudsregler. BL håber meget, at regeringen vil indgå i en aktiv

dialog med Kommissionen om, at en eller flere af de 100 fyrtårnsprojekter kan ske i

Danmark.

Side 7/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

Endelig er BL positive overfor styrket fokus på muligheder og potentialer i digitalise-

ring som en driver af bæredygtighed i byggesektoren. BL opfordrer i øvrigt til, at man

fra dansk side tænker det nordiske samarbejde i Nordisk Ministerråd ind i det danske

EU-arbejde i forhold til det videre arbejde med udmøntningen af renoveringsbølgen.

BL er bekymret for bl.a. nogle af de forslag i meddelelsen, som vedrører kommende,

nye energikrav, som ikke bør undergrave eksisterende krav og forpligtelser på nati-

onalt plan. Det vedrører fx forslag til indførelse af bindende minimumsstandarder for

energieffektivitet, krav om minimumsandel af vedvarende energi i bygninger og cer-

tificeringer. De almene boliger huser nogle af de mest udsatte borgere i Danmark,

og det er vigtigt, at energikrav altid er balanceret ud fra sociale hensyn, og i sidste

ende har fokus på at skabe reel værdi for beboerne. Udgangspunktet for renoverin-

ger af de almene boliger er af samme årsag, at de sker ud fra et totaløkonomisk

princip.

CONCITI og Rådet for Grøn Omstilling (RGO)

RGO hilser i regi af projektet Bygninger og Grøn Omstilling initiativet fra EU-Kom-

missionen velkomment. Ifølge CONCITO og RGO bærer udspillet dog i for høj grad

præg af, at on-site vedvarende energiproduktion bidrager til en bygnings bæredyg-

tighed på samme måde som energieffektivisering. Dette vurderes uhensigtsmæssig,

da det reducerer medlemsstaternes faktiske muligheder for at udnytte nationale VE-

ressourcer på en omkostningseffektiv måde. Der mangler også fokus på sammen-

hængen mellem bygninger som fleksible energiforbrugere.

Udspillet omtaler ifølge CONCITO og RGO, at det kan komme på tale, at stille mini-

mumskrav til andel af VE i energiforsyningen af bygningen. Dette kan læses som et

krav til, at der lokalt eller helt specifikt på selve den geografiske grund skal placeres

en VE-produktion svarende til en vis procentdel af bygningens samlede energibehov,

hvilket ville være dybt uhensigtsmæssigt. Det skal i stedet ifølge CONCITO og RGO

være den samfundsøkonomisk mest omkostningseffektive udbygning med vedva-

rende energi, der afgør, hvor anlæggene placeres.

Udspillet har ifølge CONCITO og RGO alt for meget fokus på bygningerne som en-

keltstående elementer. Mulighederne for, at bygninger agerer fleksibelt i forhold til at

understøtte en omkostningseffektiv funktion af både de samlede energisystemer er

underbelyst i udspillet. Der bør endvidere ifølge CONCITO og RGO indgå krav i

Ecodesign-direktivet, om at fx individuelle varmepumper eller kølingsudstyr skal

have indbygget mulighed for fjernstyring fra tredjepart for at sikre, at disse elementer

kan facilitere et fleksibelt energiforbrug afpasset efter behov fra energisystem og

energi-net. CONCITO og RGO mener også, at det er en for snæver betragtning, at

energirenovering skal tilbagebetale sig selv udelukkende gennem besparelser på

energien, der leder til en for lav renoveringsrate og et alt for højt behov for tilskud.

De såkaldte Non-Energy-Benefits

(NEB’s) bør endvidere medtænkes i den samlede

finansiering.

Energimærkernes teoretiske beregninger af energiforbrug før og efter en faktisk re-

novering stemmer ifølge CONCITO og RGO sjældent med den efterfølgende faktiske

Side 8/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

energibesparelse, hvilket er en stor barriere for en storstilet energirenoveringsind-

sats. Udspillet bør derfor indeholde elementer, som italesætter denne problemstilling

og anviser mulige løsninger. Definitionen af faktorer vedr. sundheds- og miljøstan-

darder er også ifølge CONCITO og RGO for snæver og bør udvides som minimum

med fokus på dagslys, temperaturer både under hensyn til tilstrækkelig opvarmning

og tilstrækkelig beskyttelse mod overophedning. Dertil bør der udvides med fokus på

overholdelse af et acceptabelt CO2 niveau og som udtryk for lavt tryk fra andre luft-

bårne afgasninger og forureninger, samt reduktion af partikelproblemer. Den sti-

gende fokus på, at energiforbruget til og CO2-udslippet fra produktionen af materia-

lerne har ifølge CONCITO og RGO meget stor betydning for byggeriets klimabelast-

ning og er mangelfuldt omtalt i udspillet. CONCITO og RGO roser dog udspillet for

at have fokus på at medtage en fælles økonomisk indsats i form af en fond til risiko-

reduktion for renoveringsprojekter, som en billig måde at understøtte privat finansie-

ring på.

Det er ifølge CONCITO og RGO vigtigt, at der satses på, at energimærkningen i EU

forbedres. Der mangler dog konkrete forslag til, hvordan energimærkerne udbredes

i højere grad. De obligatoriske krav i energieffektiviseringsdirektivet om energifor-

bedring omfatter endvidere en alt for lille en del af de offentlige bygninger. Det er dog

ifølge CONCITO og RGO hensigtsmæssigt, at Kommissionen igen prøver at få om-

fattet langt flere af de offentlige bygninger i kravet. Det er også vigtigt, at de økono-

miske rammebetingelser i form af beskatning og tariffer for bygningen indrettes, så

de giver gode incitamenter for renoveringer ved at kende de langsigtede økonomiske

betingelser. En række lande har allerede fokus på energifattigdom og det er helt

nødvendigt at fortsætte, da for høje energiomkostninger giver masser af problemer

med sundhed, arbejdsevne m.v. i en række lande. Endelig bemærker CONCITO og

RGO, at selvom finansiering via grønne lån mv. er vigtigt, så er ikke lige vigtigt for

bygningsejere i alle lande.

Dansk Industri (DI)

DI er overordnet positivt anlagt overfor udspillet fra Kommissionen. DI er helt enig i

behovet for (1) at øge renoveringsraten af den europæiske bygningsmasse (2) at

forbedre energieffektiviteten i bygninger, (3) dekarbonisering af energiforsyningen og

integration af vedvarende energi. Nedenfor fremhæver DI dog en række tiltag, som

DI mener, at regeringen bør lægge vægt på i EU-Kommissionens strategi.

Der bør således ifølge DI udarbejdes en analyse af energirenoveringspotentialer i

den offentlige bygningsmasse. Derudover er en inkorporering af en livscyklusvurde-

ring (LCA) også et vigtigt redskab til at sænke CO2-forbruget ved renovering af byg-

ninger. Ved renovering bør der endvidere integreres smarte teknologier i bygninger

for at gøre det lettere at optimere energiforbruget i bygninger. Det er derudover også

vigtigt, at bygningsindikatoren (Smart Readiness Indicator) er medtaget i udspillet.

DI opfordrer regeringen til at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle digitale logbøger,

renoveringspas og Level(s). Det er ifølge DI utroligt vigtigt med danske aftryk på

disse EU-initiativer.

EU-Kommissionen foreslår ifølge DI en trinvis indfasning af obligatoriske minimums-

standarder for energieffektivitet for eksisterende bygninger og opdaterede regler for

Side 9/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

energimærkning af bygninger. Det kræver revisioner af bygnings- og energieffektivi-

tetsdirektiverne, hvilket DI bakker op om. Ifølge DI er det også essentielt at øge til-

gængeligheden af private innovative finansieringsmuligheder, hvis renoveringstak-

ten af bygninger skal forøges markant. DI finder det derfor positivt, at EU-Kommissi-

onen nævner brugen af ESCO-modeller til at tiltrække investeringer. Anvendelsen af

EU-taksonomi bliver også relevant i forhold til at identificere bæredygtige investerin-

ger i energieffektivitet og skabe direkte finansiering hertil, og DI vil derfor opfordre

regeringen til at gå aktivt ind i dette.

Energimærket er ifølge DI nyttigt, men det skal styrkes og det bør være digitalt samt

baseret på det faktiske forbrug af energi - ikke det beregnede. DI mener, at det er

positivt, at Kommissionen foreslår en EU database for energimærket og opfordrer

regeringen til at engagere sig i dette arbejde. Det er ifølge DI også vigtigt, at der ved

revisionen af Byggevareforordningen tilvejebringes en hensigtsmæssig implemente-

ring af bæredygtighed. Det skal prioriteres, at standardiseringsprocessen fungerer,

og at producenterne har tydelig indflydelse på udviklingen af nye standarder. Endvi-

dere skal det prioriteres, at markedsovervågningen er tydelig og ensartet på tværs

af medlemsstaterne. Endelig opfordrer DI regeringen til at tilvejebringe et robust be-

slutningsgrundlag, som afvejer fordele, ulemper og konsekvenser for dansk lovgiv-

ning ved at lade bygninger indgå i EU ETS.

Dansk Fjernvarme (DF)

DF er overordnet positivt indstillet overfor udspillet. DF bemærker, at opvarmnings-

området udgør den dominerende efterspørgsel efter energi. Der er ifølge DF ingen

tvivl om at det er vigtigt af effektivisere forbruget af energi til dette formål, men det er

lige så vigtigt at dække det effektiviserede forbrug intelligent.

Kommissionen lægger ifølge DF meget af sit fokus på instrumenter til effektivisering

og decarbonisering af varme og køling: varmeplanlægning og et samfundsøkono-

misk balanceret valg mellem kollektive og individuelle løsninger. Som både 40 års

erfaring og den igangværende grønne omstilling af Danmarks varme og kølesektor

viser, så kan man ifølge DF omstille et lands varme-/kølesektor på relativt kort tid.

Og til overkommelige omkostninger. Det kræver blot en velovervejet, og planlagt til-

gang med fokus på områder, i stedet for alene på den enkelte bygning. Gør man det

så koordineret med renovering af de samme områders bygninger, er der yderligere

fordele at høste.

I Rådets behandling af strategien bør Danmark ifølge DF i høj grad fortsat støtte

Kommissionens bestræbelser på at sikre, at disse velkendte instrumenter, gennem

revision af den relevante lovgivning, bliver obligatoriske at anvende i EU's medlems-

lande. Ikke bare fordi Danmark har kommercielle styrker på disse områder, men pri-

mært fordi omstillingen af EU's varme og køling absolut behøver dem.

Kommunernes Landsforening (KL)

KL er generelt positivt stillet over for udspillet og støtter op om Kommissionens fokus

på renoveringer af bygninger, da dette kan bidrage betydeligt til CO2-reduktion.

Side 10/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

Kommissionen skriver ifølge KL, at et af de tre prioriterede indsatser vil være reno-

vering af offentlige bygninger såsom skoler, hospitaler og administrative bygninger.

Renovering af de kommunale bygninger vil ikke kun komme offentligheden til gode

ved at bidrage til ressourcebesparelser og CO2-reduktion men ligeledes sikre for-

bedring af indeklima og læringsmiljøer. De kommunale bygninger kan desuden fun-

gere som show-cases for gevinstpotentialerne for private aktører.

Kommunerne har et stort fokus på at reducere drivhusgasser og store ambitioner

om, at kombinere indsatsen med opnåelse af et helhedsorienteret bæredygtigheds-

perspektiv. Derfor synes KL det er en god ide at udvide markedet for bæredygtige

byggevarer og -tjenester, lave livscyklusanalyser mv. KL bemærker, at kommuner-

nes økonomi sætter i dag snævre grænser for de strategiske energi-renoveringsind-

satser på lokalt niveau. De kommunale ejendomme er imidlertid præget af slitage,

og der er derfor ifølge KL et væsentligt potentiale for at få tænkt energirenovering ind

i de kommende års indsatser, såfremt der fra national side afsættes de nødvendige

midler hertil. Det er endvidere vigtigt ifølge KL at understøtte en evt. kommunal re-

noveringsindsats ved at de kommunale anlægsrammer bliver mere fleksible, samt at

kommunerne får del i finansieringen fra bl.a. EU-fonde, som nævnt i strategien, samt

EU’s Covid19 fond. KL vil dog også påpege behovet for fokus på aktiv energistyring,

hvor data om energiforbrug kan bidrage til indsatser, der sikrer energibesparelser.

Det er f.eks. information om toiletter der løber, rør der er sprunget, opvarmede rum

der ikke anvendes osv. Der mangler i dag adgang til de nødvendige data hvis poten-

tialet i aktiv energistyring for alvor skal realiseres.

KL er klar til at indgå dialog om mulighederne for udvikling af gode finansierings-

værktøjer og tekniske bistandsinstrumenter, der kan understøtte investering i de of-

fentlige folkeskoler, daginstitutioner, plejehjem mv.

SYNERGI

SYNERGI bemærker, at de tidligere har afgivet høringssvar vedr. Renoveringsbøl-

gen i forbindelse med udarbejdelsen af en officiel dansk besvarelse på EU-Kommis-

sionens offentlige høring herom, hvorfor besvarelsen kan læses som et supplement

hertil. SYNERGI hæfter sig særligt ved tre punkter i EU-Kommissionens oplæg, som

er (1) krav til renovering af alle typer offentlige bygninger, (2) minimumsstandarder

for energiforbruget i de eksisterende bygninger og (3) adgang til finansiering.

SYNERGI anbefaler, at Danmark støtter en stærk og ambitiøs udmøntning af reno-

veringsbølgens forslag ved de kommende forhandlinger. SYNERGI glæder sig fort-

sat over renoveringsbølgen og anbefalingen lyder fortsat, at energirenoveringer skal

have en mere fremtrædende rolle på

EU’s klimadagsorden, hvis man skal gøre sig

forhåbninger om at nå 2030-målet. Samtidig udgør renoveringen af bygninger en

vigtig økonomisk aktivitet i EU. Et løft af renoveringsindsatsen er derfor ifølge SY-

NERGI et effektivt, grønt stimulusredskab, som kan holde hånden under den euro-

pæiske økonomi i kølvandet på COVID-19.

SYNERGI finder, at de bebudede renoveringer vil skabe bedre levevilkår for de mil-

lioner af europæere, som i dag lever og/eller går på arbejde i utidssvarende og ofte

decideret usunde bygninger, og SYNERGI støtter Renoveringsbølgens forslag om

Side 11/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

mindst at fordoble EU’s renoveringsrate –

men havde gerne set endnu højere ambi-

tioner i form af en tredobling af renoveringsraten. SYNERGI finder overordnet set

Renoveringsbølgen fremragende, men der udestår fortsat et arbejde med at føre alle

de gode intentioner ud i livet. SYNERGI opfordrer derfor den danske regering til at

sende stærke mandater til Bruxelles, når energieffektivitetsdirektivet (EED) og byg-

ningsdirektivet (EPBD) skal genforhandles som led i realiseringen af Renoverings-

bølgen. SYNERGI mener, at Danmark som grønt foregangsland skal påtage sig eu-

ropæisk lederskab og støtte så ambitiøse mål, politikker og foranstaltninger som mu-

ligt

–

særligt for de følgende tre punkter:

Det er for SYNERGI helt åbenbart, at der bør stilles renoveringskrav til alle slags

offentlige bygninger. Derfor anbefaler SYNERGI, at Danmark går forrest ved de kom-

mende forhandlinger i EU med krav om, at EED’s anvendelsesområde fremover

også skal gælde regionale og kommunale bygninger. Desuden ville en intensivering

i renoveringen af de offentlige bygninger ifølge SYNERGI være en udmærket mulig-

hed for at styrke den digitale omstilling gennem konvertering til ”smart buildings” og

ved i højere grad at prioritere de innovative tekniske installationer. Dermed ville man

fra offentligt hold bidrage direkte til EU-ambitionen om, at den grønne og digitale

omstilling skal gå hånd i hånd, så de europæiske lande er klædt godt på til nutidens

og fremtidens udfordringer. SYNERGI hilser endvidere forslaget om at indføre mini-

mumsstandarder til energiforbruget i eksisterende bygninger velkomment.

SYNERGI ser frem til Kommissionens anbefalinger på området, og SYNERGI til-

skynder, at man i Danmark allerede nu

–

med inspiration fra andre lande

–

begynder

at afdække mulighederne for tiltag, der ville fungere i en dansk kontekst, og være

med til at sikre en højere standard blandt de danske eksisterende bygninger.

EU-Kommissionen vurderer ifølge SYNERGI, at der skal investeres mere end 2.000

milliarder DKK ekstra i bygningsrenoveringer årligt for at nå et CO2-reduktionsmål

på 55 pct. Renoveringsbølgen skal roses for sit gennemgribende fokus på finansie-

ring og udviklingen af nye instrumenter, der kan skabe incitamenter til energirenove-

ringer, og SYNERGI mener, at Danmark bør støtte op om denne indsats ved at ar-

bejde for simplere lovgivning og rammevilkår, der styrker mulighederne for fx at pulje

flere mindre renoveringer i større projekter; for lettere at kunne indgå i samfinansie-

ring mellem offentlige og private parter; eller for at stille statslige garantier til rådig-

hed, der kan tage toppen af risikoen og dermed tilskynde til flere renoveringsprojek-

ter. Derudover bør Danmark arbejde for, at der udvikles finansieringsmæssige løs-

ninger, som i højere grad anerkender de økonomiske afkast forbundet med de man-

geartede afledte effekter ved energirenoveringer

– såkaldte ”Non Energy Benefits”

(NEBs).

SYNERGI håber, at Danmark vil gå forrest i dette arbejde og sikre, at hele Europa

får gavn af Renoveringsbølgen.

Dertil er det vigtigt, at EU’s medlemsstater rent fak-

tisk implementerer de vedtagne direktiver i national lovgivning og sanktioneres, hvis

de ikke gør.

Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder (TEKNIQ)

Side 12/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

TEKNIQ bakker op om initiativet, der har som intention, at mindst fordoble renove-

ringsraten i bygninger, men TEKNIQ er bekymrede for om de foreslåede fokusområ-

der er tilstrækkelig ambitiøse til at kunne opnå dette.

TEKNIQ er som udgangspunkt positive over for Kommissionens forslag om at fast-

sætte minimumsstandarder for bygningernes ydeevne i forbindelse med renoverin-

ger. Der er dog mindst tre forhold, der kan være udfordringer i dette. Forudsætningen

for fastsættelse af mindstekrav er, at energimærkningsordningen er troværdig, og at

antallet af fejl fortsat nedsættes betydeligt, så bygningsejerne stilles over for retfær-

dige krav. Kravene betyder, at nogle bygningsejere ikke vil have finansiering til at

gennemføre renoveringer, hvilket især kan være en udfordring for bygninger, der lig-

ger i områder med lave huspriser eller for husstande hvor indkomster er lave. Endelig

er den danske implementering af primærenergifaktoren en hindring, som uddybes i

det følgende.

Ifølge TEKNIQ giver primærenergifaktorerne et her-og-nu billede af den omtrentlige

effektivitet af forskellige forsyningsformer i energisystemet. Men beregningen af pri-

mærfaktorerne afspejler ikke. Værre er det imidlertid, at primærfaktorerne er et øje-

bliksbillede, der ikke tager højde for, at bygninger står i mange år efter, at strømmen

er blevet 100% grøn. Derfor skader her-og-nu primærenergifaktorer udviklingen af

de mest grønne løsninger. Faktorerne indebærer også, at bygninger (nye og reno-

verede) ikke udformes optimalt i forhold til det energisystem, de skal være en aktiv

del af. Og endelig tilskynder en lav primærenergifaktor i fjernvarmen, sektorens fort-

satte brug af.

Kommissionen foreslog i sektorintegrationsstrategien i sommers, at strategien (Ren-

ovation Wave) skulle indeholde et forslag om “Review the Primary Energy Factor, to

order to fully recognise energy efficiency savings via renewable electricity and heat,

as part of the review of the Energy Efficiency Directive”.

TEKNIQ er uforstående over,

at dette ikke er blevet en del af strategien og forudser, at rammebetingelserne for

renoveringer og nye bygninger vil bremse den anvendelse af vedvarende energi og

elektrificering, som er nødvendig for at nå målsætningerne for grøn omstilling af Dan-

mark.

TEKNIQ hilser forslaget om udvidelse af renoveringskrav til alle offentlige bygninger

velkommen. Renoveringstakten for de kommunale bygninger bør øges, og vi foreslår

at det offentlige går forrest ved at de offentlige bygninger anvender intelligent ener-

gistyring og udfaser fossil opvarmning i alle offentlige bygninger, hvor det er renta-

belt. TEKNIQ mener endvidere, at der bør anvendes totaløkonomiske vurderinger,

og at det bør anvendes af alle bygningsejere, men det er oplagt, at den offentlige

sektor og de almene boligselskaber går forrest og i højere grad end i dag følger prin-

cipperne. Strategien indeholder endvidere ifølge TEKNIQ desværre ikke forslag om

data eller forbedring af adgang til data fx i energieffektiviseringsdirektivet. Drift, ser-

vice og reparation af installationer kan endvidere ifølge TEKNIQ effektiviseres bety-

deligt, hvis tiltagene tilrettelægges på baggrund af hentede forbrugsdata. Forbru-

gerne har endvidere betalt meget betydelige beløb til fremskaffelse af digitalt base-

rede forbrugsmålere. Det mener TEKNIQ grundlæggende er fornuftigt, men der er

Side 13/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

imidlertid en række barrierer for automatisk at hente forbrugsdata, bl.a. er energief-

fektiviseringsdirektivets krav om datahyppighed, datakvalitet og tilgængelighed sta-

dig for lav.

TEKNIQ er overrasket over, at strategien ikke nævner elektrificering, fleksibilitet,

energilagring eller intelligente bygninger i dens fokusområder og tiltag, og det undrer

TEKNIQ, at strategien ikke eksplicit nævner elektrificering eller varmepumper. Det

undrer også TEKNIQ, at strategien ikke nævner intelligente bygninger og installatio-

ner, ”build-in-renewables” samt energilagring. Mere intelligent styring af energifor-

bruget i bygninger skal hjælpe os med at mindske energispild og bruge energien, når

den er grønnest og billigst. Der er endvidere et stort potentiale i at gøre el- og fjern-

varmeforbruget mere fleksibelt, så bygningerne kan fungere som et energilager i

energisystemet. Selvom renovering af bygningsinstallationer reducerer energiudgif-

terne og har korte tilbagebetalingstider, realiseres de ifølge TEKNIQ i dag i lav grad

hos bygningsejerne. TEKNIQ mener derfor, at det er helt afgørende at der laves en

indsats for at fremme dette område og at både Kommissionen og danske myndighe-

der handler på dette.

VELUX

VELUX glæder sig overordnet over renoveringsbølgen, og bemærker at stimulering

af en hurtigere og bedre renovering af den eksisterende bygningsmasse er helt af-

gørende for at nå EU’s klimamål. En integreret, holistisk tilgang til bygningsrenove-

ring indebærer forbedring af bygningers energimæssige ydeevne under hensynta-

gen til princippet om 'energy efficiency first', gøre dem klimatilpasset, indarbejde bæ-

redygtighedsprincipper og, ikke mindst bidrage til befolkningens sundhed, sikkerhed

og forbedret dagslysforhold og indeluft.

Bygninger er kendetegnet ved lange levetider og vurderingen er, at 80% af dagens

bygninger også vil være i brug i 2050. Energirenovering bør derfor spille en nøglerolle

ifm. grøn genopretning. Ifølge Det Internationale Energiagentur er byggesektoren

den mest jobskabende sektor ifm. økonomisk genopretning og Kommissionen vur-

derer, at en tredobling af energirenoveringsindsatsen i EU vil kunne skabe 2-4 milli-

oner nye fuldtidsjob (uden at medregne overløbseffekterne af jobs genereret i andre

sektorer). Boligen spiller endvidere ifølge VELUX en vigtig rolle for hverdagens funk-

tioner og ikke mindst som hjemmearbejdsplads, hvilket Covid-19 har tydeliggjort. Al-

lerede før Covid-19 brugte vi 90% af tiden inde indendørs og indendørsmiljøet er

med pandemien nu vigtigere end nogensinde før for folks sundhed og trivsel.

Bygningers indeklima har ifølge VELUX en direkte indvirkning på menneskets sund-

hed, komfort og velvære. Netop disse ”multiple benefits” ved energieffektivitet er dem

der fra et videnskabelig perspektiv er bedst belyst i både danske og internationale

analyser. Dertil kommer, at større renoveringer af bygninger gennemføres normalt

ikke alene for at reducere energiforbruget. Desuden har forskning vist, at 73% af

bygningsejerne i EU er motiveres til renoveringer ud fra et ønske om at forbedre

bygningens komfort og indeklima.

Sundt indeklima og komfort har derfor et betydeligt potentiale for at blive en driver

for energieffektivisering og

–

ikke mindst

–

at motivere de private bygningsejere til at

Side 14/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

investere i at optimere deres bygninger. En renoveringsbølge vil derfor ikke blot le-

vere ift. vores klimamål, men også øge sundhed i befolkningen og gøre den mere

resiliens ift. fremtidige pandemier. Det findes deraf ifølge VELUX meget positivt, at

det første af fire fokusområder i renoveringsbølgen er "at håndtere energifattigdom

og dårligste bygninger". Dette vigtige fokusområde bør være en topprioritet for dansk

og europæisk klima- og energipolitik, da det indeholder et stort potentiale for at øge

energirenoveringsraten, samtidig med at det giver store energibesparelser og sun-

dere og mere behagelige bygninger til borgerne. Således bør vi anvende renovering

som løftestang til at tackle energifattigdom og adgang til sunde boliger for alle hus-

stande.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at støtte Kommissionens strategi om renove-

ringsbølgen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet set positiv over for Kommissionens strategi om renove-

ringsbølgen. Den er et af flere vigtige skridt i retning af en grøn omstilling i EU og

opnåelse af klimaneutralitet i EU senest i 2050.

Kommissionens prioriteter ses desuden at hænge godt sammen med regeringens

egen dagsorden inden for klima og energi, herunder målet om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningerne i 2030

samt EU’s fælles

mål om klimaneutralitet i senest

2050. Regeringen ønsker således en ambitiøs klimaindsats med fokus på omkost-

ningseffektive energieffektiviseringer og dekarbonisering af den eksisterende byg-

ningsmasse, da dette kan medvirke til at sænke de samlede udgifter til den grønne

omstilling.

Regeringen

kan give sin overordnede støtte til, at EU’s energieffektiviseringsindsats

i overensstemmelse med

princippet om energieffektivitet først

fokuseres på opnåel-

sen af de mest rentable energibesparelser og desuden fokuseres, hvor CO2-effekten

er størst. I den sammenhæng ser regeringen frem til Kommissionens vejledning vedr.

anvendelse af

princippet om energieffektivisering først,

der kan bidrage til et styrket

fokus på omkostningseffektivitet ud fra et helhedsperspektiv, hvor yderligere forhold

indgår f.eks. at reducere investeringer i energiinfrastruktur og at forbedre indeklima

og sundhed.

Regeringen støtter, at renoveringsbølgen er indarbejdet som en

komponent i EU’s

COVID-19 genopretningsplan, og at

indsatserne i den grønne pagt (”EU Green Deal)

kommer til at udgøre ryggraden i genopretningen af EU’s økonomi, f.eks.

fremme af

private investeringer via InvestEU.

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag om øget digitalise-

ring, udvidet produktregulering og frivillige ordninger om en bygningsindikator

(”Smart

Readiness Indicator”) og grønne indkøbskriterier for offentlige bygninger.

Regeringen er også positiv over Kommissionens fokus på bæredygtigt byggeri i et

livscyklusperspektiv og udvikling af et indre marked for genbrugsmaterialer, der kan

fremme øget genbrug. Samtidig lægger regeringen vægt på, at der stilles krav til

Side 15/16

kom (2020) 0662 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionens om en renoveringsbølge for Europa

affaldshåndteringen af byggeaffald, der ikke kan genbruges, så skadelige stoffer ikke

bliver recirkuleret videre i materialestrømmen. Hermed kan strategien bidrage til om-

kostningseffektivt at fremme energieffektivisering, fleksibelt energiforbrug og bære-

dygtighed med fokus på bl.a. indlejret energi og drivhusgasser i byggematerialer.

Regeringen vil i relation til Kommissionens ideer om at indførelse af minimumskrav

til eksisterende bygninger være særligt opmærksom på evt. retssikkerhedsmæssige

konsekvenser.

Regeringen finder endvidere Kommissionen tiltag til at fremme finansieringen af

energieffektive bygningsrenoveringer og nedbryde barrierer er interessante, men be-

mærker samtidig, at der i Danmark allerede eksisterer god og billig adgang til attraktiv

finansiering via realkreditsystemet.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne skal

identificere bebyggelse, hvor beboerne er i risiko for at være påvirket af energifattig-

dom. Regeringen anser overordnet energifattigdom som et socialpolitisk anliggende,

hvorfor energifattigdom bør løses i dette regi og ikke via energipolitiske tiltag.

Regeringen ønsker at fremme udfasningen af brugen af fossile brændsler inden for

varme og køling. Udfasningen bør ske omkostningseffektivt og under hensyntagen

til forsyningssikkerhed. Regeringen vil i den løbende dialog med Kommissionen op-

fordre til, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet ift. at udfase fossile

brændsler i opvarmningen af boliger f.eks. mulighederne for at hente varme og køling

ved at brug af ressourcerne i drikke- og spildevandssektoren.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om øget digitalisering og no-

terer særligt, at brugen af IKT-udstyr, netværk og services kan lede til øget energi-

forbrug, hvilket skal håndteres, og bemærker i denne sammenhæng relevansen af

bl.a. produktregulering. Regeringen er endvidere positiv over for strategiens afsnit

om opkvalificering af arbejdskraften, skabelse af nye grønne jobs. Dertil støtter re-

geringen, at bygninger skal renoveres med respekt for det æstetiske og med fokus

på den arktektoniske kvalitet.

Regeringen støtter Kommissions forslag om et styrket kvotehandelssystem, der le-

verer en væsentligt større andel af EU's samlede reduktionsindsats og sikrer incita-

ment til fjernelse af CO2 fra atmosfæren og en mere ensartet CO2-prissætning på

tværs af sektorer som opvarmning af bygninger og vejtransport, herunder gennem

en udvidelse af EU’s kvotehandelssystem

Endelig ser regeringen frem til, at Kommissionen fremsætter forslag om implemen-

terende regler og regulering inkl. den kommende revision af direktiver om energief-

fektivitet, vedvarende energi og bygningers energimæssige ydeevne. Regeringen

finder, at revisionerne bør understøtte en omkostningseffektiv opnåelse af målet om

klimaneutralitet senest i 2050.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 16/16