Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0667 Bilag 1
Offentligt
2281226_0001.png
Den 13. november 2020
MFVM 167
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En kemikaliestrategi
med bæredygtighed for øje
På vej mod et giftfrit miljø
KOM (2020) 667
Resumé
Kommissionen har den 16. oktober 2020 lanceret en ambitiøs og langsigtet Kemikaliestrategi med
bæredygtighed for øje og dertilhørende bilag. Strategien skal understøtte innovation mod produk-
tion og anvendelse af bæredygtige og sikre kemikalier i den europæiske kemikalieindustri, samtidig
med at øge beskyttelsen af mennesker og miljøet. Kemikaliestrategiens vision skal gennemføres ved
en række indsatser og initiativer inden for fem søjler: 1) innovation inden for sikre og bæredygtige
kemikalier, 2) styrke beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, 3) forenkle og styrke de retlige
rammer for kemikalier, 4) opbygge en omfattende videnbase til støtte for evidensbaseret politikud-
formning og 5) en global forsvarlig forvaltning af kemikalier. Inden for flere af de pågældende om-
råder lægger meddelelsen op til, at der skal gennemføres væsentlige ændringer i kemikalielovgivnin-
gen, blandt andet REACH- og CLP-forordningerne. Meddelelsen fra Kommissionen har i sig selv ikke
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for staten eller danske virksomheder. Meddelel-
sen har i sig selv heller ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen finder, at en ambitiøs
og langsigtet kemikaliestrategi er påkrævet for at kunne opnå visionen og målsætningen i Den Euro-
pæiske Grønne Pagt (’European Green Deal’) om,
at EU skal være en bæredygtig, klimaneutral og
cirkulær økonomi i 2050 og skabe et giftfrit miljø og støtter initiativerne i strategien, da forsvarlig
håndtering af skadelige kemikalier bidrager til at opnå Danmarks og EU's ambitioner på miljø- og
sundhedsområdet også på tværs af sektorer, for eksempel for overgangen til en cirkulær økonomi og
på klima- og biodiversitetsområdet.
Baggrund
Kommissionen har den 16. oktober
2020 fremlagt meddelelse om ”En
kemikaliestrategi med bæredyg-
tighed for øje
På vej mod et giftfrit miljø” med dertilhørende bilag.
Formål og indhold
Kemikaliestrategien er et initiativ under den europæiske grønne pagt (European Green Deal (EDG)).
Den europæiske grønne pagt har mål om, at EU skal være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær
kom (2020) 0667 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
2281226_0002.png
økonomi i 2050, og indeholder også et mål om at skabe et giftfrit miljø. Kommissionens kemikaliestra-
tegi er en ny,
langsigtet vision for EU’s kemikaliepolitik,
der bidrager til
EDG’ens
mål om at opnå et
giftfrit miljø, idet kemikalier findes overalt i vores hverdag og spiller en væsentlig rolle i de fleste af vo-
res hverdagsaktiviteter.
Strategiens vision er både at understøtte innovation mod produktion og anvendelse af bæredygtige og
sikre kemikalier i den europæiske kemikalieindustri og samtidig øge beskyttelsen af mennesker og mil-
jøet. Derved fremmes EU's industris konkurrenceevne globalt, og planeten og de nuværende og fremti-
dige generationer beskyttes, da skadelige kemikalier erstattes af bedre alternativer.
Kemikaliestrategiens vision skal gennemføres ved en række indsatser og initiativer indenfor 5 søjler:
1) innovation inden for sikre og bæredygtige kemikalier, 2) styrke beskyttelsen af menneskers sundhed
og miljøet, 3) forenkle og styrke de retlige rammer for kemikalier, 4) opbygge en omfattende videnbase
til støtte for evidensbaseret politikudformning og 5) en global forsvarlig forvaltning af kemikalier. En
vejledende tidsplan for vigtige initiativer er fremlagt sammen med strategien. Timingen er i det føl-
gende angivet i parenteser.
1.
Innovation med sikre og bæredygtige EU-kemikalier for øje
Der er samfundsmæssigt behov for en omstilling til at producere og anvende sikre og mere bæredyg-
tige kemikalier, og i lyset af Covid-19-krisen
og EU’s genopretningsbestræbelser kan denne omstilling
også være en betydelig økonomisk mulighed
for EU’s kemikalieindustri.
Indsatsen er inddelt i fire områder:
-
Fremme af sikre og bæredygtige kemikalier,
hvor initiativerne skal være medvirkende til at
tilskynde industrien til at opprioritere innovation ved for så vidt muligt at erstatte problemati-
ske stoffer med sikre og bæredygtige alternativer. Kommissionen vil derfor udarbejde kriterier
for kemikalier med indbygget bæredygtighed (de såkaldte ’Safe and Sustainable-by-design’-
kriterier) (2022), og i den forbindelse oprette et EU-støttenetværk til udveksling af oplysnin-
ger (2023), samtidig med at sikre finansiel støtte til industrien, især små og mellemstore virk-
somheder (SMV’er) (2021-).
Endvidere skal manglende kompetencer kortlægges (2021), og
indikatorer for industriens omstilling skal opstilles (2021).
-
Opnåelse af sikre produkter og ikke-giftige materialekredsløb
er nødvendig for at opnå en
cirkulær økonomi. Kommissionen vil derfor indføre lovkrav, der skal minimere tilstedeværel-
sen af problematiske stoffer i forbrugerprodukter med fokus på produkter, der påvirker sår-
bare befolkningsgrupper, og produkter med størst potentiale for genanvendelse. Dette skal gø-
res via initiativet om bæredygtige produkter (2021-2022). Derudover skal der sikres adgang til
oplysninger om produkters kemikalieindhold, og hvordan de anvendes sikkert, samtidig med
at der udvikles metoder til risikovurdering af kemikalier, der omfatter hele livscyklus for stof-
fer, materialer og produkter.
Grøn omstilling og digitalisering af produktionen af kemikalier,
hvor nye og renere industri-
elle processer og teknologier kan bidrage til at mindske produktionens miljøaftryk og øge in-
dustriens konkurrenceevne. Kommissionen vil gennem sine finansielle muligheder og forsk-
nings- og innovationsprogrammer støtte forskning og udvikling i avancerede materialer, pro-
cesser med lave emissioner og lavt miljøaftryk (2021-), innovative forretningsmodeller og om-
skoling og opkvalificering af arbejdsstyrken (2020-).
-
2
kom (2020) 0667 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
2281226_0003.png
-
Styrkelse af EU’s åbne strategiske autonomi
ved at sikre en større grad af selvforsyning af
strategisk vigtige kemikalier, og derved begrænse strategiske afhængighedsforhold. Dette gø-
res samtidig med, at de vigtigste forsyningskæder identificeres, og det sikres, at der er tilstræk-
keligt forskellige forsyningskilder (2021-).
2. En styrket EU-retlig ramme for at imødegå presserende miljø- og sundhedsproblemer
EU’s kemikalielovgivning har været effektiv med hensyn til at nedbringe udsættelsen af mennesker og
miljø for visse problematiske stoffer, men nye sundheds- og miljømæssige hensyn kræver en styrkelse
af lovgivningen, navnlig REACH
1
- og CLP
2
-forordningerne, for at kunne reagere hurtigere ved ny in-
formation og gøre de lovgivningsmæssige rammer mere sammenhængende, enkle og forudsigelig.
Indsatsen er inddelt i tre områder:
-
Beskytte forbrugere, sårbare grupper og arbejdstagere mod de mest skadelige kemikalier,
hvor det skal sikres, at forbrugerprodukter ikke indeholder de mest skadelige kemikalier
(2021-2022). Dette vil gælde for hormonforstyrrende stoffer, svært nedbrydelige stoffer, stof-
fer, der kan ophobe sig i mennesker og miljøet, stoffer, der påvirker immun-, nerve- og ånde-
drætssystemet, samt stoffer, der skadelige for specifikke organer. Indtil dette er på plads, prio-
riteres begrænsningsforslag under REACH-forordningen for grupper af de nævnte stoffer i ste-
det for at håndtere dem enkeltvis (2021). I den forbindelse skal der fastlægges kriterier for væ-
sentlige anvendelsesformål (’essential uses’), således at kun samfundskritiske anvendelser,
hvortil der ikke findes alternativer, tillades (2021-2022). Specifikt for hormonforstyrrende
stoffer vil Kommissionen endvidere indføre regler om identifikation af disse i forordningen om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen) (2021),
opdatere kravene til oplysninger om stofferne, så relevant og nødvendig information er tilgæn-
gelig, samt hjælpe med til, at denne information fremskaffes (2021-2022).
Børn skal beskyttes bedre mod skadelige kemikalier (2021-2022), og beskyttelsen af erhvervs-
mæssige brugere (2022) og arbejdstagere (2021-2022) skal øges.
-
Beskyttelse af mennesker og miljøet mod kombinationsvirkningerne af kemikalier,
idet både
mennesker og miljøet udsættes for mange kemikalier fra forskellige kilder dagligt. Kommissio-
nen vil se nærmere på en eller flere blandingsvurderingsfaktorer til at tage højde for kombina-
tionsvirkninger ved sikkerhedsvurdering af kemikalier under REACH-forordningen, og om der
kan indføres regler i anden lovgivning, så som kosmetik, legetøj og fødevarekontaktmaterialer
(2022).
På vej mod nulforurening af miljøet med kemikalier,
hvor langsigtede og betydelige miljø-
mæssige indvirkninger af kemikalier skal håndteres ved at indføre nye kategorier for fareiden-
tifikation under CLP-forordningen for stoffer, der er giftige for miljøet, svært nedbrydelige,
mobile, og som kan ophobe sig i fødekæden (2021), tilføje hormonforstyrrende stoffer og mil-
jøfarlige stoffer, der er svært nedbrydelige, mobile og skadelige, som kategorier for særligt pro-
blematiske stoffer under REACH-forordningen (2022), samt skærpe kravene for at sikre nød-
vendige oplysninger til miljørisikovurdering af kemikalierne. Derudover er der særligt fokus
på organiske fluorstoffer (PFAS) på grund af den omfattende forurening af miljøet med disse.
Anvendelser af PFAS, der ikke er væsentlige for samfundet, skal forbydes (2022-2024), og der
-
1
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurde-
ring og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH).
2
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærk-
ning og emballering af stoffer og blandinger.
3
kom (2020) 0667 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
2281226_0004.png
skal ydes støtte til afhjælpning af forurening samt innovation til udskiftning af brug af PFAS’er
(2020-).
3. Forenkling og konsolidering af de retlige rammer
Selvom EU’s kemikalielovgivning
virker efter hensigten, så forhindrer en række svagheder imidlertid
lovgivningen i at leve op til sit fulde potentiale. Strategien indeholder en ambition om at sikre en for-
enkling af de lovgivningsmæssige rammer samt konsolidere og gennemføre EU-lovgivningen fuldt ud.
Indsatsen er inddelt i to områder:
-
Ét stof, én vurdering,
hvor Kommissionen vil bestræbe sig på at forenkle og gøre vurderings-
procedurer af kemikalier mere gennemskuelige, idet de nuværende procedurer for vurdering
af kemikalier er for komplekse. Konceptet ’ét stof, én vurdering’ betyder, at der kun skal fore-
tages én samlet risikovurdering af et kemikalie, som skal koordineres og anvendes på tværs af
kemikalielovgivningen (2021-). For at opnå dette skal der ses nærmere på ekspertisen og res-
sourcerne i de europæiske agenturer, som håndterer risikovurderinger, med hensyn til teknisk
og videnskabeligt arbejde og en mulig omfordeling af dette (2022), inklusiv en finansierings-
model for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (2023). Specifikt for REACH-forordnin-
gen skal godkendelses- og begrænsningsprocedurerne opdateres baseret på erfaringer fra im-
plementeringen (2022).
For at kunne gennemføre ”Ét stof, én vurdering” skal information om
kemikalier være tilgængelig i form af såkaldt åbne data (2023).
-
En tilgang med nultolerance over for manglende overholdelse,
hvor der er fokus på overhol-
delse af EU-kravene til information, sikkerhed og miljø. Kemikalielovgivningen skal styrkes
ved, at der skal være reel mulighed for at tilbagekalde registreringsnumre for kemikalier under
REACH-forordningen, såfremt kravene til oplysninger ikke er overholdt (2022). Ved at tilba-
gekalde registreringsnumre kan de virksomheder, som har haft registreringerne, ikke lovligt
producere, importere, markedsføre eller bruge stofferne. Kontrol og håndhævelse skal integre-
res på tværs af lovgivninger, lande og institutioner, og brug af digitale værktøjer skal forbedres
(2022-2023). Samtidig foreslås det at lade Kommissionen udføre audit i medlemsstaterne,
hvis det er relevant (2022). Af kontrolindsatser vil der især være målrettet fokus på e-handel,
importerede produkter, klassificering og mærkning af kemikalier samt kemikalier, der er be-
grænsede under REACH.
4. En omfattende videnbase om kemikalier
For at kunne udføre en forsvarlig forvaltning af kemikalier skal den nødvendige information om kemi-
kalier være tilgængelig, således at der kan tages beslutninger ud fra robust og relevant, ajourført viden.
Det at opnå viden udgør i lyset af antallet af kemikalier på markedet en enorm udfordring, og den for-
ventede fremtidige stigning i kemikalieproduktionen og anvendelsen risikerer yderligere at udvide
manglen på viden med hensyn til kemikalierisici.
Indsatsen er inddelt i to områder:
-
Forbedret tilgængelighed af data om kemikalier,
hvilket vil understøtte korrekt forvaltning og
mulighed for bæredygtighedsvurdering. Kommissionen vil i den forbindelse foretage en række
ændringer i REACH-forordningen, herunder udvide registreringspligten under REACH-for-
ordningen til at omfatte problematiske polymerer, lave en generel opdatering af kravene til
information om kemikalier (herunder stoffer der skader immun- og nervesystemet), og gøre
det muligt at udpege alle kræftkaldende stoffer fremstillet eller importeret til EU (2022). Der-
udover skal det vurderes, hvordan information om kemikaliers miljø- og klimaaftryk indføres
som krav i REACH (2022).
4
kom (2020) 0667 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
2281226_0005.png
-
En styrket grænseflade mellem videnskab og politik på kemikalieområdet,
hvor Kommissio-
nen blandt andet vil fremme brug af forskningsresultater i lovgivningen (2022). Der skal op-
rettes et EU-system til tidlig varsling og indsats for kemikalier (2023), som sikrer, at risici ved
kemikalier imødegås i EU-politikken, så snart de identificeres, og indikatorer til at kunne vur-
dere kemikalielovgivningens effekt udvikles.
5. Et forbillede på en global, forsvarlig forvaltning af kemikalier
Fremstilling og anvendelse af og handel med kemikalier stiger i alle dele af verden. Forsvarlig håndte-
ring af kemikalier globalt går kun langsomt fremad, og kemikaliestrategien har en ambition om, at EU
kan og skal spille en førende rolle i at være fortaler for og fremme høje standarder i verden.
Indsatsen er inddelt i to områder:
-
Styrkelse af internationale standarder
ved at prioritere den internationale indsats blandt an-
det ved at være medvirkende til, at der vedtages globale strategiske målsætninger og mål for
en sikker håndtering af kemikalier og affald efter 2020 (SAICM beyond 2020
3
). Derudover
skal EU medvirke til, at det globale harmoniserede system til klassificering og mærkning af
kemikalier (UN GHS) udvides, forbedres (2022-2024) og implementeres globalt (2020-), og
globale standarder udvikles og udbredes globalt i samarbejde med især OECD.
-
Fremme af standarder for sikkerhed og bæredygtighed uden for EU,
hvor Kommissionen har
til hensigt at fremme forsvarlig forvaltning af kemikalier gennem internationalt samarbejde og
partnerskaber, især gennem finansiel støtte til tredjelande (2020-2022), og at sikre, at farlige
kemikalier, der er forbudt i EU, ikke fremstilles til eksport (2023).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens kemikaliestrategi.
Nærhedsprincippet
Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke be-
tydning for nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke be-
tydning for gældende dansk ret.
Konsekvenser
Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke lov-
givningsmæssige, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Konsekvenserne vil afhænge af
den endelige udformning af tiltagene i strategien, som vil blive vurderet særskilt af Regeringen i takt
med at de fremlægges af Kommissionen. Det forventes, at en gennemførelse af strategiens initiativer
vil bidrage til at øge beskyttelsesniveauet for miljø og sundhed.
Høring
Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet bemærk-
ninger fra Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Affaldsforening, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk,
WWF Verdensnaturfonden, Kosmetik- og Hygiejnebranchen og Dansk Erhverv.
3
Strategic Approach to International Chemicals Management beyond 2020.
5
kom (2020) 0667 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
2281226_0006.png
Rådet for Grøn Omstilling mener, at strategien er meget ambitiøs og kan medvirke til at REACH kan
leve op til sit mål om at beskytte mennesker og miljø. Dette kræver, at ordlyden i strategien forbliver
stærkt, og at indsatsområder, så som udfasning og udskiftning af bekymrende stoffer i forbrugerpro-
dukter, kemikaliers rolle for den cirkulære økonomi, mulighed for at følge kemikalieindhold gennem
produkters livscyklus, hormonforstyrrende stoffer og fluorstoffer (PFAS), bibeholdes i endelig
tekst/lovgivning.
Ifølge Rådet for Grøn Omstilling kan strategien styrkes/præciseres på flere områder, blandt andet
hvordan bekymrende stoffer defineres, og hvad væsentlige anvendelsesformål er. Derudover fremhæ-
ves det, at kemisk
genanvendelse og støtte til investeringer til rensning af affald kan medføre ”business
as usual” og derfor ikke vil være incitament til at undgå brug af skadelige stoffer.
Rådet for Grøn Omstilling påpeger vigtigheden af, at der udarbejdes konkrete initiativer og indsatser
fra Kommissionens side hvad angår manglende overholdelse af kravene i kemikalielovgivningen, idet
der er behov for denne problemstilling håndteres.
Rådet for Grøn Omstilling finder, at der bør være klar opbakning til Kommissionens forslag om, at be-
grænsningsforslag under REACH-forordningen i højere grad bør ske for grupper af de nævnte stoffer. i
stedet for at stofferne håndteres enkeltvis, hvilket har resulteret i langsommelighed i EU´s regulering
af problematiske stoffer.
Dansk Affaldsforening bifalder Kemikaliestrategien og støtter op om målet om, at uønskede stoffer i
produkter og genanvendte materialer minimeres, hvor udgangspunktet er ens grænseværdier for ind-
hold af uønskede stoffer i genanvendt og nyt materiale. Strategien åbner op for muligheden for undta-
gelser ved ekstraordinære omstændigheder, og definitionen af disse er vigtig.
Dansk Affaldsforening støtter endvidere Kommissionens tiltag om, at mængden af problematiske stof-
fer i produkter skal mindskes, hvilket vil gøres gennem initiativet for bæredygtig produktpolitik.
Derudover støtter Dansk Affaldsforening tiltag om information om produkters kemiske indhold samt
sporing af problematiske stoffer gennem livscyklus. Det pointeres dog, at der også bør arbejdes med
informationer på materialestrømsniveau.
Dansk Industri støtter strategiens målsætninger og den meget ambitiøse tilgang fra EU-Kommissio-
nen. Flere elementer i strategien kræver dog særlig opmærksomhed, idet manglende detaljer i strate-
gien skaber usikkerhed for virksomheder. De væsentligste elementer er indførslen af en altdækkende
blandingsvurderingsfaktor ved risikovurdering af kombinationseffekter
(’mixture assessment factor’),
adgang til undtagelser for samfundskritiske anvendelser af stoffer, at tage hensyn til forskel mellem
industriel produktion, professionel brug og privat forbrug af kemikalier, og at nultolerance skal gøre
sig gældende for såvel europæiske producenter som producenter uden for EU.
Dansk Industri mener, at begrebet sikre kemikalier med indbygget bæredygtighed er et vigtigt og godt
bidrag. Det påpeges dog, at der er behov for en klar definition, og at det er vigtigt at sondre mellem for-
brugerprodukter og de industrikemikalier, der anvendes i tekniske løsninger under kontrollerede for-
hold.
Grupperestriktioner bør ifølge Dansk Industri kun benyttes i særligt kritiske tilfælde, hvor der er sik-
ker viden om, at stoffer på grund af deres skadelige effekter skal afløses af mere sikre alternativer.
Samtidig støtter Dansk Industri, at der fortsat tillades samfundskritiske anvendelser af stoffer i disse
stofgrupper.
6
kom (2020) 0667 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
2281226_0007.png
Ved indførsel af klassificering af hormonforstyrrende stoffer i CLP-forordningen skal definitionerne og
kriterierne være præcise og anvendelige. En kategori som ”måske hormonforstyrrende” vil medføre
forvirring og reelt betyde ”er hormonforstyrrende” for kunder. Det ønskes,
at GHS ændres i samme
ombæring som CLP.
Information om stoffer er afgørende for omstilling til det cirkulære og bæredygtige samfund, dog me-
ner Dansk Industri, at det bør overvejes, hvilke informationsforpligtelser man pålægger virksomheder
i EU set i lyset af de forventede mange pligter, som følge af identifikation af farlige stoffer.
Forbrugerrådet TÆNK deler ambitionerne i Kemikaliestrategien og støtter især op om elementer an-
gående udfasning af problematiske kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer og fluorstoffer i
forbrugerprodukter, inddragelse af interessenter
(High Level Round Table), ”empowering” forbrugere
og forbrugerorganisationer, fokus på hormonforstyrrende stoffer, forbud mod PFAS, fokus på cocktail-
effekten, gruppering af stofgrupper frem for et-stof-ad-gangen tilgangen, og fokus på e-handel.
Forbrugerrådet TÆNK ser, at der er mangler i forhold til hormonforstyrrende stoffer, hvor mistænkte
stoffer bør inkluderes, styrkelse af artikel 33 i REACH ift. information og styrkelse af forbrugerret-
tigheder, og indholdsdeklaration på forbrugerprodukter, hvor man bør starte med at indføre det for de
mest sårbare grupper.
WWF Verdensnaturfonden støtter generelt strategiens ambitionsniveau, dog kræver det, at strategiens
budskaber fører
til konkret lovgivning og en opgradering af bl.a. EU’s kemikalielovgivning, REACH.
Hovedbudskaberne om livscyklus, hvor produktet vurderes i alle led af værdikæden, øget fokus på hor-
monforstyrrende stoffer og dets virkning på menneskers og dyrs sundhed, og vurdering af kemikalier i
sekundære (genanvendte) råvarer ift. bl.a. den cirkulære omstilling og øget brug af sekundære råvarer
i forbrugerprodukter støttes.
WWF Verdensnaturfonden efterspørger et øget fokus på kemiske stoffer, der er mistænkt for at være
hormonforstyrrende, da disse ikke nævnes i strategien. Et øget fokus og flere foranstaltninger ved bru-
gen af nanomaterialer i forbrugerprodukter er også ønsket. Derudover pointerer WWF Verdensnatur-
fonden, at det er misvisende at klassificere kemikalier
som bæredygtige, idet klassificering af ’bæredyg-
tige kemikalier kan medvirke til øget greenwashing.
Kosmetik- og Hygiejnebranchen ser positivt på en EU-kemikaliestrategi og dets forpligtelser ift. sik-
kerhed og bæredygtighed og støtter en strategi for kemikalier, der prioriterer beskyttelsen af menne-
skers sundhed og miljøet. Det understreges, at det er afgørende, at den kommende danske kemiindsats
kommer til at understøtte initiativer i den europæiske kemikaliestrategi, således at der ikke opstår
kontraproduktive strategier og løsninger.
Dansk Erhverv bakker op om EU-kemikaliestrategien og betragter initiativerne som grundlæggende
vigtige for, at EU kan opnå øget bæredygtighed og sikkerhed for brug af kemikalier. Dansk Erhverv fin-
der endvidere, at strategien bør have et styrket fokus på den hastigt voksende private E-handel med
henblik på at imødegå salg af forbrugerprodukter på udenlandske web-platforme, der i udbredt grad
indeholder ulovlige eller problematiske kemikalier. Dansk erhverv opfordrer også til i højere grad at
satse på genanvendelse af kemikalier igennem teknologiudvikling og udvikling af miljømærkekriterier
for genanvendelse af kemi.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Baseret på tidligere drøftelser forventes der generelt opbakning til Kommissionens meddelelse.
7
kom (2020) 0667 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens
Kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje
velkommen. Strate-
gien er visionær og ambitiøs og vurderes som et nøgleelement til at forbedre beskyttelsen af menne-
sker og miljø mod skadelige effekter fra farlige kemikalier. Initiativerne i strategien er påkrævede for at
kunne opnå visionen og målsætningen i Den Europæiske Grønne Pagt (’European Green Deal’) om,
at
EU skal være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi i 2050 og skabe et giftfrit miljø. En af
forudsætningerne for overgangen til cirkulær økonomi og opnåelse af Danmarks klima- og biodiversi-
tetsambitioner er en sikker og forsvarlig håndtering af skadelige kemikalier på både europæisk og glo-
balt plan.
Regeringen er positiv over for strategiens fokus på at styrke områder i kemikalielovgivningerne, der vil
medføre en øget beskyttelse af miljø og sundhed, herunder blandt andet bedre håndtering af hormon-
forstyrrende stoffer, kombinationseffekter og de mest miljøskadelige stoffer og herunder de såkaldte
PFAS’er
samtidig med, at rammerne for at identificere og håndtere fx kræftfremkaldende stoffer og
stoffer, der skader immun- og nervesystemet, forbedres. Regeringen ønsker dog også at fremme og ty-
deliggøre kravene til information om kemiske stoffer i varer. Alle virksomheder skal overholde reg-
lerne i kemikalielovgivningen, og Regeringen støtter derfor princippet om, at mangler der data på ska-
delige kemikalier, så må kemikalierne ikke markedsføres. Samtidig finder Regeringen det positivt, at
strategien indeholder elementer om, at e-handel og import af produkter, der indeholder skadelige stof-
fer, som er forbudt i EU, skal håndteres, så der ikke skabes unfair konkurrence fra lande uden for EU.
Regeringen støtter det overordnede fokus om bæredygtighed og initiativet om et bæredygtighedskon-
cept for kemikalier, der som minimum skal omfatte, hvor farligt kemikaliet er, potentialet for genan-
vendelighed, og hvor effektivt ressourcer anvendes ved produktion.
Regeringen ser det som en styrke, at strategien ser på tværs af relevante sektorer for at opnå den bedst
mulige beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljø. Det er en prioritet for Regeringen, at sårbare
grupper (heriblandt børn) og arbejdstagere skal beskyttes bedre, og Regeringen støtter, at flere skade-
lige stoffer automatisk skal forbydes i forbrugerprodukter.
Regeringen vil arbejde for, at strategiens initiativer fremsættes og forhandles i overensstemmelse med
Kommissionens fremlagte tidsplan.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8