kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0668 Bilag 1
Offentligt

Den 24. november 2020

MFVM 182

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2020) 668

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fisker-

fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget om-

fatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome

bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2021 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2021.

Forslaget skønnes at have

en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestands-

situationen for de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 668 af 27. oktober 2020 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogversion den 27. oktober 2020.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2021

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Både forslagets indhold og arbejdet med

forslaget i Rådet er i høj grad præget af, at man afventer en aftale om det fremtidige forhold mellem

EU og Storbritannien. Givet at mange bestande er delte med Storbritannien, er der inkluderet meget få

konkrete TAC-forslag.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2021

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2020) 248).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse

med principperne

i grundforordningen for EU’s

fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forval-

tet efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens

forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2021 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt

bæredygtigt udbytte (Fmsy

Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til

TAC/kvoter. De flerårige planer muliggør brugen af Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed for visse

bestande, hvor bestandene er over det biologiske referencepunkt, Btrigger. Det giver derfor, i visse til-

fælde, en grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for indbyrdes afhængighed inden

for arter eller i blandede fiskerier, som fastsat i de flerårige planer. Der er en flerårig plan for de de-

mersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de

demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

De konkrete Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed fastlægges i rådgivningen fra ICES.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbeho-

vet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende for-

sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes un-

der hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundfor-

ordningen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvalt-

ningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse.

Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landings-

forpligtelsen gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissio-

nen vil tage disse sidste mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I disse situationer vil Kommissionen, for

at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC´er til

bifangster. ICES rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020 ingen fangster. Kommissionen har

endnu ikke foreslået en TAC for torsk i Kattegat. TAC for torsk i Kattegat har i en længere årrække væ-

ret fastsat alene til bifangster, hvilket også forventes for 2021. Kommissionen har for 2021 foreslået at

videreføre de supplerende foranstaltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fi-

skeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kamera-

monitorering.

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2021. Det skyldes dels,

at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale for-

handlinger, jf. nedenfor og sent fremlagt rådgivning. Omfanget af bestande uden forslag til konkrete

TAC’er er for 2021

langt større end tidligere som følge af de igangværende forhandlinger mellem EU og

Storbritannien om det fremtidige forhold. Hvor en bestand er delt i flere TAC-områder, og denne i

bare ét TAC-område er delt med Storbritannien, er der udeladt TAC-forslag for alle områderne. Ende-

lig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlinger/overvejelser fra

Kommissionens side.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2021 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de

kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder m.v. (som følge af covid-19 træffes nogle af beslutnin-

gerne f.eks. i skriftlige konsultationer) i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlan-

terhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internatio-

nale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske

Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende res-

sourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel,

atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Brexit

Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, udløber den

31. december 2020, idet Storbritannien har givet udtryk for ikke at have nogen interesse i en yderligere

forlængelse. De bestande, som Kommissionen skal rådføre sig med Storbritannien om med hensyn til

kvoteandele af fiskerimulighederne for 2021 og

–

hvor relevant - 2022, er derfor anført som

”pro

me-

moria”. Det vil sige uden angivelse af konkrete tal i afventning af resultatet af de igangværende for-

handlinger om det fremtidige forhold på fiskeriområdet, herunder i forhold til arter, kvoteandele og

adgang til Storbritanniens farvande for EU's fiskere.

EU-Norge

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel) og i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og

brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver

part efter en fast fordelingsnøgle. Såfremt der indgås en aftale med Storbritannien om det fremtidige

forhold på fiskeriområdet, forventes bestandene i Nordsøen, der i dag forvaltes mellem EU og Norge,

at skulle forvaltes fælles mellem EU, Norge og Storbritannien. Bestandene i Skagerrak forventes fort-

sat at være forvaltet fælles mellem EU og Norge alene.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, lange og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har ho-

vedparten af EU’s kvote.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,

sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk,

arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Udvekslin-

gerne mellem EU og Norge forventes fra 2021 fortsat at være bilaterale udvekslinger. Der må dog for

2021 forudses ændringer i både niveauet og mønsteret af de årlige kvoteudvekslinger mellem EU og

Norge som følge af Brexit.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU,

Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbritannien om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-

skandisk) og makrel.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning

for bestande, hvor der er andre parter

(Norge), som har andel af de pågældende bestande,

idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen.

ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2021 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 28-kvoten.

Den danske andel af fiskerimulighederne i EU27 vil blive ændret relativt set.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning

Rådgivning 14.755 tons (+ 8 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

blevet nedjusteret som følge af oplysninger fra de viden-

skabelige togter, hvor fangstraterne af ældre fisk var lavere

end forventet ud fra fangstdata. Samtidig er den estime-

rede fiskeridødelighed (F) opjusteret. Bestanden vurderes

at være under grænseværdien for bestanden (B

lim

). Fiskeri-

dødeligheden (F) vurderes at være over grænseværdien

Flim. Rekrutteringen har generelt været lille siden 2000.

Rekrutteringen i 2020 vurderes at være større end rekrut-

teringen i de to foregående år.

Rådgivning 69.280 tons (+66 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger lige under Fmsy.

TAC i 2020

14.718 tons i Nordsøen,

2.103 tons i Skagerrak og

858 tons i østlige engelske

kanal

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

35.653 tons i Nordsøen,

2.193 tons i Skagerrak og

3.973 tons i 5b og 6a

Dansk andel af

EU 28's kvote

20% i Nordsøen og

83% i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

7% i Nordsøen og

84% i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 65.687 tons (-25 % i forhold til rådgivning for

2020). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

over Fmsy.

79.813 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat og

8.280 tons i område 6 mv.

9% i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

Rådgivning 26.304 tons (+19% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt

over Fmsy.

Rådgivning 929 tons for 2021 og 2022 (+130% i forhold til

sidste års rådgivning) Databegrænset bestand.

Rådgivning 162.607 tons (-2% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

3.940 tons

58%

17.158 tons i Nordsøen

13%

1.660 tons

90%

146.852 tons i Nordsøen,

19.647 tons i Skagerrak

20% i Nordsøen og

79% i Skagerrak

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Art

Tunge

Nordsøen

ICES’ rådgivning

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 13.237 og 32.920 tons. Fang-

ster på mere end 21.361 tons forudsætter opfyldelse af sær-

lige betingelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy.

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både 2020

og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-

farvande. TAC fastsættes dog for hele området samlet.

ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincip-

pet.

Rådgivning 4.552 tons for de to første kvartaler af 2021.

Der rådgives efter EU/Norge langsigtet forvaltningsstra-

tegi. Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-

niveau (og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiske-

ridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 359.367 tons (-14% i forhold til rådgivning for

2019) /Bifangst: 6.425 tons (-48% i forhold til 2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger un-

der Fmsy.

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme råd-

givning som for 2020) og 359.367 tons for Nordsøbestan-

den (-14 %).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat. Baseret på den af EU og Norge aftalte model

beregnes konsum-TAC med en fast andel af hhv. NSAS og

WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge.

Rådgivning 207.807 tons for perioden 1. juli 2020 til 30.

juni 2021 (+50% i forhold til sidste års rådgivning). MSY-

rådgivning.

TAC i 2020

17.545 tons

Dansk andel af

EU 28's kvote

Lange

Nordsøen

4.237 tons i Nordsøen

10%

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande i

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak og

Norske

Rende

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

23.002 tons

6.115 tons i Skagerrak og

323 tons i Norske Rende.

65% i Skagerrak

385.008 tons (konsum),

8.954tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten og

96 % af bifangstkvo-

ten

48% af konsumkvo-

ten og 85% af bi-

fangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

24.528 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Rådgivning 1446 tons (-4% i forhold til rådgivning for

2020).

ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang om en reduk-

tion baseret på tendens i bestandsudvikling.

Rådgivning foreligger februar 2021

TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse af den biolo-

giske rådgivning med henblik på start af fiskeri efter tobis

pr. 1 april 2021.

TAC fastsættes først i marts 2021 med udgangspunkt i råd-

givning fra februar.

Rådgivning 14.014 tons (rådgivningen dækker 2020 og

2021.).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

38.029 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2020

–

30. juni 2021).

169.778 tons i Nordsøen

(1. juli 2020

–

30. juni

2021).

1.506 tons

72% i Skagerrak

91% i Nordsøen

33%

228.837 tons

94%

13.763 tons

48%

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Art

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

ICES’ rådgivning

Rådgivning 81.376 tons (-3%).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 19.152 tons (rådgivningen gælder for 2020 og

2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

TAC i 2020

70.617 tons

Dansk andel af

EU 28's kvote

19.152 tons

25%

Makrel

Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet efter makrel i 2021 afholdes i

oktober-november 2020. Parterne i den nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU, Norge

og Færøerne forventes at blive enige om en TAC på baggrund af rådgivningen fra ICES på 852.284

tons, svarende til en reduktion på 8

% i forhold til ICES’ rådgivning

for 2020. Storbritannien bliver ny

kyststat for makrel i 2021, og henset til usikkerheden om kvotefordelingen mellem EU og Storbritan-

nien udestår endnu afklaring af, hvorvidt der kan opnås enighed om en fordelingsaftale mellem flere

parter.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021) af-

holdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for 2021.

Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 929.292 tons i henhold til forvaltningsstrategien, sva-

rende til en reduktion på 20 % i forhold til

ICES’ rådgivning for 2020.

Parterne indgik ikke aftale om

en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2021. EU for-

ventes

at fastholde den tidligere andel af TAC’en på 41,4%,

dog under hensyntagen til en eventuel for-

delingsaftale mellem EU og Storbritannien.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland, Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021)

og EU (som fiskeripart) afholdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for atlanto-skandisk sild

og fordelingen af denne for 2021. EU vil fra 2021 ikke længere være kyststat, da bestanden ikke befin-

der sig i EU27-farvand. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 651.033 tons baseret på for-

valtningsplanen, svarende til en øgning på 24 % i forhold til rådgivningen for 2020. Parterne indgik

ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote

for 2021.

EU forventes at fastholde den tidligere andel af TAC’en på 6,51 %

dog under hensyntagen til

en eventuel fordelingsaftale mellem EU og Storbritannien.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome

be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2020 samt TAC i 2021 og den danske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2020

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2021 i tons

Afventer yderli-

gere overvejelser.

Kun til bifangst.

Dansk

andel

af EU´s

kvote

62%

Torsk

i Katte-

gat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2020). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrutte-

ring i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtighedsprin-

cippet.

130 tons

(Bifangst)

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Art

Rådgivning

TAC i 2020

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2021 i tons

596 tons (+12%)

Tunge

i Ska-

gerrak/

Kattegat/

Østersøen

Kulmule

i Ska-

gerrak/Kattegat

Jomfruhum-

mer

i Skager-

rak/ Kattegat

Rødspætte

Kattegat, Sun-

det og Bæltha-

vet

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 502 og 665 tons. Fangster på

mere end 596 tons forudsætter opfyldelse af særlige betin-

gelser (+11% i forhold til sidste års rådgivning). Gydebio-

massen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeri-

dødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 12.465 og 17.585 tons (-12% i

forhold til rådgivning for 2020). Fiskeridødelighed angives

som fangstrater. Fangstrate under Fmsy.

Rådgivning 5.176 tons (-51% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne (subdivi-

sion 22-23).

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både 2020

og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

533 tons

Dansk

andel

af EU´s

kvote

84%

3.403 tons

92%

13.733 tons

10.826 tons (-21%)

73%

1.141 tons

i Kattegat

349 tons

(-69%)

Forslaget er be-

grundet i et fra-

drag for udsmid

under undtagelse

for høj overlevelse.

89%

Lange

i Ska-

gerrak/

Kattegat

179 tons

56%

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder rødtunge/skær-

ising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare

arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder

blandt andet en række haj-arter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvil-

ket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvo-

ter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med

mere end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kom-

missionen har i forslaget

–

som i 2020 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde an-

vendelse.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2020. Det anføres fortsat i forslaget, at bifang-

ster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i hen-

hold til ovenfor anførte 9 %’s artsfleksibilitet, tilsammen ikke

må overstige 9 % af kvoten.

Europæisk ål

Kommissionen foreslår en uændret videreførelse af foranstaltninger for ål svarende til foranstaltnin-

gerne for 2020. Det indebærer, at ethvert målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri af europæisk ål i EU-

farvande i hele ICES-området, dvs. også Østersøen og i brakvande som flodmundinger, kystlaguner og

overgangsvande, er forbudt i en fortløbende tre-måneders lukkeperiode. Medlemsstaterne vælger selv

perioden mellem 1. august 2021 og 28. februar 2022.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Det fremgår af forslaget, at foranstaltningerne for europæisk havbars vil blive fastsat i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning fra ICES, efter at der er foretaget en fuldstændig analyse af

rådgivningen. Forslaget fra Kommissionen afventer derfor stadig.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2021 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til

TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er så-

ledes afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil

derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herun-

der brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervs-

økonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved supple-

rende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til indvirkningen

på hvor og hvordan, der må fiskes. Dette vil også være tilfældet ved en forventet videreførelse i 2021.

Tilsvarende var der forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner.

Disse vurderes også at fortsætte i 2021. Beskyttelsestiltag for torsken vurderes på længere sigt dog at

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torskebestanden vil blive genopbygget.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Væsentlige ændringer i EU's nuværende andel af fiskerimulighederne samt i den nuværende farvands-

adgang og betingelserne herfor vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet, idet

danske fiskere fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i både norske og britiske farvande. Da

der endnu ikke foreligger en aftale mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold på fiskeri-

området forventes betydningen af at kunne fiske i norsk zone, herunder på de fælles bestande, at stige i

lyset af, at Storbritannien nu er blevet et tredjeland.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvands-

fiskeri og fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO har tiltro til, at de danske myndigheder på

sædvanlig kvalificeret vis, vil sikre, at kvoterne er på plads, så fiskeriet kan begynde den 1. januar 2021,

selvom der på nuværende tidspunkt er mange ubekendte. DFPO finder det vigtigt, at forhandlingerne

om fiskerimulighederne i Skagerrak ikke bliver koblet sammen med situationen i Nordsøen.

Grundet den uafklarede situation med Brexit bemærker DFPO, at Kommissionen for mange bestande

ikke har fremsat forslag. Derfor er forslaget svært at forholde sig til. DFPO støtter generelt op om en

fiskeforvaltning baseret på et MSY-princip. Det er dog nødvendigt at se på, hvordan MSY kan benyttes

uden, at det får store konsekvenser for fiskeriet fra år til år. Det er ikke hensigtsmæssigt for fisk og fi-

skere, at der skal rammes en bestemt MSY-værdi hvert år. Der burde kunne afviges fra reglerne, særlig

i situationer, hvor ICES har revideret opfattelsen af bestandenes udvikling.

Selvom ministeriet skønner at forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, da der tages højde for bestandssituation, så deles dette ikke af DFPO. Det primære formål

burde ikke være at beskytte fiskebestandene. DFPO mener, at formålet med forvaltningen bør være at

sikre et bæredygtigt erhverv og en bæredygtig udnyttelse af den ressource, som erhvervet lever af.

DFPO mener, at den biologiske rådgivning for en lang række arter ikke tager højde for den konkrete

bestandssituation, der i nogle tilfælde (torsk i Nordsøen) er alt for negativ og i andre tilfælde (rødspæt-

ter i Nordsøen og jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat) er mere positiv, end observeret i fiskeriet.

DFPO finder, at arbejdet med bestandsvurderinger og rådgivning i år har været påvirket af COVID-19.

Der mangler resultater for flere arter, hvorfor DFPO mener, at grundlaget for ICES-rådgivningen for

fiskeriet næste år ikke er et udtryk for den aktuelle situation, men i stedet hvordan situationen har væ-

ret tidligere.

DFPO ønsker, at fiskeriet får så gode rammevilkår som muligt (ikke mindst på grund af Brexit) for at

kunne tilpasse sig nye og ukendte forhold. Derfor mener DFPO, at alle eksisterende regler om mulig-

hed for overførsel af kvoter opretholdes, at forhold der begrænser fleksibiliteten undgås og at reduce-

ringen af kvoter kun sker, hvis der foreligger konkret dokumentation for tilbagegang i bestanden. For

de få arter, hvor Kommissionen har fremsat konkrete forslag til kvote, har DFPO følgende bemærknin-

ger: DFPO er enige med forslaget om at sætte TAC til 596 tons for tunge i Skagerrak/Kattegat. DFPO

støtter ikke forslaget om en reduceret kvote på 349 tons for rødspætte i Kattegat. DFPO mener ikke, at

den estimerede discard bør fratrækkes kvoten, da undtagelsen fra discard forbuddet var begrundet

med en antagelse om høj overlevelse for rødspætten. Ligeledes har biologerne vurderet, at der kan fan-

ges i alt 5.156 tons fra bestanden. Derfor mener DFPO, at kvoten bør fastsættes til 1.233 tons.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

For torsk i Nordsøen og Skagerrak finder DFPO det naturligt, at kvoten må reduceres. Den bør dog re-

duceres til et niveau, der giver mulighed for vækst og ikke et niveau, der er politisk fastsat. DFPO har i

samarbejde med fiskeriorganisationer fra Norge, UK, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Sverige

udarbejdet en indstilling til, hvordan kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak bør fastsættes. For

torsk i Kattegat vurderer ICES, at bestanden er reduceret betydeligt og er mindre end nogensinde før.

DFPO er enige med ICES vurdering af situationen, men accepterer ikke et stop for alle fiskerier, som

fanger torsk.

DFPO deler ikke ICES vurdering af tilstanden for jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. Derfor an-

befaler DFPO, at TAC reduceres til den laveste værdi i det interval som ICES foreslår, altså 12.465

tons. På baggrund af henvendelser fra flere medlemmer beskriver DFPO ålefiskeriet som godt med fo-

rekomst af ål i ”alle størrelser”. Derfor bakker DFPO op om Kommissionens forslag om ikke at ændre

den nuværende forvaltning. DFPO mener dog, at man bør overveje, at hvis den positive udvikling fort-

sætter, så burde begrænsningerne, som fiskeriet er underlagt fjernes. For loftet for bifangster af sild i

henholdsvis Nordsøen og Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO, at bifangstlofterne fastsættes på

samme niveau som for 2020. DFPO mener ikke at den nuværende forvaltningsplan for sild tager hen-

syn til industrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er stærkt begrænset i forhold til konsumfiske-

riet. Derfor mener DFPO, at forvaltningsplanen bør ændres, så bifangstlofterne ikke går mod 0.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at dansk fiskeri er betydeligt udfordret af

risikoen for et hårdt Brexit. Foreningen anfører, at det er helt afgørende, at man fra EU's side i forbin-

delse med Rådsmødet i december 2020 kan sikre de nødvendige ændringer af TAC kvoteforordningen

mht. fangstområder, således at danske fiskere kan udnytte de fulde fiskerimuligheder for alle bestande

i EU-farvande og i NEAFC-området, og at det må være den væsentligste prioritet for Danmark at mini-

mere konsekvenserne ved et hårdt Brexit.

DPPO anfører, at en af grundstenene i bæredygtig forvaltning af fiskebestande er de langsigtede for-

valtningsplaner. Forvaltningsplaner udviklet i samarbejde imellem forskere, forvaltere og de menne-

sker, der lever i og med fiskeriet.Foreningen anfører endvidere, at forvaltningsplaner må være udfor-

met således, at de effektivt og hurtigt kan reagere på ændringer i naturen og i den videnskabelige råd-

givning og samtidig - i tilfældet nordsøsild - beskriver hvordan balancen mellem sild til bifangst og sild

til konsum skal være.

DPPO mener endvidere, at det i relation til bæredygtighedscertificering blandt andet MSC, som er ble-

vet en afgørende parameter på markedet for fisk globalt, er helt afgørende, at der er langsigtede for-

valtningsplaner på plads. Foreningen anfører, at resultatet af manglende forvaltningsplaner nu er, at

dansk fiskeri risikerer at miste mulighederne for at certificere eller re-certificere MSC for disse fiske-

rier, og dermed risikerer at miste betydelige markedspositioner og værdi for dansk fiskeri.

I forhold til bifangst af juvenile nordsøsild anfører DPPO, at sildebifangstkvoterne over en længere pe-

riode er blevet reduceret, og er nu på et niveau, hvor risikoen for lukning af industrifiskerierne er reel.

DPPO appellerer til, at både stakeholders og forvaltere derfor bør overveje andre løsningmulighederne

end de metoder, der i dag frygtes at være utilstrækkelige. DPPO anfører, at sildebifangstkvoten er

yderligere udfordret af, at ICES for 2021 rådgivningen har benyttet en anden beregningsmetode end

for 2019 rådgivningen. DPPO anbefaler i øvrigt, at man igangsætter en diskussion omkring sildebi-

fangsten for 3a, og hvordan man skal forholde sig til den, efter at brisling i Nordsøen og 3a er slået

sammen til en biologisk enhed, og at der i den forbindelse bør søges maksimal fleksibilitet imellem

områderne, for således at kunne understøtte fiskeriet i Nordsøen.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

I forhold til landingsforpligtigelsen anfører DPPO, at det med indførelsen af landingsforpligtigelsen i

det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåe-

lige bifangster af bl.a. demersale arter. DPPO finder, at med anvendelse af den såkaldte fodnotemodel

–

det vil sige muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten - i en række fiskerier blandt andet

hestemakrel og tobis, har man hidtil kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at

man for 2021 udvider de eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifang-

ster af bl.a. makrel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet, og på den måde, balanceret løser

en række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripo-

litik.

DPPO anfører, at det i forhandlingerne bør sikres, at der ikke reserveres mængder til discard/de mi-

nimis for bifangster af pelagiske arter i de demersale fiskerier, uden at pelagiske fiskere kompenseres

med en udlignende kvote ”top-up”.

I forhold til balancen med Norge/Færøerne og aftalen med Grønland er det DPPOs grundholdning, at

udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalerne med Norge og Færøerne må være både balan-

ceret og proportionel.

EU's ”køb” af torsk i Barentshavet

bør ikke inddrage yderligere fangstmulighe-

der for pelagisk og industrifisk. I forhold til blåhvilling finder DPPO, at den sydlige komponent af EU's

kvote bør anvendes proportionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og

Færøerne.

DPPO finder, at såfremt Norge tildeles brisling som en del af balancen, bør det sikres at denne tildeling

afspejler det forhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. Det vil sige,

at ”betalingen”

til Norge skal fordeles proportionelt imellem Nordsøen og 3a.

DPPO anfører, at Fiskeriaftalen med Færøerne tidligere har været i balance. Foreningen finder, at der i

de seneste år er sket et skred i balancen. Foreningen anfører, at danske pelagiske fiskere i 2020 betalte

for at fiskere fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. Foreningen mener, at den oprindelige

balance bør genetableres eller hele aftalen genevalueres.

DPPO anfører, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og Færøerne udløb med udgangen af

2018, og at den siden er forlænget. DPPO anfører, at aftalen ikke indeholder bestemmelser vedr. ad-

gang for færøske fartøjer i EU- farvand, og at der ikke findes en skriftlig aftale om en sådan kobling

imellem adgang og kvotefordeling. DPPO mener derfor, at en revision af adgangsbestemmelserne for

makrel bør indgå i drøftelserne imellem Færøerne og EU.

I forhold til Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland anfører DPPO, at aftalen blandt andet indehol-

der muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grønlandsk farvand. DPPO finder, at grøn-

landsaftalen i de senere år været værdiløs for danske fiskere, idet Grønland ikke har tilbudt en reel og

fiskbar kvote i sommerhalvåret. DPPO anfører, at EU Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og

at det må være et krav, at Grønland leverer fiskebare ressourcer til EU's fiskere i bytte for det meget

betydelige faste økonomiske bidrag, som EU hvert år giver til Grønland.

DPPO anfører, at sildebestanden i Nordsøen igennem en årrække har været genstand for meget bety-

delige udsving i den videnskabelige rådgivning, og i den måde man fra ICES opfatter og vurderer be-

standsstørrelsen på, og at forvaltningen af sild i Nordsøen er udfordret af manglen på en aftalt forvalt-

ningsplan. DPPO anbefaler derfor, at man for 2021 sætter en konsumkvote for A-flåden på det niveau.

som ICES anbefaler. En anbefaling som flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC. For B- og D-flåden

(bifangst fiskeri af juvenile Nordsøsild) anbefaler DPPO, at man for 2021 anvender principperne i den

tidligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild, og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om,

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. DPPO anfører, at denne anbefaling

flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de konkrete TAC-niveauer som DPPO anbefa-

ler for Nordsøsild.

For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2021 en roll over, indtil en forvaltningsplan er på

plads. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de

konkrete TAC-niveauer, som DPPO anbefaler for Nordsøsild. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO,

at man følger det gældende beregningsgrundlag. Derudover foreslår DPPO, at der indføres fleksibilitet

(100%) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen i overensstemmelse med ICES rådgivning for sild i

vestlig Østersø. DPPO finder, at det er helt afgørende at sikre beskyttelse af den vestlige sildebestand i

Østersøen som migrerer ind i 3a.

DPPO anbefaler en omfordeling af brisling i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen i overensstemmelse med

historiske fangster og ikke TAC niveau som i den nuværende midlertidige løsning fundet i 2020. DPPO

finder, at med henblik på at udnytte fiskerimulighederne og samtidig sikre beskyttelse af vestlig Øster-

søsild, er det afgørende, at man fra dansk side sikrer 100% fleksibilitet imellem 3a og Nordsøen, i over-

ensstemmelse med reguleringen for 2019/2020.

For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO at anvende ICES F

msy

approach, hvilket giver en TAC for 2021

på 81.376 tons, og at en genopretningsplan etableres. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med

anbefalingen fra Pelagisk AC.

For makrel anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med

anbefalingerne fra Pelagisk AC. For blåhvilling anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning

fra ICES. DPPO finder, at det er helt afgørende, at blåhvilling i balancen minimeres til et absolut mini-

mum. Det anføres, at blåhvilling er uafhængig af Brexit, og derfor har afgørende værdi for danske fi-

skere. DPPO anbefaler, at man i TAC/Kvotereguleringen for 2021 fjerner område 3 fra forvaltningen,

idet fangster i området er minimale og sporadiske. DPPO anfører i den sammenhæng, at der er betyde-

lig risiko for en ”choke situation” i industrifiskerierne i 3a.

For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at

følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med anbefalingerne fra Pelagisk AC.

For havgalt anbefaler DPPO en TAC i 2021 på 19.152 tons. DPPO anfører at denne anbefaling flugter

med anbefalingen fra Pelagisk AC. For hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en TAC for 2021 på

14.014 tons. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC.

Marine Ingredients Denmark finder det vigtigt, at der arbejdes for at sikre en højere bifangstkvote på

sild. Det er særligt med hensyn til de uundgåelige sildebifangster, der kommer i fiskerierne efter bris-

ling og sperling. En reduktion i sildebifangstkvoten kan medføre, at Danmark ikke kan udnytte sine

kvoter efter disse arter. Marine Ingredients Denmark mener, at bifangstkvoten bør fastsættes på bag-

grund af den hidtidige forvaltningsplan og en MSY-tilgang med en F på 0,05 i ICES-rådgivningen. Til-

gangen giver en bifangstkvote på 15.557 tons.

Yderligere mener Marine Ingredients Denmark, at Danmark bør arbejde for at få større mulighed for

kvotefleks mellem år og mellem områder for at sikre den bedst mulige kvoteudnyttelse af brisling i

Nordsøen/Skagerrak/Kattegat. Marine Ingredients Denmark finder det problematisk for følgeindu-

strien, at blåhvilling mister sin MSC-certificering med årets udløb. Marine Ingredients Denmark op-

fordrer Danmark til at presse på for, at EU og kyststaterne når til enighed om fordeling af TAC, og at

den videnskabelige rådgivning fra ICES følges. Marine Ingredients Denmark påpeger, at de vigtigste og

økonomisk mest betydende bestande for dansk fiskeri og forarbejdning er afhængige af forhandlin-

gerne med UK og Norge. Derfor er forhandlingerne meget vigtige for at sikre en fremtidig bæredygtig

fælles forvaltning og et fortsat dansk fiskeri.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Danmarks Naturfredningsforening påpeger overordnet, at det nordøstlige Atlanterhav er presset og i

en dårlig tilstand. Derfor er det vigtigt at stoppe overfiskning, så fiskepopulationer og marine økosyste-

mer kan genoprettes. Danmarks Naturfredningsforening hilser velkommen, at alle de foreslåede

fangstbegrænsninger for bestande, hvor der foreligger en fuld analytisk rådgivning, er i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning fra ICES. Danmarks Naturfredningsforening mener modsat

ikke, at Kommissionen har lyttet til ICES rådgivningen for omkring halvdelen af bestandene, hvor der

ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning. Derfor bør Danmark være fortaler for, at også datafattige

bestande bør forvaltes ud fra et forsigtighedsprincip.

Hvad angår torsk i Kattegat, hilser Danmarks Naturfredningsforening det velkommen, at Kommissio-

nen foreslår en række tiltag for at beskytte den truede torskebestand i Kattegat

–

særligt i forhold til, at

der udelukkende er fastsat en bifangstkvote. Danmarks Naturfredningsforening er yderligere tilfredse

med, at Kommissionen har foreslået at reducere fangstmængden af jomfruhummer (reduktion på 21 %

i forhold til 2020 TAC) i Kattegat og Skagerrak for at beskytte torsken. Udover reduktionen foreslår

Kommissionen, at fiskere i det pågældende område skal bruge selektive redskaber eller elektronisk

monitorering, hvilket Danmark allerede er i gang med gennem et kameramonitoreringsprojekt. Dan-

marks Naturfredningsforening er meget kritiske over for Kommissionens svage forslag om fiskeri efter

ål. Det er særligt i forhold til, at de fleste lande (inklusiv Danmark) vælger at placere lukkeperioden i

vintermånederne, hvor fangsten af ål er lavest.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at ålebestanden kan blive genoprettet, når man vælger

de tre måneder, der berører fangsterne mindst. Grundlæggende mener Danmarks Naturfredningsfor-

ening, at fiskeri efter ål bør stoppes helt. På baggrund af ålebestandens kritiske status, mener Dan-

marks Naturfredningsforening, at ålen burde være total fredet og, at al fiskeri, både kommercielt og

rekreativt, dermed burde være fuldstændig forbudt. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer

Danmark til at lukke alt fritidsfiskeri efter ål i 2021 og afvikle kommercielt ålefiskeri hurtigst muligt,

indtil bestanden er fuldt genoprettet.

Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på, at COVID-19 ikke bliver brugt til at redegøre for, at

fiskekvoter overskrider den videnskabelige rådgivning om MSY. Videre anbefaler Danmarks Natur-

fredningsforening, at der ikke overføres fiskekvoter, som ikke blev fisket i dette år, til næste år, da

dette ville repræsentere dobbelt kompensation og udgøre en reel risiko for overfiskeri. I forhold til

Brexit tilføjer det endnu et lag af kompleksitet til årets fangstbegrænsningsforhandlinger, da største

delen af de tilladte fangster af fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav ikke længere er rent EU-an-

liggende, men skal forhandles mellem EU og Storbritannien. Derfor mener Danmarks Naturfrednings-

forening, at fiskekvoter, som forhandles med Storbritannien bør følge rådgivning om MSY. Ligeledes

bør Storbritannien og EU overholde gældende miljøstandarder, prioritere videnskabsbaseret forvalt-

ning og lovligt forpligte sig til at fiske på eller under det maksimale bæredygtige udbyttegrænser i en-

hver aftale.

Dansk Amatørfiskerforening er som tidligere i lyset af den alvorlige situation for den europæiske ål

enig i, at den påtænkte lukkeperiode fortsættes uanset, at den ifølge foreningen kun har ringe betyd-

ning for ophjælpning af ålebestanden. Samtidig henledes opmærksomheden dog på, at Kommissionen

i sin evaluering af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020 konkluderer, at ambitionsniveauet for im-

plementering af ålehandlingsplanen skal styrkes med øget fokus på ikke-fiskerirelaterede tiltag. Det vil

sige bekæmpelse af spærringer, forureninger og andre tab af opvækstområder samt øvrige begræns-

ninger i den europæiske åls livscyklus. Dansk Amatørfiskerforening finder det hensigtsmæssigt at

minde om dette. Dansk Amatørfiskerforening afventer forslaget om havbars.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Dansk Sportsdykker Forbund anerkender, at der kan være behov for baglimit i det rekreative fiskeri

efter havbars i det nordøstlige Atlanterhav. Der henstilles dog til, at der afsættes en kvote til det rekre-

ative fiskeri, således at det bliver muligt at hjemtage minimum 2 styk havbars. Hvis den videnskabelige

rådgivning kan anbefale en større baglimit, ønsker foreningen naturligvis dette.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2021 fastsættes på grundlag af videnskabe-

lig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeri-

politik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Såfremt det er uvist, om fordelingsaftaler mellem EU og tredjelande vil nå at være på plads efter Stor-

britanniens udtræden af EU i tide til, at fiskerimulighederne kan være vedtaget, så fiskeriet kan starte

pr. 1. januar 2021, bør EU fastholde sine hidtidige andele af fiskerimulighederne, og fastsætte disse, på

baggrund af den videnskabelige rådgivning. Regeringen kan også støtte, at EU foreløbigt vedtager en

anden midlertidig ad hoc løsning f.eks. i form af en procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder for

2020.

Det er vigtigt, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2021, idet fiskeriet i norsk zone

er af stor betydning for danske fiskere. På den baggrund støtter regeringen, at såfremt der fortsat er

usikkerhed om indgåelsen af en aftale om det fremtidige forhold med Storbritannien i tide, bør EU og

Norge konsultere om de bilaterale elementer, inklusiv adgang til farvande, kvoteudvekslinger og fiske-

rimulighederne i Skagerrak for 2021.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten, i det omfang det er muligt, og inden for ram-

merne af den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan fastlægges på et niveau, der sikrer, at det

blandede, demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri.

Regeringen støtter i den sammenhæng en videreførelse af supplerende tiltag målrettet beskyttelse af

torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som er vedtaget for 2020.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau,

som indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at

det er vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med videreførelse af de supplerende

foranstaltninger som er vedtaget for 2020, inklusiv projekt med elektronisk monitorering med kamera

i Kattegat.

I forhold til rødspætte i Kattegat arbejder regeringen for en stigning i TAC i forhold til Kommissionens

forslag inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning, som tager højde for at fiskeri efter andre

arter kan fortsætte under landingsforpligtelsen.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande, sær-

ligt i lyset af usikkerheden som følge af Brexit. Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sik-

rer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk far-

vand. Regeringen arbejder for under hensyntagen til den nye situation efter Brexit at optimere de tra-

ditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Regeringen støtter en videreførelse af de nuværende foranstaltninger for ål.

kom (2020) 0668 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2021

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger,

der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

I lyset af de ændrede afsætningsmuligheder for fiskevarer som følge af covid-19, arbejder regeringen

for i konkrete begrundede tilfælde at udvide muligheden for at overføre kvote fra i år til næste år i EU-

lovgivningen fra de gældende 10 % op til 25 % under hensyntagen til bestandssituationen og den biolo-

giske rådgivning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.