Den 24. november 2020
MFVM 182
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fi-
skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende
for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
KOM (2020) 668
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighe-
der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fisker-
fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget om-
fatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome
bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2021 og fordele
EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2021.
Forslaget skønnes at have
en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestands-
situationen for de berørte bestande.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 668 af 27. oktober 2020 fremsat forslag til Rådets forordning om
fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende
for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk
sprogversion den 27. oktober 2020.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og
dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for
2021
og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.
Både forslagets indhold og arbejdet med
forslaget i Rådet er i høj grad præget af, at man afventer en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og Storbritannien. Givet at mange bestande er delte med Storbritannien, er der inkluderet meget få
konkrete TAC-forslag.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.