kom (2020) 0668 - Bilag 2: Henvendelse af 2/12-20 fra Our Fish vedr. forhandlinger om fiskebegrænsninger og kvoter for dybhavsfiskeriet og Nordatlanten i 2021

Europaudvalget 2020-21, Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0666 Bilag 1, KOM (2020) 0668 Bilag 2
Offentligt

2. december 2020

Anbefalinger til forhandlinger om fiskeribegrænsninger og

kvoter for dybhavsfiskeriet og Nordøstatlanten 2021

I den kommende tid skal fiskeribegrænsningerne fastlægges for både dybhavsfiskeriet og en række

fiskebestande samt grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og EU-fiskefartøjer i bl.a.

Nordsøen og dele af Skagerrak

(COM/2020/666)

og (COM/2020/668).

Fastlæggelsen af fiskeribegrænsninger, og efterfølgende af kvoterne, for både dybhavet og

Nordøstatlanten kompliceres af Brexit, da der nu skal ske separate forhandlinger mellem EU og ikke

blot Norge men nu også med Storbritannien, før fiskeriet i delte farvande fordeles i form af kvoter til

de involverede parter.

Brexit og fiskeriforvaltningen

EU’s Fælles Fiskeripolitik indeholder en klar juridisk forpligtelse til at stoppe overfiskeri inden 2020

for at sikre, at alle kommercielt udnyttede fiskebestande kan genoprettes og fiskes på et niveau,

hvor bestandene er i stand til reproducere sig selv og - altså højst på MSY niveau (Maksimalt

Bæredygtigt Udbytte). Brexit komplicerer som nævnt processen, selvom man må forvente, at de

internationale forpligtelser, som både EU og Storbritannien er forpligtet under (UNCLOS,

Konventionen om Biologisk Mangfoldighed og Leaders Pledge to Nature etc.) lægges til grund for

disse forhandlinger og resultatet.

Vi anbefaler,

1. at Danmark arbejder på at sikre, at EU og Storbritannien bliver enige om en aftale om

fremtidig fiskeriforvaltning, som endeligt stopper overfiskeri. Og dermed,

2. at EU i forhandlingerne med Storbritannien prioriterer bæredygtig og økosystembaseret

fiskeriforvaltning baseret på den bedste tilgængelige videnskabelig rådgivning, og at

Storbritannien forpligter sig juridisk til MSY som den øvre grænse for fiskeriet af alle

relevante bestande.

Brexit, Norge og Nordøstatlanten

Danmark har særlig interesse i fiskeriet af: Guldlaks (III & IV), Brosme (IV), Sild (IV, inkl. IIa og VIId),

Torsk (IV & IIa), Kulmule (IIA & IV), Rødtunge og Skærising (IIA & IV), Lange (IIIa, IIIb-d),

Fælles bestande, dvs. bestande i Nordsøen og de nordvestlige farvande, som skal forvaltes i fællesskab med

Det Forenede Kongerige, bestande i Nordsøen og Skagerrak, som skal forvaltes sammen med Norge, eller som

skal forvaltes på grundlag af samråd mellem de kyststater, der er medlemmer af Kommissionen for Fiskeriet i

det Nordøstlige Atlanterhav (NEACF). Samt fiskerimuligheder, der følger af aftaler, som er indgået inden for

rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er).

side 1 af 4

kom (2020) 0668 - Bilag 2: Henvendelse af 2/12-20 fra Our Fish vedr. forhandlinger om fiskebegrænsninger og kvoter for dybhavsfiskeriet og Nordatlanten i 2021

2. december 2020

Grønlandsrejer (IIA & IV), Rødspættte (IIA, IIIa & IV), Sej (IIA, IIIa, IIIc, IIIc, 22-32 & IV) samt Pighvar

og Slethvarre (IIA & IV). Detaljer ift. anbefalinger fra ICES sammenlignet med EU Kommissionens

forslag til fiskeribegrænsninger for disse bestande eftersendes til fiskeriministeren, Miljø- og

Fødevareudvalget samt Europaudvalget hurtigst muligt.

Vi anbefaler,

3. at Danmark arbejder for at sikre, at fiskeribegrænsningerne for de ovennævnte, vigtige

fiskebestande i delte områder af Nordøstatlanten bliver sat i henhold til ICES rådgivning og

med fokus på bæredygtig og økosystembaseret fiskeriforvaltning baseret på den bedste

tilgængelige videnskabelig rådgivning.

Implosion af EU’s fiskeriforvaltningssystem

En videnskabelig analyse viser, at de Nordøstatlantiske fiskekvoter i gennemsnit er blevet øget med

36 % siden 2015 og helt op til 50% i 2020. Det er sket til trods for, at Landingsforpligtelsen (LO) ikke

er blevet overholdt og heller ikke håndhævet tilstrækkeligt af myndighederne. Med andre ord blev

guleroden (øget kvote) serveret, før der var leveret på den opgave der skulle udløse den, - nemlig at

leve op til Landingsforpligtelsen. Danmark går foran ift. kontrol af Landingsforpligelsen (LO), bl.a.

med kameraprojektet i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat.

Dette indebærer, at der sandsynligvis fanges og dør flere fisk, end hvad der bliver registreret.

Omkostningerne kan vise sig at være store. Ud over at det naturligvis belaster fiskebestandene mere

end aftalt og langt mere end den videnskabelige rådgivning, kan det underminere forskernes

mulighed for at rådgive omkring kvotesætning på et solidt og retvisende datagrundlag, og føre til, at

regeringer ikke er i stand til at tage informerede beslutninger om kvotesætningen på deres årlige

rådsmøder

. Det er også relevant ift. fastlæggelsen af fiskerigrænser for de fiskebestande, der deles

med Norge og Storbritannien.

Vi anbefaler,

4. at Danmark arbejder for, at alle lande i EU overholder Landingsforpligtelsen (LO) og

håndhæver denne via styrket kontrol, specifikt via kameraovervågning (REM). Samtidigt

anbefaler vi,

5. at kameraprojektet i Kattegat gennemføres i henhold til tids- og handlingsplanen og danner

basis for vidensdeling og hurtig opbygning af kamerakontrol i alle relevante dele af det

kommercielle fiskeri i EU.

Fangstbegrænsninger for specifikke bestand

Dybhavet:

Seks Europæiske NGO'er, heriblandt Our Fish, har opfordret de europæiske beslutningstagere til at

fastsætte de kommende fiskerigrænser for bestande af dybhavsfisk i overensstemmelse med

videnskabelig rådgivning, forsigtighedsprincippet og med opmærksomhed på den negative

indvirkning på skrøbelige dybhavsøkosystemer, som fiskeri efter disse arter kan resultere i

denne pressemeddelelse

om analysen og k

ontakt forskeren,

Lisa Borges, for at får den samlede analyse

tilsendt:

[email protected]

https://our.fish/publications/ngo_recommendations_deep_sea__fishing_2021-2020/

side 2 af 4

kom (2020) 0668 - Bilag 2: Henvendelse af 2/12-20 fra Our Fish vedr. forhandlinger om fiskebegrænsninger og kvoter for dybhavsfiskeriet og Nordatlanten i 2021

2. december 2020

Forslaget indeholder indtil videre kun konkrete tal for de tre dybhavsbestande, der fiskes af EU

alene. De resterende seks dybhavsbestande, der deles med Storbritannien, vil blive drøftet mellem

EU og Storbritannien.

Fiskeribegrænsningen på dybhavsbestanden af Skolæst er af specifik interesse for Danmark. EU

Kommissionen har i sit forslag til fiskeribegrænsninger IKKE fulgt den videnskabelige rådgivning om

Skolæst i Skagerrak og Kattegat, til trods for at arten er truet og rådgivningen er en 0-kvote. Faktisk

burde EU slet ikke anmode om videnskabelig rådgivning om " bæredygtige" fangster og anbefale

tilladelse til lovligt fiskeri af en bestand, der er klassificeret som" truet "på IUCNs røde liste

. At

ignorere den truede status for følsomme arter strider mod EU's biodiversitetsstrategiske

nøgleforpligtelse om at genoprette havets biodiversitet før 2030.

Vi anbefaler,

6. at ICES rådgivning om en 0-kvote for Skolæst bliver fulgt ved fastlæggelsen af

fiskeribegrænsningen på denne bestand.

7. at Danmark arbejder for at der i 2021 bliver udviklet en plan for genopbygning af

Skolæstbestanden.

Kattegat og Skagerrak:

Danmark har særlig interesse i følgende bestande: Brosme, Sild, Torsk, Kulmule, Blå lange,

Grønlandsreje, Rødspætte og Brisling.

Vi anbefaler,

8. at Danmark arbejder for, at ICES rådgivningen følges ved fastlæggelsen af

fiskeribegrænsningen for 2021

, specifikt at den bliver sat på MSY eller rådgivningen om

forebyggelse som øvre grænse, med fokus på bæredygtig og økosystembaseret

fiskeriforvaltning, for bestandene af Brosme, Sild, Torsk, Kulmule, Blå Lange, Grønlandsreje,

Rødspætte og Brisling i Kattegat og Skagerrak.

Specifikke bestande af stor betydning:

Torsk, Kattegat

ICES har igen i år rådet til, at torsken i Kattegat tildeles en 0-kvote, da bestanden er under stort pres.

Men EU Kommissionen har igen i år foreslået en (ikke specificeret) bifangskvote, samt at reducere

fangstmængden af jomfruhummer til 10.826 tons (hvilket er i tråd med ICES rådgivning), tilføjet et

påbud om brug af selektive redskaber og kameraovervågning i både Kattegat og Skagerrak for at

beskytte torsken i disse områder. Ift. det sidstnævnte viser Danmark vejen med kameraprojektet i

Kattegat. Men ift. bifangstkvoten er det problematisk fortsat overhovedet at foreslå, at der tillades

fangst af kollapsede eller truede bestande.

https://www.iucnredlist.org/

Detaljer ift. anbefalinger fra ICES sammenlignet med Kommissionens forslag til TAC sendes direkte til

fiskeriministeren, Miljø- og Fødevareudvalget samt Europaudvalget

side 3 af 4

kom (2020) 0668 - Bilag 2: Henvendelse af 2/12-20 fra Our Fish vedr. forhandlinger om fiskebegrænsninger og kvoter for dybhavsfiskeriet og Nordatlanten i 2021

2. december 2020

Vi anbefaler,

9. at Danmark arbejder for at alle kommissionens forslag som minimum bliver vedtaget, med

yderligere fokus på bæredygtig og økosystembaseret fiskeriforvaltning, og at der stilles

meget konkrete krav til både kameraovervågning og brugen af selektive redskaber samt til

kontrollen af fiskeriflådens redskaber ift. selektivitet.

Ål

Fra at have været ganske almindelig i europæiske farvande er ålen nu kritisk truet og med på CITES

konventionens bilag II om truede arter. Ålen har også flere år været på IUCNs rødliste som en kritisk

truet art. På den baggrund bør Kommissionens forslag om en fortsættelse af bestemmelserne om en

lukkeperiode i tre sammenhængende måneder fastsat af medlemslandene selv – og dermed ofte

lagt i vinterperioden, når ålefiskeriet er på det laveste. Dette er også tilfældet i Danmark, som har

fastsat lukkeperioden for det erhvervsmæssige og rekreative fiskeri af ål i saltvand fra den 1.

december 2020 til og med den 28. februar 2021. Netop de måneder, hvor fangsten af ål er lavest.

Ifølge landingsdata fra fiskeristyrelsen landes de fleste ål i de danske have og bælter fra august til

november. At de danske myndigheder vælger en lukkeperiode i de tre måneder, der berører

fangsterne mindst, og ikke en periode, der giver mest mening ift. at genoprette ålebestanden, er

ikke tilstrækkeligt. På den måde kan forbuddet risikere at have meget ringe virkning og fortsat

udsætte ålebestanden for en betydelig fiskeridødelighed.

Samtidig har ICES i ca. 20 år ud fra

forsigtighedsprincippet rådgivet om, at al menneskeskabt dødelighed, skal reduceres til så tæt på nul

som muligt.

Vi anbefaler,

10. at fiskeriet efter Ål stoppes helt indtil bestanden (evt.) har nået en størrelse der kan

understøtte fiskeri på MSY niveau. Alternativt:

11. at lukkeperioden for ålefiskeriet i Danmark flyttes til sensommermånederne, samt

12. at der heller ikke tillades rekreativt fiskeri af Ål i Danmark.

Kontaktoplysninger:

Berit Asmussen, kampagnekoordinator i Danmark, [email protected]

side 4 af 4