Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682 Bilag 9
Offentligt
2368741_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 07.04.2021
C(2021) 2503 final
Kære Eva Kjer Hansen
Kommissionen ønsker hermed at takke Folketinget for dets udtalelse om Kommissionens
forslag til direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{COM(2020) 682 final}.
At sikre, at arbejdstagere i EU er beskyttet af passende mindstelønninger er en prioritet for
Kommissionen og er led i dens ambition om en økonomi, der tjener alle. Med dette forslag til
direktiv leverer Kommissionen på det tilsagn, som Ursula von der Leyen gav i sine politiske
retningslinjer for 2019-2024.
Det er vigtigt at sikre arbejdspladser med passende lønninger for at garantere passende
arbejds- og levevilkår for arbejdstagere og deres familier og for at opbygge fair og robuste
økonomier og støtte en inklusiv vækst.
Forslaget til direktiv tager sigte på at sikre arbejdstagere i Unionen passende
mindstelønninger, der muliggør en anstændig levestandard, uanset hvor de arbejder. Til
denne ende fastsætter forslaget en ramme til forbedring af arbejdstagernes adgang til
beskyttelse af mindstelønninger. Dette mål er relevant for både mindstelønsordninger og
ordninger, der benytter kollektive overenskomstforhandlinger.
For at nå disse mål tager forslaget sigte på at fremme kollektive overenskomstforhandlinger
om lønninger i samtlige medlemsstater. Kollektive overenskomstforhandlinger spiller en
central rolle for passende beskyttede mindstelønninger. For de lande, der har indført
lovbestemte mindstelønninger, tager forslaget til direktiv sigte på at sikre, at der etableres de
nødvendige betingelser for fastsættelse af lovbestemte mindstelønninger på et passende
niveau. Endelig har forslaget til formål at fremme overholdelse og styrke håndhævelsen og
overvågningen i alle medlemsstater, så arbejdstagerne får adgang til beskyttelse af
mindstelønninger og virksomheder kan få fordel af fair konkurrence.
Kommissionen glæder sig over Folketingets brede opbakning til formålene med forslaget og
noterer sig dets bekymringer med hensyn til overholdelsen af nærhedsprincippet som
Eva KJER HANSEN
Formand for Europaudvalget
Christiansborg
DK – 1240 KØBENHAVN
cc:
Henrik Dam KRISTENSEN
Folketingets formand
Christiansborg
DK – 1240 KØBENHAVN
 kom (2020) 0682 - Bilag 9: Kommissionens svar på Folketingets begrundede udtalelse vedr. direktivforslaget om mindstelønninger
2368741_0002.png
tilkendegivet i den begrundede udtalelse, særlig i relation til behovet for fuldt og helt at
respektere arbejdsmarkedets parters uafhængighed og aftalefrihed. Kommissionen er glad
for at kunne præcisere visse punkter i sit forslag og er overbevist om, at disse vil mindske
Folketingets betænkeligheder. Vi henviser til vedlagte bilag, der indeholder svar på de mere
tekniske bemærkninger i udtalelsen.
Det foreslåede direktiv respekterer fuldt ud nationale kompetencer og arbejdsmarkedets
parters uafhængighed. Forslaget søger ikke at harmonisere mindstelønningerne i EU eller at
indføre ensartede mekanismer for fastsættelse af mindstelønninger i samtlige medlemsstater.
Beskyttelsen af mindstelønninger vil fortsat foregå gennem kollektive overenskomster eller
retlige bestemmelser.
Det foreslåede direktiv vil sætte fornyet skub i reformbestræbelserne i de medlemsstater, hvor
der er behov for at forbedre mindstelønsordningens funktionsmåde. Disse bestræbelser vil
opfylde EU's tilsagn om at opgradere Europas sociale markedsøkonomi i overensstemmelse
med ambitionen om socialt retfærdige digitale og grønne omstillinger og løftet om fælles
velstand i Unionen.
Efter vedtagelsen af Kommissionens forslag den 28. oktober 2020 er den almindelige
lovgivningsprocedure blevet indledt. Både Europa-Parlamentet og Rådet er i færd med at
behandle det lovgivningsmæssige forslag.
Kommissionen håber, at præciseringerne i dette svar adresserer de spørgsmål, Folketinget
har rejst i sin begrundede udtalelse, og den ser frem til at fortsætte den politiske dialog.
Med venlig hilsen
Maroš Šefčovič
Næstformand
Nicolas Schmit
Medlem af Kommissionen
2
 kom (2020) 0682 - Bilag 9: Kommissionens svar på Folketingets begrundede udtalelse vedr. direktivforslaget om mindstelønninger
2368741_0003.png
Bilag
Kommissionen har nøje overvejet alle de rejste emner og glæder sig over den
undersøgelse, som Folketinger har foretaget i sin begrundede udtalelse. Skønt
Kommissionen ikke deler udtalelsens konklusioner, udgør Folketingets detaljerede
arbejde et vigtigt bidrag til den debat, der nu er gået i gang. Hvad angår de punkter, som
Folketinget især har henledt Kommissionens opmærksomhed på, har den følgende
bemærkninger:
Overholdelse af nærhedsprincippet
I henhold til den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, påvirkes de fleste
medlemsstater af manglende tilstrækkelighed og/eller dækning for så vidt angår
beskyttelse af mindstelønninger, og indsatsen på nationalt plan har været utilstrækkelig
til at adressere problemet
1
.
De allerede eksisterende EU-instrumenter, særlig det
europæiske semester, har, skønt de er nyttige, vist sig ikke at have potentialet til helt at
løse problemet.
Som nævnt i begrundelsen
2
udgør det at have adgang til mindstelønninger, der
garanterer en anstændig levestandard, et centralt element i passende arbejdsvilkår. Selv
om løn på nationalt plan henhører under medlemsstaternes kompetence, er de store
forskelle i standarderne for adgang til passende mindstelønninger en del af
arbejdsvilkårene. Disse forskelle skaber store diskrepanser i Unionen, der kan
underminere realiseringen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den
Europæiske Union, særlig i relation til "en bæredygtig udvikling i Europa baseret på
[…] en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld
beskæftigelse og sociale fremskridt". Af disse årsager kan sådanne diskrepanser bedst
tackles på EU-plan.
Over årene har medlemsstaterne taget skridt i retning af at forbedre deres
mindstelønsordninger, men den nationale indsats har ofte været utilstrækkelig til at
tackle de eksisterende problemer. Uden politiske foranstaltninger på EU-plan kan
individuelle lande faktisk føle sig mindre villige til at forbedre deres mindstelønninger på
grund
af
en
opfattelse
af,
dette kunne
forværre
deres
eksterne
omkostningskonkurrenceevne.
Ved at skabe klare forventninger i hele Unionen og give det nødvendige momentum for
reformer i retning af fælles mål kan foranstaltninger på EU-plan være mere effektive til
at styrke mindstelønsordninger end nationale foranstaltninger og til at sikre, at
fremskridt ikke er partielle eller ulige på tværs af lande.
Forslaget er baseret på artikel 153, stk. 1, litra b), i TEUF, der handler om
arbejdsvilkår. I betragtning af artikel 153, stk. 5, i TEUF som fortolket i EU-Domstolens
retspraksis
3
tjener EU-foranstaltninger på mindstelønsområdet ikke til at harmonisere
1
2
3
Jf. afsnit 3 i konsekvensanalysen.
Jf. afsnit 2 i begrundelsen, der ledsager forslaget.
F.eks. sag C-268/06, Impact, præmis 124 og 125, og sag C-307/05, Del Cerro Alonso, præmis 41.
 kom (2020) 0682 - Bilag 9: Kommissionens svar på Folketingets begrundede udtalelse vedr. direktivforslaget om mindstelønninger
2368741_0004.png
mindstelønningerne på tværs af EU og heller ikke til at indføre ensartede mekanismer til
fastsættelse af mindstelønninger. Foranstaltninger på EU-plan kunne derfor bestå i
fastsættelse af en ramme til sikring af, at nationale mindstelønsordninger giver
arbejdstagere adgang til en passende mindstelønsbeskyttelse, enten i form af en
lovbestemt mindsteløn eller i henhold til kollektive overenskomster. Denne tilgang vil
ikke interferere med medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters kompetence til at
bestemme betingelserne i deres mindstelønsordninger og navnlig niveauet for deres
mindstelønninger i overensstemmelse med traktaten.
Artikel 4, stk. 2
Med hensyn til Deres bemærkninger til artikel 4, stk. 2, understreger Kommissionen, at i
henhold til artikel 13 i samme tekst kan medlemsstaterne overlade det til
arbejdsmarkedets parter at gennemføre dette direktiv, hvis arbejdsmarkedets parter i
fællesskab anmoder herom. Også i dette tilfælde skal medlemsstaterne tage alle
nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver
tid garanteres. Artikel 13 i udkastet til direktiv er i overensstemmelse med artikel 153,
stk. 3, i TEUF
4
.
Kommissionen er uenig i den fortolkning, at kriterierne for kollektive
overenskomstforhandlinger skal fastsættes ved lovgivning eller trepartsaftaler, når en
medlemsstat vælger at overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet.
I henhold til tekstens artikel 13 kan medlemsstaterne overlade det til arbejdsmarkedets
parter at gennemføre direktivet, herunder artikel 4. Medlemsstaterne bevarer imidlertid
det fulde ansvar for direktivets gennemførelse. Hvis en medlemsstat vælger at gøre brug
af artikel 13, vil arbejdsmarkedets parter skulle opfylde de forpligtelser, der følger af
direktivet, med brug af de midler og metoder, de råder over, eksempelvis kollektive
overenskomster.
Desuden gør artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i udkastet til direktiv det klart, at det ikke
tilsidesætter den fulde respekt for arbejdsmarkedets parters uafhængighed eller deres ret
til at forhandle og indgå kollektive overenskomster
Hvis medlemsstaten finder, at arbejdsmarkedets parter ikke gennemfører direktivet
korrekt, skal den på basis af artikel 13 i udkastet til direktiv og artikel 153, stk. 3, i TEUF
benytte sine beføjelser til at rette op på situationen.
Artikel 11
Med hensyn til artikel 11 og som anført i begrundelsen kræver denne bestemmelse, at
medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagere og deres repræsentanter har adgang til effektiv
og upartisk tvistbilæggelse og ret til genoprejsning, hvis de beslutter at udøve deres ret
til forsvar af deres rettigheder med hensyn til etableret beskyttelse af mindstelønninger.
Dette refererer til overtrædelser af arbejdstageres rettigheder relateret til enten
4
Artikel 153, stk. 3, i TEUF fastslår, at "en medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter,
efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2 eller, når
det er relevant, at gennemføre en rådsafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 155".
4
 kom (2020) 0682 - Bilag 9: Kommissionens svar på Folketingets begrundede udtalelse vedr. direktivforslaget om mindstelønninger
2368741_0005.png
lovbestemte mindstelønninger eller til lønbeskyttelse i henhold til kollektive
overenskomster og vil derfor ikke blive udløst, hvis ingen af disse forhold er til stede.
Udtrykket "uden at dette berører særlige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i henhold
til relevante kollektive overenskomster" tjener til at gøre det klart, at bestemmelserne i
denne artikel ikke ændrer ved eller skader de specifikke former for genoprejsning eller
tvistbilæggelse, der findes i kollektive overenskomster. Såfremt medlemsstaten finder, at
disse eksisterende former allerede opfylder vilkårene i artikel 11, bør dette anmeldes i
løbet af gennemførelsesprocessen sammen med en forklaring på, hvorfor der ikke er
behov for yderligere former for genoprejsning eller tvistbilæggelse.
Artikel 12
Hvad angår artikel 12 understreger Kommissionen, at det henhører under
medlemsstatens kompetence at bestemme de præcise sanktioner og de herfor gældende
regler på en sådan måde, at de i direktivet fastsatte betingelser kan gennemføres
effektivt, herunder muligheden for at finde en løsning på situationen gennem mægling og
bilæggelse.
Både for artikel 11's og artikel 12's vedkommende understreger Kommissionen, at der
allerede blev medtaget tilsvarende bestemmelser i andre EU-retsakter, f.eks. Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige
arbejdsvilkår i Den Europæiske Union.
5