kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0767 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forordningen for europæisk datastyring (KOM (2020) 767)

Nyt notat

Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 25. november

”Data Governance Act”

(datastyringsforordningen). Forordningen lanceres

som den første retsakt på baggrund af Kommissionens datastrategi, der blev

fremsat i februar 2020.

Forslaget har til formål at øge tilgængeligheden af data ved dels at styrke

tilliden til datadelingstjenester og dels at indføre nye datadelingsmekanismer

på tværs af EU. Forslagets hovedelementer er 1) Adgang til offentlige data,

som er underlagt tredjeparters rettigheder 2) Regler for datamellemmænd

3) Rammer for såkaldt dataaltruisme 4) Etablering af en ekspertgruppe for

datainnovation (”Data Innovation Board”).

Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommissi-

onens forslag. Regeringen anser således adgangen til og anvendelsen af data

som et væsentligt bidrag til genopretningen af EU's økonomi og til at løse

klimaudfordringerne.

Regeringen er enig i, at der er behov for tiltag til at facilitere datadeling

på en sikker og ansvarlig måde, som skaber merværdi for borgere og virk-

somheder i EU. Regeringen støtter tiltag, der understøtter at data deles

uafhængigt af de interesser, formidlere af data i øvrigt måtte have.

Samtidig er det vigtigt for regeringen, at håndhævelsen af tilsynsbestemmel-

serne og registreringen af datamellemmænd sker på en måde, som ikke på-

fører medlemsstaterne unødige byrder. Det er således vigtigt for regeringen,

at der tages hensyn til eksisterende, velfungerende løsninger samt datadistri-

butionsinfrastruktur.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningen ikke medfører nye handelspro-

tektionistiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprincipperne

i WTO.

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

Regeringen vurderer, at der vil være statsfinansielle konsekvenser forbundet

med forslaget, særligt hvad angår kravet om at etablere et nationalt informa-

tionsadgangspunkt, kravet om offentlige myndigheders tilsyn med datamel-

lemmændsamt samt kravet om teknisk og juridisk understøttelse af datade-

ling.

Baggrund

Kommissionen har ved (KOM (2020) 767) af 25. november 2020 fremsendt

forslag om en datastyringsforordning. Forslaget er oversendt til Rådet den 7.

december 2020 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er den digitale pakke, som Kommissionen frem-

satte i februar 2020, herunder særligt ”En europæisk strategi for data”.

(jf.

grund- og nærhedsnotat oversendt til FEU den 27. marts 2020). Kommissio-

nens datastrategi beskriver retningen, formålet med og processen for initiati-

ver for data i perioden 2020-2025. Heraf fremgår det, at Kommissionen vil

understøtte et indre marked for data gennem fælles regler for dataadgang og

dataanvendelse og undersøge under hvilke omstændigheder, virksomheder,

offentlige myndigheder og borgere kan og bør dele data. Strategien lægger

op til investeringer i fælles europæiske dataområder og sammenslutning af

cloudinfrastrukturer, som skal nedbryde juridiske og tekniske barrierer for

datadeling, samt understøtte sikker datadeling i EU.

Datastyringsforordningen er den første retsakt, som er blevet fremsat med

afsæt i Kommissionens datastrategi. I efteråret 2021 ventes Kommissionen

at fremsætte et forslag til en dataforordning, som skal regulere rettigheder for

adgang til og brug af data, herunder hvilke aktører der kan og bør dele data.

Formål og indhold

I tråd med Kommissionens datastrategi er formålet med datastyringsforord-

ningen at øge tilgængeligheden af data, som ikke er tilgængelige i dag, ved

at styrke tilliden til datadelingstjenester (datamellemmænd) og datadelings-

mekanismer på tværs af EU. Forordningen omfatter både den offentlige og

den private sektor samt personoplysninger og andre data end personoplysnin-

ger. Fælles for de berørte elementer er, at Kommissionen søger at øge tilliden

til, at datadeling finder sted på en sikker og pålidelig måde. Forordningen

finder anvendelse for data inden for den offentlige sektor, som ikke er om-

fattet af åbne data-direktivet ((EU) 2019/1024), og som ikke er offentligt

tilgængelige i dag.

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

De centrale elementer i forslagene vedrører:

Adgang til offentlige data, som er underlagt tredjeparters rettigheder

Kommissionen foreslår at etablere en model for adgang til bestemte katego-

rier af data i den offentlige sektor, som i dag er underlagt visse restriktioner.

Det drejer sig om data, som er underlagt tredjeparters rettigheder (pga. be-

skyttelse af persondata, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og

kommerciel fortrolighed).

Forslaget indebærer ikke, at der skabes en generel ret til at anvende disse data,

men at der etableres en ramme for, hvordan fx forskere og virksomheder kan

få adgang til disse data hos de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal fastsætte betingelserne for adgang til disse data, som

skal være baseret på ikke-diskriminerende, proportionale og objektive krite-

rier. Der er mulighed for, at offentlige myndigheder kan fastsætte betingelser

om bl.a., at der kun gives adgang til data i anonymiseret eller under pseudo-

nymiseret form, og at der kun gives adgang til data i sikre dataanalysemiljøer,

som gøres tilgængelig af den offentlige myndighed, af hensyn til databeskyt-

telse.

Dertil skal medlemsstaterne etablere et adgangspunkt for information, der

skal stille information til rådighed om tilgængelige offentlige data og vilkå-

rene for datadeling samt videresende anmodninger fra fx forskere og virk-

somheder om adgang til data til de ansvarlige offentlige myndigheder.

Derudover skal medlemsstaterne ifølge forslaget etablere bestemte admini-

strative strukturer til teknisk og juridisk understøttelse af offentlige myndig-

heders arbejde med at give adgang til data. Dette medfører konkret, at med-

lemsstaterne skal skabe de nødvendige tekniske rammer for at give adgang

til data på sikker vis, bl.a. ved brug af samtykke.

Der er mulighed for at opkræve gebyrer for at give adgang til data hos

offentlige myndigheder.

Forslaget giver mulighed for, at Kommissionen ved hjælp af gennemførel-

sesretsakter kan deklarere, at tredjelandes foranstaltninger til beskyttelse af

data svarer til det niveau af beskyttelse, som findes inden for EU. Dette kan

gøre det muligt at overføre fortrolige data til tredjelande.

Der kan være tilfælde, hvor EU-lovgivning fastsætter, at bestemte kategorier

af andre data end personoplysninger inden for den offentlige sektor vurderes

at være særligt sensitive. I de tilfælde har Kommissionen ifølge forslaget ad-

gang til at definere særlige vilkår for overførsel af data til tredjelande gennem

en delegeret retsakt.

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

Regler for datamellemmænd

Forslaget omfatter et nyt anmeldelses- og tilsynsregime for datadelingstjene-

ster/datamellemmænd. Dette tiltag skal ifølge Kommissionen skabe øget til-

lid til og reducere transaktionsomkostningerne ved datadeling mellem virk-

somheder (B2B) og fra forbrugere til virksomheder (C2B).

Datamellemmænd defineres i forslaget som aktører, der formidler data mel-

lem juridiske personer og potentielle dataanvendere. Dataudvekslingen kan

ske både bilateralt og multilateralt og kan inkludere, at der etableres bestemte

platforme eller databaser med henblik på fælles anvendelse af data. Dette

omfatter også datakooperativer, som faciliterer datadeling på vegne af fx små

og mellemstore virksomheder.

Datamellemmænd skal registrere sig hos en myndighed i det medlemsland,

hvor hovedaktiviteten ligger. Derved opnås adgang til det indre marked. Den

pågældende medlemsstat skal føre tilsyn med, om registrerede datamellem-

mænd overholder kravene i forordningen.

Kravene omfatter bl.a.,

- at datamellemmænd ikke må anvende data til formål, som rækker ud over

selve formidlingen af data. Dette gælder også metadata, som kun må anven-

des til at forbedre serviceydelsen.

- at datamellemmænd skal sikre lige, transparent og ikke-diskriminerende ad-

gang til egne tjenester, også hvad angår priser.

- at datamellemmænd kun må konvertere dataformatet på de pågældende

data, hvis dataanvenderen ønsker dette, eller hvis det indgår i EU-lovgivning

eller medfører harmonisering (interoperabilitet) med internationale eller eu-

ropæiske standarder.

- at datamellemmænd skal have en række procedurer på plads, som forhin-

drer, at uvedkommende får adgang til data, og som etablerer et højt sikker-

hedsniveau for opbevaring og overførsel af andre data end personoplysnin-

ger. Samtidig skal det være muligt for parterne i dataudvekslingen at få ad-

gang til data i tilfælde af insolvens hos en datamellemmand.

- at datamellemmænd har procedurer på plads, som sikrer, at nationale og

europæiske konkurrenceregler overholdes.

- at datamellemmænd rådgiver om potentiel brug af den data, der gives ad-

gang til, samt standardvilkår for denne brug af data.

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

- at datamellemmænd, når de stiller redskaber til rådigheder for at indhente

samtykke til datadeling, specificerer under hvilke(n) juridiktion(er), dataan-

vendelsen skal finde sted.

Medlemsstaten skal gøre øvrige medlemsstater bekendt med og notificere

Kommissionen, når en ny datamellemmand er blevet registreret. Hvis den

nationale myndighed, som fører tilsyn med mellemmændene, finder, at en

datamellemmand ikke overholder kravene i forordningen, pålægger forord-

ningen medlemsstaterne at indføre effektive, forholdsmæssige og afskræk-

kende sanktioner over for mellemmændene. Forslaget indeholder ikke yder-

ligere anvisning om, hvilke sanktioner, der skal indføres.

Rammer for dataaltruisme

Kommissionen foreslår, at der etableres en frivillig certificeringsordning for

organisationer, som er engageret i såkaldt dataaltruisme. Dataaltruisme for-

stås som data som frivilligt gøres tilgængelige af personer eller virksomheder

til altruistiske formål, som fx videnskabelige formål eller forbedring af of-

fentlige ydelser. Det skal gøre det muligt for disse organisationer at blive re-

gistreret som ”Dataaltruismeorganisation

anerkendt i EU”. Disse registrerede

organisationer får samtidig adgang til at anvende denne betegnelse i ekstern

kommunikation.

Registreringen skal ske i den medlemsstat, hvor organisationen har sit pri-

mære virke, og er gyldig i hele EU. Det er muligt for en organisation at blive

registreret uden at være etableret i EU, hvis organisationen er repræsenteret

via en juridisk repræsentant inden for en medlemsstat i EU.

Den myndighed, som registrerer en dataaltruismeorganisation nationalt, skal

også føre tilsyn med, hvorvidt den registrerede organisation lever op til kra-

vene i forordningen. Kravene omfatter, at organisationen skal være en juri-

disk enhed, som er etableret med et formål af almen interesse og ikke generer

profit, samt at dataaltruismeaktiviteter udfoldes inden for en separat, juridisk

uafhængig struktur. Når en medlemsstat har vurderet, at en organisation lever

op til kravene i forordningen, skal dette kommunikeres til Kommissionen.

Til at facilitere datadonation inden for disse rammer, foreslår Kommissionen,

at der udarbejdes en samtykkeerklæring ved hjælp af en gennemførelsesrets-

akt.

Ekspertgruppe for datainnovation (”Datainnovationsrådet”)

Forslaget indebærer, at der nedsættes en ekspertgruppe, som skal rådgive og

støtte Kommissionens arbejde med standardisering af data på tværs af sekto-

rer og facilitere erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om implemen-

tering af forordningen. Gruppen skal således facilitere erfaringsudveksling

mellem medlemsstaternes myndigheder særligt vedr. ansøgninger om adgang

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

til data inden for den offentlige sektor, som er underlagt tredjeparters rettighe-

der. Ekspertgruppen skal også sikre ensartet praksis vedr. notifikationsregi-

met for datamellemmænd og for dataaltruismeorganisationer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at forordningen vil etablere strukturer og

mekanismer til datadeling, som kan skabe en koordineret tilgang til dataan-

vendelse på tværs af medlemsstaterne. I takt med øget digitalisering af sam-

fundet vurderer Kommissionen, at der er en risiko for, at medlemsstaterne i

stigende grad indfører national lovgivning på området med risiko for at skabe

øget fragmentering af det indre marked. Samtidig argumenterer Kommissio-

nen for, at forslaget vil etablere et indre marked for data, som kan gøre det

muligt at skalere virksomheder i dataøkonomien.

Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

Lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors in-

formationer (nr. 553 af 02/06/2014).

Det afdækkes fortsat, hvilken lovgivning der kan blive berørt af forslaget.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Love fra flere forskellige ministerområder kan blive berørt, men det er

endnu ikke muligt at identificere samtlige nationale regler, der vil blive

påvirket af forordningen. Konsekvenserne skal undersøges nærmere i for-

bindelse med kommende forhandlinger af forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget kan medføre økonomiske konsekvenser i form af afledte natio-

nale udgifter forbundet med kravet om national registrering af og tilsyn

med datamellemmænd. Det vil ligeledes kunne gøre sig gældende ift. krav

til administrative og tekniske rammer for adgang til data hos offentlige

myndigheder, som er underlagt restriktioner og etablering af et informati-

onsadgangspunkt for data i den offentlige sektor samt etablering af admi-

nistrative strukturer til teknisk og juridisk understøttelse af de offentlige

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

myndigheder. Registreringen og tilsynet med dataaltruismeorganisationer

kan ligeledes indebære nationale udgifter. Omfanget heraf skal undersøges

nærmere.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre niveauet for beskyttelse af

data, herunder beskyttelse af persondata og beskyttelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder og kommerciel fortrolighed i Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for konkurrence, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 15. december 2020. Der er modtaget

høringssvar fra Akademikerne, IDA, Teleindustrien (TI), Dansk Industri (DI)

og Dansk Erhverv.

Generelt

Akademikerne

er positive overfor formålet i forhold til at fremme tilgænge-

ligheden af data til anvendelse ved at øge tilliden til dataformidlere og styrke

datadelingsmekanismerne i hele EU.

Akademikerne

er ligeledes positive

overfor den linje, som forordningen lægger op til, hvor der ikke må skabes et

tungt administrativt pres på virksomhederne, især mindre og nystartede, som

vil minimere den fair og frie konkurrence, og at der samtidig er behov for at

sikre datasikkerheden samt tilliden og transparens i forhold til behandling af

data.

IDA

støtter op om Europa-Kommissionens forslag til forordning om euro-

pæisk datastyring. Den digitale udvikling kræver en stærk og mere sammen-

hængende lovgivningsramme for datahåndtering. Hvis EU skal følge med

den digitale udvikling globalt, kræver det, at vi på tværs af medlemslandene

bliver bedre til at dele data med hinanden. Det er derfor vigtigt, at EU-Kom-

missionens gældende retsakt er en forordning. Det er det, fordi det er altafgø-

rende, at vi har tillid til, at der bliver værnet om vores data, særligt når data

skal deles på tværs af landegrænser.

IDA

fremhæver, at IDAs medlemmer kan skabe værdifulde resultater gen-

nem brugen af data. Derfor er det attraktivt for IDA, at forordningen sætter

skarpt fokus på genbrug af data, at der sikres fællesindgange til data, og at

der skabes ansvarlige rammer for, at borgere eller virksomheder, der ligger

inde med værdifulde data, får mulighed for at dele dem til gode formål, hvis

de ønsker det. Adgang til data kan løfte it-specialisternes arbejde med at træne

algoritmer, på grund af mere brugbare og valide datagrundlag, og ved at

skabe lettere adgang til data i EU, vil udviklere af digitale løsninger lære af

andres landes gode praksisser, lige så vel som vi i fremtiden kan udvikle di-

gitale løsninger til øvrige medlemslande.

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

IDA

mener, at et stærkt indre digitalt marked i EU, der bygger på princip-

perne for ’den europæiske model’ for brug af data, er med til at skubbe til

særligt det amerikanske markeds håndtering af data. Det ved man fra Data-

beskyttelsesforordningen, hvor flere amerikanske virksomheder ser store

konkurrencefordele ved at følge forordningens principper for ansvarlig brug,

behandling og opbevaring af data.

Teleindustrien (TI)

ser overordnet positivt på EU-Kommissionen tilgang til

at skabe governancerammer for en fælles tilgang til europæisk data gover-

nace, der skal sikre interoperabilitet og grænseoverskridende dataanvendelse.

understreger vigtigheden af, at standardisering af datasæt bygger på alle-

rede eksisterende standarder og procedurer, og kvitterer derfor positivt for, at

det forslåede instrument bygger på principperne for forvaltning og viderean-

vendelse af data, der er udarbejdet til forskningsdata, FAIR-dataprincipperne.

ser dog med bekymring på, at standardiseringer af datasæt og beskrivelsen

heraf kan komme til at udgøre en væsentlig barriere i form af øgede admini-

strative byrder.

har forståelse for, at EU-Kommissionen undersøger mulighederne for de-

ling af data på tværs af private virksomheder (B2B) samt mellem private virk-

somheder og myndigheder (B2G).

ser dog flere udfordringer med at dele

data såvel på tværs i telebranchen som mellem vertikale sektorer, herunder

flere hensyn, som Kommissionen har forsøgt at varetage [se betragtning hen-

visninger]. Det gælder bl.a. hensyntagen til 1) databeskyttelsesregler [se be-

tragtning 3, 5, 6, 21, 23, 24, 28, 36, 38], 2) forretningshemmeligheder [se

betragtning 7, 13 og 15], 3) intellektuelle ejendomsrettigheder [se betragtning

13 og 15] og 4) alment hensyn til forbrugerbeskyttelse [se betragtning 19].

Flere af disse hensyn sikres i forslaget med henvisning til eksisterende lov-

givning, både eksisterende direktiver og forordninger, og giver disse forrang.

Endelig undrer

sig over, hvorledes der sikres samspil med den forslåede

forordning om e-databeskyttelse (ePrivacy). I forhold til forslagets formål et

om tilrådighedsstillelse af data fra den offentlige sektor til videreanvendelse,

i tilfælde hvor dataene er omfattet af andres rettigheder i medfør af artikel

1(1a), kvitterer

positivt for, at anvendelsesområdet hovedsageligt/alene

målrettes offentlige myndigheders tilrådighedsstillelse af data.

Dansk Industri (DI)

er positiv over for reguleringen, idet den forventes at

være nødvendig for at fremme europæisk vækst og innovation baseret på en

ny dataøkonomi.

er dog fortsat i gang med at se nærmere på de enkelte

restriktioner i forslaget for at vurdere rimeligheden i dem.

Dansk Erhverv

mener generelt, at øget deling og anvendelse af data har et

stort potentiale, og

Dansk Erhverv

støtter forslagets ambition om at gøre

mere data fra både myndigheder og virksomheder tilgængelige samt skabe

tillid til deling af data. Det er vigtigt, at forslaget ikke bruges til at fremme en

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

protektionistisk tankegang fx ved at indføre mulighed for lokaliseringskrav,

som var en del af tidligere udkast.

Dansk Erhverv

pointerer ydermere, at

forslaget indeholder en uhensigtsmæssig modstilling mellem almennyttige

formål og kommercielle interesser. Det gælder særligt ift. afsnit om dataal-

truisme. Det er positivt, at forslaget sigter mod at gøre det nemmere for både

borgere og virksomheder at donere data til gavn for hele samfundet, men der

tages ikke højde for, at donation af fx sundhedsdata til en virksomhed, som

udvikler lægemidler eller nye sundhedsteknologiske løsninger, kan fremme

almennyttige og kommercielle interesser. Med de kommende forslag på det

digitale område skabes en ny retlig ramme for datadeling og digitale tjenester.

Ifølge

Dansk Erhverv

er det vigtigt at sikre, at der i videst muligt omfang

skabes en sammenhængende retlig ramme på tværs af retsakterne, hvor defi-

nitioner mv. genbruges. Det skal ligeledes overvejes nøje, hvordan de nye

begreber forholder sig til den eksisterende EU-lovgivning. Fx ift. hvornår

man kan siges at markedsføre en tjeneste og begreberne (retlig) repræsentant,

hovedsæde mv. (fx betragtning 27, 32 og artikel 2).

Ift. forslagets konsekvensanalysen mener

Dansk Erhverv,

at det er positivt,

at der for de fire områder er valgt reguleringsmæssige greb af lav intensitet,

som i højere grad beror på frivillighed end krav, da dette medvirker til at re-

ducere de administrative byrder og dermed giver større incitament til at del-

tage i dataudvekslingen. Ift. mærkning af dataformidlere er det ligeledes po-

sitivt, at man har valgt en mellemløsning, der består af en anmeldelsespligt

fremfor en obligatorisk certificering.

Dansk Erhverv

fremhæver ift. teknikker til sikring af privatlivets fred i da-

tabaser med personoplysninger (betragtning 6), at anonymisering bør priori-

teres over pseudonymisering, da sidstnævnte ikke er lige så anerkendt uden

for EU.

Dansk Erhverv

har bl.a. oplevet danske virksomheder, som opererer

på markedet i USA, stille sig helt uforstående overfor, at pseudonymisering

nævnes som mulighed, da det ikke kan bruges i deres arbejde.

Dansk Erhverv

anser det som afgørende, at retssikkerhed for fysiske og ju-

ridiske personer opretholdes Artikel 8 (4). Derfor støtter

Dansk Erhverv

for-

slagets ret til effektive retsmidler, hvormed en fysisk eller juridisk person kan

klage over myndighedsafgørelser ved domstolene i det respektive medlems-

land (jf. ligeledes artikel 25).

Gebyrer

kvitterer desuden for, at spørgsmålet om omkostninger og gebyrer adres-

seres i forordningen. Det fremgår af betragtning 20 og artikel 6, at offentlige

myndigheder bør kunne opkræve gebyrer for adgang til videreanvendelse af

data, men at de også bør— under overholdelse af statsstøttereglerne

—

kunne

beslutte at gøre dataene tilgængelige til lavere eller ingen omkostninger, hvil-

ket

hilser velkommen. Dette skal tilskynde en sådan videreanvendelse og

derved stimulere forskning og innovation og støtte virksomheder, der er en

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

vigtig kilde til innovation, og som typisk har vanskeligere ved selv at ind-

samle relevante data. Samtidig støtter

TI,

at eventuelle gebyrer skal være ri-

melige, gennemsigtige, og ikkediskriminerende og bør offentliggøres online.

Dansk Erhverv

ønsker, at data kommer i anvendelse både i SMV’er og

hos

ikke-kommercielle aktører. Derfor mener

Dansk Erhverv,

at data så vidt

muligt skal stilles til rådighed uden omkostning for brugerne. Myndigheders

administrationsomkostninger ved at stille data til rådighed bør i stedet dæk-

kes ved ekstra bevillinger fx ifm. politiske aftaler på det digitale områder. I

en dansk kontekst kan det fx være den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

osv.

Centralt informationssted

Dansk Erhverv

mener, at det vil være hensigtsmæssigt at samle en oversigt

over og adgang til information ét sted.

Dansk Erhverv

støtter derfor tanke-

gangen om en one-stop-shop for offentlige data, der er falder ind under for-

ordningen.

hilser desuden ét centralt nationalt informationssted om offentlige data i

medfør af artikel 8 og betragtning 21 velkommen. Her er det fortsat essentielt,

at datasæt er standardiserede og baseres på allerede eksisterende standarder

og procedurer for at sikre den højeste grad af interoperabilitet.

Datadelingstjenester

Dansk Erhverv

mener med henvisning til betragtning 22-34, at datadelings-

tjenester/dataformidlere spiller en afgørende rolle for, at hensigten med for-

ordningen kan lykkes. Derfor er det bekymrende, at der ikke er foretaget en

grundigere vurdering af, hvilke virksomheder EU-Kommissionen forventer

vil påtage sig den funktion. Fx kræves det af dataformidlere, at de forholder

sig neutralt, dvs. de må ikke selv anvende de data, de formidler, til andre

formål end selve formidlingsopgaven. Da fremkomsten af en række datafor-

midlere indenfor og/eller på tværs af sektorer skal danne grundlaget for nye

dataøkosystemer, vil det være hensigtsmæssigt at have et mere tydeligt bil-

lede af, hvem de forventes at være.

støtter desuden, at forordningen i medfør af betragtning 22 ikke omfatter

udbydere af cloudtjenester eller tjenesteudbydere, der indsamler data fra da-

taindehavere og aggregerer, beriger eller omdanner dataene og udsteder li-

cens til anvendelse af de deraf følgende data til databrugere, uden at de etab-

lerer en direkte forbindelse mellem dataindehavere og databrugere, fx re-

klame- eller datamæglere, datakonsulenter og udbydere af dataprodukter, der

er et resultat af udbyderens tilføjelse af merværdi til dataene.

Donation af data til altruistiske formål

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

Dansk Erhverv

mener, at forslaget indeholder en uhensigtsmæssig modstil-

ling mellem almennyttige formål og kommercielle interesser. Det gælder

særligt ift. afsnit om dataaltruisme. Det er positivt, at forslaget sigter mod at

gøre det nemmere for både borgere og virksomheder at donere data til gavn

for hele samfundet, men der tages ikke højde for, at donation af fx sundheds-

data til en virksomhed, som udvikler lægemidler eller nye sundhedsteknolo-

giske løsninger, både kan fremme almennyttige og kommercielle interesser.

Samtykkeerklæring for dataaltruisme (betragtning 39) har et potentiale til at

kunne anvendes af kommercielle virksomheder, som har brug for data i deres

arbejde.

Dansk Erhverv

mener, at scope for en samtykkeerklæring bør ud-

vides, så den også (evt. i modificeret udgave) kan anvendes af virksomheder.

Fsva. samtykkeerklæring (betragtning 41) bør Datainnovationsrådet inddrage

fx Dataetisk Råd samt lign. organer i andre medlemsstater.

Dansk Erhverv

mener, at en samtykkeformular (Artikel 22) har potentiale

udover det dataaltruistiske formål. Scope for formularen bør udvides, så den

også kan anvendes til kommercielle formål.

Dansk Erhverv

fremhæver med

afsæt i Artikel 26 (2), at Det Europæiske Innovationsråd bør indbyde Data-

etisk Råd samt lign. organer i andre medlemslande bl.a. til drøftelser vedr.

dataaltruisme.

International adgang til data

Dansk Erhverv

finder det meget vigtigt, at der fortsat er international gensi-

dig adgang til data (artikel 30).

Dansk Erhverv

kan således støtte, at der gi-

ves mulighed for international adgang, samtidig med at der skal træffes for-

anstaltninger for at undgå misbrug af data.

IDA

mener, at data, der vedrører fysiske personer, skal - som i dag - værnes

om i henhold til gældende dataretlige regelsæt. Men derudover er det også

vigtigt, at dataudveksling mm. sker i overensstemmelse med de forvaltnings-

retlige regler, der er på området. EU skal vægte etik og menneskerettigheder

over kortsigtet økonomisk vækst og markedsgørelse af værdifulde data. Det

er med andre ord væsentligt, at forordningen på alle områder sætter et skærpet

fokus på databeskyttelse, når data skal ud af landet. I tilfælde af, at virksom-

heder eller stater, ikke lever op til de gældende regler, så bør det desuden

være en mulighed for en EU-domstol at kunne nedlægge forbud mod deling

af data, indtil passende beskyttelsesforanstaltninger igen er etableret.

IDA

ønsker i forlængelse heraf at gøre opmærksom på, at den nuværende danske

tilsynsmyndighed, Datatilsynet, med nuværende bevillinger, ikke kan løfte

rollen som kompetent tilsynsmyndighed optimalt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommis-

sionens forslag. Regeringen anser således gode rammer for adgang til og an-

vendelse af data som en væsentlig forudsætning for bl.a. forskning og inno-

vation, der kan bidrage til forbedring af ydelser i den offentlige sektor og

udvikling af nye produkter og services i private sektor til gavn for borgere og

samfundet. Det kan fx bidrage til at genoprette dansk økonomi efter COVID-

19 og til at løse klimaudfordringen. Det er vigtigt for regeringen, at bedre

adgang til data sker på en sikker og ansvarlig måde, og at det ikke medfører

unødige administrative og økonomiske byrder for virksomhederne og den of-

fentlige sektor. Det er vigtigt, at den konkrete udformning skaber merværdi

for borgere og virksomheder i EU.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke pålægger medlemslandene

unødige statsfinansielle omkostninger, samt at der tages hensyn til de for-

skellige medlemslandes digitale infrastruktur og forvaltningsmæssige ind-

retning. Dette gør sig særligt gældende ift. forslagets bestemmelser om

etablering af forvaltningsstrukturer og tiltag til datadistribution, hvor rege-

ringen finder det vigtigt, at forordningens krav ikke resulterer i omkost-

ningstunge ændringer af den eksisterende datadistributionsinfrastruktur

med og mellem myndigheder i Danmark. I forlængelse heraf mener rege-

ringen, at det er væsentligt, at forslaget ikke vanskeliggør implementerin-

gen af åbne data-direktivet ((EU) 2019/1024) eller fastsætter nye krav til

data, som allerede er åbne.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget om etablering af et adgangspunkt

for information om tilgængelige offentlige data og anmodninger om ad-

gang til data fastsættes som en fleksibel ramme, der kan tilpasses og tæn-

kes sammen med eksisterende løsninger, administrative praksisser og plan-

lagte initiativer på tværs af sektorområder i medlemsstaterne.

Regeringen mener, at adgangen til og anvendelsen af data skal ske i over-

ensstemmelse med EU’s og medlemslandenes

nationale databeskyttelses-

regler og principper. Det er væsentligt, at offentlige myndigheder i med-

lemslandene kan fastsætte passende betingelser for og fastholde kontrollen

med adgangen til data af hensyn til databeskyttelse, dataetik og borgeres

tillid, særlig hvad angår følsomme personoplysninger, som fx sundheds-

data.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningen ikke medfører nye handels-

protektionistiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprincip-

perne i WTO ift. sikker databehandling til og adgang til data på tværs af

EU's grænser samt ift. tredjelande.

Regeringen er enig med Kommissionen i at brugen af ansvarlige, neutrale

datamellemmænd kan understøtte tilliden til datadeling. Regeringen støtter

tiltag der understøtter, at data deles uafhængigt af de interesser, formidlere

kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring

af data i øvrigt måtte have. Dette er særligt relevant for små og mellemstore

virksomheder, som ikke har de samme muligheder for at tilgå data som

større virksomheder gennem fx krav om datadeling til leverandører m.fl.

Regeringen mener, at det skal gøres klart, hvorvidt eksisterende offentlige

datadistributører er underlagt forordningens krav til datamellemmænd.

Regeringen støtter tiltag til at styrke det indre marked for datamellemmænd

og understøtte, at udviklingen på dette marked sker på ansvarlig vis gennem

tilsynsbestemmelserne. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at håndhævel-

sen af tilsynsbestemmelserne og registreringen af datamellemmænd sker på

en måde, som ikke påfører virksomheder og medlemsstaterne unødige byr-

der. Her skal det sikres, at velfungerende nationale løsninger, som fx registre-

ring af virksomheder i Virk.dk, skal kunne fortsætte, uden gennemgribende

ændringer.

Regeringen støtter forslaget om at etablere en ekspertgruppe, som skal råd-

give og vejlede Kommissionen i spørgsmål vedr. standardisering af data og

sikre sammenhæng i kravene til dataformater mm. på tværs af forskellige

sektorområder og med udgangspunkt i eksisterende samarbejder. Det er vig-

tigt for regeringen, at medlemsstater får indflydelse på, hvem der indgår i

denne ekspertgruppe.

Regeringen støtter forslaget om at etablere strukturer til at fremme datadona-

tion til altruistiske formål som fx forskning. I den forbindelse er det vigtigt,

at datadonorer kan have tillid til, at deres data bliver behandlet sikkert og

udelukkende brugt til formål, der er indhentet samtykke til, samt at det sker i

samspil med eksisterende modeller for samtykke.

Endelig arbejder regeringen for at indholdet af gennemførelsesretsakter samt

delegerede retsakter i forslaget præciseres samt at medlemslandene får ind-

flydelse på efterfølgende retsakter med betydning for de lovgivningsmæssige

og økonomiske konsekvenser af reguleringen.

Regeringen finder endelig, at rækkevidden af forslagets bestemmelser om

sanktioner bør afklares nærmere.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.