Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0767 Bilag 1
Offentligt
2313880_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forordningen for europæisk datastyring (KOM (2020) 767)
Nyt notat
1.
Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 25. november
”Data Governance Act”
(datastyringsforordningen). Forordningen lanceres
som den første retsakt på baggrund af Kommissionens datastrategi, der blev
fremsat i februar 2020.
Forslaget har til formål at øge tilgængeligheden af data ved dels at styrke
tilliden til datadelingstjenester og dels at indføre nye datadelingsmekanismer
på tværs af EU. Forslagets hovedelementer er 1) Adgang til offentlige data,
som er underlagt tredjeparters rettigheder 2) Regler for datamellemmænd
3) Rammer for såkaldt dataaltruisme 4) Etablering af en ekspertgruppe for
datainnovation (”Data Innovation Board”).
Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommissi-
onens forslag. Regeringen anser således adgangen til og anvendelsen af data
som et væsentligt bidrag til genopretningen af EU's økonomi og til at løse
klimaudfordringerne.
Regeringen er enig i, at der er behov for tiltag til at facilitere datadeling
på en sikker og ansvarlig måde, som skaber merværdi for borgere og virk-
somheder i EU. Regeringen støtter tiltag, der understøtter at data deles
uafhængigt af de interesser, formidlere af data i øvrigt måtte have.
Samtidig er det vigtigt for regeringen, at håndhævelsen af tilsynsbestemmel-
serne og registreringen af datamellemmænd sker på en måde, som ikke på-
fører medlemsstaterne unødige byrder. Det er således vigtigt for regeringen,
at der tages hensyn til eksisterende, velfungerende løsninger samt datadistri-
butionsinfrastruktur.
Regeringen finder det vigtigt, at forordningen ikke medfører nye handelspro-
tektionistiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprincipperne
i WTO.
1
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0002.png
Regeringen vurderer, at der vil være statsfinansielle konsekvenser forbundet
med forslaget, særligt hvad angår kravet om at etablere et nationalt informa-
tionsadgangspunkt, kravet om offentlige myndigheders tilsyn med datamel-
lemmændsamt samt kravet om teknisk og juridisk understøttelse af datade-
ling.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved (KOM (2020) 767) af 25. november 2020 fremsendt
forslag om en datastyringsforordning. Forslaget er oversendt til Rådet den 7.
december 2020 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 114.
Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
Baggrunden for forslaget er den digitale pakke, som Kommissionen frem-
satte i februar 2020, herunder særligt ”En europæisk strategi for data”.
(jf.
grund- og nærhedsnotat oversendt til FEU den 27. marts 2020). Kommissio-
nens datastrategi beskriver retningen, formålet med og processen for initiati-
ver for data i perioden 2020-2025. Heraf fremgår det, at Kommissionen vil
understøtte et indre marked for data gennem fælles regler for dataadgang og
dataanvendelse og undersøge under hvilke omstændigheder, virksomheder,
offentlige myndigheder og borgere kan og bør dele data. Strategien lægger
op til investeringer i fælles europæiske dataområder og sammenslutning af
cloudinfrastrukturer, som skal nedbryde juridiske og tekniske barrierer for
datadeling, samt understøtte sikker datadeling i EU.
Datastyringsforordningen er den første retsakt, som er blevet fremsat med
afsæt i Kommissionens datastrategi. I efteråret 2021 ventes Kommissionen
at fremsætte et forslag til en dataforordning, som skal regulere rettigheder for
adgang til og brug af data, herunder hvilke aktører der kan og bør dele data.
3.
Formål og indhold
I tråd med Kommissionens datastrategi er formålet med datastyringsforord-
ningen at øge tilgængeligheden af data, som ikke er tilgængelige i dag, ved
at styrke tilliden til datadelingstjenester (datamellemmænd) og datadelings-
mekanismer på tværs af EU. Forordningen omfatter både den offentlige og
den private sektor samt personoplysninger og andre data end personoplysnin-
ger. Fælles for de berørte elementer er, at Kommissionen søger at øge tilliden
til, at datadeling finder sted på en sikker og pålidelig måde. Forordningen
finder anvendelse for data inden for den offentlige sektor, som ikke er om-
fattet af åbne data-direktivet ((EU) 2019/1024), og som ikke er offentligt
tilgængelige i dag.
2
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0003.png
De centrale elementer i forslagene vedrører:
Adgang til offentlige data, som er underlagt tredjeparters rettigheder
Kommissionen foreslår at etablere en model for adgang til bestemte katego-
rier af data i den offentlige sektor, som i dag er underlagt visse restriktioner.
Det drejer sig om data, som er underlagt tredjeparters rettigheder (pga. be-
skyttelse af persondata, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og
kommerciel fortrolighed).
Forslaget indebærer ikke, at der skabes en generel ret til at anvende disse data,
men at der etableres en ramme for, hvordan fx forskere og virksomheder kan
få adgang til disse data hos de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.
Medlemsstaterne skal fastsætte betingelserne for adgang til disse data, som
skal være baseret på ikke-diskriminerende, proportionale og objektive krite-
rier. Der er mulighed for, at offentlige myndigheder kan fastsætte betingelser
om bl.a., at der kun gives adgang til data i anonymiseret eller under pseudo-
nymiseret form, og at der kun gives adgang til data i sikre dataanalysemiljøer,
som gøres tilgængelig af den offentlige myndighed, af hensyn til databeskyt-
telse.
Dertil skal medlemsstaterne etablere et adgangspunkt for information, der
skal stille information til rådighed om tilgængelige offentlige data og vilkå-
rene for datadeling samt videresende anmodninger fra fx forskere og virk-
somheder om adgang til data til de ansvarlige offentlige myndigheder.
Derudover skal medlemsstaterne ifølge forslaget etablere bestemte admini-
strative strukturer til teknisk og juridisk understøttelse af offentlige myndig-
heders arbejde med at give adgang til data. Dette medfører konkret, at med-
lemsstaterne skal skabe de nødvendige tekniske rammer for at give adgang
til data på sikker vis, bl.a. ved brug af samtykke.
Der er mulighed for at opkræve gebyrer for at give adgang til data hos
offentlige myndigheder.
Forslaget giver mulighed for, at Kommissionen ved hjælp af gennemførel-
sesretsakter kan deklarere, at tredjelandes foranstaltninger til beskyttelse af
data svarer til det niveau af beskyttelse, som findes inden for EU. Dette kan
gøre det muligt at overføre fortrolige data til tredjelande.
Der kan være tilfælde, hvor EU-lovgivning fastsætter, at bestemte kategorier
af andre data end personoplysninger inden for den offentlige sektor vurderes
at være særligt sensitive. I de tilfælde har Kommissionen ifølge forslaget ad-
gang til at definere særlige vilkår for overførsel af data til tredjelande gennem
en delegeret retsakt.
3
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0004.png
Regler for datamellemmænd
Forslaget omfatter et nyt anmeldelses- og tilsynsregime for datadelingstjene-
ster/datamellemmænd. Dette tiltag skal ifølge Kommissionen skabe øget til-
lid til og reducere transaktionsomkostningerne ved datadeling mellem virk-
somheder (B2B) og fra forbrugere til virksomheder (C2B).
Datamellemmænd defineres i forslaget som aktører, der formidler data mel-
lem juridiske personer og potentielle dataanvendere. Dataudvekslingen kan
ske både bilateralt og multilateralt og kan inkludere, at der etableres bestemte
platforme eller databaser med henblik på fælles anvendelse af data. Dette
omfatter også datakooperativer, som faciliterer datadeling på vegne af fx små
og mellemstore virksomheder.
Datamellemmænd skal registrere sig hos en myndighed i det medlemsland,
hvor hovedaktiviteten ligger. Derved opnås adgang til det indre marked. Den
pågældende medlemsstat skal føre tilsyn med, om registrerede datamellem-
mænd overholder kravene i forordningen.
Kravene omfatter bl.a.,
- at datamellemmænd ikke må anvende data til formål, som rækker ud over
selve formidlingen af data. Dette gælder også metadata, som kun må anven-
des til at forbedre serviceydelsen.
- at datamellemmænd skal sikre lige, transparent og ikke-diskriminerende ad-
gang til egne tjenester, også hvad angår priser.
- at datamellemmænd kun må konvertere dataformatet på de pågældende
data, hvis dataanvenderen ønsker dette, eller hvis det indgår i EU-lovgivning
eller medfører harmonisering (interoperabilitet) med internationale eller eu-
ropæiske standarder.
- at datamellemmænd skal have en række procedurer på plads, som forhin-
drer, at uvedkommende får adgang til data, og som etablerer et højt sikker-
hedsniveau for opbevaring og overførsel af andre data end personoplysnin-
ger. Samtidig skal det være muligt for parterne i dataudvekslingen at få ad-
gang til data i tilfælde af insolvens hos en datamellemmand.
- at datamellemmænd har procedurer på plads, som sikrer, at nationale og
europæiske konkurrenceregler overholdes.
- at datamellemmænd rådgiver om potentiel brug af den data, der gives ad-
gang til, samt standardvilkår for denne brug af data.
4
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0005.png
- at datamellemmænd, når de stiller redskaber til rådigheder for at indhente
samtykke til datadeling, specificerer under hvilke(n) juridiktion(er), dataan-
vendelsen skal finde sted.
Medlemsstaten skal gøre øvrige medlemsstater bekendt med og notificere
Kommissionen, når en ny datamellemmand er blevet registreret. Hvis den
nationale myndighed, som fører tilsyn med mellemmændene, finder, at en
datamellemmand ikke overholder kravene i forordningen, pålægger forord-
ningen medlemsstaterne at indføre effektive, forholdsmæssige og afskræk-
kende sanktioner over for mellemmændene. Forslaget indeholder ikke yder-
ligere anvisning om, hvilke sanktioner, der skal indføres.
Rammer for dataaltruisme
Kommissionen foreslår, at der etableres en frivillig certificeringsordning for
organisationer, som er engageret i såkaldt dataaltruisme. Dataaltruisme for-
stås som data som frivilligt gøres tilgængelige af personer eller virksomheder
til altruistiske formål, som fx videnskabelige formål eller forbedring af of-
fentlige ydelser. Det skal gøre det muligt for disse organisationer at blive re-
gistreret som ”Dataaltruismeorganisation
anerkendt i EU”. Disse registrerede
organisationer får samtidig adgang til at anvende denne betegnelse i ekstern
kommunikation.
Registreringen skal ske i den medlemsstat, hvor organisationen har sit pri-
mære virke, og er gyldig i hele EU. Det er muligt for en organisation at blive
registreret uden at være etableret i EU, hvis organisationen er repræsenteret
via en juridisk repræsentant inden for en medlemsstat i EU.
Den myndighed, som registrerer en dataaltruismeorganisation nationalt, skal
også føre tilsyn med, hvorvidt den registrerede organisation lever op til kra-
vene i forordningen. Kravene omfatter, at organisationen skal være en juri-
disk enhed, som er etableret med et formål af almen interesse og ikke generer
profit, samt at dataaltruismeaktiviteter udfoldes inden for en separat, juridisk
uafhængig struktur. Når en medlemsstat har vurderet, at en organisation lever
op til kravene i forordningen, skal dette kommunikeres til Kommissionen.
Til at facilitere datadonation inden for disse rammer, foreslår Kommissionen,
at der udarbejdes en samtykkeerklæring ved hjælp af en gennemførelsesrets-
akt.
Ekspertgruppe for datainnovation (”Datainnovationsrådet”)
Forslaget indebærer, at der nedsættes en ekspertgruppe, som skal rådgive og
støtte Kommissionens arbejde med standardisering af data på tværs af sekto-
rer og facilitere erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om implemen-
tering af forordningen. Gruppen skal således facilitere erfaringsudveksling
mellem medlemsstaternes myndigheder særligt vedr. ansøgninger om adgang
5
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0006.png
til data inden for den offentlige sektor, som er underlagt tredjeparters rettighe-
der. Ekspertgruppen skal også sikre ensartet praksis vedr. notifikationsregi-
met for datamellemmænd og for dataaltruismeorganisationer.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Det er Kommissionens opfattelse, at forordningen vil etablere strukturer og
mekanismer til datadeling, som kan skabe en koordineret tilgang til dataan-
vendelse på tværs af medlemsstaterne. I takt med øget digitalisering af sam-
fundet vurderer Kommissionen, at der er en risiko for, at medlemsstaterne i
stigende grad indfører national lovgivning på området med risiko for at skabe
øget fragmentering af det indre marked. Samtidig argumenterer Kommissio-
nen for, at forslaget vil etablere et indre marked for data, som kan gøre det
muligt at skalere virksomheder i dataøkonomien.
Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors in-
formationer (nr. 553 af 02/06/2014).
Det afdækkes fortsat, hvilken lovgivning der kan blive berørt af forslaget.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Love fra flere forskellige ministerområder kan blive berørt, men det er
endnu ikke muligt at identificere samtlige nationale regler, der vil blive
påvirket af forordningen. Konsekvenserne skal undersøges nærmere i for-
bindelse med kommende forhandlinger af forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget kan medføre økonomiske konsekvenser i form af afledte natio-
nale udgifter forbundet med kravet om national registrering af og tilsyn
med datamellemmænd. Det vil ligeledes kunne gøre sig gældende ift. krav
til administrative og tekniske rammer for adgang til data hos offentlige
myndigheder, som er underlagt restriktioner og etablering af et informati-
onsadgangspunkt for data i den offentlige sektor samt etablering af admi-
nistrative strukturer til teknisk og juridisk understøttelse af de offentlige
6
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0007.png
myndigheder. Registreringen og tilsynet med dataaltruismeorganisationer
kan ligeledes indebære nationale udgifter. Omfanget heraf skal undersøges
nærmere.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre niveauet for beskyttelse af
data, herunder beskyttelse af persondata og beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder og kommerciel fortrolighed i Danmark.
8.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for konkurrence, vækst
og forbrugerspørgsmål med frist den 15. december 2020. Der er modtaget
høringssvar fra Akademikerne, IDA, Teleindustrien (TI), Dansk Industri (DI)
og Dansk Erhverv.
Generelt
Akademikerne
er positive overfor formålet i forhold til at fremme tilgænge-
ligheden af data til anvendelse ved at øge tilliden til dataformidlere og styrke
datadelingsmekanismerne i hele EU.
Akademikerne
er ligeledes positive
overfor den linje, som forordningen lægger op til, hvor der ikke må skabes et
tungt administrativt pres på virksomhederne, især mindre og nystartede, som
vil minimere den fair og frie konkurrence, og at der samtidig er behov for at
sikre datasikkerheden samt tilliden og transparens i forhold til behandling af
data.
IDA
støtter op om Europa-Kommissionens forslag til forordning om euro-
pæisk datastyring. Den digitale udvikling kræver en stærk og mere sammen-
hængende lovgivningsramme for datahåndtering. Hvis EU skal følge med
den digitale udvikling globalt, kræver det, at vi på tværs af medlemslandene
bliver bedre til at dele data med hinanden. Det er derfor vigtigt, at EU-Kom-
missionens gældende retsakt er en forordning. Det er det, fordi det er altafgø-
rende, at vi har tillid til, at der bliver værnet om vores data, særligt når data
skal deles på tværs af landegrænser.
IDA
fremhæver, at IDAs medlemmer kan skabe værdifulde resultater gen-
nem brugen af data. Derfor er det attraktivt for IDA, at forordningen sætter
skarpt fokus på genbrug af data, at der sikres fællesindgange til data, og at
der skabes ansvarlige rammer for, at borgere eller virksomheder, der ligger
inde med værdifulde data, får mulighed for at dele dem til gode formål, hvis
de ønsker det. Adgang til data kan løfte it-specialisternes arbejde med at træne
algoritmer, på grund af mere brugbare og valide datagrundlag, og ved at
skabe lettere adgang til data i EU, vil udviklere af digitale løsninger lære af
andres landes gode praksisser, lige så vel som vi i fremtiden kan udvikle di-
gitale løsninger til øvrige medlemslande.
7
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
IDA
mener, at et stærkt indre digitalt marked i EU, der bygger på princip-
perne for ’den europæiske model’ for brug af data, er med til at skubbe til
særligt det amerikanske markeds håndtering af data. Det ved man fra Data-
beskyttelsesforordningen, hvor flere amerikanske virksomheder ser store
konkurrencefordele ved at følge forordningens principper for ansvarlig brug,
behandling og opbevaring af data.
Teleindustrien (TI)
ser overordnet positivt på EU-Kommissionen tilgang til
at skabe governancerammer for en fælles tilgang til europæisk data gover-
nace, der skal sikre interoperabilitet og grænseoverskridende dataanvendelse.
TI
understreger vigtigheden af, at standardisering af datasæt bygger på alle-
rede eksisterende standarder og procedurer, og kvitterer derfor positivt for, at
det forslåede instrument bygger på principperne for forvaltning og viderean-
vendelse af data, der er udarbejdet til forskningsdata, FAIR-dataprincipperne.
TI
ser dog med bekymring på, at standardiseringer af datasæt og beskrivelsen
heraf kan komme til at udgøre en væsentlig barriere i form af øgede admini-
strative byrder.
TI
har forståelse for, at EU-Kommissionen undersøger mulighederne for de-
ling af data på tværs af private virksomheder (B2B) samt mellem private virk-
somheder og myndigheder (B2G).
TI
ser dog flere udfordringer med at dele
data såvel på tværs i telebranchen som mellem vertikale sektorer, herunder
flere hensyn, som Kommissionen har forsøgt at varetage [se betragtning hen-
visninger]. Det gælder bl.a. hensyntagen til 1) databeskyttelsesregler [se be-
tragtning 3, 5, 6, 21, 23, 24, 28, 36, 38], 2) forretningshemmeligheder [se
betragtning 7, 13 og 15], 3) intellektuelle ejendomsrettigheder [se betragtning
13 og 15] og 4) alment hensyn til forbrugerbeskyttelse [se betragtning 19].
Flere af disse hensyn sikres i forslaget med henvisning til eksisterende lov-
givning, både eksisterende direktiver og forordninger, og giver disse forrang.
Endelig undrer
TI
sig over, hvorledes der sikres samspil med den forslåede
forordning om e-databeskyttelse (ePrivacy). I forhold til forslagets formål et
om tilrådighedsstillelse af data fra den offentlige sektor til videreanvendelse,
i tilfælde hvor dataene er omfattet af andres rettigheder i medfør af artikel
1(1a), kvitterer
TI
positivt for, at anvendelsesområdet hovedsageligt/alene
målrettes offentlige myndigheders tilrådighedsstillelse af data.
Dansk Industri (DI)
er positiv over for reguleringen, idet den forventes at
være nødvendig for at fremme europæisk vækst og innovation baseret på en
ny dataøkonomi.
DI
er dog fortsat i gang med at se nærmere på de enkelte
restriktioner i forslaget for at vurdere rimeligheden i dem.
Dansk Erhverv
mener generelt, at øget deling og anvendelse af data har et
stort potentiale, og
Dansk Erhverv
støtter forslagets ambition om at gøre
mere data fra både myndigheder og virksomheder tilgængelige samt skabe
tillid til deling af data. Det er vigtigt, at forslaget ikke bruges til at fremme en
8
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
protektionistisk tankegang fx ved at indføre mulighed for lokaliseringskrav,
som var en del af tidligere udkast.
Dansk Erhverv
pointerer ydermere, at
forslaget indeholder en uhensigtsmæssig modstilling mellem almennyttige
formål og kommercielle interesser. Det gælder særligt ift. afsnit om dataal-
truisme. Det er positivt, at forslaget sigter mod at gøre det nemmere for både
borgere og virksomheder at donere data til gavn for hele samfundet, men der
tages ikke højde for, at donation af fx sundhedsdata til en virksomhed, som
udvikler lægemidler eller nye sundhedsteknologiske løsninger, kan fremme
almennyttige og kommercielle interesser. Med de kommende forslag på det
digitale område skabes en ny retlig ramme for datadeling og digitale tjenester.
Ifølge
Dansk Erhverv
er det vigtigt at sikre, at der i videst muligt omfang
skabes en sammenhængende retlig ramme på tværs af retsakterne, hvor defi-
nitioner mv. genbruges. Det skal ligeledes overvejes nøje, hvordan de nye
begreber forholder sig til den eksisterende EU-lovgivning. Fx ift. hvornår
man kan siges at markedsføre en tjeneste og begreberne (retlig) repræsentant,
hovedsæde mv. (fx betragtning 27, 32 og artikel 2).
Ift. forslagets konsekvensanalysen mener
Dansk Erhverv,
at det er positivt,
at der for de fire områder er valgt reguleringsmæssige greb af lav intensitet,
som i højere grad beror på frivillighed end krav, da dette medvirker til at re-
ducere de administrative byrder og dermed giver større incitament til at del-
tage i dataudvekslingen. Ift. mærkning af dataformidlere er det ligeledes po-
sitivt, at man har valgt en mellemløsning, der består af en anmeldelsespligt
fremfor en obligatorisk certificering.
Dansk Erhverv
fremhæver ift. teknikker til sikring af privatlivets fred i da-
tabaser med personoplysninger (betragtning 6), at anonymisering bør priori-
teres over pseudonymisering, da sidstnævnte ikke er lige så anerkendt uden
for EU.
Dansk Erhverv
har bl.a. oplevet danske virksomheder, som opererer
på markedet i USA, stille sig helt uforstående overfor, at pseudonymisering
nævnes som mulighed, da det ikke kan bruges i deres arbejde.
Dansk Erhverv
anser det som afgørende, at retssikkerhed for fysiske og ju-
ridiske personer opretholdes Artikel 8 (4). Derfor støtter
Dansk Erhverv
for-
slagets ret til effektive retsmidler, hvormed en fysisk eller juridisk person kan
klage over myndighedsafgørelser ved domstolene i det respektive medlems-
land (jf. ligeledes artikel 25).
Gebyrer
TI
kvitterer desuden for, at spørgsmålet om omkostninger og gebyrer adres-
seres i forordningen. Det fremgår af betragtning 20 og artikel 6, at offentlige
myndigheder bør kunne opkræve gebyrer for adgang til videreanvendelse af
data, men at de også bør— under overholdelse af statsstøttereglerne
kunne
beslutte at gøre dataene tilgængelige til lavere eller ingen omkostninger, hvil-
ket
TI
hilser velkommen. Dette skal tilskynde en sådan videreanvendelse og
derved stimulere forskning og innovation og støtte virksomheder, der er en
9
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
vigtig kilde til innovation, og som typisk har vanskeligere ved selv at ind-
samle relevante data. Samtidig støtter
TI,
at eventuelle gebyrer skal være ri-
melige, gennemsigtige, og ikkediskriminerende og bør offentliggøres online.
Dansk Erhverv
ønsker, at data kommer i anvendelse både i SMV’er og
hos
ikke-kommercielle aktører. Derfor mener
Dansk Erhverv,
at data så vidt
muligt skal stilles til rådighed uden omkostning for brugerne. Myndigheders
administrationsomkostninger ved at stille data til rådighed bør i stedet dæk-
kes ved ekstra bevillinger fx ifm. politiske aftaler på det digitale områder. I
en dansk kontekst kan det fx være den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
osv.
Centralt informationssted
Dansk Erhverv
mener, at det vil være hensigtsmæssigt at samle en oversigt
over og adgang til information ét sted.
Dansk Erhverv
støtter derfor tanke-
gangen om en one-stop-shop for offentlige data, der er falder ind under for-
ordningen.
TI
hilser desuden ét centralt nationalt informationssted om offentlige data i
medfør af artikel 8 og betragtning 21 velkommen. Her er det fortsat essentielt,
at datasæt er standardiserede og baseres på allerede eksisterende standarder
og procedurer for at sikre den højeste grad af interoperabilitet.
Datadelingstjenester
Dansk Erhverv
mener med henvisning til betragtning 22-34, at datadelings-
tjenester/dataformidlere spiller en afgørende rolle for, at hensigten med for-
ordningen kan lykkes. Derfor er det bekymrende, at der ikke er foretaget en
grundigere vurdering af, hvilke virksomheder EU-Kommissionen forventer
vil påtage sig den funktion. Fx kræves det af dataformidlere, at de forholder
sig neutralt, dvs. de må ikke selv anvende de data, de formidler, til andre
formål end selve formidlingsopgaven. Da fremkomsten af en række datafor-
midlere indenfor og/eller på tværs af sektorer skal danne grundlaget for nye
dataøkosystemer, vil det være hensigtsmæssigt at have et mere tydeligt bil-
lede af, hvem de forventes at være.
TI
støtter desuden, at forordningen i medfør af betragtning 22 ikke omfatter
udbydere af cloudtjenester eller tjenesteudbydere, der indsamler data fra da-
taindehavere og aggregerer, beriger eller omdanner dataene og udsteder li-
cens til anvendelse af de deraf følgende data til databrugere, uden at de etab-
lerer en direkte forbindelse mellem dataindehavere og databrugere, fx re-
klame- eller datamæglere, datakonsulenter og udbydere af dataprodukter, der
er et resultat af udbyderens tilføjelse af merværdi til dataene.
Donation af data til altruistiske formål
10
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0011.png
Dansk Erhverv
mener, at forslaget indeholder en uhensigtsmæssig modstil-
ling mellem almennyttige formål og kommercielle interesser. Det gælder
særligt ift. afsnit om dataaltruisme. Det er positivt, at forslaget sigter mod at
gøre det nemmere for både borgere og virksomheder at donere data til gavn
for hele samfundet, men der tages ikke højde for, at donation af fx sundheds-
data til en virksomhed, som udvikler lægemidler eller nye sundhedsteknolo-
giske løsninger, både kan fremme almennyttige og kommercielle interesser.
Samtykkeerklæring for dataaltruisme (betragtning 39) har et potentiale til at
kunne anvendes af kommercielle virksomheder, som har brug for data i deres
arbejde.
Dansk Erhverv
mener, at scope for en samtykkeerklæring bør ud-
vides, så den også (evt. i modificeret udgave) kan anvendes af virksomheder.
Fsva. samtykkeerklæring (betragtning 41) bør Datainnovationsrådet inddrage
fx Dataetisk Råd samt lign. organer i andre medlemsstater.
Dansk Erhverv
mener, at en samtykkeformular (Artikel 22) har potentiale
udover det dataaltruistiske formål. Scope for formularen bør udvides, så den
også kan anvendes til kommercielle formål.
Dansk Erhverv
fremhæver med
afsæt i Artikel 26 (2), at Det Europæiske Innovationsråd bør indbyde Data-
etisk Råd samt lign. organer i andre medlemslande bl.a. til drøftelser vedr.
dataaltruisme.
International adgang til data
Dansk Erhverv
finder det meget vigtigt, at der fortsat er international gensi-
dig adgang til data (artikel 30).
Dansk Erhverv
kan således støtte, at der gi-
ves mulighed for international adgang, samtidig med at der skal træffes for-
anstaltninger for at undgå misbrug af data.
IDA
mener, at data, der vedrører fysiske personer, skal - som i dag - værnes
om i henhold til gældende dataretlige regelsæt. Men derudover er det også
vigtigt, at dataudveksling mm. sker i overensstemmelse med de forvaltnings-
retlige regler, der er på området. EU skal vægte etik og menneskerettigheder
over kortsigtet økonomisk vækst og markedsgørelse af værdifulde data. Det
er med andre ord væsentligt, at forordningen på alle områder sætter et skærpet
fokus på databeskyttelse, når data skal ud af landet. I tilfælde af, at virksom-
heder eller stater, ikke lever op til de gældende regler, så bør det desuden
være en mulighed for en EU-domstol at kunne nedlægge forbud mod deling
af data, indtil passende beskyttelsesforanstaltninger igen er etableret.
IDA
ønsker i forlængelse heraf at gøre opmærksom på, at den nuværende danske
tilsynsmyndighed, Datatilsynet, med nuværende bevillinger, ikke kan løfte
rollen som kompetent tilsynsmyndighed optimalt.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
11
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommis-
sionens forslag. Regeringen anser således gode rammer for adgang til og an-
vendelse af data som en væsentlig forudsætning for bl.a. forskning og inno-
vation, der kan bidrage til forbedring af ydelser i den offentlige sektor og
udvikling af nye produkter og services i private sektor til gavn for borgere og
samfundet. Det kan fx bidrage til at genoprette dansk økonomi efter COVID-
19 og til at løse klimaudfordringen. Det er vigtigt for regeringen, at bedre
adgang til data sker på en sikker og ansvarlig måde, og at det ikke medfører
unødige administrative og økonomiske byrder for virksomhederne og den of-
fentlige sektor. Det er vigtigt, at den konkrete udformning skaber merværdi
for borgere og virksomheder i EU.
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke pålægger medlemslandene
unødige statsfinansielle omkostninger, samt at der tages hensyn til de for-
skellige medlemslandes digitale infrastruktur og forvaltningsmæssige ind-
retning. Dette gør sig særligt gældende ift. forslagets bestemmelser om
etablering af forvaltningsstrukturer og tiltag til datadistribution, hvor rege-
ringen finder det vigtigt, at forordningens krav ikke resulterer i omkost-
ningstunge ændringer af den eksisterende datadistributionsinfrastruktur
med og mellem myndigheder i Danmark. I forlængelse heraf mener rege-
ringen, at det er væsentligt, at forslaget ikke vanskeliggør implementerin-
gen af åbne data-direktivet ((EU) 2019/1024) eller fastsætter nye krav til
data, som allerede er åbne.
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget om etablering af et adgangspunkt
for information om tilgængelige offentlige data og anmodninger om ad-
gang til data fastsættes som en fleksibel ramme, der kan tilpasses og tæn-
kes sammen med eksisterende løsninger, administrative praksisser og plan-
lagte initiativer på tværs af sektorområder i medlemsstaterne.
Regeringen mener, at adgangen til og anvendelsen af data skal ske i over-
ensstemmelse med EU’s og medlemslandenes
nationale databeskyttelses-
regler og principper. Det er væsentligt, at offentlige myndigheder i med-
lemslandene kan fastsætte passende betingelser for og fastholde kontrollen
med adgangen til data af hensyn til databeskyttelse, dataetik og borgeres
tillid, særlig hvad angår følsomme personoplysninger, som fx sundheds-
data.
Regeringen finder det vigtigt, at forordningen ikke medfører nye handels-
protektionistiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprincip-
perne i WTO ift. sikker databehandling til og adgang til data på tværs af
EU's grænser samt ift. tredjelande.
Regeringen er enig med Kommissionen i at brugen af ansvarlige, neutrale
datamellemmænd kan understøtte tilliden til datadeling. Regeringen støtter
tiltag der understøtter, at data deles uafhængigt af de interesser, formidlere
12
kom (2020) 0767 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske datastyring
2313880_0013.png
af data i øvrigt måtte have. Dette er særligt relevant for små og mellemstore
virksomheder, som ikke har de samme muligheder for at tilgå data som
større virksomheder gennem fx krav om datadeling til leverandører m.fl.
Regeringen mener, at det skal gøres klart, hvorvidt eksisterende offentlige
datadistributører er underlagt forordningens krav til datamellemmænd.
Regeringen støtter tiltag til at styrke det indre marked for datamellemmænd
og understøtte, at udviklingen på dette marked sker på ansvarlig vis gennem
tilsynsbestemmelserne. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at håndhævel-
sen af tilsynsbestemmelserne og registreringen af datamellemmænd sker på
en måde, som ikke påfører virksomheder og medlemsstaterne unødige byr-
der. Her skal det sikres, at velfungerende nationale løsninger, som fx registre-
ring af virksomheder i Virk.dk, skal kunne fortsætte, uden gennemgribende
ændringer.
Regeringen støtter forslaget om at etablere en ekspertgruppe, som skal råd-
give og vejlede Kommissionen i spørgsmål vedr. standardisering af data og
sikre sammenhæng i kravene til dataformater mm. på tværs af forskellige
sektorområder og med udgangspunkt i eksisterende samarbejder. Det er vig-
tigt for regeringen, at medlemsstater får indflydelse på, hvem der indgår i
denne ekspertgruppe.
Regeringen støtter forslaget om at etablere strukturer til at fremme datadona-
tion til altruistiske formål som fx forskning. I den forbindelse er det vigtigt,
at datadonorer kan have tillid til, at deres data bliver behandlet sikkert og
udelukkende brugt til formål, der er indhentet samtykke til, samt at det sker i
samspil med eksisterende modeller for samtykke.
Endelig arbejder regeringen for at indholdet af gennemførelsesretsakter samt
delegerede retsakter i forslaget præciseres samt at medlemslandene får ind-
flydelse på efterfølgende retsakter med betydning for de lovgivningsmæssige
og økonomiske konsekvenser af reguleringen.
Regeringen finder endelig, at rækkevidden af forslagets bestemmelser om
sanktioner bør afklares nærmere.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
13