kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0796 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

1. marts 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Kasper Lynge Dissing

Sagsnr.: 2020-3050-0009

Dok.:

1828494

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) 2016/794 for så vidt angår Europols sam-

arbejde med private parter, Europols behandling af personoplysnin-

ger til støtte for strafferetlige efterforskninger og Europols rolle inden

for forskning og innovation

[Sagen er omfattet af retsforbeholdet.]

Nyt notat.

KOM (2020) 796

1. Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, men Danmark har en samarbejdsaftale

med Europol fra 2017 om operativt og strategisk samarbejde. Kommissio-

nen har fremlagt forslag til styrkelse af Europols mandat. Forslaget videre-

fører i høj grad de nugældende regler, men der foreslås en række styrkelser

af Europols mandat. I forslaget lægges der bl.a. op til, at Europol skal styrke

samarbejdet med private parter og tredjelande, og at Europol skal kunne

behandle store og komplekse datasæt. Sagen har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser. Forslaget vil medføre økonomiske konsekvenser inden for det

indgåede fælleseuropæiske rammebudget, hvor Danmark i henhold til rets-

forbeholdet og samarbejdsaftalen om Europol vil skulle refunderes og bi-

drage særskilt. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man over-

ordnet positivt indstillet over for forslaget.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 796 af 9. december 2020 fremlagt et

ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Europol

(2016/794).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016

om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Eu-

ropol) trådte i kraft den 13. juni 2016. Denne kaldes Europol-forordningen.

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 88. Ifølge artikel 1 i

protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedta-

gelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit

V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark tager derfor ikke del i vedtagelsen af ændringsforslaget, ændrings-

forslaget binder ikke Danmark, og Danmark er ikke underlagt anvendelsen

af ændringsforslaget. Dette fremgår ligeledes af præambelbetragtning num-

mer 44 i ændringsforslaget.

Danmark har imidlertid en samarbejdsaftale med Europol fra 2017 om ope-

rativt og strategisk samarbejde (Europol-aftalen). Udviklingen af Europols

mandat kan derfor have betydning for samarbejdet mellem Danmark og Eu-

ropol.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget lagt op til, at styrkelsen af Europols man-

dat navnlig sker inden for otte hovedområder, som gennemgås nærmere ne-

denfor.

3.2. Europols samarbejde med private parter

Formålet er at sætte Europol i stand til at samarbejde effektivt med private

parter og afhjælpe manglen på effektivt samarbejde mellem private parter

og retshåndhævende myndigheder for at imødegå kriminelles brug af græn-

seoverskridende tjenester såsom kommunikations-, bank- eller transporttje-

nester.

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

Forslaget indeholder regler for, hvornår Europol kan udveksle personoplys-

ninger med private parter, og hvornår Europol kan analysere oplysninger

med henblik på at identificere de berørte medlemsstater, så de kan få den

nødvendige information til at etablere deres jurisdiktion. Til dette formål

skal Europol være i stand til at modtage personoplysninger fra private parter,

Europol skal kunne informere private parter om manglende oplysninger, og

Europol skal kunne bede medlemsstaterne om at anmode andre private par-

ter om at dele yderligere oplysninger. Ved "private parter" forstås organisa-

tioner med status som juridiske personer, som ikke er offentlige myndighe-

der.

Europols mulighed for at videregive eller overføre personoplysninger til pri-

vate parter beskrives nærmere i forslagets artikel 26, stk. 5-6.

Det fremgår bl.a. heraf, at videregivelse eller overførsel kun må ske i en-

keltstående tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt, at det skal vurderes fra

sag til sag, og at der skal være tale om bestemte situationer, som er oplistet

i bestemmelsen. Overførsel af personoplysninger kan f.eks. ske, hvor vide-

regivelsen eller overførslen er absolut nødvendig for at forhindre en forestå-

ende forbrydelse, herunder terrorisme, som er omfattet af Europols kompe-

tence.

Der lægges herudover op til en mere snæver adgang for deling af personop-

lysninger med private parter hjemmehørende i 1) stater, der ikke er medlem

af EU og 2) stater, der ikke har en samarbejdsaftale med Europol, der tillader

udveksling af personoplysninger. Overførsler til private parter i sådanne sta-

ter vil skulle godkendes af Europols administrerende direktør. Godkendel-

sen kan f.eks. gives, hvis overførslen er afgørende for at forhindre en umid-

delbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed i en medlemsstat

eller et tredjeland, eller hvis det er nødvendig i enkeltsager med henblik på

forebyggelsen, efterforskningen, opdagelsen eller retsforfølgningen af straf-

bare handlinger, som henhører under Europols kompetenceområde.

Forslaget indfører endvidere en mulighed for, at Europol kan fungere som

en teknisk kanal for udveksling mellem medlemsstater og private parter.

Disse nye forslag skal imødekomme de problemer, som private parter og

retshåndhævende myndigheder står over for, når de samarbejder om forbry-

delser, hvor gerningsmanden, ofrene og relevant it-infrastruktur hører under

flere jurisdiktioner i og uden for EU. Det vil endvidere gøre det muligt for

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

Europol at støtte retshåndhævende myndigheder i deres interaktion med pri-

vate parter om fjernelse af terrorindhold online.

Forslagets artikel 26 a gør det endvidere muligt for Europol at udveksle per-

sonoplysninger med private parter i forbindelse med krisesituationer. For-

slaget opstiller regler for, hvordan Europol kan støtte medlemsstaterne i at

forhindre omfattende udbredelse via online platforme af terrorrelateret ind-

hold til igangværende eller nylige begivenheder i den virkelige verden, der

viser skader på liv eller fysisk integritet, eller som opfordrer til umiddelbar

skade på liv eller fysisk integritet. Det drejer sig bl.a. om personoplysninger

og IP-adresser. Forslaget omfatter ligeledes online indhold relateret til vol-

delig ekstremisme.

3.3. Europols arbejde med store og komplekse datasæt

Formålet er bl.a. at sikre, at Europol kan opfylde sit mandat og støtte med-

lemsstaterne effektivt ved at analysere de personoplysninger, som Europol

modtager fra medlemsstaterne, med henblik på forebyggelse og bekæm-

pelse af kriminalitet, der falder inden for Europols mandat. Herudover skal

forslaget tackle de retshåndhævende myndigheders udfordringer med hen-

syn til big data.

Forslaget fastsætter på denne baggrund regler for, hvordan Europol skal

kontrollere, om personoplysninger, der modtages i forbindelse med forebyg-

gelse og bekæmpelse af kriminalitet omfattet af Europols målsætninger, er

i overensstemmelse med de kategorier af registrerede, som Europol kan be-

handle oplysninger om. Det sker konkret ved, at Europol skal have mulighed

for at foretage en forudgående analyse af de modtagne personoplysninger

med det ene formål at afgøre, om sådanne oplysninger falder ind under ka-

tegorierne af datasubjekter.

Kommissionen foreslår dette i lyset af en afgørelse truffet af Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) den 17. september 2020 om

Europols behandling af store datasæt (Europol’s big data challenge). Det

fremgår bl.a. af afgørelsen, at EDPS finder, at Europol ikke er i stand til

–

når Europol modtager store datasæt

–

at fastslå, om alle oplysningerne i da-

tasættene kan behandles i overensstemmelse med bl.a. det databeskyttelses-

retlige princip om dataminimering.

Herudover skal Europol effektivt kunne understøtte medlemsstaternes og

Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO’s) strafferetlige efterforsknin-

ger gennem analyse af store og komplekse datasæt. Europol skal således

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

ifølge forslaget

–

hvis det er nødvendigt

–

kunne behandle oplysninger, som

de nationale myndigheder eller EPPO har indhentet i forbindelse med en

konkret strafferetlig efterforskning. Dette vil omfatte digitale kriminaltek-

niske teknikker til at identificere de nødvendige oplysninger og påvise for-

bindelser til kriminalitet og kriminelle i andre medlemsstater. Understøttel-

sen skal ske i overensstemmelse med de proceduremæssige krav og garan-

tier, der gælder i henhold til national ret.

Europols mulighed for at behandle store og komplekse datasæt vil afhjælpe

udfordringer for retshåndhævelsen i medlemsstaterne, da medlemsstaterne

ikke kan opdage de samme grænseoverskridende forbindelser som Europol,

da medlemsstaterne ikke har de tilsvarende data om andre forbrydelser og

kriminalitet i andre medlemsstater. Herudover har ikke alle medlemsstater

de nødvendige ressourcer eller de rette it-værktøjer til sådanne større og

komplekse analyser.

3.4. Styrkelse af Europols rolle i forskning og innovation

Formålet er at sætte Europol i stand til at yde effektiv støtte til medlemssta-

terne i forbindelse med innovation og forskning af relevans for retshåndhæ-

velsen. Ved at fremme udviklingen af EU-værktøjer til bekæmpelse af grov

kriminalitet og terrorisme tager EU’s tilgang til innovation hensyn til den

grænseoverskridende dimension af mange af nutidens sikkerhedstrusler

samt behovet for grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhæ-

vende myndigheder for at tackle disse trusler.

Europol skal efter forslagets artikel 4a kunne bistå Kommissionen med at

identificere centrale forskningstemaer og udarbejde og gennemføre EU-

rammeprogrammer for forskning og innovation, der er relevante for Euro-

pols mål.

Europol skal efter forslagets artikel 33a kunne støtte medlemsstaterne i bru-

gen af nye teknologier til forebyggelse og bekæmpelse af forbrydelser, der

falder inden for Europols mandat. Europol skal ligeledes kunne gennemføre

innovationsaktiviteter (herunder med behandling af personoplysninger),

hvor det er nødvendigt.

Europol skal efter forslagets artikel 4b kunne støtte screeningen af speci-

fikke tilfælde af direkte udenlandske investeringer i EU, der vedrører virk-

somheder, der leverer teknologier, der anvendes eller er af udviklet af Eu-

ropol eller af medlemsstaterne til forebyggelse af efterforskning af forbry-

delser, der falder inden for Europols mandat.

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

3.5. Europols samarbejde med tredjelande

Formålet er dels at lette det operationelle samarbejde mellem Europol og

tredjelande, herunder videregivelse af personoplysninger, når dette er nød-

vendigt af hensyn til retshåndhævelsen og EU’s interne sikkerhed, dels at

såkaldte frontlinjemedarbejdere har adgang til resultaterne af Europols ana-

lyser af oplysninger modtaget fra tredjelande om mistænkte og kriminelle,

når det er nødvendigt. Dette kan f.eks. have betydning i forhold til at træffe

informerede beslutninger i forbindelse med kontrol ved EU’s ydre grænser.

Konkret bliver Europols samarbejde med tredjelande i forslagets artikel 25,

stk. 5, styrket ved, at Europols administrerende direktør får mulighed for at

godkende

kategorier

af overførsler af persondata til tredjelande eller inter-

nationale organisationer i specifikke situationer (vurderet fra sag til sag),

hvor sådanne overførsler er påkrævede. I den eksisterende bestemmelse i

Europol-forordningens artikel 25, stk. 5, har Europols administrerende di-

rektør alene hjemmel til at kunne videregive personoplysninger

–

og således

ikke kategorier af personoplysninger

–

til tredjelande eller internationale or-

ganisationer, hvis det er påkrævet.

Herudover skal Europol have adgang til at indtaste data i Schengen Infor-

mation System (SIS), jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra r. Europol skal

kunne indtaste informationer i SIS om en tredjelandsstatsborgers formodede

involvering i en strafbar handling (der hører under Europols kompetence)

modtaget fra tredjelande eller internationale organisationer. En indtastning

af Europol kræver en forudgående høring af medlemsstaterne. Dette forslag

hænger sammen med et forslag om ændring af forordning 2018/1862 (om

oprettelse, drift og anvendelse af Schengeninformationssystemet (SIS) på

området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde), der vil gøre det mu-

ligt for Europol at indtaste data i SIS.

3.6. Europols mulighed for at anmode om indledning af efterforskning

Formålet er at styrke Europols kapacitet til at anmode om, at der indledes

strafferetlige efterforskninger, både på nationalt plan og af EPPO.

Der er i forslagets artikel 6, stk. 1, lagt op til, at Europol kan anmode de

kompetente myndigheder i en medlemsstat om at indlede, gennemføre eller

koordinere efterforskning af en forbrydelse, der berører en fælles interesse,

der er omfattet af en EU-politik. Der er her ikke krav om, at der skal være

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

en grænseoverskridende dimension af den pågældende kriminalitet. I forsla-

get omtales dette som en kodificering af allerede gældende ret. Europol kan

ligeledes anmode EPPO om at indlede efterforskning.

3.7. Styrkelse af Europols samarbejde med EPPO

Formålet er at sikre et tæt samarbejde mellem Europol og EPPO, herunder

at Europol aktivt støtter

EPPO’s

efterforskning og retsforfølgning på

EPPO’s

anmodning. EPPO er Den Europæiske Anklagemyndighed, der har

til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle interesser mod strafbare

handlinger.

Det følger af forslaget, at samarbejdet særligt skal tage udgangspunkt i in-

formationsudveksling og analytisk støtte. Europol bør bl.a. uden unødig for-

sinkelse underrette EPPO om enhver kriminel adfærd, der er relevant for

EPPO’s kompetence. For at styrke det operationelle samarbejde mellem Eu-

ropol og EPPO bør Europol endvidere give EPPO mulighed for på grundlag

af et hit/no hit-system at få adgang til oplysninger, der er tilgængelige i Eu-

ropol, i overensstemmelse med de i forordningen gældende garantier og da-

tabeskyttelsesgarantier.

Der lægges ligeledes op til et styrket samarbejde med Det Europæiske Kon-

tor for bekæmpelse af Svig (OLAF).

3.8. Styrkelse af databeskyttelsesrammen for Europol

Formålet er at styrke den databeskyttelsesramme, der gælder for Europol.

Forslaget indebærer således en styrkelse af databeskyttelsesrammen for Eu-

ropol, herunder en styrket beskyttelse i forhold til behandlingen af operati-

onelle personoplysninger. Operationelle personoplysninger er personoplys-

ninger, der behandles i unionens organer, kontorer eller agenturer ved udfø-

relsen af aktiviteter til at opfylde de mål og udføre de opgaver, der er fastsat

i retsakterne, hvor disse organer, kontorer eller agenturer er oprettet.

Herudover tilføjes biometrisk data (f.eks. fingeraftryk og data til brug for

ansigtsgenkendelse) til de særlige kategorier af personoplysninger, som Eu-

ropol kun må behandle, når det er strengt nødvendigt og proportionalt.

Der indføres endvidere en ny bestemmelse om yderligere databeskyttelses-

garantier ved Europols forsknings- og innovationsprojekter. Eksempler på

disse yderligere garantier er, at alle projekter på forhånd skal være godkendt

af Europols administrerende direktør, og at Europols direktion og EDPS på

forhånd skal informeres inden lanceringen af et projekt.

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

Forslagets artikel 39a indeholder en ny bestemmelse om registrering af ka-

tegorier af databehandlingsaktiviteter. Dette indebærer, at Europol er for-

pligtet til for hver enkelt kategori af databehandlingsaktiviteter at have en

oversigt over de pågældende databehandlingsaktiviteter, hvor der skal være

en række informationer. Som eksempler på disse informationer er formålet

med behandlingen og en beskrivelse af kategorierne af datasubjekterne og

kategorierne af operationelle personoplysninger. Disse oversigter skal være

tilgængelige for EDPS efter anmodning.

Der er også fokus på at fremhæve vigtigheden af Europols databeskyttelses-

ansvarlige og i den forbindelse præcisere reglerne om udpegningen af data-

beskyttelsesofficeren og dennes position og opgaver.

3.9. Styrkelse af Europols parlamentariske tilsyn og ansvarlighed

Formålet er at sikre, at en styrkelse af Europols mandat, herunder med nye

opgaver, suppleres af en styrket parlamentarisk kontrol. Der er derfor i for-

slaget lagt op til, at der skal ske en styrkelse af Europols parlamentariske

tilsyn og ansvarlighed. Det skal primært ske ved, at Europol forpligtes til at

sende yderligere oplysninger til orientering til Gruppen for Fælles Parla-

mentarisk Kontrol i Europa-Parlamentet.

Det drejer sig bl.a. om årlige opgørelser af antallet af sager, hvor Europol

udsendte opfølgningsanmodninger til private parter, antallet af sager, hvor

Europol udsendte ”alerts” i SIS, og antallet af hits disse alarmer genererede,

samt antallet af pilotprojekter, hvor Europol behandlede personoplysninger

for at træne, teste og validere algoritmer til udvikling af værktøjer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at alvorlig kri-

minalitet og terrorisme ofte er grænseoverskridende, og at kriminaliteten er

i udvikling, herunder digitalt og ved brug af nye teknologier. Nationale ind-

satser kan derfor ikke stå alene, hvorfor EU’s indsats til at støtte medlems-

staterne i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet og terrorisme skal styrkes for

at følge med udviklingen. Kommissionen peger bl.a. på, at medlemsstater-

nes egne retshåndhævende myndigheder ikke gennem deres egne analyser

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

af store datasæt på nationalt plan vil kunne opdage de samme grænseover-

skridende links som Europol, da medlemsstaterne ikke har de nødvendige

data fra andre medlemsstater mv. Hertil kommer, at ikke alle medlemsstater

i alle tilfælde har de nødvendige it-værtkøjer eller ekspertisen og ressour-

cerne til at analysere store og komplekse datasæt. Kommissionen peger end-

videre på, at der et tvingende samfundsmæssigt behov for at bekæmpe al-

vorlig kriminalitet, der begås ved brug af grænseoverskridende tjenester, der

tilbydes af private parter.

Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissionen an-

fører videre, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet, jf. TEU artikel 5, og at forslaget ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå dette mål.

Regeringen er enig i vurderingen af, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

I medfør af lov nr. 411 af 27. april 2017 om Det Europæiske Agentur for

Retshåndhævelsessamarbejdet (Europol) er der hjemmel til, at regeringen

kan indgå en aftale med Europol om operationelt og strategisk samarbejde.

Det fremgår af loven, at aftalen finder anvendelse her i landet.

Danmark har med hjemmel i denne lov en samarbejdsaftale med Europol

om operativt og strategisk samarbejde indgået i 2017.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser:

Der er med forslaget lagt op til, at Europols budget skal forøges med

180.000.000 € i perioden fra 2021-2027.

Der er i forslaget lagt op til, at

finansieringen heraf skal ske gennem EU’s flerårige finansielle ramme

for

2021-2027. Den konkrete udmøntning af midlerne på flerårsbudgettet vil

være genstand for videre forhandlinger.

Andelen af Danmarks bidrag til EU-budgettet vedrørende Europol vil i hen-

hold til retsforbeholdet skulle refunderes det efterfølgende år. Danmark vil

fortsat skulle bidrage proportionalt til udvidelsen af Europol i henhold til

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

samarbejdsaftalen med Europol, der i medfør af artikel 22 forpligter Dan-

mark til at bidrage direkte med et årligt beløb svarende til en andel af Euro-

pols samlede budget.

Omfanget af Danmarks forøgede bidrag til Europol i henhold til samarbejds-

aftalen vil skulle afklares nærmere. Det vil endvidere skulle afklares, om det

foreslåede budget stemmer overens med de overordnede afsatte rammer i

flerårsbudgettet.

8. Høring

Forslaget blev den 3. februar 2021 sendt i høring hos specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde og hos følgende myndigheder og orga-

nisationer:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Advokatsamfundet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsy-

net, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i Kø-

benhavn (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut),

Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kø-

benhavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbun-

det, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspo-

litiet, Erhvervsstyrelsen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsi-

denterne for byretterne har afgivet høringssvar om, at de ikke ønsker at ud-

tale sig om forslaget. Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Institut for Men-

neskerettigheder har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger

til forslaget.

Politiforbundet har afgivet et høringssvar med bemærkninger til forslaget.

8.1 Politiforbundets høringssvar

Politiforbundet har i sit høringssvar indledningsvist oplyst, at forslagene om

”Europols samarbejde med private parter”, ”Europols behandling af person-

oplysninger til

støtte for strafferetlige efterforskninger” og ”Europols rolle

inden for forskning og innovation” efter Politiforbundets opfattelse får be-

grænset betydning nationalt i Danmark.

kom (2020) 0796 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

Politiforbundet har endvidere bemærket, at Politiforbundet er bekymret for,

at Danmark skal bidrage med yderligere menneskelige ressourcer til Euro-

pol, da det vil betyde personaleafgivelse fra politikredsene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for at styrke Europols mandat. Det er

vigtigt for regeringen at styrke det grænseoverskridende samarbejde og in-

formationsdelingen. Europol spiller en vigtig rolle i det retshåndhævende

arbejde, og Europol har vigtige værktøjer i kampen for at forebygge og be-

kæmpe alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet.

Regeringen har imidlertid fokus på, at der kommer klarhed over forskelle

vedrørende udveksling af informationer om kriminelle forhold og anliggen-

der vedrørende det åbne politisamarbejde på den ene side og udvekslinger

om fortrolig information og efterretninger på den anden side.

Regeringen vil indlede en dialog med Kommissionen med henblik på at

sikre det bedste sammenspil mellem det nye forslag og den danske Europol-

aftale.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.