Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0798 Bilag 2
Offentligt
2424336_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1431
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8752
Den 25. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1431 (MOF alm. del) stillet 3. juni efter ønske fra René
Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1431
”Det
fremgår af samlenotat om Kommissionens forslag til forordning vedrørende batterier
og udtjente batterier (MOF alm. del
bilag 598), at medlemslandene skal udpege en
myndighed, der kan bemyndige institutioner til at vurdere, om et batteri overholder de
stillede krav. Vil ministeren redegøre for, hvordan denne vurdering vil foregå i praksis,
herunder hvordan det sikres, at alle batterier i Danmark lever op til kravene, inklusive
batterier i produkter, der købes over internettet og importeres fra f.eks. Kina?”
Svar
For så vidt angår bemyndigelse af institutioner til at vurdere overensstemmelse med forordningens
krav har jeg sendt spørgsmålet videre til Erhvervsministeriet, som har svaret følgende:
”Systemet
med en myndighed, der bemyndiger en uafhængig institution eller virksomhed til fx at
vurdere et produkt, til at udstede et certifikat eller lignende, kendes fra en række andre fagområder.
Denne type ordning tjener til at sikre en uvildig produktkontrol, certificering, eller lignende af
produkter eller tjenesteydelser, som markedsføres i Danmark.
I Danmark foregår det ved, at DANAK, Danmarks Akkrediteringsinstitut, akkrediterer (godkender)
denne institution eller virksomhed, som så kan udføre den uvildige tredjepartskontrol med et givent
produkt, installation, tjenesteydelse eller som kan certificere en virksomhed eller dennes produkter.
Forudsætningen for denne akkreditering er, at institutionen eller virksomheden lever op til en række
specifikke faglige krav, som varierer fra fagområde til fagområde. Desuden skal virksomheden have
indført en række procedurer i deres kvalitetsledelsessystem til håndtering af hele processen, som
dokumenterer virksomhedens evne til at varetage deres opgave på en god og professionel måde.
DANAK auditerer regelmæssigt virksomheden, både på hovedkontoret og ved markbesøg, for at sikre
at virksomheden på alle måder lever op til deres forpligtelser. Ved afvigelser, som ikke rettes op, vil
akkrediteringen bortfalde.
Sikkerhedsstyrelsen har som myndighed for akkreditering det overordnede ansvar for at føre tilsyn
med, at DANAK lever op til sine forpligtelser som nationalt akkrediteringsorgan, mens den ansvarlige
myndighed for fagområdet er ansvarlig for at udpege de relevante organer, være klageinstans for deres
afgørelser og i sidste ende tilbagetrække en bemyndigelse, hvis ikke tredjeparten lever op til sine
forpligtelser. Myndighedsopgaven omfatter også ofte decideret markedsovervågning af relevante
produkter, tjenesteydelser mv., hvor produkter udtages, undersøges og evt. testes.”
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
kom (2020) 0798 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 1431 og 1432 om, hvor man sikrer, at batterier i Danmark lever op til kravene samt muligheder for at justere de foreslåede procentsatser for genanvendelse af råstoffer ved produktion af nye industrielle batterier m.v., fra miljøministeren
Yderligere kan jeg oplyse, at det altid er producentens eller importørens ansvar at sikre, at batterierne
lever op til gældende regler. Producenter, der er placeret uden for EU, må kun markedsføre batterier i
EU, hvis de har udpeget en bemyndiget repræsentant. Denne repræsentant kan udføre en række
opgaver på vegne af producenten herunder som minimum at bekræfte rigtigheden af den
overensstemmelsesdeklaration samt teknisk dokumentation, som producenten skal udfylde.
Forslaget vil medføre, at batteriforordningen vil blive omfattet af markedsovervågningsforordningens
bestemmelser. Det betyder bl.a., at markedsovervågningsmyndighederne i tilfælde, hvor der ikke
findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, kan påbyde ejeren af en hjemmeside at
ændre eller fjerne indhold på hjemmesiden, hvor der henvises til et produkt, der ikke overholder de
gældende krav.
Da forslaget stadig er under forhandling er der endnu ikke taget endelig stilling til, hvilken eller hvilke
myndigheder i Danmark, der skal stå for markedsovervågningen af området samt omfanget af
kontrolindsatsen. Det gør sig dermed også gældende for batterier, som bliver importeret fra
tredjelande som fx Kina.
Således skal der tages stilling til, hvordan tredjepartskontrollen skal udføres i praksis og hvem der skal
udføre den. Blandt de områder, hvor det forventes, at der skal udføres kontrol er batteriernes CO2-
aftryk, andel af genanvendte materier og såkaldt due diligence (rettidig omhu) i forsyningskæden, hvor
producenter skal redegøre for forskellige sociale og miljømæssige aspekter i batteriernes værdikæde.
Det formodes på nuværende tidspunkt, at tredjepartskontrollen vil blive baseret på gennemgang af
producenternes dokumentation og procedurer samt eventuelt supplerende tests.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2
kom (2020) 0798 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 1431 og 1432 om, hvor man sikrer, at batterier i Danmark lever op til kravene samt muligheder for at justere de foreslåede procentsatser for genanvendelse af råstoffer ved produktion af nye industrielle batterier m.v., fra miljøministeren
2424336_0003.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1432
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8752
Den 25. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1432 (MOF alm. del) stillet 3.juni 2021 efter ønske fra
René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1432
”Det
fremgår af samlenotat om Kommissionens forslag til forordning vedrørende batterier
og udtjente batterier (MOF alm. del
bilag 598), at forslaget stiller krav om indhold af
genanvendte råstoffer ved produktion af nye industrielle batterier og traktionsbatterier for
de fire mest anvendte råstoffer i batterier, og at kravene skal gælde fra 2030 og strammes
i 2035. Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for undervejs at justere de
foreslåede procentsatser for genanvendelse, hvis udviklingen f.eks. går hurtigere end
forventet, så målene nås før 2030 eller 2035?”
Svar
Af art. 8 pkt. 4 i EU-Kommissionens forslag til batteriforordning fremgår det, at Kommissionen via en
delegeret retsakt kan justere bestemmelserne om indhold af genanvendte råstoffer i form af kobolt,
bly, litium eller nikkel i produktion af nye batterier, hvis dette er berettiget og hensigtsmæssigt som
følge af tilgængeligheden eller manglende tilgængelighed af disse stoffer. Justeringerne skal vedtages
senest den 31. december 2027.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk