Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0823 Bilag 1
Offentligt
2336892_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
DATO 15.02.2021
Forslag til Rådets Direktiv om FORANSTALTNINGER TIL
SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU
I HELE UNIONEN OG OM OPHÆVELSE AF DIREKTIV (EU)
2016/1148 (KOM(2020) 823 final)
Der er tale om et nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. december 2020
fremsat forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles
cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU)
2016/1148 (KOM(2020) 823 final). Forslaget er modtaget i dansk sprog-
version den 19. januar 2021. Forslaget (NIS2) bygger på og ophæver
direktiv (EU) 2016/1148 om sikkerhed i net- og informationssystemer
(NIS-direktivet), som er den første EU-retsakt om cybersikkerhed og in-
deholder retlige foranstaltninger, der skal styrke det generelle cybersik-
kerhedsniveau i Unionen. Kommissionen har fremsat NIS2 på baggrund
af en omfattende evaluering af NIS-direktivet gennemført i 2019 og 2020.
NIS2-forslaget tager fat på en række begrænsninger, der ifølge Kommis-
sionen forhindrer NIS-direktivet i at indfri sit fulde potentiale. Forslaget
indebærer derfor en væsentlig udvidelse af direktivets dækningsområde
med flere sektorer herunder den statslige administration. Alle udbydere
af tjenester inden for dækningsområdet omfattes af forslaget (små virk-
somheder og mikrovirksomheder er som udgangspunkt undtaget). Der
lægges op til væsentligt øgede krav til registrering af alle omfattede ud-
bydere, samt væsentligt flere krav til de kompetente myndigheders tilsyn
med udbyderne og udvidede sanktionsmuligheder ved brud på forpligtel-
serne vedrørende styring af cybersikkerhedsrisici og rapportering. Ende-
lig indebærer forslaget udvidede krav til nationale cybersikkerhedsstra-
tegier, krav om national cybersikkerhedskrisestyring, samt flere opgaver
til det nationale centrale kontaktpunkt.
Regeringen ser overordnet positivt på forslaget og ønsket om at højne
cybersikkerheden og trusselsbevidstheden - også i yderligere sektorer,
der ikke traditionelt arbejder med sikkerhed. Udvidelsen af anvendelses-
området, skærpede krav til risikostyring og rapportering samt det forud-
satte myndighedstilsyn må generelt forventes at styrke cyberrobustheden,
men det vurderes at være afgørende, at udvidelsen sker risikobaseret og
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0002.png
proportionelt med respekt af sektoransvaret. Regeringen vil arbejde for, at
forslaget ikke medfører uforholdsmæssige økonomiske byrder for aktører,
som ikke er direkte afhængige af net- og informationssystemer, og at der
arbejdes risikobaseret mhp. at balancere omkostningsniveau og mer-
værdi. Endelig stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de økono-
miske konsekvenser, ikke mindst for nye sektorer, der omfattes af direkti-
vet.
2. Baggrund
Forslaget kan ses som en videreførelse og udvidelse af bestemmelserne i det
nuværende NIS-direktiv fra 2016 (2016/1148 (KOM(2020) 823 final).
Kommissionens konsekvensanalyse af det eksisterende NIS-direktiv kon-
kluderede, at direktivet banede vejen for en betydelig ændring i tilgangen til
cybersikkerhed både institutionelt og lovgivningsmæssigt i mange medlem-
sstater, men at det også har vist sine begrænsninger. Den digitale omstilling
af samfundet (intensiveret af covid-19-krisen) har udvidet trusselsbilledet
og skabt nye udfordringer, som kræver tilpassede og innovative sikkerheds-
løsninger. Antallet af cyberangreb stiger fortsat, og der kommer stadig mere
sofistikerede angreb fra en bred vifte af kilder i og uden for EU. Anvendel-
sesområdet for direktivet er ikke tilstrækkeligt klart, og medlemsstaterne har
for vide skønsbeføjelser. Tilsyn og håndhævelses vurderes at være ineffek-
tiv, ligesom modenheden i forbindelse med vurderingen af cybersikkerheds-
risici varierer for meget, og medlemsstaterne udveksler ikke systematisk
oplysninger med hinanden.
Det er Kommissionens overordnede vurdering, at cybersikkerhed og -mod-
standsdygtighed på tværs af EU ikke kan være effektiv, hvis man vælger en
uensartet tilgang i form af løsrevne initiativer i nationale og regionale siloer.
NIS2 har til formål at styrke cyber sikkerheden og modstandsdygtigheden
yderligere på en ensartet måde på tværs af medlemsstaterne, både i bredden
og i dybden. Samtidig indgår NIS2 som en del af en bredere vifte af allerede
eksisterende retlige instrumenter og af kommende initiativer på EU-plan,
der i fællesskab har til formål at øge offentlige og private enheders mod-
standsdygtighed over for trusler og beredskabskapacitet inden for cyber-
sikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
I forhold til fysisk sikkerhed supplerer forslaget Kommissionens forslag om
revision af direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (KOM(2020)
829 final)
1
, som NIS2-forslaget er nøje afstemt med. Forslaget til direktiv
om kritiske enheders modstandsdygtighed har til formål at styrke kritiske
1
Kommissionen fremsatte forslaget om direktiv om kritiske enheders modstandsdygtig-
hed (KOM (2020) 829 final) d. 16. december 2020. Forslaget er modtaget i dansk
sprogversion d. 9. februar 2021.
2
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0003.png
enheders modstandsdygtighed over for fysiske trusler i en lang række sekto-
rer.
3. Formål og indhold
Kommissionen har den 16. december 2020 fremsat forslag til direktiv om
foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele
Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (KOM(2020) 823
final). Forslaget er bygget op om en række centrale politikområder, som
er indbyrdes forbundne og har til formål at højne cybersikkerhedsni-
veauet i Unionen.
Genstand og anvendelsesområde (artikel 1 og artikel 2)
Direktivet indeholder a) forpligtelser om, at medlemsstaterne skal ved-
tage en national cybersikkerhedsstrategi, udpege kompetente nationale
myndigheder, centralt kontaktpunkt og CSIRT, b) bestemmelser om, at
medlemsstaterne skal fastsætte forpligtelser om risikostyring og indberet-
ning af cybersikkerhedshændelser for enheder, der benævnes ”væsent-
lige”, og c) bestemmelser om, at medlemsstaterne skal udveksle af oplys-
ninger om cybersikkerhedshændelser.
Direktivet finder anvendelse på offentlige og private ”væsentlige enhe-
der”, der opererer inden for de sektorer, som er opført i bilag I (energi,
transport, bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed, drik-
kevand, spildevand, digital infrastruktur, offentlig forvaltning og rummet)
og ”vigtige enheder”, der opererer inden for de sektorer, der er opført i
bilag II (post- og kurertjenester, affaldshåndtering, fremstilling, fremstil-
ling og distribution af kemikalier, fødevareproduktion, -forarbejdning og
-distribution, fremstillingsvirksomhed og digitale udbydere).
Det foreslåede anvendelsesområde betyder samlet set både en udvidelse
af direktivets anvendelsesområde i bredden, såvel som i dybden. Således
vil ikke kun nye sektorer indlemmes, men også langt flere virksomheder
end i dag vil betegnes
væsentlige enheder,
som følge heraf. Det hidtidige
princip om særskilt udpegning af udbydere af væsentlige tjenester i be-
stemte sektorer forlades, og der foreslås indført en højere grad af har-
monisering af sikkerheds- og rapporteringsforpligtelser.
Mikrovirksomheder og små enheder som omhandlet i Kommissionens
henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 er ikke omfattet af direktivets
anvendelsesområde, undtagen udbydere af elektroniske kommunikations-
net eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester,
tillidstjenesteudbydere, topdomænenavneregistraturer, DNS-tjeneste-ud-
byder og offentlig forvaltning samt visse andre enheder såsom den eneste
udbyder af en tjeneste i en medlemsstat. Derudover foreslås en mere lem-
pelig ordning for efterfølgende tilsyn for de såkaldt ”vigtige enheder” end
de ”væsentlige enheder”. Hensigten er at minimere og afbalancere den
byrde, der pålægges virksomheder og offentlige myndigheder.
3
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0004.png
Nationale rammer for cybersikkerhed (artikel 5-11)
Medlemsstaterne skal vedtage en national cybersikkerhedsstrategi, der
definerer de strategiske mål og passende politiske og reguleringsmæssige
foranstaltninger med henblik på at opnå og opretholde et højt cybersik-
kerhedsniveau.
Direktivet fastlægger også en ramme for koordineret indberetning af sår-
barheder og pålægger medlemsstaterne at udpege CSIRT'er, der skal fun-
gere som betroede formidlere og lette samspillet mellem de underrettende
enheder og producenter eller udbydere af IKT-produkter og -tjenester.
ENISA (EU's Agentur for Cybersikkerhed) skal udvikle og vedligeholde
et europæisk sårbarhedsregister for de konstaterede sårbarheder.
Medlemsstaterne skal indføre nationale rammer for styring af cybersik-
kerhedskriser, bl.a. ved at udpege nationale kompetente myndigheder
med ansvar for håndteringen af væsentlige cybersikkerhedshændelser og
-kriser.
Medlemsstaterne skal også udpege en eller flere nationale kompetente
myndigheder inden for cybersikkerhed til at varetage tilsynsopgaverne i
henhold til dette direktiv og et nationalt centralt kontaktpunkt for cyber-
sikkerhed (SPOC) til at varetage en forbindelsesfunktion for at sikre
grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaternes myndighe-
der. Medlemsstaterne skal også udpege CSIRT'er.
NIS2-forslaget viderefører og udbygger således NIS-direktivets ramme:
Der er allerede i dag i medfør af NIS etableret nationalt centralt kontakt-
punkt og CSIRT ved Center for Cybersikkerhed, ligesom de sektor-
ansvarlige myndigheder er kompetente myndigheder med ansvar for til-
synet med omfattede operatører og håndteringen af væsentlige cybersik-
kerhedshændelser og -kriser inden for deres respektive ansvarsområder.
Samarbejde (artikel 12-16)
Ved direktivet videreføres den samarbejdsgruppe, der skal støtte og lette
det strategiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem med-
lemsstaterne og udvikle tillid. Der videreføres også det CSIRT-netværk,
der skal bidrage til udviklingen af tillid mellem medlemsstaterne og
fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde.
Med direktivet oprettes et europæisk netværk af cybersikkerhedsorganisa-
tioner (EU-CyCLONe), der skal støtte den koordinerede håndtering af
væsentlige cybersikkerhedshændelser og -kriser og sikre regelmæssig
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og EU-institutio-
nerne.
4
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0005.png
ENISA skal i samarbejde med Kommissionen hvert andet år udsende en
rapport om cybersikkerhedssituationen i Unionen.
Kommissionen skal etablere et evalueringssystem, der giver mulighed for
regelmæssige
peer-evalueringer
af medlemsstaternes politikker for cyber-
sikkerhed.
Forpligtelser vedrørende risikostyring og rapportering i forbindelse med
cybersikkerhed (artikel 17-23)
I henhold til direktivet skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om,
at ledelsesorganer i alle enheder, der er omfattet af anvendelsesområdet,
skal godkende de risikohåndteringsforanstaltninger vedrørende cybersik-
kerhed, der træffes af de respektive enheder, og følge specifik cybersik-
kerhedsrelateret uddannelse.
Medlemsstaterne skal sikre, at enheder inden for anvendelsesområdet
træffer passende og forholdsmæssige tekniske og organisatoriske foran-
staltninger for at håndtere de cybersikkerhedsrisici, der er forbundet med
sikkerheden i net- og informationssystemer. De skal også sikre, at enhe-
der, både væsentlige og vigtige, underretter de nationale kompetente
myndigheder eller CSIRT'erne om enhver cybersikkerhedshændelse, der
har en væsentlig indvirkning på leveringen af den tjeneste, de udbyder.
Som noget nyt, foreslås det også, at omfattede virksomheder skal indbe-
rette hændelser, som potentielt kunne have haft væsentlige konsekvenser.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at
fastlægge mere detaljerede sikkerhedskrav samt i forbindelse med indbe-
retning af væsentlige hændelser. Kommissionen tillægges endvidere be-
føjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere
sikkerhedskravene for at tage hensyn til nye cybertrusler, den teknologi-
ske udvikling eller sektorspecifikke særtræk.
Topdomænenavneregistraturer og enheder, der leverer domænenavnsre-
gistreringstjenester for topdomænet, indsamler og vedligeholder nøjagtige
og fuldstændige oplysninger om domænenavnsregistrering samt offent-
liggør domæneregistreringsdata, som ikke er personoplysninger. Desuden
er sådanne enheder forpligtet til at give lovlige adgangssøgende effektiv
adgang til registreringsdata.
Kompetence og registrering (artikel 24 og 25)
Som hovedregel anses væsentlige og vigtige enheder for at være under-
lagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de leverer deres tjenester.
Visse typer af enheder (udbydere af DNS-tjenester, topdomænenavnere-
gistraturer, udbydere af cloud computing-tjenester, udbydere af datacen-
tertjenester og udbydere af indholdsleveringsnetværk samt visse digitale
udbydere) anses dog som udgangspunkt for at være underlagt jurisdiktio-
5
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0006.png
nen i den medlemsstat, hvor foranstaltninger til styring af cybersikker-
hedsrisici træffes.
Dette skal sikre, at sådanne enheder ikke stilles over for en lang række
forskellige retlige krav, eftersom de i særlig høj grad leverer tjenesteydel-
ser på tværs af grænserne. ENISA skal oprette og føre et register over den
sidstnævnte type enheder.
Udveksling af oplysninger (artikel 26 og 27)
Medlemsstaterne fastsætter regler, der gør det muligt for enheder at del-
tage i udveksling af cybersikkerhedsrelaterede oplysninger inden for
rammerne af specifikke ordninger for udveksling af cybersikkerhedsop-
lysninger i overensstemmelse med artikel 101 i TEUF.
Desuden tillader medlemsstaterne enheder, der ikke er omfattet af dette
direktiv, frivilligt at foretage underretninger om væsentlige hændelser,
cybertrusler eller nærvedhændelser.
Tilsyn og håndhævelse (artikel 28-34)
De kompetente myndigheder skal føre tilsyn med de enheder, der er om-
fattet af direktivet, og navnlig sikre, at de overholder kravene til sikker-
hed og underretning om hændelser. Der skelnes mellem en forudgående
tilsynsordning for væsentlige enheder og en ordning for efterfølgende
tilsyn med vigtige enheder, idet det senere kræves, at de kompetente
myndigheder træffer foranstaltninger, når de får forelagt dokumentation
for eller tegn på, at en vigtig enhed ikke opfylder kravene til sikkerhed og
underretning om hændelser.
Direktivet pålægger også medlemsstaterne at sikre, at de kompetente
myndigheder har beføjelse til at pålægge eller anmode f.eks. domstolene
om pålæggelse af administrative bøder til væsentlige og vigtige enheder
og fastsætter visse maksimumsbøder. Det vil skulle afklares nærmere,
hvordan direktivets bestemmelser om at give kompetente myndigheder
beføjelse til at pålægge eller anmode om at pålægge administrative bøder,
nærmere skal forstås.
Medlemsstaterne skal samarbejde og bistå hinanden efter behov, når en-
heder leverer tjenesteydelser i mere end én medlemsstat, eller når en en-
heds hovedvirksomhed eller dens repræsentant er beliggende i en bestemt
medlemsstat, mens dens net- og informationssystemer er beliggende i en
eller flere andre medlemsstater.
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
6
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0007.png
Det er Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE),
der behandler forslaget.
6. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at modstandsdygtigheden over for cyber-
trusler i hele Unionen ikke er effektiv, hvis der gribes ind på en uensartet
måde gennem nationale eller regionale siloer. NIS-direktivet afhjalp til dels
denne mangel ved at fastlægge en ramme for net- og informationssystemer-
nes sikkerhed på nationalt plan og EU-plan.
Ifølge Kommissionen har medlemsstaternes uens implementering peget på,
at den eksisterende NIS-direktiv er begrænset ift. at kunne indfri målet om
et højt fælles cyber- og informationssikkerhedsniveau, herunder som følge
af det nuværende direktivs anvendelsesområde. Siden covid-19-krisen er
den europæiske økonomi desuden blevet endnu mere afhængig af net- og
informationssystemer end nogensinde før, og sektorer og tjenester er i sti-
gende grad indbyrdes forbundne.
Kommissionen begrunder på den baggrund en EU-indsats, der går videre
end det nuværende NIS-direktivs foranstaltninger i: i) cybertruslen og ud-
fordringernes stadig mere grænseoverskridende karakter, ii) potentialet i
Unionens indsats med hensyn til at forbedre og fremme effektive og koor-
dinerede nationale politikker og iii) bidraget fra samordnede og samar-
bejdsbaserede politiske tiltag til effektiv beskyttelse af personoplysninger
og privatlivets fred.
På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
7. Gældende dansk ret
Implementeringen af det nugældende NIS-direktiv er gennemført via en
række love og bekendtgørelser inden for de nuværende involverede respek-
tive ministerområder. Implementeringen er sket efter sektoransvarsprincip-
pet, hvorefter de sektoransvarlige myndigheder er kompetente myndigheder
i direktivets forstand og har implementeret direktivet i relevant lovgivning
på deres områder. Denne decentrale hjemlige implementering har først og
fremmest fokus på det eksisterende direktivs forpligtelser for “operatører af
væsentlige tjenester” og “udbydere af digitale tjenester”. Begge begreber
forlades med NIS2.
I det følgende opridses den nationale lovgivning iht. det nugældende direk-
tiv inden for de respektive ressortministerier.
Erhvervsministeriets område
Lov om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse
7
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0008.png
digitale tjenester
(LOV nr. 436 af 437 af 08/05/2018), stiller krav om sik-
kerhed og underretningspligt for topdomænenavnsadministratorer, DNS-
tjenesteudbyder (DNS – Domænenavnesystem), udbydere af onlinemar-
kedspladser, udbydere af onlinesøgemaskine og udbydere af cloud compu-
ting-tjenester. Loven stiller desuden disse krav for den finansielle sektor.
Bekendtgørelse om sikkerhed i net- og informationssystemer af betydning
for skibes sikkerhed og deres sejlads
(BEK nr. 46 af 16/01/2019) fastsætter
bestemmelser og stiller krav til maritime operatører om sikkerhed i net- og
informationssystemer, som anvendes i leveringen af maritime tjenester.
Forsvarsministeriets område
Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer for operatører af væsent-
lige internetudvekslingspunkter m.v.
(LOV nr. 437 af 08/05/2018) stiller
krav om sikkerhed og underretningspligt for internetudvekslingspunkter
(Internet Exchange Points – IXP), som alene er de udbydere, der angår in-
formationssikkerhed under Forsvarsministeriet.
Herudover skaber loven forudsætningerne for, at Center for Cybersikkerhed
kan varetage funktionerne som beredskabsenhed, der skal håndtere it-sik-
kerhedshændelser (CSIRT), og som nationalt centralt kontaktpunkt.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriets område
Net- og informationssikkerhedsdirektivet
er inden for energisektoren ble-
vet implementeret ved § 85 c i lov om elforsyning og § 15 b i lov om na-
turgasforsyning, hvor ministeren bemyndiges til at udstede nærmere reg-
ler. Disse bemyndigelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 820 af 14. au-
gust 2019 om it-beredskab i el- og naturgassektorerne. NIS-direktivet er
ligeledes implementeret i bekendtgørelse nr. 424 af 25. april 2018 om
beredskab for oliesektoren.
Disse stiller krav om sikkerhed, beredskab og underretningspligt for virk-
somheder med el-produktionsbevilling, virksomheder med netbevilling, el-
og naturgas-transmissionsoperatører, balanceansvarlige virksomheder, virk-
somheder som holder olieberedskabslagre i Danmark og virksomheder som
har naturgaslagre i Danmark.
Miljøministeriets område
Direktivet er implementeret på drikkevandsområdet med bkg. nr. 429 af
04/05/2018 om krav til sikkerheden i visse vandforsyningers net- og in-
formationssystemer.
Sundhedsministeriets område
8
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0009.png
Lov om krav til sikkerhed for net- og informationssystemer inden for
sundhedssektoren
(LOV nr. 440 af 08/05/2018) stiller krav om sikkerhed
og underretningspligt for operatører af væsentlige tjenester inden for
sundhedssektoren.
Bekendtgørelse om operatører af væsentlige tjenester
(BEK 458 af
09/05/2018) opstiller kriterier for identifikation af operatører af væsent-
lige tjenester i sundhedssektoren og definerer krav til deres sikkerheds-
foranstaltninger, registrering og underretningspligt.
Bekendtgørelse om
delegation af opgaver fra sundhedsministeren til Sundhedsdatastyrelsen
(BEK 459 af 09/05/2018) delegerer NIS-opgaver til Sundhedsdatastyrel-
sen, herunder bl.a. tilsyn med operatører af væsentlige tjenester.
Transportministeriets område
Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren (Lov
nr. 441 af 8. maj 2018) samt bekendtgørelse om sikkerhed i net- og infor-
mationssystemer i transportsektoren (Bekendtgørelse nr. 1042 af 6. august
2018) implementerer det nuværende NIS-direktiv i transportsektoren.
Derudover eksisterer der i sektoren EU-sektorlovgivning, som har til formål
at sikre et højt cybersikkerhedsniveau. En række nye cybersikkerhedsregler
inden for civil luftfart træder desuden i kraft i de kommende år, herunder
forordning (EU) nr. 2019/1583 inden for security-området (i 2021), og i
2022 følger nye EU-regler inden for safety-området.
8. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Implementering af direktivet vil kræve ændring i den ovennævnte lovgiv-
ning i sektorerne, ligesom det vil skulle etableres lovhjemmel i nye sektorer.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser samt erhvervsø-
konomiske konsekvenser. Disse kan ikke nærmere kvantificeres på nuvæ-
rende tidspunkt. Fra dansk side udestår således en nærmere vurdering af
de statsfinansielle konsekvenser samt de erhvervsøkonomiske konse-
kvenser herunder administrative konsekvenser og øvrige efterlevelses-
konsekvenser, herunder særligt i de nye sektorer.
De administrative konsekvenser består i, at danske virksomheder i for-
bindelse med implementeringen af direktivet i dansk ret vil blive pålagt
potentielt væsentlige administrative byrder. Det skyldes, at der i direkti-
vet sker en udvidelse af definitionen af væsentlige udbydere og krav i
forhold til i dag, hvilket betyder, at flere virksomheder fremadrettet vil
blive omfattet af definitionen og de administrative krav det medfører. De
administrative byrder indebærer bl.a. tilsyn, registrerings- og rapporte-
9
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0010.png
ringsforpligtelser, idet virksomhederne skal indberette hændelser, og evt.
certificering.
De administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke nærmere
kvantificeres på nuværende tidspunkt.
Ifølge Kommissionen vil forslaget medføre visse overholdelses- og hånd-
hævelsesomkostninger for de relevante myndigheder i medlemsstaterne
(anslået samlet stigning på ca. 20-30 % af ressourcerne). Kravet til myn-
dighederne om at føre et udfoldet tilsyn og øget kontrol med enhederne
omfattet af direktivet vil i sig selv indebære et væsentligt forøget ressour-
ceforbrug for de sektorer, som ikke fører et tilsyn med net- og informa-
tionssikkerhed under den nuværende lovgivning.
Kommissionen anslår, at for de virksomheder, der vil være omfattet af
NIS2-forslaget, vil deres nuværende udgifter til sikkerhed til informa-
tions- og kommunikationsteknologi (IKT) skulle øges med 22 % i de før-
ste år efter indførelsen af NIS2-forslaget (dette vil være 12 % for virk-
somheder, der allerede er omfattet af det nuværende NIS-direktiv). Små
virksomheder og mikrovirksomheder er som udgangspunkt undtaget fra
NIS2-forslaget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for cybersikkerheden og
trusselsbevidstheden og kunne reducere omkostningerne ved cybersik-
kerhedshændelser.
Ifølge Kommissionen vil NIS2-forslaget medføre betydelige sikkerheds-
mæssige fordele takket være et bedre overblik over og interaktion med
centrale virksomheder, øget grænseoverskridende operationelt samar-
bejde samt gensidig bistand og peer-evalueringsmekanismer. Dette vil
føre til en generel forøgelse af cybersikkerhedskapaciteterne på tværs af
medlemsstaterne. Samtidig vil en styrkelse af sikkerhedsniveauet til-
skynde de involverede udbydere til at styrke deres cybersikkerhedskapa-
citeter og bidrage til en forbedring af udbydernes IKT-risikostyring.
Ifølge Kommissionen vil den ovenfor beskrevne gennemsnitlige stigning
i udgifterne til IKT-sikkerhed medføre en forholdsmæssig fordel ved så-
danne investeringer, navnlig på grund af en betydelig reduktion af om-
kostningerne ved cybersikkerhedshændelser (som af Kommissionen an-
slås til 11,3 mia. EUR over 10 år).
9.
Høring
Forslaget er sendt i høring d. 19. januar 2021 i specialudvalget for civil-
beskyttelse, specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-
spørgsmål, specialudvalget for transport, skibsfartspolitisk specialudvalg,
10
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
specialudvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik EU-landbrugsud-
valget (§2-udvalget), EU-fiskeriudvalget (§5-udvalget) og Det Rådgi-
vende Fødevareudvalgs EU-undervalg med frist d. 3. februar 2021. Der er
modtaget hørringssvar fra Akademikerne, Danske Havne, Danske Mari-
time, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Vand- og Spildevandsfore-
ning, Danske Rederier og Færgerederierne, Danske Regioner, Dansk Er-
hverv / IT Branchen, Danske Statsbaner, Erhvervsflyvningens Sammen-
slutning, Finans Danmark, Forsikring og Pension, Ingeniørforeningen
(IDA), Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Teleindu-
strien.
Generelle bemærkninger
Akademikerne (AC)
er generelt positive overfor tiltag, som kan styrke
niveauet for cybersikkerheden i Danmark og andre europæiske lande, der
jævnligt rammes af angreb fra forskellige typer aktører, såvel som data-
læk grundet menneskelige fejl som følge af manglende kompetencer eller
opmærksomhed, idet at
AC
finder at dette har store konsekvenser for de
enkelte virksomheders økonomi, samfundets forsyningssikkerhed, statens
sikkerhed og almindelige borgeres tillid til et stadigt mere digitalt sam-
fund. Derfor er
AC
enige i formålet med forslaget, og er også enige i, at
en stor del af indsatsen for et højere sikkerhedsniveau sker på europæisk
plan, dvs. i regi af EU.
AC
finder det positivt, at der grundet den stigende dataudveksling, med
forslaget sker en stramning i forhold til at udligne forskelle mellem de
europæiske lande, samt at alle lande løftes til et forsvarligt niveau. Samti-
dig finder
AC
det fornuftigt, at stramninger sker med forståelse for, hvad
der kan lade sig gøre og hvilke tiltag der er mest effektive i forhold til,
hvilke typer organisationer og virksomheder, der stilles krav til.
AC
vur-
derer, at det derfor giver mening at stille andre (og muligvis mindre) krav
til mikrovirksomheder og start-ups end til store virksomheder og offent-
lige organisationer, så kravene følger proportionalitetsprincippet.
AC
bemærker, at et stigende cybersikkerhedsniveau må medføre omkost-
ninger for virksomheder og offentlige organisationer, især på kort sigt, og
at en forbedring af sikkerhedsniveauet, ofte kræver en indsats i forhold til
håndhævelse af regler, kompetenceopbygning samt en opgradering af
forældede eller usikre it-systemer, der ikke er udviklet med henblik på at
yde sikkerhed mod fejl eller angreb.
AC
vurderer, at omkostningerne dog
må forventes at blive opvejet af fordele som færre omkostninger ved ha-
ckerangreb for de enkelte virksomheder og organisationer, mere effektiv
digitalisering i de europæiske samfund generelt, mindre behov for krise-
håndtering, en mere it-kompetent arbejdsstyrke og en større tryghed ved
digitalisering hos borgerne, når deres personlige data opbevares sikkert
11
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
og beskyttet.
AC
finder, at særligt borgernes tryghed i forhold til data-
håndteringen og sikkerheden ved dette, er vigtig at holde fast i og styrke.
Danske Havne (DH)
støtter, at indsatsen mod cyberkriminalitet skal til-
passes og styrkes for at sikre vigtig infrastruktur.
DH
bemærker vigtighe-
den af, at de forpligtelser, som direktivet pålægger virksomheder (i dette
tilfælde havne), der betragtes som vigtig infrastruktur, er proportionale
med truslen fra cyberkriminalitet, og at dette gælder både i forhold til
omkostningerne og den administrative byrde for havnene.
DH
bemærker, at mindre virksomheder (mindre end 50 ansatte) ikke er
omfattet af kravene til cybersikkerhed, men at det dog er usikkert, om det
førnævnte også gælder for havne, idet at direktivet henviser til havne som
defineret i sikringsdirektivet, hvilket stort set dækker alle danske er-
hvervshavne - også de meget små.
DH
ønsker derfor at sikre, at størrelsen
af havnene også tages i betragtning, da det alternativt kan medføre store
ekstraomkostninger for små havne.
DH
anfører vigtigheden af, at der foretages en cybersikkerhedsvurdering,
inden en havn er underlagt alle foranstaltningerne i direktivet.
DH
bemærker, at det ofte ikke er havnen som sådan, der driver al kritisk
infrastruktur i havnen, f.eks. containerterminaler og færgeterminaler, og
derfor ikke havnen, der skal være genstand for foranstaltningerne.
DH
foreslår derfor, at evalueringen af, om en havn skal være underlagt reg-
lerne i direktivet, foretages individuelt og af den kompetente nationale
myndighed. Den nationale myndighed bør foretage en specifik risikovur-
dering af hver havn og på dette grundlag beslutte, om den skal være om-
fattet af kravene til kritisk infrastruktur i direktivet, og at det også skal
specificeres, hvilke dele af havnen (systemer osv.) der i så fald betragtes
som kritisk infrastruktur.
DH
bemærker, at forslaget vil medføre store ekstraomkostninger til im-
plementering og vedligeholdelse, og foreslår på denne baggrund, at der er
mulighed for økonomisk støtte til de virksomheder / havne, der er omfat-
tet af kravene.
Danske Maritime (DM)
bemærker, at antallet og karakteren af cyberan-
greb er bekymrende, idet der kommer stadig mere sofistikerede angreb fra
en bred vifte af kilder i og uden for EU.
DM
lægger derfor vægt på ind-
gåelse af effektive internationale aftaler vedr. cybersikkerhed, og støtter
op om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i
hele EU.
Dansk Industri (DI)
bemærker, at hastigheden, som samfundet digitali-
seres i, og erfaringerne fra det eksisterende NIS-direktiv, retfærdiggør det
12
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
nye forslag, som et led i EU’s bestræbelser på at skabe den nødvendige
cybersikkerhed i unionen.
DI
henviser samtidig til de omfattende ska-
desvirkninger af hackerangreb og cyberkriminalitet, samt COVID-19
pandemiens tydeliggørelse af digitaliseringens betydning for samfundet,
som eksempler på at digitalisering bør ske med et nødvendigt fokus på
cybersikkerhed.
DI
bifalder derfor Kommissionens prioritering af cyber-
sikkerhed, og finder det positivt, at forslaget bygger på en ensartet tilgang
blandt myndigheder, organisationer og virksomheder i Europa, således at
virksomhederne fremadrettet undgår uens krav til cybersikkerhed i de
forskellige EU-medlemslande.
DI
bemærker, at forslaget vil give de valgte kompetente myndigheder
store beføjelser i forhold til at pålægge virksomheder efterlevelse af for-
skellige krav til cybersikkerhed, og til at pålægge virksomhederne admi-
nistrative bøder på op til 10.000.000 EUR eller op til 2 % af virksomhe-
dens årsomsætning, alt efter hvad der er højest.
DI
vurderer, at selv om
der i direktivforslaget er tale om en halvering af de maksimale bødestør-
relser i GDPR-regi, er der tale om potentielle massive bøder til virksom-
heder, der ikke overholder forpligtelserne i direktivet.
DI
sætter spørgsmålstegn ved om massive bødestørrelser er den rigtige
vej at gå på et område som cybersikkerhed, der er styret af risikovurde-
ringer, og hvor passende tiltag er og skal være dynamiske for at tilpasse
sig det skiftende trusselsbillede og den teknologiske udvikling, hvortil
DI
bemærker at sidstnævnte tillige er afspejlet i direktivets overordnede for-
muleringer til virksomhedernes forpligtelser.
DI
bemærker yderligere, at de kompetente myndigheder gives mulighed
for at pålægge virksomhederne en række indgreb som led i tilsyn og
håndhævelse af direktivet. Samtidig ser
DI
en risiko for, at truslen om
massive bøder skaber frygt for at anvende data, at digitalisere og at skabe
værdi gennem digital nytænkning på samme måde, som
DI
har set, og
fortsat ser, i kølvandet på implementeringen af GDPR.
DI
ser det som helt afgørende, at den nationale implementering af direk-
tivet sker med et klart udgangspunkt i proportionalitet og risikovurderin-
ger, og bemærker, at dialog og samarbejde giver erfaringsmæssigt bedre
resultater end krav og bøder, som risikerer at føre til et større fokus på
compliance, fremfor indtænkning af cybersikkerhed i forretningen og en
reel styrkelse af cybersikkerheden.
DI
bemærker, at Kommissionen foreslår, at NIS2 også kommer til at om-
fatte en række vigtige ”important” sektorer, herunder ”manufacturing”,
hvilket indebærer, at lovforslaget i modsætning til tidligere lovgivning
om infrastruktur også kommer til at omfatte f.eks. maskiner og elektriske
produkter i værdikæden.
DI
finder, at det er problematisk, at det samme
13
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
problem søges løst mange forskellige steder på samme tid. DI er bekym-
ret for, at det resulterer i, at samme produkt pålægges flere forskellige og
evt. modsatrettede krav; og så gerne, at krav vedr. produkters cybersik-
kerhed, blev harmoniseret som anden produktlovgivning.
DI
bemærker, at CSA ikke baserer sig på principperne bag NLF, og fin-
der det derfor ikke hensigtsmæssigt, at NIS2 refererer til brug af standar-
der under CSA. Obligatorisk anvendelse af standarder udviklet under
CSA af 3. part, og dermed obligatorisk certificering, vil være et brud med
NLF og påfører virksomhederne unødvendige administrative og økono-
miske byrder.
DI
finder at det bør være muligt for virksomheder frit at
vælge, hvordan de ønsker at opfylde de krav til cybersikkerhed, som de-
res produkter er underlagt, og i det omfang de ønsker det, på frivillig ba-
sis, benytte de relevante standarder eller state-of the art teknologier, der
sikrer kravenes opfyldelse, idet at det er således for alle andre risici, og
DI
ikke ser nogen grund til at fravige dette princip for cybersikkerhed.
DI
bemærker, at i det omfang virksomhederne anvender harmoniserede
standarder, opnås fri bevægelighed indenfor EU. I det omfang, at lovgi-
verne mener, at produktgruppen skal inddrage 3.part i deres risikovurde-
ring og overensstemmelsesvurdering, inddrages 3.part. Ikke med henblik
på certificering, men med henblik på at færdiggøre overensstemmelseser-
klæringen og påføre produktet dets CE-mærkning.
Dansk Standard (DS)
stiller sig generelt positivt overfor udspillet fra
Kommissionen, og finder ligeledes at direktivudkastet overordnet fint
løser de udfordringer, der er påpeget i evalueringen af det nuværende
direktiv.
Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA)
mener overordnet
set, at der skal være de lovgivningsmæssige rammer, der sikrer og under-
støtter, at danske virksomheder arbejder effektivt med informations- og
cybersikkerhed – udfra en risikobaseret tilgang.
DANVA
finder, at udka-
stet til direktiv vil være med til at forbedre rammerne for informations-
og cybersikkerhedsarbejdet i forsyningsselskaberne.
DANVA
bemærker, at der ikke er angivet nogle vandforsyninger på NIS-
bekendtgørelsens bilagsliste og, at der i praksis ikke er nogen danske er-
faringer med NIS-direktivet.
DANVA
understreger, at informations- og
cybersikkerhedsindsatsen skal være passende og proportional i forhold til
risikosituationen og omkostningerne.
DANVA
bemærker det typisk vil være vandselskaber af en vis størrelse,
der bliver omfattet.
DANVA
bemærker hertil, at denne form for arbejde
kræver stor viden og mange ressourcer.
DANVA
anfører, at der er behov
for yderligere uddybning af anvendelsesområdet, da det ikke er velbe-
14
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
skrevet, om en række micro- og små vandselskaber kan blive omfattet i
visse situationer.
DANVA
finder, at det er afgørende, at der etableres et frugtbart og vel-
fungerende, dialogbaseret samarbejde mellem regulator, myndigheder og
selskaberne, og at samarbejdet bør tage udgangspunkt i selskabernes in-
formations- og cybersikkerhedssituation.
DANVA
byder det tværsektori-
elle samarbejde velkommen og opfordrer generelt til videndeling, udsen-
delse af advarsler og operationel information.
DANVA
bemærker, at tvangsindgreb kun bør anvendes, hvis mindre ind-
gribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i
rimeligt forhold til formålet med indgrebet.
DANVA
bemærker, at der er
behov for yderligere afklaring af hvilke omkostninger – direkte som indi-
rekte – direktivet vil afstedkomme for vandselskaberne.
Danske Rederier og Færgerederierne (DRFR)
ser ikke behov for en
større revision af direktivet for sektoren, idet
DRFR
finder, at det eksiste-
rende NIS-direktiv ((EU) 2016/1148) har opfyldt sit formål med hensyn
til søtransport.
DRFR
bemærker hertil, at der på skibsfartsområdet er lex
specialis og derfor ikke behov for at der stilles forøgede krav til shipping
og logistik virksomheder i forbindelse med NIS2.
DRFR
finder, at forslaget synes at foreslå en mere central tilgang både
nationalt og på EU-plan.
DRFR
understreger her den danske decentrale
tilgang til cybersikkerhed, baseret på sektoransvarsprincippet, som
DRFR
støtter.
DRFR
støtter fuldt ud, at små- og mikrovirksomheder er undtaget fra
forslaget.
DRFR
bemærker samtidigt, at det er vigtigt, at øvrige virksom-
heder ikke automatisk bliver en del af direktivet. Dette skal i stedet bero
på at den ansvarlige sektormyndighed i medlemsstaterne identificere om-
fattede virksomheder.
DRFR
bemærker, at
de foreslåede tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger kan være meget omfattende og dyre for en virksomhed eller enhed at
gennemføre, hvorfor der skal gives tilstrækkelig tid til implementering.
Danske Regioner (DKR)
er enige i direktivets grundlæggende præmis;
at øge cybersikkerheden på tværs af EU og ensrette krav til operatører i
de samfundskritiske sektorer.
DKR
finder det positivt, at der i forslaget er
indarbejdet et større fokus på og sammenhæng med de europæiske data-
beskyttelsesregler, så det bliver mere entydigt i praksis.
DKR
bemærker forslagets muligheder for håndhævelsesforanstaltninger,
sanktioner og administrative bøder ved manglende efterlevelse af direkti-
15
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
vet.
DKR
anbefaler, at man ser på hvilke virkemidler, der er de mest hen-
sigtsmæssige til at fremme formålet.
DKR
bemærker, at en fælles udvik-
ling kræver en vis åbenhed om fejl og mangler, og at bøder kan modvirke
den mekanisme.
DKR
konstaterer, at direktivet beskriver, at pålagte tilsyns- og håndhæ-
velsesforanstaltninger skal have en ”afskrækkende virkning”.
DKR
be-
mærker, at det afviger markant fra den samarbejdsorienterede tilgang de
danske sundhedsmyndigheder har lagt op til frem til nu.
DKR
anbefaler,
at det gøres let og risikofrit at indberette cybertrusler og hændelser frem
for, at aktørerne risikerer strengere tilsyn og pålagte foranstaltninger med
”afskrækkende virkning”.
DKR
bemærker, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem formålet
om at styrke cybersikkerheden og de hændelser, der skal underrettes om.
DKR
finder, at det er utydeligt, hvornår en hændelse er så væsentlig, at
den skal indberettes.
DKR
anbefaler, at der som minimum udformes sup-
plerende beskrivelser, der tydeliggør og konkretiserer hvilke hændelser,
der skal underrettes om.
DKR
bemærker, at forslaget rummer mange nye
opgaver med deraf et stort afledt ressourcetræk.
DKR
bemærker hertil, at
der er behov for at vurdere de samlede konsekvenser af forslaget.
Dansk Erhverv / IT-Branchen (DEIT)
støtter til fulde hensigten bag
NIS2. Virksomheder kan lide meget store økonomiske tab i tilfælde af it-
sikkerhedshændelser, som det er sket for flere markante danske virksom-
heder i de seneste år. Desuden er der store samfundsmæssige risici for-
bundet med angreb på særligt de kritiske samfundssektorer.
DEIT
har i regi af den nuværende NIS-ramme været involveret i nedsæt-
telsen af en decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) i
telesektoren.
DEIT
bemærker hertil, nedsættelse og drift af en DCIS er
en betydelig ressourcekrævende opgave for de berørte virksomheder,
organisationer og myndigheder. Til gengæld giver samarbejdet en række
sikkerhedsmæssige fordele i form af nyttig udveksling af viden og mulig-
hed for hurtigere reaktioner på trusler.
DEIT
bemærker de i Kommissionens konsekvensanalyse angivne øgede
omkostninger for nuværende og fremtidige omfattede virksomheder, samt
de øgede offentlige udgifter.
DEIT
bemærker hertil de af Kommissionen
skønnede besparelser.
DEIT
opsummerer i forlængelse heraf, at det afgø-
rende er, at indsatsen målrettes de virksomheder, der i kraft af deres stør-
relse og rolle i samfundet, har tilstrækkelig betydning til, at omkostnin-
gerne står i proportion til udfordringernes karakter.
Danske Statsbaner (DSB)
vurderer generelt, at direktivforslaget inde-
holder mange gode aspekter i forhold til styrkede krav til risikostyring,
16
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
mere samarbejde og løbende opfølgning. DSB ser dog samtidigt aspekter
i forslaget, som kan have den effekt, at der skabes meget stor fokus på
compliance og formel rapportering og derved mindre fokus på den opera-
tionelle tekniske styring af cybersikkerhedsrisici.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
bemærker, at der i konse-
kvensanalysen konkluderes, at den foretrukne løsningsmodel er løs-
ningsmodel 3 (systemiske og strukturelle ændringer af NIS-rammen).
ES
kan støtte løsning 3, som den fremgår af konsekvensanalysens konklu-
sion, men har herudover ikke yderligere bemærkninger.
Finans Danmark (FD)
finder det positivt, at Kommissionen fastholder
fokus på et højt sikkerhedsniveau for de europæiske samfundskritiske
funktioner og digitale infrastrukturer.
FD
finder det positivt, at Kommis-
sionens forslag udvider anvendelsesområdet ved at tilføje nye sektorer
baseret på deres kritiske indflydelse på økonomien og samfundet.
FD
finder det videre positivt, at der indføres et klart størrelsesloft - hvilket
betyder, at alle mellemstore og store virksomheder i udvalgte sektorer vil
blive omfattet.
FD
bemærker, at det er vigtigt, at det er entydigt, hvem
der er omfattet.
FD
bemærker, at den eksisterende NIS-rammes sondring mellem operatø-
rer af væsentlige tjenester og udbydere af digitale tjenester fjernes, til
fordel for en klassifikation på baggrund af betydning i hhv. væsentlige og
vigtige kategorier med den konsekvens, at de underkastes forskellige til-
synsordninger.
FD
anbefaler, at der her sigtes mod en differentiering ba-
seret på et proportionalitetsprincip, således at relevante krav målrettes
den faktiske risiko.
FD
finder det positivt, at forslaget styrker sikkerheds-
krav ved at indføre krav om en risikostyringstilgang.
FD
bemærker, at der oprettes et antal nye organer (f.eks. Den fælles cy-
berenhed).
FD
bemærker hertil, at det er vigtigt at undgå overlappende
ansvar, især mellem nationale organer og overnationale organer.
FD
an-
befaler, at der er fokus på ikke at skabe et meget komplekst, fragmenteret
og besværligt rapporterings-økosystem.
FD
bemærker bestemmelserne
vedrørende IKT-certificering og finder, at det både er positivt og propor-
tionalt, at det er leverandøren, der skal sikre, at sikkerheden er på plads
gennem en certificeringsordning.
FD
bemærker, at finanssektoren i tillæg til NIS2 også forventes omfattet
af DORA (”Digital Operational Resilience Act”), der bliver en Lex speci-
alis for finansielle institutioner/finansmarkedets infrastruktur.
FD
finder
det afgørende, at der i den forbindelse undgås dobbeltregulering eller
skabes usikkerhed.
FD
bemærker videre, at der i direktivet om kritiske
enheders modstandsdygtighed henvises til cyber- og ikke-cybermod-
17
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
standsdygtighed.
FD
finder det også afgørende, at der også i denne for-
bindelse undgås dobbeltregulering eller skabes usikkerhed.
FD
bemærker, at finanssektoren er underlagt en række rapporteringskrav
på cybersikkerhedsområdet, og forventes i fremtiden at blive underlagt
flere rapporteringskrav.
FD
anbefaler, at rapporteringskrav i videst muligt
omfang harmoniseres.
Forsikring og Pension (F&P)
giver stor opbakning til en mere fokuseret
indsats, der bidrager til at øge modstandsdygtigheden over for cyberan-
greb i den finansielle sektor i EU og Danmark.
F&P
bemærker at cyber-
sikkerhedsdagsordenen i forvejen er højt prioriteret i den danske forsik-
rings- og pensionsbranche, hvor der er tæt koordinering og videndeling.
F&P
har i efteråret 2020 givet høringssvar på EU’s lovforslag til ”Digital
Operationel Resilience Act (DORA)”, som kommer til at regulere den
finansielle branche.
F&P
foreslår derfor, at det bliver tydeliggjort i selve lovteksten i NIS-di-
rektivet (og ikke kun i præamblen pkt. 13), at direktivet ikke gælder for
forsikrings- og pensionsbranchen, så der fremadrettet ikke er tvivl om,
hvilke krav finansielle virksomheder skal efterleve.
Ingeniørforeningen IDA (IDA)
er overordnet positiv overfor direktivet.
Som årsag anføres fokus på et styrket niveau af cybersikkerhed i Dan-
mark og andre europæiske lande, der jævnligt rammes af cyberangreb så
vel som datalæk grundet menneskelige fejl som følge af manglende kom-
petencer eller opmærksomhed.
IDA
vurderer at cyberangreb og datalæk har store konsekvenser for de
enkelte virksomheders økonomi, samfundets forsyningssikkerhed,
statens sikkerhed og almindelige borgeres tillid til et stadigt mere
digitalt samfund.
IDA
anfører, at manglende cybersikkerhed kan være meget lokalt og an-
greb eller fejl kan ramme meget specifikt, imens digitaliseringen generelt
er international og udveksling af data flyder konstant mellem EU-lan-
dene.
IDA
er derfor varm fortaler for, at en stor del af indsatsen for et
højere sikkerhedsniveau sker på europæisk plan, dvs. i regi af EU.
IDA
angiver vigtigheden af, at forskelle mellem de europæiske lande udlignes
og løftes til et forsvarligt niveau, og finder det fornuftigt at stramningerne
sker ved at stille differentierede krav til ex. hhv. store organisationer og
hhv. mikrovirksomheder, baseret på forståelsen af, hvad der kan lade sig
gøre, og hvilke tiltag som er mest effektive, i forhold til den pågældende
organisation.
18
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
Samtidig finder
IDA,
at de på kort sigt højnede omkostninger for offent-
lige organisationer og virksomheder, til at etablere et stigende cybersik-
kerhedsniveau, må forventes at blive opvejet af fordele, så som færre om-
kostninger ved hackerangreb; mere effektiv digitalisering i de europæiske
samfund generelt; mindre behov for krisehåndtering; en mere it-kompe-
tent arbejdsstyrke; og en større tryghed ved digitalisering hos borgerne,
når deres personlige data opbevares sikkert og beskyttet.
Kommunernes Landsforening (KL)
finder, at der er mange gode initia-
tiver i direktivet, som kan medvirke til fælles tiltag på cybersikkerheds-
området. Generelt finder KL, at der er behov for koordinering med de
krav der følger af GDPR ift. både risikovurderinger, fastsættelse af krav
til udveksling af oplysninger og håndtering af udfordringer med mang-
lende overholdelse.
Landbrug & Fødevarer (LF)
bemærker, at Fødevareklyngen har mange
virksomheder med få ansatte.
LF
finder det derfor positivt og proportio-
nelt, at små virksomheder og mikrovirksomheder vil blive undtaget fra
NIS-rammens anvendelsesområde.
LF
bemærker den af Kommissionen
anslåede forøgelse af omkostninger på 22 % i de første år efter indførel-
sen af den nye NIS-ramme.
LF
finder, at dette er uproportionalt og en
markant erhvervsøkonomisk konsekvens.
LF
bemærker overholdelses- og håndhævelsesomkostninger for de rele-
vante myndigheder i medlemsstaterne, og den af Kommisionen anslåede-
samlede stigning på ca. 20-30 % af ressourcerne.
LF
udtrykker bekym-
ring for den øgede omkostningsbyrde for de relevante myndigheder.
LF
bemærker, at hvis omkostningerne tilvejebringes via gebyrfinansie-
ring, vil virksomheder, der er omfattet af NIS-rammen, pålægges en dob-
beltbyrde.
LF
bemærker hertil, at en asymmetrisk finansiering og hånd-
hævelse kan skævvride konkurrencen på det indre marked.
LF
bemærker
i forlængelse heraf, at en uligevægtig pålægning af administrative bøder
kan bidrage skævt til konkurrencesituation, hvilket især er vigtigt med en
bøderamme på op til 2 % af den samlede globale årsomsætning i en virk-
somhed.
TeleIndustrien (TI)
finder regeringens og KOMs fastholdte fokus på den
digitale infrastrukturs samfundskritiske funktion, positivt, og deler de
førnævntes vurdering af, at økonomisk genoprejsning som følge af
COVID-19 krisen, i høj grad afhænger af en velfungerende og sikker
teleinfrastruktur.
TI
bemærker, at der i direktivet er meget eksplicit krav om, at der skal
føres tilsyn, og at der skal være stærke muligheder for anvendelse af
sanktioner fra den kompetente myndighed. Der nævnes bl.a., at den kom-
petente myndighed skal have mulighed for: onsite/offsite audit med
19
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
stikprøver, regelmæssige tilsyn, tilsyn baseret på risikovurderinger eller
risikorelateret tilgængelig information, sikkerhedsscanninger m.m.
TI
appellerer til, at disse beføjelser anvendes med omtanke, samt at der
vil være et fokus på, at der ikke sker en konkurrenceforvirring. Historisk
har myndighederne på teleområdet ikke anvendt de sanktionsmuligheder,
de har haft, men i stedet fokuseret på dialog og samarbejde,
hvilket
TI
anbefaler, at lovgivningen fortsat vil give plads til.
Specifikke bemærkninger
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1-2)
KL
bemærker, at kommunerne er pålagt ved lov at risiko-
vurdere på kommunale behandlingsaktiviteter. Muligheden for, at der
lægges nye metoder og rapporteringsforpligtigelser fra centralt hold ned
over kommunerne er stor, og vil betyde yderligere omkostninger til res-
sourcer og håndtering af formelle krav til nye centrale risikovurderinger
og dobbelt rapportering.
Artikel 1-2)
TI
hilser det foreslåede anvendelsesområde velkomment,
herunder forpligtelser om, at medlemsstaterne skal vedtage en national
cybersikkerhedsstrategi, om risikostyring og rapportering vedrørende
cybersikkerhed samt vedrørende udveksling af cybersikkerhedsoplysnin-
ger, hvor
TI
ikke forudser væsentlige ændringer i forhold til
dansk praksis på teleområdet.
Artikel 2)
DEIT
kan i forlængelse af proportionalitetsprincippet støtte
afgrænsningen, hvor direktivet – med visse undtagelser – ikke finder an-
vendelse på enheder, der betragtes som mikrovirksomheder eller små
virksomheder.
Nationale rammer for cybersikkerhed
Artikel 5-11)
TI
bemærker, at såfremt samlingspunktet for CSIRT-arbej-
det skulle blive Center for Cybersikkerhed, ser
TI
gerne, at der grund-
læggende sker en opdeling således, at den/de myndighed(er) eller en-
hed(er), som skal facilitere videndeling, udveksling af oplysninger, risi-
kostyring og rapportering om fx cybersikkerhedshændelser, ikke er
den/de samme myndighed(er), som også skal føre tilsyn, audits m.m., og
som kan udstede sanktioner.
Artikel 6)
DEIT
bemærker, at det i
lyset af sikkerhedstruslernes grænse-
overskridende karakter er relevant, at de nationale CSIRT’er samarbejder på
tværs af grænser i CSIRT-netværket, og at lade ENISA udvikle og vedlige-
holde et europæisk sårbarhedsregister. I forbindelse med offentliggørelser
20
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
om sårbarheder, er det dog afgørende, at der i videst muligt omfang tages
hensyn til beskyttelse af oplysninger, der deles af de i berørte virksomheder,
herunder i særlig grad oplysninger, der kan have betydning for virksomhe-
dens konkurrencesituation.
Artikel 6)
TI
bemærker, at udviklingen og vedligehold af et europæisk
sårbarhedsregister i regi af ENISA findesumiddelbart positiv.
Artikel 7)
DEIT
bemærker, at i forbindelse med vedtagelse af en national
cybersikkerhedshændelses- og kriseberedskabsplan bør NIS2 sikre, at det i
højst mulig grad er muligt at bygge videre på de værdifulde indsatser, der
allerede er iværksat for de kritiske samfundssektorer.
Artikel 10)
DEIT
bemærker, at
CSIRT’ere pålægges en række omfattende
opgaver.
DEIT
konstaterer hertil, at det ikke begrundes, hvorfor denne op-
gave bør udføres af en offentlig aktør frem for private cybersikkerhedsvirk-
somheder.
Samarbejde
Artikel 12)
TI
finder kravet om et konkret arbejdsprogram for de foran-
staltninger, der skal iværksættes for at nå mål og opgaver, i medfør af stk.
5, afgørende for fremdrift af en sådan tværnational samarbejdsgruppe.TI
bemærker, for så vidt hvad angår de foreslåede bestemmelser om samar-
bejde, herunder om et europæisk netværk af cybersikkerhedsorganisatio-
ner, at disse synes at være et naturligt næste skridt og noget,
som er naturligt koordineret af de nationale CSIRT’er.
Forpligtelser vedrørende risikostyring og rapportering i forbindelse
med cybersikkerhed
Artikel 17-19)
DSB
bemærker at der med artiklerne stilles nye krav til
virksomhederne om metoder, proces og kompetenceniveau på området.
DSB
bemærker, at det betyder, at eksisterende praksis skal ændres, hvil-
ket kan medføre yderligere omkostninger. For at opnå en gevinst ved en
mere aktiv involvering af myndighederne på dette område kræver det, at
der oparbejdes et vist kompetenceniveau inden for cybersikkerhedsrisici.
Artikel 17-23)
TI
bemærker, i medfør af de foreslåede forpligtelser ved-
rørende risikostyring og rapportering i forbindelse med cybersikkerhed,
at de foreslåede bestemmelser om, at ledelsesorganer i alle enheder,
der er omfattet af anvendelsesområdet, skal godkende de risikohåndte-
ringsforanstaltninger vedrørende cybersikkerhed, der træffes af de
respektive enheder, og følge specifik cybersikkerhedsrelateret uddan-
nelse, er proportionale og naturlige.
21
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
Artikel 18)
DEIT
bemærker, at medlemsstaterne skal sikre, at de berørte
enheder foretager en lang række omfattende foranstaltninger (jf. stk. 2).
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at
fastlægge de tekniske og metodiske specifikationer for de i stk. 2 om-
handlede elementer og tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på at supplere de elementer, der er fastsat i stk. 2,
for at tage hensyn til nye cybertrusler, den teknologiske udvikling eller
sektor-specifikke særtræk.
DEIT
bemærker, at det nærmere bør præcise-
res, hvad det er for tekniske og metodiske specifikationer, der kan vedta-
ges ved gennemførelsesretsakter, og
DEIT
bemærker i forlængelse heraf,
at beføjelsen til at supplere elementerne, der er fastsat i stk. 2 forekom-
mer temmelig bred, hvorfor
DEIT
ønsker en nærmere præcisering og
begrænsning af beføjelsen.
Artikel 20)
DEIT
bemærker, at der er vigtigt, at indrapporterende enhe-
der ikke risikerer, at der deles oplysninger, der kan skade virksomhedens
konkurrenceposition. Det er væsentligt for at sikre virksomhedernes mu-
ligheder og fortsatte tillid i forbindelse med deling af oplysninger om
sikkerhedshændelser.
DEIT
understreger, at stk. 6, omhandlende, at de
myndighederne skal tage vare på den digitale tjenesteudbyders sikkerhed
og kommercielle interesser samt fortrolig behandling af de afgivne oplys-
ninger, er yderst vigtig for virksomhederne.
DEIT
bemærker, at såfremt
en kompetent myndighed eller CSIRT kræver, at offentligheden bliver
informeret om en hændelse, bør deling af konkrete informationer ske i tæt
konsultation med den berørte enhed for at forhindre deling af forretnings-
kritiske oplysninger.
Artikel 20)
DSB
bemærker, at definitionen af hændelser inkluderer
kommercielle tab og, at der efter
DSB’s
vurdering ikke er gradueret i
forhold til væsentlighed.
DSB
foreslår, at ”væsentlige” økonomiske tab
tilføjes i artikel 20.
DSB
bemærker videre, at hændelsesinformation skal tilgå CSIRT uden
unødig forsinkelse, og senest 24 timer efter at virksomheden har fået
kendskab til denne.
DSB
anfører, at håndteringen af cyberhændelser kræ-
ver særlige kompetencer og ressourcer, og at det er
DSB’s
forståelse, at
kravet indebærer, at
DSB
etablerer et 24/7 stående beredskab.
DSB
be-
mærker, at en sådan udvidelse vil betyde en væsentlig omkostning for
DSB
i forhold til det eksisterende niveau.
DSB
finder i den forbindelse
positivt, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den pågæl-
dende enhed i behørigt begrundede tilfælde og efter aftale med de kompe-
tente myndigheder eller CSIRT'en kan fravige de fastsatte frister.
Artikel 20)
DANVA
bemærker, at fristerne for, hvornår hændelser skal
afrapporteres, bør genovervejes. Fx om fristen for rapporter efter en må-
ned er praktisk mulig og fornuftig.
22
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
Artikel 20)
DI
opfordrer til, at rapporteringsforpligtelserne sker med et
minimum af administrative byrder for virksomhederne, der i forvejen på-
lægges at indrapportere på andre områder som f. eks. i regi af GDPR. Vi-
dereudvikling af den fælles indberetningsløsning som oprindeligt tænkt,
så en enkelt virksomhedsindberetning dækker flere indrapporteringskrav
og opfordringer, vil være positivt. Samtidig bør den nationale implemen-
tering sikre, at virksomhedernes både frivillige og påkrævede indrappor-
tering automatisk undtages aktindsigt, som det allerede er indført i visse
tilfælde ved indberetninger til Center for Cybersikkerhed.
Endelig ser
DI
det som naturligt, at der også indføjes et krav til myndig-
hederne om rapportering af viden tilbage til virksomhederne.
Artikel 21)
DSB
bemærker, at der introduceres yderligere certificerings-
ordninger/attester inden for cybersikkerhed.
DSB
foreslår, at nye ordnin-
ger ses i kontekst af allerede eksisterende foranstaltninger og kontrolme-
kanismer, så effekten optimeres i forhold til de ekstra omkostninger, der
pålægges virksomheden.
Artikel 21)
TI
bemærker, at det er såvel positivt som proportionalt, at det
er leverandøren, der skal sikre, at sikkerheden er på plads gennem en
IKT-certificeringsordning.
TI
anbefaler, at der arbejdes for fælles stan-
darder på tværs af EU’s medlemslande.
Artikel 21)
DI
bemærker, at der i Danmark i 2021 lanceres en mærk-
ningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig data-anvendelse – d-mærket -
der fra starten er tænkt til at bidrage til en europæisk mærknings-ordning
baseret på de danske erfaringer. Regeringen bør opfordre Kommissionen
til at se i den danske mærkningsordnings retning i forhold til at anbefale
en passende europæisk mærkningsordning, der kan understøtte, at en
virksomhed lever op til direktivets forplig-telser om et passende cyber-
sikkerhedsniveau.
Artikel 21)
DI
bemærker, at det danske mærkningsordningsprojekt, som
DI
er en af parterne bag, vil etablere en mærkningsordning for tillid til
dataanvendelse, der både handler om it-sikkerhed, persondatabeskyttelse
og om anvendelse af ny teknologi som kunstig intelligens.
DI
finder, at
der ikke skal etableres flere mærkningsordninger for tillid til dataanven-
delsen med hvert sit forskellige fokus; it-sikkerhed, privatlivsbeskyttelse,
kunstig intelligens, Internet of Things osv, samt at førnævnte er en selv-
stændig pointe i lyset af, at Kommissionen også taler om mærkningsord-
ningen på andre digitale områder.
Udveksling af oplysninger
Artikel 26-27)
TI
bemærker overordnet, at der ses en udfordring i at sikre
vidensdeling, hvis samme myndighed eller enhed samtidig skal føre til-
23
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
synet.
TI
ønsker i denne sammenhæng, at videndelingen skal foregå i
begge retninger: myndigheder skal pålægges at dele viden med aktørerne
på samme måde, som aktørerne skal dele viden med myndighederne.
Artikel 26)
DSB
bemærker, at det fremgår, at virksomheder kan udveksle
relevante cybersikkerhedsoplysninger.
DSB
bemærker, at der kan være
tale om yderst forretningskritiske oplysninger, hvorfor
DSB
opfordrer til,
at der lægges stor vægt på fortrolighed, herunder at der kun indsamles
absolut nødvendig information.
Artikel 27)
TI
bemærker, at der er behov for klart at definere, hvad der
karakteriseres som en ”væsentlig hændelse” på europæisk niveau.
Tilsyn og håndhævelse
Artikel 28)
TI
bemærker, at henvisningen til fælles standarder på sårbar-
hedshåndteringsområdet, herunder håndhævelse af artikel 18, 20 og 22,
af
TI
findes væsentlig for at sikre samordnet praksis. Hvis dette tilstræ-
bes, bør disse fælles standarder, når de er kendt og vedtaget, ligeledes
implementeres i dansk retstilling i form af udmøntning i bekendtgørelsen.
Artikel 29-30)
TI
bemærker umiddelbart forundring over skellet mellem
”væsentlige enheder” og ”vigtige enheder”, i medfør af tilsyn og hånd-
hævelse af sådanne.
Artikel 29-30)
DI
opfordrer til, at der samarbejdes med leverandører in-
denfor it-sikkerhed, og at markedet dermed inddrages i implementeringen
af kontrol og tilsyns-regimet, så virksomheder bl.a. i videst mulig ud-
strækning kan anvende deres eksisterende it-sikkerhedsleverandør, som
de har tillid til, til f.eks. sikkerhedsscanninger og anden kontrol og doku-
mentation.
Artikel 28-33)
DSB
bemærker, at der er tale om skærpede og udvidede
beføjelser for medlemslandenes tilsyn og håndhævelse.
DSB
foreslår, at
nye ordninger ses i kontekst af allerede eksisterende foranstaltninger og
kontrolmekanismer, så effekten optimeres i forhold til de ekstra omkost-
ninger, der pålægges virksomheden.
DSB
bemærker yderligere, at der
foreslås udvidede muligheder for at pålægge bøder samt andre sanktioner.
DSB
bemærker hertil, at det kan skabe konkurrencefordele mellem virk-
somheder (f.eks. offentlige contra private virksomheder eller mellem
virksomheder i forskellige lande).
Artikel 29-31)
KL
bemærker, at bøder ikke er hensigtsmæssige i forhold
til offentlige myndigheder, herunder landets kommuner, og, at de øvrige
foranstaltninger både vil være tilstrækkelige og langt mere effektive. KL
bemærker i forlængelse heraf, at en kommune skal skære i den service,
24
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
som kommunen leverer, på fx skoler eller i ældreplejen, hvis en kom-
mune pålægges en meget stor bøde.
Artikel 31)
DEIT
bemærker, at overtrædelser af forpligtelserne i artikel
18 eller artikel 20 er administrative bøder på maksimalt mindst 10 mio.
EUR eller op til 2 pct. af den samlede globale årsomsætning i den virk-
somhed, som den væsentlige eller vigtige enhed tilhører i det foregående
regnskabsår, alt efter hvad der er højest.
DEIT
bemærker hertil, at bøde-
niveauet er meget højt samt, at berørte virksomheder ofte vil lide et øko-
nomisk tab som følge af fx driftsforstyrrelser, manglende mulighed for
afsætning eller tab af omdømme. I det lys konstaterer
DEIT,
at bødeni-
veauet på op til 10 mio. EUR eller 2 pct. af årsomsætningen forekommer
ude af proportion.
Artikel 31)
DRFR
bemærker ift. administrative bøder, at det foreslåede
niveau er fuldstændigt uacceptabelt.
DRFR
bemærker hertil, at en admi-
nistrativ bøde vil være en dobbeltstraf for en virksomhed som er blevet
udsat for en kriminel handling i form af et cyberangreb.
DRFR
bemær-
ker, at en bøde sandsynligvis ikke vil være
motiverende for deling af in-
formation og viden om et potentielt cyberangreb.
Øvrigt
Betragtning 38)
DS
foreslår, – på baggrund af betragtning 28, hvor inter-
nationale standarder bruges til at give et eksempel, hvor der kan findes
vejledninger til at opnå formålet med direktivet – at der henvises direkte
til standarden ISO/IEC 27005, da denne giver en internationalt anerkendt
vejledning til styring af ”risiko”.
DS
bemærker, at henvisningen til vej-
ledningen vil give et fælles udgangspunkt for en definition på tværs af
medlemslandene.
Betragtning 40)
DS
foreslår, – på baggrund af betragtning 28, hvor inter-
nationale standarder bruges til at give et eksempel, hvor der kan findes
vejledninger til at opnå formålet med direktivet – at der henvises direkte
til standarden ISO/IEC 27002, da denne giver en internationalt anerkendt
vejledning til relevante informationssikkerhedsforanstaltninger.
DS
be-
mærker, at henvisningen til vejledningen vil give et fælles udgangspunkt
for en definition på tværs af medlemslandene.
Bilag 7)
DSB
bemærker, de af Kommissionen anslåede udgiftsstigninger
til overholdelses- og håndhævelsesaktiviteter. DSB bemærker, at ud fra
erfaringer fra andre sektorer vil et øget kontrolpres fra myndighederne
resultere i en øget omkostningsbyrde hos virksomhederne til at besvare
og håndtere disse kontrolaktiviteter.
25
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0026.png
10.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om
andre landes holdninger til forslaget.
11.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Cybertruslen er en alvorlig trussel mod EU og Danmark. Regeringen ser
med dyb alvor på, hvordan cyberangreb rammer virksomheder, myndig-
heder og demokratier med økonomiske og politiske konsekvenser til følge.
Regeringen anerkender, at udviklingen i cybertruslerne sammenholdt
med vores udbyggede digitale infrastruktur betyder, at cyberangreb har
gode forudsætninger for at sprede sig i og på tværs af sektorer. I Dan-
mark er truslen fra både cyberkriminalitet og cyberspionage meget høj.
Derfor er cybersikkerhed en høj prioritet for regeringen.
Regeringen hilser på den baggrund Kommissionens forslag velkommen
og ser positivt på ønsket om at højne cybersikkerheden og trusselsbe-
vidstheden - også i yderligere sektorer, der ikke traditionelt arbejder med
sikkerhed.
Regeringen arbejder generelt for at styrke samfundets resiliens, og for-
slaget flugter i høj grad med regeringens syn på beskyttelse af kritisk
infrastruktur. Regeringen er enig i, at forslaget styrker modstandsdygtig-
heden ved at bidrage til et mere komplet og opdateret situationsbillede.
Regeringen støtter i forlængelse heraf fokus på øget samarbejde og vi-
densdeling, herunder udviklingen af et europæisk sårbarhedsregister.
Regeringen finder det samtidig meget vigtigt, at NIS-direktivet ikke med-
fører uforholdsmæssige eller unødige økonomiske byrder for aktører, som
fra dansk side ikke er samfundsmæssigt eller økonomisk vigtige eller di-
rekte afhængige af net- og informationssystemer, og at der tages hensyn til
allerede eksisterende regulering og krav i sektorerne.
Regeringen finder det således meget vigtigt, at Danmark i lighed med det
nuværende NIS-direktiv kan implementere NIS2 efter sektoransvarsprin-
cippet.
Regeringen finder det meget vigtigt, at en eventuel udvidelse af NIS-di-
rektivets dækningsområde i bredden og dybden sker med udgangspunkt i
en risikobaseret tilgang, der sikrer proportionalitet i forhold til de cyber-
sikkerhedskrav, som stilles i direktivet. Regeringen vil arbejde for at be-
grænse unødige administrative byrder. Regeringens endelige stillingta-
gen afventer en nærmere vurdering af de statslige og erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
26
kom (2020) 0823 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds- niveau i hele Unionen
2336892_0027.png
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for, at forslaget medfører en
betydelig harmonisering på tværs af EU mht. hvilke virksomheder, der er
omfattet af direktivet. Imidlertid indebærer forslagets lave grænse for,
hvilke virksomheder der er omfattet, en risiko for at virksomheder, som ikke
er samfundsmæssigt eller økonomisk vigtige, kan blive omfattet. Regeringen
vil derfor arbejde for en mere målrettet og risikobaseret regulering.
Det er ikke klart for Regeringen, hvad der specifikt ligger i forslagets
bestemmelser om gennemførselsretsakter, og regeringen ser et behov for
præcisering og afgrænsning af bestemmelserne.
Der arbejdes i øjeblikket på at udforme en ny national strategi for cyber- og
informationssikkerhed til afløsning af den gældende, som udløber i 2021.
En ny strategi forventes at træde i kraft før et nyt NIS-direktiv er færdigfor-
handlet og skal implementeres i dansk lovgivning. Regeringen vil naturlig-
vis bestræbe sig på overensstemmelse med dækningsområde og krav i den
nationale strategi og de forventede krav som følger af et nyt NIS-direktiv.
12.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
27