Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0842 Bilag 1
Offentligt
2342370_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Digital Markets Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-
ordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
(KOM(2020) 842)
Nyt notat.
1.
Resumé
Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen”, har
Europa-
Kommissionen (herefter Kommissionen) den 15. december 2020 fremsat for-
slag til forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
(KOM (2020) 842), herefter
”Forordningen”.
Forordningen indfører har-
moniserede regler, der skal sikre åbne og retfærdige digitale markeder på
tværs af EU i de tilfælde, hvor digitale platforme fungerer som såkaldte ga-
tekeepere. Med gatekeepere forstås platforme, som i høj grad påvirker ram-
mer og regler for både forbrugervalg og konkurrencen på de dele af mar-
kedet, hvor platformene er kontrollerende.
Forordningen omfatter store platformsudbydere, der kan blive klassificeret
som værende gatekeepere på baggrund af de objektive kriterier, der er fastsat
i forslaget. Det drejer sig om platformsudbydere, der spiller en særlig vigtig
rolle på grund af deres størrelse og betydning for, at erhvervsbrugere kan nå
ud til deres kunder. Disse platforme udbyder mindst én central platformstje-
neste
fx en søgemaskine, onlineformidlingstjeneste eller en social netværks-
tjeneste
og har en varig, stor brugerbase i mindst tre medlemsstater i EU.
Konkret er der tre kvantitative kriterier, der som udgangspunkt skal være op-
fyldt for, at en platformsudbyder vil blive defineret som en gatekeeper: 1)
krav til omsætning eller markedsværdi, 2) krav til antal slut- og erhvervsbru-
gere samt 3) krav om, at antallet af brugere skal have været over tærskelvær-
dien de seneste tre år. Kommissionen kan, via en markedsundersøgelse, ud-
pege gatekeepere, der ikke lever op til de kvantitative kriterier eller undtage
platformsudbydere på trods af deres størrelse. I markedsundersøgelsen vil
der bliver lagt vægt på en række yderligere kriterier, herunder kvalitative.
Alle udpegede gatekeepere skal leve op til de samme forpligtelser fx vedr.
adgang til data, krav om interoperabilitet, forbud mod at stille egne produk-
ter eller tjenester bedre i konkurrencen og krav om mere gennemsigtighed i
digital reklame. Herudover vil det, under visse betingelser, også være muligt
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0002.png
at pålægge platformsudbydere, der inden for den nærmeste fremtid vil blive
gatekeepere, et udsnit af forpligtelserne. Kommissionen vil have mulighed for
at gennemføre markedsundersøgelser for at sikre, at forpligtelserne er effek-
tive og ajourførte, og på baggrund af en delegeret retsakt ajourføre forplig-
telserne.
Forslaget giver Kommissionen de samme efterforsknings-, håndhævelses- og
monitoreringsværktøjer som i eksisterende konkurrencereglerne. Hvis Kom-
missionen finder, at en gatekeeper ikke har levet op til sine forpligtelser, kan
Kommissionen udstede bøder på op til 10 pct. af gatekeeperens samlede år-
lige omsætning i det foregående år.
Regeringen støtter Kommissionens intention om at skabe en mere åben og
fair platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange positive mulig-
heder for både forbrugere og virksomheder, men giver også en række udfor-
dringer, særligt når nogle af de digitale platforme vokser sig så store, at de
ikke er til at komme udenom for forbrugere og virksomheder, og samtidig kan
udnytte sin markedsposition på urimelig vis. Derfor er regeringen enig i, at
der stilles skærpede krav til de platforme, der fungerer som gatekeepere.
Regeringen er positiv over for forslaget om at indføre en liste med forpligtel-
ser som gatekeepere skal leve op til, og vil undersøge de enkelte forslag til
forpligtelser nøje. Regeringen vil i den forbindelse også undersøge, om der
bør tilføjes yderligere forpligtelser. Det er centralt for regeringen, at forplig-
telser og forbud kun omfatter adfærd, der er skadelig for konkurrencen og/el-
ler for forbrugerne og som kan formuleres tilstrækkeligt klart. Regeringen
lægger vægt på, at der indføres en liste med forpligtelser, der kan skrædder-
syes til den enkelte gatekeeper.
Da de store digitale platforme er grænseoverskridende af natur, er regerin-
gen enig i, at Kommissionen skal fungere som håndhæver for at understøtte
en ensartet og mere effektiv håndhævelse på tværs af EU. Det er helt centralt,
at Kommissionen agerer som uafhængig håndhæver, men regeringen arbej-
der for at sikre, at der sker en større inddragelse af medlemsstaterne.
Endelig lægger regeringen stor vægt på, at Kommissionen kan pålægge plat-
formene passende sanktioner, herunder betydelige bøder, hvis de ikke lever
op til kravene i forordningen.
Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for store
platformsudbydere, som omfattes af forordningen. Da det ikke forventes, at
der vil være danske virksomheder, der bliver omfattet af forordningen, vur-
deres de samlede administrative byrder ikke at have et betydeligt omfang i
Danmark.
2.
Baggrund
2
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
Digitale tjenester har medført betydelige fordele for virksomheder og for-
brugere og har bidraget til det indre marked ved at åbne nye forretnings-
muligheder og lette grænseoverskridende handel. Men et mindre antal di-
gitale platforme har, på grund af netværkseffekter og deres adgang til at
indsamle data, vokset sig meget store og indflydelsesrige. Disse platforme
påvirker i høj grad rammer og regler for innovation, forbrugervalg og kon-
kurrencen på de dele af markedet, hvor platformene er kontrollerende og
fungerer således i dag som såkaldte ’gatekeepere’.
Platformes urimelige adfærd og den manglende konkurrence fører til hø-
jere priser, lavere kvalitet samt færre valgmuligheder og mindre innovation
i den digitale sektor til skade for europæiske forbrugere. Disse problemer
mener Kommissionen ikke bliver løst af den eksisterende EU-lovgivning
eller nationale love i medlemsstaterne.
Konkurrencemyndighederne kan gribe ind overfor både de små og de helt
store digitale platforme, der overtræder konkurrencereglerne. Kommissio-
nen har igennem en årrække ført konkurrencesager mod de største digitale
platforme, hvoraf særligt følgende kan fremhæves:
I 2017 pålagde Kommissionen Google en bøde på 2,42 mia. euro for
misbrug af dominerende stilling på markedet for søgemaskiner.
I 2018 pålagde Kommissionen Google en bøde på 4,34 mia. euro for
misbrug af styresystemets Androids markedsposition på smartphone-
markedet, der har sikret, at forbrugere helt overvejende har brugt
Google Search.
I 2017 afgav Amazon tilsagn til Kommissionen med det formål at
stoppe deres restriktive distributionsaftaler på e-bogs-markedet.
I 2013 gav Kommissionen en bøde til Microsoft på 561 mio. euro for
ikke at tillade Windows brugere at anvende andre browsere.
Senest har Kommissionen i 2020 blandt andet igangsat to undersøgel-
ser af Amazons adfærd, herunder Amazons brug af ikke-offentlige for-
retningsdata fra tredjepartssælgere, der anvender Amazon. Kommissi-
onen undersøger samtidig både Facebooks brug af data og Apples vil-
kår for adgang til deres
”App
Store”.
Konkurrencesager er dog ofte omfattende og langvarige, da sagerne kan
omhandle komplicerede og teknisk vanskelige problemstillinger som ek-
sempelvis algoritmer. De digitale markeder udvikler sig samtidig meget
hurtigt, og konkurrencebegrænsninger, herunder som følge af virksomhe-
dernes adfærd, kan derfor have alvorlige eller ligefrem ødelæggende virk-
ninger for konkurrencen og konkurrencen kan efterfølgende være svær,
hvis ikke umulig, at genoprette.
Som led i Kommissionens strategi fra 2015 for et digitalt indre marked
(KOM 2015/192) fremsatte Kommissionen herudover forslag til Platform-
to-Business forordningen (P2B-forordningen) (2019/1150/EU), der trådte
3
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0004.png
i kraft i sommeren 2020 og som skal sikre bedre rammevilkår for de virk-
somheder, der udbyder deres varer på online platforme.
Kommission prioriterer således fortsat den digitale dagsorden meget højt
og fremsatte i februar 2020 meddelelsen
om ”Europas
Digitale Fremtid i
Støbeskeen”
1
, der med tre søjler vil igangsætte en række initiativer om 1)
teknologi, der tjener alle; 2) en fair og konkurrencedygtig digital økonomi;
3) et åbent, og bæredygtigt demokratisk samfund. I den forbindelse annon-
cerede Kommissionen, at man ville undersøge muligheden for at indføre
ex ante-regler (forpligtelser der gælder på forhånd) med det formål at sikre,
at markeder, hvor der er store digitale platforme, der fungerer som gate-
keepere, forbliver åbne og fair.
Kommissionen har ved KOM (2020) 842 af 15. december 2020 fremsat
forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfær-
dige digitale markeder
(”Digital
Markets Act”)
(herefter ”Forordningen”).
Forslaget er en del af en pakke, der skal skabe et mere sikkert og åbent
digitalt indre marked, der fremmer vækst, innovation og konkurrencedyg-
tighed. Den anden del af pakken vedrører forslag om forordning om et in-
dre marked for Digitale Services (”Digital
Services Act”
(DSA)), der har
til formål at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og
præcisere digitale platformes ansvar for ulovligt indhold og adressere nye
problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøkonomien.
Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2021 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering
af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Det
skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3.
Formål og indhold
Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre mar-
ked ved at fremme effektiv konkurrence på digitale markeder, herunder
særligt et retfærdigt og åbent onlineplatformsmiljø, så slutbrugere og er-
hvervsbrugere kan høste de fulde gevinster af platformsøkonomien.
Kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)
Forordningen indfører harmoniserede regler, der skal sikre åbne og fair
markeder i den digitale sektor på tværs af EU i de tilfælde, hvor der eksi-
sterer en eller flere gatekeepere.
Forordningen gælder for gatekeeperes centrale platformstjenester (på engelsk
core platform services),
som leveres eller tilbydes til virksomheder, der er
1
KOM (2020) 67
4
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0005.png
etableret i EU, eller til slutbrugere, der er etableret eller befinder sig i EU.
Forordningen gælder altså uanset gatekeepernes etableringssted eller bopæl
og uanset hvilken lov, der ellers finder anvendelse på leveringen af tjene-
sterne.
Forordningen definerer en
gatekeeper
som en udbyder af en eller flere cen-
trale platformstjenester og som er udpeget på baggrund af kravene i Artikel
3.
Centrale platformstjenester
defineres som en af følgende:
a. Onlineformidlingstjenester
b. Onlinesøgemaskiner
c. Sociale onlinenetværkstjenester
d. Videodelingsplatformstjenester
e. Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
f. Styresystemer
g. Cloud computing-tjenester
h. Reklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre
former for reklameformidlingstjenester, der leveres af en udbyder af
en af de centrale platformstjenester, som er anført i litra (a) til (g);
Forordningen definerer
erhvervsbrugere
som enhver fysisk eller juridisk per-
son, der optræder i egenskab af handlende eller erhvervsdrivende, og som
anvender de centrale platformstjenester med det formål eller som en del af at
udbyde varer og tjenester til slutbrugere.
Slutbrugere
definerer forordningen
som enhver fysisk eller juridisk person, der bruger de centrale platformstje-
nester og som ikke er en erhvervsbruger.
Kapitel II: Gatekeepere (artikel 3-4)
Forordningen omfatter kun store platformsudbydere, der kan blive klassifi-
ceret som værende gatekeepere på baggrund af de objektive kriterier, der er
fastsat i forslaget. Det drejer sig om platformsudbydere, der spiller en særligt
vigtig rolle på det indre marked på grund af deres størrelse og deres betydning
for, at erhvervsbrugere kan nå ud til deres kunder. Disse platformsudbydere
udbyder mindst én kerneplatformstjeneste, og har en varig, stor brugerbase i
flere lande i EU.
Konkret er der tre
kvantitative
kriterier, der som udgangspunkt skal være op-
fyldt alle sammen for, at en platformsudbyder vil blive udpeget som en gate-
keeper:
a. At platformen har betydelig indvirkning på det indre marked.
Dette antages at være tilfældet, hvis platformen hører under et sel-
skab, der har haft en årsomsætning inden for Det Europæiske Øko-
nomiske Samarbejdsområde (EØS) på mindst 6,5 mia. euro i de tre
seneste regnskabsår, eller hvis dens gennemsnitlige markedsværdi
5
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0006.png
var mindst 65 mia. euro i det seneste regnskabsår, og virksomheden
udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater.
b. At platformen leverer en central platformstjeneste, der fungerer som
en vigtig adgang for erhvervsbrugere til slutbrugerne.
Dette antages at være tilfældet, hvis den centrale platformstjeneste
har mere end 45 mio. månedlige aktive slutbrugere, der er etableret
eller beliggende i EU, og mere end 10.000 årlige, aktive erhvervsbru-
gere, der er etableret i EU, i det seneste regnskabsår.
c. At platformen har en (forventet) forankret og varig position.
Dette antages at være tilfældet, hvis virksomheden har opfyldt krite-
riet i punkt (b) i de seneste tre regnskabsår.
Kommissionen lægger i forslaget op til at indføre en beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter for at specificere metoden til at bestemme, om de kvan-
titative tærskler overholdes, og til regelmæssigt at tilpasse dem til den tekno-
logiske udvikling og markedsudviklingen. Dette kan eksempelvis være ift.
tærsklen for markedsværdi, som ifølge Kommissionen bør indekseres med
passende intervaller.
Platformsudbydere skal selv kontrollere, om de opfylder disse kvantitative
kriterier. Hvis de gør, skal de underrette Kommissionen om dette senest tre
måneder efter, at kriterierne er opfyldt. Herefter vil Kommissionen senest 60
dage efter, de har modtaget den nødvendige dokumentation udpege plat-
formsudbyderen som gatekeeper, medmindre udbyderen fremlægger argu-
menter, der påviser det modsatte. Det vil sige argumenter, der viser, at plat-
formen ikke har en betydelig indvirkning på det indre marked, at den ikke
fungerer som en vigtig adgang for erhvervsbrugere til slutbrugerne og/eller
at platformen ikke har en (forventet) forankret og varig position i markedet.
Hvis de kvantitative kriterier ikke er opfyldt eller platformsudbyderen frem-
lægger argumenter, der viser, at de ikke bør udpeges som gatekeeper, kan
Kommissionen vælge at igangsætte en markedsundersøgelse med det formål
at afklare, om platformsudbyderen alligevel skal udpeges som gatekeeper, jf.
også afsnittet om forordningens kapitel IV.
I forbindelse med en markedsundersøgelse vil Kommissionen tage en række
andre kriterier i betragtning, herunder
kvalitative kriterier
blandt andet;
platformens størrelse
hvor mange erhvervsbrugere der er afhængige af platformen for at nå
deres kunder
adgangsbarrierer skabt på grund af netværkseffekter eller data
stordriftsfordele
lock-in effekter, dvs. fastlåsning af erhvervsbrugere eller slutbrugere
andre strukturelle markedskarakteristika.
6
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0007.png
Når en platformsudbyder er blevet udpeget som gatekeeper af Kommissionen
udarbejder Kommissionen en liste med alle de relevante centrale platforms-
tjenester, som udbydes af samme selskab, og som hver især udgør vigtige
adgange for erhvervsbrugere, som ønsker at nå slutbrugerne. Et selskab kan
eksempelvis både udbyde en søgemaskine og et socialt netværk. Senest seks
måneder efter en kerneplatformstjeneste er blevet tilføjet til listen, skal gate-
keeperen leve op til de nye forpligtelser, se nedenfor om artikel 5 og 6.
Kommissionen kan når som helst genoverveje, ændre eller ophæve en beslut-
ning om at udpege en gatekeeper, hvis der enten er sket væsentlige ændringer
af omstændighederne eller hvis det viser sig, at beslutningen blev taget på
baggrund af forkerte oplysninger. Herudover skal Kommissionen regelmæs-
sigt og mindst hvert andet år revurdere, om de udpegede gatekeepere fortsat
opfylder kriterierne, eller om der skal udpeges nye gatekeepere.
Det fremgår ikke eksplicit af forslaget, om der er mulighed for at anke Kom-
missionens beslutning om at udpege en platform som gatekeeper.
Kapitel III: Gatekeeperes konkurrenceskadelige eller urimelige adfærd (arti-
kel 5-13)
Forordningen indeholder to typer forpligtelser: (i) forpligtelser der ikke kræ-
ver nærmere specifikation (artikel 5) og (ii) forpligtelser der kan blive speci-
ficeret yderligere (artikel 6). Forpligtelserne gælder bredt dvs. for alle typer
af centrale platformstjenester fx onlinesøgemaskiner, onlineformidlingstje-
nester og sociale netværkstjenester. Dog vil kravene for den enkelte virksom-
hed kun gælde for de centrale platformstjenester, som Kommissionen har ud-
peget - og ikke for alle selskabets aktiviteter.
Forpligtelser der ikke kræver nærmere specifikation (artikel 5)
For hver om-
fattet kerneplatformstjeneste, skal gatekeepere:
a) afholde sig fra at kombinere personoplysninger fra disse centrale plat-
formstjenester med personoplysninger fra andre tjenester, der tilby-
des af gatekeeperen eller med personoplysninger fra tredjepartstjene-
ster. Desuden afholde sig fra at tilmelde slutbrugere til andre tjenester
fra gatekeeperen for at kombinere personoplysninger, medmindre
slutbrugeren specifikt har valgt det og givet samtykke i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningen;
b) tillade erhvervsbrugere at udbyde de samme produkter eller tjenester
til slutbrugere gennem tredjepartsonlineformidlingstjenester til priser
eller betingelser, der adskiller sig fra dem, der tilbydes via gatekee-
perens onlineformidlingstjenester (dvs. forbud mod brede prisklausu-
ler);
c) tillade erhvervsbrugere at promovere deres produkter til slutbrugere,
der er erhvervet via den centrale platformstjeneste (fx en app store),
og at indgå kontrakter med disse slutbrugere, uanset om de til dette
7
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
d)
e)
f)
g)
formål bruger gatekeeperens centrale platformstjenester eller ej. Der-
udover give slutbrugere adgang til og mulighed for at bruge indhold,
abonnementer, funktioner eller andre ting, når de bruger erhvervsbru-
gerens softwareapplikation (app), når disse er erhvervet af slutbru-
gerne fra den relevante erhvervsbruger uden brug af gatekeeperens
centrale platformstjenester (dvs. fx forbud mod at udbydere af app
stores kan kræve, at alle betalinger sker gennem udbyderens app
store);
afholde sig fra at forhindre eller begrænse erhvervsbrugere i at tage
spørgsmål op over for en hvilken som helst relevant offentlig myn-
dighed vedrørende enhver praksis hos gatekeepere (fx unfair behand-
ling som diskrimination);
afholde sig fra at kræve, at erhvervsbrugere anvender, tilbyder eller
interagerer med gatekeeperens identifikationstjeneste, når de tilbyder
deres produkter eller tjenesteydelser til slutbrugerne;
afholde sig fra at kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonne-
rer på eller registrerer sig hos en andre centrale platformstjenester for
at få adgang til en anden;
give annoncører og udgivere, der anmoder om det, oplysninger om
den pris, der betales af annoncøren og udgiveren, samt det beløb eller
vederlag, der betales til udgiveren, for udgivelse af en bestemt an-
nonce og for hver af de relevante reklametjenester, der leveres af ga-
tekeeperen.
Forpligtelser der kan blive specificeret yderligere (artikel 6)
For hver identificeret kerneplatformstjeneste, skal gatekeepere:
a) afstå fra at bruge enhver data, der ikke er offentligt tilgængelige, og
som erhvervsbrugerne eller dennes kunder genererer gennem deres
aktiviteter, i konkurrence med erhvervsbrugerne;
b) tillade slutbrugerne at afinstallere alle præinstallerede softwareappli-
kationer, der ikke er nødvendige for at sikre, at styresystemer eller
enheden fungerer;
c) tillade at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikations-
butikker kan installeres og fungerer effektivt. En gatekeeper har dog
ret til at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareappli-
kationsbutikker ikke bringer integriteten af hardware eller det styre-
system, der leveres af gatekeeperen, i fare;
d) afstå fra at give gatekeeperens egne produkter en mere favorabel pla-
cering i rangordningen sammenlignet med produkter fra tredjeparter,
og anvende retfærdige og ikke-diskriminerende betingelser i rangord-
ningen;
e) afstå fra teknisk at begrænse slutbrugernes mulighed for at skifte mel-
lem og abonnere på forskellige softwareapplikationer og -tjenester,
herunder hvad angår valg af slutbrugerens internetudbyder;
f) tillade erhvervsbrugere og udbydere af tilknyttede tjenester (fx iden-
tifikations- eller betalingstjenester) adgang til og interoperabilitet
8
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
g)
h)
i)
j)
k)
med de samme styresystemer og de hardware- eller softwarefunktio-
ner, der bliver brugt af gatekeeperen ved levering af eventuelle til-
knyttede tjenester;
give annoncører og udgivere, der anmoder om det, gratis adgang til
gatekeeperens værktøjer, der måler reklamers effektivitet, og adgang
til den information, der skal til for, at annoncører og udgivere kan
udføre deres egen uafhængige kontrol;
give mulighed for effektiv portabilitet af data genereret af erhvervs-
brugere eller slutburgere;
give erhvervsbrugerne gratis adgang til data, som erhvervsbrugerne
har til rådighed eller genererer gennem deres aktiviteter, herunder
data genereret af erhvervsbrugernes kunder. Hvis der er tale om per-
sondata gælder lidt andre krav, herunder at slutbrugeren skal give til-
ladelse til at data deles med erhvervsbrugeren;
give tredjepartsudbydere af onlinesøgemaskiner, der anmoder om
det, adgang til rangeringsdata, søgedata, samt klik- og visningsdata
genereret af slutbrugere af onlinesøgemaskiner på fair, rimelige og
ikke-diskriminerende vilkår. Hvis der er tale om persondata, skal data
anonymiseres.
anvende retfærdige og ikke-diskriminerende generelle betingelser for
erhvervsbrugeres adgang til deres softwareapplikationsbutik, der er
udpeget som kerneplatformsydelser i henhold til artikel 3 i forordnin-
gen.
Kommissionen har mulighed for at bestemme hvilke tiltag der, for den en-
kelte gatekeeper, er påkrævet for, at den lever op til forpligtelserne i artikel
6. Gatekeepere har også selv mulighed for at bede Kommissionen om at vur-
dere, om deres planlagte ændringer er tilstrækkelige til at opnå de mål, der
ligger bag forpligtelserne i artikel 6.
Kommissionen har mulighed for at
suspendere forpligtelserne
helt eller del-
vist, hvis gatekeeperen kan vise, at overholdelsen af en specifik forpligtelse,
af grunde gatekeeperen ikke selv kan kontrollere, vil bringe den økonomiske
levedygtighed af gatekeeperens forretning i EU i fare. Herudover kan Kom-
missionen
fritage
en gatekeeper helt eller delvist fra forpligtelserne med be-
grundelse i hensynet til enten den offentlige moral, folkesundheden eller den
offentlige sikkerhed.
Forslaget giver Kommissionen mulighed for - ved en delegeret retsakt - at
opdatere forpligtelserne i artikel 5 og 6, hvis Kommissionen, via en markeds-
undersøgelse, finder nye former for adfærd, der også er konkurrencebegræn-
sende eller unfair, se også afsnittet om kapitel IV.
Gatekeepere er ud over forpligtelserne i artikel 5 og 6
forpligtede til at infor-
mere Kommissionen om ethvert planlagt opkøb
af en anden udbyder af en-
9
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0010.png
hver tjeneste i den digitale sektor, uanset om tærskelværdierne for fusions-
kontrollen i konkurrencereglerne er opfyldt. Herudover er gatekeepere
for-
pligtede til at få udarbejdet en uafhængigt revideret beskrivelse af enhver
teknik til profilering af forbrugere,
som gatekeeperen anvender på dens cen-
trale platformstjenester. Beskrivelsen skal være udarbejdet senest seks måne-
der efter, at gatekeeperen er blevet udpeget af Kommissionen og skal opda-
teres mindst én gang om året.
Kapitel IV: Markedsundersøgelser (artikel 14-17)
Kommissionen har mulighed for at gennemføre markedsundersøgelser for at
sikre, at de relevante platformsudbydere er omfattet af forordningen, og sikre
at forpligtelserne er effektive og opdaterede.
Markedsundersøgelserne kan have tre formål:
1.
At identificere og udpege gatekeepere,
der enten ikke er omfattet af
forordningen på baggrund af de kvantitative kriterier eller som opfyl-
der de kvantitative kriterier, men som har fremlagt argumenter der
viser, at de ikke bør udpeges som gatekeeper. I den forbindelse er det
muligt for Kommissionen at pålægge platformsudbydere, der må
for-
ventes at udvikle sig til gatekeepere
inden for den nærmeste fremtid,
visse forpligtelser.
2.
At pålægge en gatekeeper adfærdsmæssige eller strukturelle påbud,
hvis gatekeeperen systematisk har undladt at overholde forpligtel-
serne og styrket eller udvidet sin gatekeeperposition. Påbuddene skal
være proportionale og nødvendige for at sikre, at gatekeeperen lever
op til forpligtelserne.
3.
At identificere nye tjenester
i den digitale sektor, der bør føjes til listen
over kerneplatformsydelser,
eller ny adfærd,
der risikerer at have
samme skadelige virkninger som derfor bør føre til en opdatering af
forpligtelserne i forordningen. Hvis der bliver tilføjet nye forpligtel-
ser, vil disse gælde for alle gatekeepere.
Kapitel V: Undersøgelse, håndhævelse og overvågning (artikel 18
33)
Forslaget giver Kommissionen en række undersøgelses-, håndhævelses- og
overvågningsværktøjer. Værktøjerne skal sikre en effektiv implementering
og håndhævelse af forpligtelserne i forordningen og svarer til de værktøjer,
der er til rådighed efter eksisterende konkurrencereglerne.
Det foreslås, at Kommissionen kan:
i form af en anmodning eller ved beslutning pålægge virksomheder
og virksomhedssammenslutninger at stille alle nødvendige oplysnin-
ger til rådighed,
10
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0011.png
gennemføre interview med alle fysiske eller juridiske personer, der
indvilliger heri med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende
genstanden for en undersøgelse, samt
foretage alle nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og
virksomhedssammenslutninger.
I hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og ubodelig skade på konkur-
rencen, kan Kommissionen på eget initiativ træffe beslutning om foreløbige
foranstaltninger, hvis der umiddelbart foreligger en overtrædelse af reglerne
i forordningen. Hvis Kommissionen agter at kræve en overtrædelse bragt til
ophør, og de deltagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imøde-
kommer Kommissionens betænkeligheder, kan Kommissionen gøre disse til-
sagn bindende for virksomhederne.
Hvis Kommissionen finder, at en gatekeeper ikke har levet op til sine forplig-
telser, kan Kommissionen udstede
bøder på op til 10% af gatekeeperens sam-
lede årlige omsætning i det foregående regnskabsår.
Herudover kan Kom-
missionen udstede tvangsbøder med det formål at tvinge virksomheder til fx
at efterleve et påbud eller udlevere materiale.
Inden Kommissionen træffer en beslutning, har gatekeeperen, selskabet eller
sammenslutningen af selskaber,
ret til at blive hørt og komme med deres be-
mærkninger.
Der er også
ret til aktindsigt.
Kommissionen vil blive assisteret af et rådgivende udvalg, der består af re-
præsentanter for medlemsstaterne (”Det Rådgivende Udvalg for Digitale
Markeder”), bestående af repræsentanter fra hver medlemsstat. Formålet med
det rådgivende udvalg er at bistå Kommissionen i dens arbejde ved at komme
med udtalelser, herunder i forhold til Kommissionens beslutninger om fx at
suspendere en forpligtelse i henhold til artikel 5 og 6, beslutninger, der afslut-
ter en markedsundersøgelse, beslutninger om midlertidige foranstaltninger
eller beslutninger om manglende overholdelse af forpligtelserne.
Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en
markedsundersøgelse med det formål at undersøge, om en platformsudbyder
bør udpeges som gatekeeper. Herefter har Kommissionen fire måneder til at
afgøre, om der er rimelig grund til at indlede en sådan undersøgelse. Med-
lemsstaterne skal fremlægge dokumentation, der støtter deres anmodning.
Kapitel VI: Afsluttende bemærkninger (artikel 34
39)
Kommissionen er forpligtet til at offentliggøre ikke-fortrolige udgaver af de
beslutninger, som træffes efter forordningen.
Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over beslutninger,
hvorved Kommissionen fastsætter en bøde eller en tvangsbøde. Den kan op-
hæve, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.
11
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0012.png
Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og
derefter hvert tredje år. Evalueringen skal fokusere på, om det er nødvendigt
at indføre yderligere regler for at sikre, at digitale markeder i EU forbliver
åbne og fair.
Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i
EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
(IMCO) har den 7. oktober 2020 vedtaget en egeninitiativrapport vedrø-
rende Digital Services Act, hvor et ønske om et indføre ex ante-regulering
af gatekeepere bliver omtalt.
2
Europa-Parlamentet bemærker i rapporten, at nogle markeder er kendetegnet
ved store platforme med betydelige netværkseffekter, der er i stand til at fun-
gere som de facto "online gatekeepere" for den digitale økonomi. Ifølge rap-
porten har indførelsen af et ex ante-værktøj potentialet til at åbne markeder
for nye spillere, fremme forbrugernes valgmuligheder og øge innovation ud
over det, der kan opnås ved håndhævelse af konkurrencereglerne alene.
Et sådant værktøj bør ifølge Europa-Parlamentet være baseret på Artikel 114
TEUF og pålægge gatekeepere ex ante-forpligtelser; suppleret med en effek-
tiv håndhævelsesmekanisme. Ex ante-reguleringen bør forhindre (snarere
end blot afhjælpe) markedsfejl; uden der først findes en overtrædelse af kon-
kurrencereglerne.
Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at definere gatekeepere på
baggrund af klare kriterier. Sådanne kriterier kan være både kvalitative og
kvantitative kriterier.
Ex ante-reguleringen bør ifølge Europa-Parlamentet bygge på P2B-forord-
ningen og sikre rimelige handelsbetingelser for alle operatører, herunder
eventuelt indføre yderligere krav og en lukket liste med god og dårlig adfærd,
som sådanne gatekeepere skal overholde og/eller afholde sig fra. Europa-Par-
lamentet mener dog, at gatekeepere skal have mulighed for retfærdiggøre de-
res adfærd, hvis den afviger fra listen.
Parlamentet henviser særligt til, at øget gennemsigtighed og datadeling såvel
som interoperabilitet er afgørende for at muliggøre konkurrenceprægede
markeder, hvor Andreas Schwab (EPP, DE) er udpeget som ordfører.
5.
2
Nærhedsprincippet
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0181_EN.html
12
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0013.png
Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende karakter
nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at tiltag på
EU-niveau udgør den eneste farbare vej til at sikre fælles, passende og effek-
tive regler for digitale
platforme, der fungerer som ”gatekeepere”.
Uden re-
gulering på EU-plan vurderer Kommissionen, at der er risiko for, at de en-
kelte medlemsstater vedtager nye regler, der kan medføre fragmentering af
det indre marked og øge omkostninger og friktioner for de erhvervsbrugere
af platforme, som ønsker at drive forretning på tværs af grænser.
Kommissionen vurderer, at Kommissionen er bedst placeret til at fungere
som tilsynsorgan for anvendelse og håndhævelse af reglerne, understøttet af
et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende
område, bør ske på EU-niveau, da ensartet regulering er nødvendig for reali-
seringen af det digitale indre marked. Da digitale platforme er grænseover-
skridende i sin natur, støtter regeringen en europæisk regulator til at hånd-
hæve reguleringen med henblik på at understøtte en ensartet og effektiv
håndhævelse på tværs af EU.
6.
Gældende dansk ret
Forordningen supplerer de gældende fælleseuropæiske og nationale konkur-
renceregler.
Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud mod misbrug af dominerende
stilling. Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er overtrådt, når:
1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og
2. virksomheden misbruger denne stilling.
Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet.
Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere intenst for
at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En dominerende virksomhed har
imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive konkurrence.
Derfor må en dominerende virksomhed ikke agere på en sådan måde, at det
lægger hindringer i vejen for en effektiv og ufordrejet konkurrence.
Forordningen skal minimere de skadelige virkninger af gatekeepernes urime-
lige adfærd
på forhånd,
uden at begrænse muligheden for efterfølgende at
gribe ind gennem håndhævelse af eksisterende konkurrenceregler.
Forordningen supplerer herudover P2B-forordningen, der regulerer forholdet
mellem digitale platforme og deres erhvervsbrugere og sikrer mere fair ram-
mevilkår for de virksomheder, der sælger deres varer gennem digitale plat-
forme. Forordningen har til formål at bidrage til et velfungerende indre mar-
ked, ved at fastsætte en række forpligtelser, der medfører at erhvervsbrugere
13
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0014.png
af digitale platforme gives passende gennemsigtighed, retfærdighed og effek-
tive klagemuligheder. P2B-forordningen gælder alle platforme uanset stør-
relse. I Danmark håndhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen P2B-for-
ordningen.
Endelig supplerer forordningen EU’s e-handelsdirektiv
3
, der er implemente-
ret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informations-
samfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven).
E-handelsloven har til formål at sikre den frie bevægelighed i det indre mar-
ked for onlinetjenester og at fremme udviklingen af elektronisk handel, og
dermed medvirke til at skabe en øget konkurrence og handel i det indre mar-
ked.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige kon-
sekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i
hver medlemsstat. Det forventes ikke, at forordningens gennemførelse
kræver lovændringer i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at indebære væsentlige statsfinansielle konsekven-
ser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at indebære væsentlige negative samfundsøkonomi-
ske konsekvenser. Forslaget forventes at forbedre konkurrence til gavn for
danske virksomheder og forbrugere, ved at åbne de digitale markeder op og
dermed give forbrugerne og virksomhederne bedre adgang til platformsøko-
nomien og særligt de positive effekter i form af at kunne nå ud til flere
kunder og møde et større udvalg af produkter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for store
platformsudbydere, som omfattes af forordningen. De administrative byr-
der består i, at forslaget opstiller en række forpligtelser for gatekeepere.
Da det ikke forventes, at der vil være danske virksomheder, der bliver om-
fattet af forordningen, vurderes de samlede administrative byrder ikke at
have et betydeligt omfang i Danmark.
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige
aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked
14
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0015.png
Forslaget ventes at gavne danske virksomheder og forbrugere, der anven-
der store digitale platforme, da forslaget vil begrænse platformenes mulig-
hed for at misbruge deres stærke markedsposition og forventes at styrke
konkurrencen mellem platforme til fordel for bl.a. danske virksomheder og
forbrugere.
Forslaget kan dog medføre, at nogle platforme vil holde sig fra at operere
på det europæiske marked, eller at de omfattede platforme vil overvælte de
øgede omkostninger på brugerne.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet
for virksomheder og forbrugere som følge af øgede forpligtelser for gatekee-
pere.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
og forbrugerspørgsmål med frist den 7. januar 2021.
Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv, Danske Medier, Finans
Danmark, Ingeniørforeningen IDA, Kreativitet og Kommunikation, Akade-
mikerne og Forbrugerrådet TÆNK.
Høringssvar fra Dansk Industri (DI)
DI er samlet set positive over for den foreslåede regulering, men bemærker,
at det er vigtigt, at reguleringen kun omfatter de største gatekeepere og ikke
finder anvendelse på iværksættere og SMV’er, herunder nye
platformsvirk-
somheder, da dette vil svække innovationen og muligheden for at skabe nye
platformsvirksomheder.
DI bemærker herudover, at Kommissionens værktøjer til at udvide listen af
gatekeepere forekommer at give en meget bred hjemmel for Kommissionen,
og med tilsvarende lille retssikkerhedsmæssig garanti for virksomhederne
om, hvorvidt de kan risikere at blive omfattet. DI foreslår, at hjemlen præci-
seres. Tilsvarende mener DI, at kriterierne for hvornår man ikke længere be-
tragtes som gatekeeper, bør præciseres.
I forhold til forpligtelser for gatekeepere, bemærker DI, at mens klare forplig-
telser giver klare rammer for gatekeepernes indbyrdes konkurrence og hvilke
rettigheder slutbrugerne (forbrugere og virksomheder) har på platformene, så
giver det mindre fleksibilitet og nuancer i reguleringen. DI mener på den bag-
grund, at Danmark bør arbejde for mere fleksible forpligtelser, fx ved at virk-
somhederne inddrages i forhold til at specificere de nævnte praksisser. DI ser
herudover et behov for at etablere dialog med gatekeepere, der giver dem
mulighed for at forklare og forsvare sig på et tidligt tidspunkt.
15
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0016.png
DI tilkendegiver, at de ikke har nået at forholde sig til de enkelte forpligtelser,
men nævner at det vigtigt, at data er tilgængeligt i internationalt anderkendte
formater for at sikre, at data kan transporteres let og simpelt. DI forventer at
vende tilbage med flere bemærkninger til forpligtelserne.
DI støtter, at reglerne bliver revideret løbende. DI understreger dog behovet
for at sikre, at
interessenter bliver inddraget i fremtidige høringsprocesser,
og at der oprettes ekspertgrupper, hvor interessenter løbende kan deltage,
da nye forpligtelser kan indføres via delegerede retsakter.
DI er positive overfor, at Kommissionen ønsker at påtage sig ansvaret med at
håndhæve lovgivningen.
Høringssvar fra Dansk Erhverv
Dansk Erhverv deler opfattelsen af, at flere af de helt store platforme har fået
så stor en betydning på markedet, at de i nogle tilfælde er, eller er ved at blive,
selve markedet. Det kan ifølge Dansk Erhverv give et meget ulige magtfor-
hold og tale for, at der er behov for at formulere særlige krav til disse, for at
sikre fair konkurrenceforhold. Dansk Erhverv anerkender dog også den vig-
tige rolle særligt de store platforme spiller, og har spillet, i at give små- og
mellemstore virksomheder adgang til et internationalt marked.
Dansk Erhverv er tilbageholdende overfor ethvert tiltag, der regulerer aftale-
friheden mellem to erhvervsdrivende parter. Aftalefriheden er efter Dansk
Erhvervs opfattelse et helt grundlæggende princip, som kun i helt særlige og
yderst kritiske tilfælde, bør være genstand for regulering.
Dansk Erhverv ser med bekymring på, at forordningen risikerer at under-
grave det gældende konkurrenceretlige system. Dansk Erhverv mener, at de
hensyn som Kommissionen ønsker at imødekomme med forslaget, burde
imødekommes ved en tilpasning af de eksisterende konkurrenceregler. Dansk
Erhverv er samtidig betænkelige ved, hvordan de eksisterende konkurrence-
regler, særligt art. 102 TFEU, skal finde anvendelse sideløbende med forsla-
gets forbudsreglerne.
Dansk Erhverv mener, at regler der alene regulerer på baggrund af forret-
ningsmodel, teknologi, eller størrelse, hurtigt bliver utidssvarende. Regler,
der alene er målrettet platforme
og i dette tilfælde de store platforme
risi-
kerer ifølge Dansk Erhverv herudover at skabe ulighed mellem forretnings-
modeller og fragmentere det indre marked, til skade for både innovation og
udvikling. Det afgørende bør derfor efter Dansk Erhvervs opfattelse være,
hvilken aktivitet og opførsel platformen udviser, og ikke hvilken størrelse
platformen har. Derudover mener Dansk Erhverv generelt, at regulering bør
være teknologineutral.
Dansk Erhverv er grundlæggende skeptisk overfor anvendelsen af forbuds-
og påbudslister, da Dansk Erhverv er bekymret for, om de er tilstrækkeligt
16
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0017.png
fremtidssikrede eller fleksible, til at adressere hensynene på et marked, der
udvikler sig hurtigt. Dansk Erhverv mener samtidig, at forbuds- og påbudsli-
ster har den indbyggede udfordring, at alt der ikke står på listen, har en tilbø-
jelighed til at blive betragtet som lovligt.
Anvendes der lister over forpligtelser, bør sådanne lister efter Dansk Er-
hvervs opfattelse, alene have karakter
af et ”katalog” fra hvilke Kommissio-
nen kan vælge forpligtelser der skal findes anvendelse på den enkelte gate-
keeper. De udvalgte påbud- og forbud kan meddeles platformen samtidig
med Kommissionens afgørelse om at betragte platformen som en gatekeeper.
Dansk Erhverv mener samtidig, at det bør være muligt at tilpasse forpligtel-
serne til de enkelte gatekeepere, da de kan være meget forskellige både i for-
mål, opbygning og ageren. En ”one-size fits all” model er
ifølge Dansk Er-
hverv ikke den rigtige model.
Dansk Erhverv støtter muligheden for, at Kommissionen på baggrund af en
markedsundersøgelse, kan træffe afgørelse om at betragte en platform som
gatekeeper, uanset at platformen på tidspunktet for afgørelsen ikke har en
”forankret og varig position på markedet”.
Dansk Erhverv er dog ikke nød-
vendigvis enige i listen af forpligtelser, som disse gatekeepere skal leve op
til, da de relevante forpligtelser kan være forskellige afhæng af platformens
formål, ydelser og handlinger.
Dansk Erhverv er betænkelig ved forslagets konsekvenser for det internatio-
nale samarbejde, særligt på det digitale område, idet der er en formodning
for, at gatekeeper definitionen primært
hvis ikke udelukkende
vil omfatte
amerikanske, og måske et enkelt kinesisk selskab.
Dansk Erhverv stiller samtidig spørgsmålstegn ved muligheden for at hånd-
hæve reglerne overfor ikke-europæiske selskaber, da det ikke fremgår af for-
slaget, hvordan Kommissionen f.eks. vil gennemføre virksomhedsinspek-
tion, udlevering af materiale og i sidste ende håndhæve krav om opsplitning
af virksomheder, hvis virksomheden er hjemhørende udenfor EU.
Dansk Erhverv påpeger herudover, at der er risiko for, at medlemsstaterne
reelt bliver begrænset i deres handlemuligheder overfor platforme, der alene
er til stede i to medlemsstater, men som i de to medlemsstater udøver en virk-
ning tilsvarende den af en gatekeeper.
Dansk Erhverv er overrasket og betænkelig ved de bødestørrelserne, der er
lagt op til i forslaget, og mener ikke, at bødeniveauet nødvendigvis virker
proportionalt i forhold til forseelserne.
Dansk Erhverv er uforstående overfor, hvorfor den foreslåede forordning
med undtagelse af de 5-årige forældelsesregler der gælder for hhv. afgørelser
17
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0018.png
om sanktioner og fuldbyrdelse af sanktioner
ikke indeholder nogle tidsfri-
ster for hvornår Kommissionen skal træffe afgørelser, herunder afgørelser om
non-compliance og bøder.
Dansk Erhverv er meget kritisk overfor tiltag, der giver offentlige myndighe-
der
i dette tilfælde EU-Kommissionen
muligheden for bl.a. at træffe ad-
færdsregulerende, og om nødvendigt strukturelle, foranstaltninger overfor
private virksomheder. Dansk Erhverv mener ikke, at beskyttelseshensynene
i forslaget er tilstrækkelige, konsekvenserne taget i betragtning.
Endelig er Dansk Erhverv bekymrede for forslagets sammenhæng med øvrig
EU-lovgivning fx GDPR.
Til forpligtelserne i artikel 5 og 6 har Dansk Erhverv følgende bemærkninger:
Dansk Erhverv er umiddelbart bekymrede ved Art. 5(a). Af hensyn
til innovation og virksomhedernes mulighed for at bidrage til udvik-
ling af nye services, der både giver værdi for privat og erhvervskun-
der, er det afgørende vigtigt, at virksomheder ikke generelt forhindres
i at bruge, og kombinere, platformsgenreret data. Dansk Erhverv me-
ner derudover ikke, at det er klart, hvilken former for data Kommis-
sionen har tænkt på
om det kun er personhenførbare data, eller om
det er alle former for data. Det er ligeledes uklart, om det vil være
tilladt at bruge metadata fra platformen til udvikling af nye tjenester
eller produkter.
Dansk Erhverv støtter Art. 5(b). Dansk Erhverv mener dog ikke, at
kravet går langt nok, da der ikke også er krav om, at gatekeeperen
skal tillade, at fx et hotel tilbyder billigere priser på sin egen hjemme-
side (snævre prisparitetsklausuler).
Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 5(d).
Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 5(e).
Dansk Erhverv har umiddelbart betænkeligheder ved Art. 5(f). Kra-
vet kan reducere gatekeeperens incitament til at udvikle komplemen-
tære produkter eller tjenester, til gavn for både privat og erhvervskun-
der, hvis bliver vanskeligt eller umuligt at koble brugen af disse.
Dansk Erhverv støtter Art. 6(a). Forpligtelsen bør dog efter Dansk
Erhvervs opfattelse begrænses til rene hybride situationer, hvor gate-
keeperen ikke har ejerskab over de solgte produkter, men hvor gate-
keeperens brug af den ikke-offentlige data, derfor har til formål at
undgå de normale risici ved detailkonkurrence.
Dansk Erhverv er umiddelbart betænkelige ved Art. 6(d). Dansk Er-
hverv er umiddelbart betænkelige ved helt at forbyde muligheden for
at fremhæve egne eller tilknyttedes tilbud, hvilket også går længere
end flere nye regelsæt. Der er for nogle platforme der tilbyder gratis
ydelser, en forudsætning for at kunne give sådanne gratis ydelser, at
18
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0019.png
de kan lave aftaler med 3. parter som betaler for at fremhæves deres
tilbud. Dansk Erhverv støtter dog et krav om at gøre en eventuel frem-
hævning gennemsigtig og tydelig. Dette er også forudsat i de gæl-
dende
og meget nye
P2B-regler.
Dansk Erhverv støtter Art. 6(f).
Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 6(g). Dansk Erhverv bemær-
ker dog, at det ikke klart, hvem der skal vurdere, hvilke data der er
”nødvendige” og derfor omfattet af forpligtelsen.
Dansk Erhverv me-
ner generelt ikke, at virksomheder skal forpligtes til at give informa-
tion væk gratis, uanset hvor stor virksomheden måtte være. Såfremt
gatekeeperen har omkostninger forbundet med at give denne adgang,
eller i andre situationer modtager betaling herfor, bør gatekeeperen
have mulighed for at opkræve en tilsvarende rimelig betaling.
Dansk Erhverv er umiddelbart betænkelige ved udstrækningen af Art.
6(h). Det fremkommer hverken rimeligt eller i overensstemmelse
med hidtidige konkurrenceregler, hvis man pålægger en virksomhed
uanset hvor stor denne måtte være
at hjælpe dets konkurrenter.
Det er ydermere ikke helt klart hvordan bestemmelsen skal finde an-
vendelse på de situationer, hvor en kontinuerlig og realtidsadgang
forudsætter, at brugeren efter overgangen til en ny service, oprethol-
der adgang til den gamle service.
Dansk Erhverv har på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger Art.
6(i), men mener som ovenfor generelt ikke, at virksomheder skal for-
pligtes til at give information væk gratis, uanset hvor stor virksomhe-
den måtte være.
Høringssvar fra Danske Medier
Danske Medier udtrykker en stor opbakning til intentionerne bag Kommissi-
onens forslag. Danske Medier kan tilslutte sig Kommissionens beskrivelse af
problemstillinger i det digitale marked og den foreslåede tilgang til at udbedre
situationen ved at fokusere på gatekeepere og centrale platformstjenester.
Danske Medier mener, at det i den forbindelse er afgørende, at alle forplig-
telser jf. artikel 5 og 6 opretholdes i de videre forhandlinger. Der er ligeledes
meget vigtigt, at det er Kommissionen, der skal føre tilsyn med overholdelse
af forordningen i stedet for de enkelte medlemslande.
Danske Medier mener imidlertid ikke, at forordningen bør begrænse med-
lemslande fra at indføre yderligere restriktioner, såfremt det vurderes nød-
vendigt og ikke kan afvente en EU-løsning.
Endelig mener Danske Medier, at der bør tilføjes bestemmelser, der sikrer
grupper af aktører (herunder publicistiske medier) ret til kollektivt at for-
handle vilkår med gatekeepere for brug af indhold og afledte data.
Høringssvar fra Finans Danmark
19
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0020.png
Finans Danmark støtter fuldt ud et stærkere og mere konkurrencedygtigt di-
gitalt indre marked til gavn for de europæiske forbrugere og virksomheder,
og betragter forslaget til forordningen om digitale markeder som en vigtig
opdatering af internetreguleringen i Europa.
Finans Danmark lægger vægt på, at der sikres lige konkurrence mellem mar-
kedsaktørerne.
I den videre behandling bør der ifølge Finans Danmark være fokus på adgang
til kundegeneret data fra de store platforme, samt på at sikre en forpligtelse
for store platforme til at give brugerne, både enkeltpersoner og virksomheder,
en effektiv mekanisme til dataportabilitet.
Herudover bør der ifølge Finans Danmark være fokus på at sikre, at andre
virksomheder kan udbyde tjenester på lige fod med de store platforme, fx via
adgang til de store platformes tekniske funktionaliteter som NFC, og ydelser
relateret hertil.
Høringssvar fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA mener, at forslaget er længe ventet, og at forordnin-
gen vil skabe nye vækstmuligheder for danske tech start-ups, ligesom forsla-
get sikrer mere retfærdig konkurrence på det digitale marked generelt.
Ingeniørforeningen, IDA mener, at forordningen vil sikre, at flere danske
platforme og løsninger kan slå igennem globalt, da de med forordningen ikke
vil møde samme barrierer som blandt andet manglende interoperabilitet og
beskatning for at befinde sig på gatekeepernes platforme.
Da forordningen sætter begrænsninger for, at nationalstaterne kan implemen-
tere yderligere vidtgående regler for de såkaldte
’gatekeepere’ i medlemssta-
terne mener Ingeniørforeningen, IDA, at det er vigtigt, at forordningen jævn-
ligt lægger op til evaluering/revidering, så lovgivningen også om mange år
kan leve op til danske standarder på området, og så lovgivningen passer til de
nye typer af gatekeepere, der stærkt forventeligt vil se dagens lys.
Høringssvar fra Kreativitet & Kommunikation
Kreativitet & Kommunikation tilslutter sig Kommissionens opfattelse af de
senere års udvikling, der har givet gatekeepere en væsentlig position og magt
i markedet, som indskrænker virksomhedernes valgmuligheder, når de vil nå
ud til forbrugerne.
Kreativitet & Kommunikation understreger dog samtidig, at gatekeepere
også spiller en stor rolle og i visse tilfælde også giver mulighed for, at især
mindre virksomheder kan nå langt ud med deres budskaber og produkter.
20
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0021.png
Kreativitet & Kommunikation er derfor som udgangspunkt positive over for,
at man med forordningen forsøger at skabe en balance mellem de fordele og
ulemper der er ved den nuværende situation, så man sikrer at det digitale mar-
ked kan udvikle sig.
Kreativitet & Kommunikation finder det positivt, at man i dele af forordnin-
gen pålægger forordningens gatekeepere at være transparente, dele data, give
indsigt og generelt gøre det lettere for de erhvervsdrivende at verificere det
køb/den brug der foretages.
Kreativitet & Kommunikation mener, at det som udgangspunkt er positivt, at
forordningens forpligtigelse og håndhævelsen heraf bliver placeret på EU-
niveau. Dog forholder Kreativitet & Kommunikation sig på nuværende tids-
punkt tvivlende overfor, at der ikke er mulighed for supplerende national lov-
givning på området.
Høringssvar fra Akademikerne
Akademikerne mener, at det skal være muligt for nye mindre spillere at
komme på markedet uden krav om at anvende programmer/software fra store
digitale platforme.
Akademikerne deler herudover Kommissionens bekymring for, at domine-
rende digitale platforme i praksis kan komme til at bestemme vilkår for yt-
ringsfrihed og informationsspredning på deres platforme, og støtter klarere
EU-rammer og regulering for dette online marked.
Høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk/BEUC
Forbrugerrådet TÆNK har fremsendt pressemeddelelsen fra tværeuropæiske
forbrugerorganisation BEUC, som dækker Forbrugerrådet TÆNKs hold-
ning.
Forbrugerrådet TÆNK/BEUC mener, at forslaget er nødvendigt for at tackle
gatekeeperes uretfærdige adfærd, der begrænser forbrugernes valgmulighe-
der og tilgængeligheden af innovative nye tjenester.
Forbrugerrådet TÆNK/BEUC understeger herudover, at forslaget bør inde-
holde sanktioner for overtrædelse af reglerne, der er afskrækkende, og stærke
håndhævelsesmekanismer, som beskytter forbrugerne i hele det indre mar-
ked.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet set støtter langt de fleste medlemsstater Kommissionens inten-
tion med forordningsforslaget. Langt størstedelen af landene er positivt
indstillet overfor, at der fremsættes nye forpligtelser for gatekeeperplat-
forme, mens enkelte lande har udtrykt bekymring for, at platformene ud-
sættes for overregulering. Der synes også i høj grad at være opbakning til,
21
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0022.png
at Kommissionen skal håndhæve reglerne, mens enkelte lande også ønsker,
at de nationale konkurrencemyndigheder skal håndhæve reglerne.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkommen. Regeringen mener, at digitalise-
ringen bidrager positivt til samfundsudviklingen, herunder til at understøtte
innovation, produktivitet, udviklingen af nye tjenester, der giver mere ef-
fektiv produktion, højere forbrugervelfærd mv. Regeringen er ligeledes af
den opfattelse, at etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd
med digital vækst. Regeringen arbejder således for, at den digitale øko-
nomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed.
Endvidere arbejder regeringen for en stærk digital konkurrenceevne base-
ret på innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår, uden
unødige byrder og barrierer.
Regeringen støtter derfor op om Kommissionens intention om at skabe en
mere åben og fair platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange
positive muligheder, men giver også en række udfordringer, særligt når
nogle af de digitale platforme både vokser sig så store, at de ikke er til at
komme udenom, og samtidig udnytter denne markedsposition på unfair
vis. Regeringen ser derfor behov for skærpede krav over for de største di-
gitale platforme. Derfor er regeringen enig i, at de platforme, der fungerer
som gatekeepere, bliver omfattet af reguleringen.
Regeringen lægger vægt på, at definitionen af hvad en gatekeeper er, bliver
baseret på både kvalitative og kvantitative kriterier. Kvantitative kriterier
kan sortere mindre platforme fra, som ikke har tilstrækkelig markedsmagt
til at de bør omfattes, mens kvalitative kriterier kan bidrage til at omfatte
gatekeepere, som ikke nødvendigvis er meget store, men som fortsat har
markedsmagt inden for et begrænset marked eller omfatte delaktiviteter
hos en større platform.
Regeringen understreger herudover, at virksomheder forholdsvis nemt skal
kunne identificere, om de er omfattet af reguleringen (dvs. falder inden for
definitionen af en ’gatekeeper’), dels af hensyn til
at skabe juridisk klarhed
for virksomhederne og myndighederne, og dels for at lette de administra-
tive og erhvervsøkonomiske byrder.
Regeringen er positiv over for forslaget om at indføre en liste med forplig-
telser for de store tech platforme, der defineres som
”gatekeepere”.
Rege-
ringen vil undersøge de enkelte forslag til forpligtelser nøje fsva. proporti-
onalitet og effekt, og om der bør tilføjes yderligere forpligtelser. Det kan
fx være forpligtelser, der sikrer at forskellige kommunikationsplatforme
fungerer sammen (interoperabilitet) eller forpligtelser, der letter håndhæ-
velsen af reglerne, i stil med gatekeepernes udnævnelse af en compliance
officer som foreslået i Digital Services Act. For regeringen er det centralt,
22
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
at forordningen sikrer et indre marked med sammenhængende regler, hvor
der er juridisk klarhed over samspillet mellem forordningsforslaget og øvrig
relevant EU-regulering.
Det er dog centralt for regeringen, at forpligtelserne kun omfatter adfærd,
der er skadelig for konkurrencen og/eller for forbrugerne, og som kan for-
muleres tilstrækkeligt klart. Regeringen lægger vægt på, at der også indfø-
res en liste med forpligtelser, der kan skræddersyes til den enkelte gatekee-
per. Dette giver bedre mulighed for at tilpasse kravene efter en konkret og
individuel vurdering, som kan tage højde for de forskellige platformes ad-
færd og forretningsmodeller. Via de skræddersyede krav vil det også være
muligt at indføre mere indgribende tiltag. Disse bør ledsages af tilsvarende
øget retssikkerhed for den enkelte virksomhed. Dog er regeringen opmærk-
som på, at muligheden for at skræddersy kravene kan skabe mere uforud-
sigelighed for den enkelte virksomhed og dermed hæmme innovationen.
Samtidig er det vigtigt, at virksomheder ikke bliver pålagt forpligtelser der
i sig selv skader konkurrencen, som fx deling af forretningshemmelighe-
der.
Regeringen arbejder for, at gatekeepere får mulighed for at fremlægge en
form for effektivitetsforsvar til de enkelte forpligtelser. De skal altså vise,
hvorfor en bestemt adfærd ikke er skadelig eller at der er fordele for er-
hvervsbrugere og slutbrugere, der opvejer de skadelige virkninger.
Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen bliver pålagt samme forplig-
telse til at give gatekeeperne uformel vejledning som efter de gældende
konkurrenceregler. Det skal sikre, at platformsudbydere har mulighed for
at indgå i dialog med Kommissionen om de tiltag, som de planlægger at
indføre.
Da de store digitale platforme er grænseoverskridende af natur, er regerin-
gen enig i, at Kommissionen skal fungere som håndhæver mhp. at under-
støtte en ens og mere effektiv håndhævelse på tværs af EU. Det er helt
centralt, at Kommissionen som uafhængig håndhæver er udstyret med de
nødvendige ressourcer og værktøjer til at håndhæve reguleringen effektivt.
Regeringen vil hertil arbejde for, at der sker en større inddragelse af med-
lemsstaterne end der er lagt op til med det rådgivende udvalg. Nationale
myndigheder skal fx kunne indmelde eller videreformidle nationale struk-
turelle konkurrencemæssige udfordringer til Kommissionen. Samtidig bør
Kommissionen sikre koordination og inddragelse af nationale myndighe-
der i forbindelse med markedsundersøgelser, særligt markedsundersøgel-
ser der kan føre til tilføjelsen af nye forpligtelser for gatekeeperne. De na-
tionale myndigheder kan fx have viden om lokale forhold eller relevant
erfaring fra håndhævelse af konkurrencereglerne.
23
kom (2020) 0842 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor
2342370_0024.png
Regeringen er positiv overfor og lægger stor vægt på, at Kommissionen
kan pålægge platformene passende sanktioner, herunder betydelige bøder,
hvis de ikke lever op til kravene i forordningen.
I udgangspunktet er regeringen skeptisk over for Kommissionens forslag
om delegerede retsakter, men er dog åben for, afhængigt af udformningen
af tærskelværdierne og kravene, at disse løbende bør opdateres i en dele-
geret retsakt med henblik på at kunne følge med et digitalt marked, hvor
services og adfærd udvikler sig hurtigt.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
24