Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2100185
Dok. nr.: 1555142
Dato: 19-01-2021
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skriftlig forelæggelse af rådshenstilling om en fælles ramme for
anvendelse, validering og gensidig anerkendelse af hurtige covid-
19-antigentest i EU, KOM (2020) 849 endelig
I forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2020 opfordrede
EU’s stats-
og regeringschefer i DER-konklusionerne til, at Kommissionen forelagde et
forslag til Rådshenstilling angående en fælles ramme for hurtige antigentest og gensidig
anerkendelse af testresultater. Den 18. december 2020 offentliggjorde Kommissionen
således et udkast til en rådshenstilling omkring om en fælles ramme for anvendelse,
validering og gensidig anerkendelse af hurtige covid-19-antigentest i EU.
Det er netop meldt ud, at forslaget forventes behandlet i Coreper II allerede onsdag den
20. januar 2021 med henblik på efterfølgende vedtagelse i skriftlig procedure i Rådet.
Rådshenstillingen gensidig anerkendelse af hurtigtest forelægges Folketingets
Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet vedrørende
rådhenstillingen, som er oversendt til udvalget samtidig med den skriftlige forelæggelse.
Rådshenstilling om en fælles ramme for anvendelse, validering og gensidig anerkendelse
af hurtige covid-19-antigentest i EU
I forslaget til rådhenstilling opfordres medlemslandene til fortsat at anvende hurtige
antigentest med henblik på at styrke landenes samlede testkapacitet yderligere, herunder
primært overveje anvendelse af hurtige antigentest i tilfælde af begrænset kapacitet eller
lange ekspeditionstider
Rådshenstillingen anbefaler anvendelse af hurtige antigentest i følgende specifikke
situationer og miljøer:
Ved COVID-19-diagnose blandt symptomatiske tilfælde, uanset miljø eller
situation, inden for de første 5 dage efter symptomernes indtræden samt ved evt.
indlæggelse af patienter eller beboere med behov for social pleje.
Nære kontakter uden symptomer bør testes hurtigst muligt og inden for de første
7 dage efter kontakt med en smittet.
I udbrudsklynger med henblik på tidlig påvisning og isolering, herunder både
symptomatiske og asymptomatiske tilfælde.
I højrisikoområder og lukkede miljøer, herunder hospitaler, langtidsplejefaciliteter,
opholdssteder og modtagelsesfaciliteter for sårbare grupper. Det første positive
resultat påvist ved hurtig antigentest bør bekræftes med en PCR-test.
I epidemiologiske situationer eller områder med høj eller meget høj testpositivitet
(fx over 10%) til screening af hele populationen.
Rådshenstillingen lægger dertil op til, at medlemslandene når til enighed om en fælles og
regelmæssigt ajourført liste over hurtige COVID-19-antigentest. Listen skal løbende tage