kom (2020) 0854 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af Brexit-reserven

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0854 Bilag 1
Offentligt

21. januar 2021

Grund- og nærhedsnotat vedr. Brexit-reserven

Nyt notat.

Kommissionens forslag til etablering af Brexit-reserven (KOM (2020) 854).

Kommissionen præsenterede d. 25. december 2020 forslag til udmøntning af

den i EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027 afsatte Brexit-reserve på 5 mia. euro, der har til formål at

adressere de direkte konsekvenser for medlemslandene af Storbritanniens udtræden af EU.

Der lægges med forslaget op til, at medlemslandene får høj grad af frihed til selv at bestemme

hvilke sektorer og områder, der skal tilgodeses. Af støtteberettigede udgifter er bl.a. støtte til virk-

somheder, lokalsamfund og økonomiske sektorer, herunder virksomheder og lokalsamfund sær-

ligt afhængige af fiskeaktiviteter i britisk farvand.

Kommissionen foreslår, at Brexit-reserven mobiliseres i to rater: Første rate på 4 mia. euro fore-

slås anvendt til før-finansiering i 2021 til medlemslandene til håndtering af de umiddelbare nega-

tive konsekvenser ved Brexit. Fordelingen af midlerne mellem medlemslandene foreslås primært

baseret på data for medlemslandenes samhandel med Storbritannien samt afhængighed af fangst

af fisk i britisk farvand. Anden rate på 1 mia. euro i 2024 foreslås fordelt på baggrund af in-

formation fra medlemslandene vedr. faktiske afholdte offentlige udgifter i forbindelse med Brexit i

perioden 1. juli 2020 til 31. december 2022.

Kommissionen har oplyst, at Danmark med de af Kommissionen foreslåede kriterier for

udmøntning fra første rate kan hjemtage ca. 1,8 mia. kr. i 2021.

Regeringen finder det særdeles vigtigt, at andelen allokeret på baggrund af fiskeridata som mini-

mum fastholdes. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at fokus på samhandel i fordelingen af

reserven fastholdes.

EU’s og Storbritanniens chefforhandlere

blev d. 24. december 2020 enige om en samlet

aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Kommissionen frem-

lagde på denne baggrund d. 25. december 2020 forslag til udmøntning af Brexit-reserven

(”Brexit Adjustment Reserve”). Brexit-reserven følger af aftalen om EU’s flerårige fi-

nansielle ramme for 2021-2027, hvor der blev afsat op til 5 mia. euro (2018-priser) i alt

for perioden til at adressere de direkte konsekvenser for medlemslandene af Storbritan-

niens udtræden af EU.

2. Baggrund

1. Resume

kom (2020) 0854 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af Brexit-reserven

Side 2 af 6

3. Formål og indhold

Der lægges i Kommissionens forslag op til, at Brexit-reserven skal yde støtte til at

imødegå konsekvenserne af Storbritanniens udtrædelse af EU i EU-medlems-

lande, regioner og sektorer, herunder især dem, der påvirkes mest heraf, samt af-

bøde den afledte indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørig-

hed.

Der lægges med forslaget op til, at medlemslandene får høj grad af frihed til selv at

bestemme hvilke sektorer og områder, der skal tilgodeses, såfremt initiativerne di-

rekte bidrager til reservens formål. Kommissionen har i forslaget givet en ikke-ud-

tømmende liste over støtteberettigede offentlige udgifter, herunder:

Støtte til virksomheder, lokalsamfund og økonomiske sektorer, herunder

virksomheder og lokalsamfund særligt afhængige af fiskeaktiviteter i britisk

farvand.

Beskæftigelsestiltag, herunder omskoling og oplæring.

Udgifter til grænsekontrol, toldopkrævning, fiskerikontrol, mv., som følger

af Brexit.

Informationskampagner rettet mod virksomheder og borgere.

Der lægges med forslaget op til, at en række områder ikke vil kunne være beretti-

get støtte fra Brexit-reserven. Det gælder f.eks. udgifter til udflytning.

Kommissionen foreslår, at det fulde beløb på 5 mia. euro (2018-priser) afsat til

Brexit-reserven mobiliseres i to rater, svarende til 5,4 mia. euro i løbende priser.

Første rate i 2021 medfører en mobilisering af 4,0 mia. euro i 2018-priser, og an-

den rate i 2024 medfører en mobilisering på 1,0 mia. euro i 2018-priser,

jf. tabel 1.

Kommissionen oplyser, at ønsket om udbetalingen af størstedelen beløbet i 2021

som før-finansiering skyldes, at Brexit vil kræve presserende handling på kort sigt

af medlemslandene, idet der dog vil være langsigtede konsekvenser, der skal hånd-

teres.

Tabel 1

Kommissionens forslag til udmøntning af Brexit-reserven

Mia. euro, 2018-priser

Brexit-reserven

2021

4,0

2022

2023

2024

1,0

I alt

5,0

Anm.: Eksklusiv administrationsomkostninger forbundet med Brexit-reserven for EU-Kommissionen.

Kilde: Kommissionens forslag til etablering af Brexit-reserven.

Første rate

Kommissionen foreslår, at hele beløbet fra første rate på 4 mia. euro (2018-priser)

anvendes til før-finansiering til medlemslandene til håndtering af de umiddelbare

negative konsekvenser ved Brexit. Kommissionen foreslår, at før-finansieringen i

2021 fordeles til medlemslandene på baggrund af en række kriterier. Væsentligst

heraf er, at Kommissionen foreslår at 600 mio. euro fordeles efter medlemslandenes

respektive historiske fangst af fisk i Storbritanniens eksklusive økonomiske zone,

kom (2020) 0854 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af Brexit-reserven

Side 3 af 6

samt hvor stor en andel fangsten i britisk farvand udgør af medlemslandets samlede

fiskefangst. Det resterende beløb på 3,4 mia. euro foreslås fordelt på baggrund af

medlemslandenes samlede samhandel med Storbritannien (summen af eksport og

import), herunder hvor meget denne samhandel udgør af medlemslandenes BNP,

idet der ligeledes tages højde for landenes relative velstand. Kommissionen oplyser,

at medlemslandene kan anvende før-finansiering til initiativer afholdt i perioden 1.

juli 2020

–

31. december 2022.

Anden rate

Fordelingen af beløbet under anden rate på 1 mia. euro i 2024 til medlemslandene

vil ske på baggrund af information fra medlemslandene vedr. faktiske afholdte of-

fentlige udgifter i forbindelse med Brexit i perioden 1. juli 2020 til 31. december

2022, herunder også den anvendte før-finansiering fra første rate. Fordelingen vil

være baseret på medlemslandenes indmeldinger, som skal indsendes senest 30.

september 2023. Kommissionen oplyser, at midlerne fra anden rate vil blive for-

delt til medlemslandene via en implementerende retsakt.

Kommissionen har i forslaget lagt op til, at Brexit-reserven undtages fra de sæd-

vanlige regler om overførsler mellem finansår som defineret i EU’s Finansforord-

ning, således at uforbrugte midler automatisk overføres med henblik på at igang-

sætte nye initiativer til og med 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Brexit-reserven på nuværende tids-

punkt.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet Brexit-reserven som

instrument under EU’s budget

alene kan behandles på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. Udgifterne forbundet

med en aktivering af Brexit-reserven vil have betydning for det danske bidrag til

EU’s egne indtægter,

som er opført på finansloven for 2021.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En aktivering af Brexit-reserven på ca. 4 mia. euro i 2021 vil forventeligt medføre

et dansk EU-merbidrag på ca. 0,7 mia. kr. i 2021 (2021-priser). Kommissionen har

oplyst, at Danmark med de af Kommissionen foreslåede kriterier for udmøntning

fra første rate kan hjemtage ca. 1,8 mia. kr. i 2021 (2021-priser).

Afhængigt af støttemulighederne i forslaget og udmøntningen af reserven kan

forslaget få statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til administration og

kontrol af ordningerne under reserven.

kom (2020) 0854 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af Brexit-reserven

Side 4 af 6

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at udmøntningen af reserven i Danmark vil have positive økonomi-

ske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser. De nærmere konsekvenser af udmønt-

ning af Brexit-reserven vil for dansk erhvervsliv afhænge af den nationale udmønt-

ning af det danske hjemtag.

8. Høringer

Forslaget er sendt i kort høring i § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og i

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 18. januar

2021 med høringsfrist den 20. januar 2021. Det gav anledning til følgende hørings-

svar:

Danmarks Fiskeriforening, Producent Organisation (DFPO) bemærker, at den ind-

gåede aftale mellem EU og Storbritannien sætter dansk fiskeri under et stort pres,

hvilket kan medføre tab af arbejdspladser, særligt i Nord- og Vestjylland. DFPO ser

det derfor som nødvendigt, at der hurtigt kommer kompensationsforanstaltninger

på plads. DFPO anfører, at det særligt bør være fartøjer, der fanger demersale arter

(torsk, sej, kuller og kulmule), der skal prioriteres i Brexit-reserven, da disse fartøjer

betaler en højere pris for adgang til britiske farvande end industrifiskeriet og det

pelagiske fiskeri. DFPO opfordrer til, at Brexit-reserven udmøntes i tæt dialog med

fiskerierhvervet. Konkret mener DFPO, at der skal prioriteres tiltag, der sikrer den

enkelte fisker og tiltag, der kan udvikle fiskeriet i en endnu mere bæredygtig retning.

Landbrug & Fødevarer (L&F) er generelt positive over Kommissionens forslag til

Brexit-reserven. L&F anfører dog, at anvendelsen af reserven i specifikke sektorer

i andre EU-lande skal overvåges, så det ikke skaber urimelige forvridninger i kon-

kurrenceforholdene. L&F opfordrer til, at reserven anvendes til at reducere friktio-

nen i samhandlen med UK. Dette kan gøres gennem øget digitalisering, øget virk-

somhedsrådgivning og en styrket offentlig indsats inden for opgaver relateret til

plante- og dyresundhedsregler, oprindelsesbestemmelser og ikke-handelsmæssige

barrierer. L&F støtter initiativer inden for særligt fiskerisektoren og mere generelt i

landdistrikter som direkte og indirekte berøres af vanskeligere samhandel med UK

og reducerede fangstmuligheder i britiske farvande

–

herunder særligt i Nord- og

Vestjylland. L&F bemærker, at det er vigtigt, at de danske myndigheder får opsat et

effektivt og hurtigtarbejdende system, så der kan ske hurtige udbetalinger af støtte-

midler til virksomheder, lokalsamfund og sektorer.

Danish Seafood Association (DSA) bemærker at det særligt er tolden, der vil

ramme den danske fiskeindustri. Det er særligt i forhold til import af fisk fra tred-

jelande til Danmark, som bliver forarbejdet og efterfølgende skal eksporteres til

Storbritannien. Endvidere bemærker DSA, at fiskeindustrien i Danmark er inte-

greret i den danske forsyningskæde fra fiskeri og til forarbejdning og eksport, og

danske fiskeres mistede fiskerirettigheder i britisk farvand derfor også vil virke ind

på forsyningen til især den nordjyske fiskeindustri. DSA bemærker, at fysiske for-

sinkelser og told- og kontrolformaliteter også medfører nye omkostninger. DSA

anfører at kontant kompensation til den enkelte virksomheder, der er blevet ramt

kom (2020) 0854 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af Brexit-reserven

Side 5 af 6

af nye toldsatser, vil give virksomhederne mulighed for at afsøge alternative mar-

keder eller investere. Disse nye toldsatser skal ses sammen med COVID-19-kri-

sen, som også har skabt udfordringer for den danske fiskeindustri. DSA bemærker

at Brexit-reserven bør målrettes, så virksomheder kan investere i nyt udstyr eller

øge markedsadgang til andre og nye markeder.

Dansk Industri (DI) støtter Kommissionens forslag til udmøntning af Brexit-re-

serven, og er godt tilfredse med, at Danmark står til at modtage et større beløb fra

reserven, og at medlemsstaterne får en vis fleksibilitet i forhold til brugen af mid-

lerne. DI bemærker, at Brexit har ramt dansk erhvervsliv bredt set, og derfor vil

DI opfordre til at midlerne anvendes på flere typer af initiativer, herunder støtte til

de hårdest ramte områder, informationskampagner og opgradering af myndighe-

dernes vejledningstilbud til virksomhederne.

Kommunernes Landsforening (KL) understreger vigtigheden i, at midlerne fra

Brexit-reserven kommer til gavn for de udsatte erhverv og lokalsamfundene. KL

finder det positivt, at der lægges op til, at medlemslandene får høj grad af frihed til

selv at bestemme hvilke sektorer og områder, der skal tilgodeses med midlerne.

KL oplyser endvidere, at de gerne vil bidrage med input ift. de udfordringer, som

Brexit skaber i kommunerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har endnu ikke udtalt sig om holdninger til Kommissionens for-

slag til Brexit-reserven.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget positivt, at det lykkedes Storbritannien og EU at nå

frem til et forhandlingsresultat om det fremtidige forhold inden udløbet af over-

gangsperioden d. 1. januar 2021. Dette har været med til at reducere det tab, som

Brexit medfører, både for Storbritannien og for EU, herunder Danmark.

Regeringen er meget bevidst om, at aftalen med Storbritannien er svær for fiskeri-

erhvervet, fiskeriforarbejdningsindustrien og øvrige erhverv relateret til de arter,

hvor Danmark mister kvoter som følge af aftalen. Regeringen er også opmærk-

som på konsekvenserne dette vil få for særligt Nord- og Vestjylland. Regeringen

ser derfor positivt på, at Kommissionen har valgt fiskeriet som allokeringskriterie,

idet regeringen også før fremlæggelsen af forslaget til Brexit-reserven har under-

streget vigtigheden heraf. Regeringen finder det derfor særdeles vigtigt, at andelen

allokeret på baggrund af fiskeridata som minimum fastholdes. Dette skal særligt

ses i lyset af, at en indsats for disse erhverv og lokalområder er væsentligt for at

sikre en rimelig og balanceret respons på de sociale og økonomiske konsekvenser

af Brexit.

Danmark vil med sit historisk tætte forhold og samarbejde med Storbritannien

være et af de medlemslande, som bliver økonomisk hårdest ramt af Brexit. Dette

skyldes, at handel med vare- og tjenesteydelser samt fiskeri er de områder, der for-

ventes mest påvirket af Storbritanniens udtræden, uanset at de negative konse-

kvenser for danske virksomheder

og fiskere er reduceret ift. et ’no-deal’ scenarie.

kom (2020) 0854 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af Brexit-reserven

Side 6 af 6

Derfor finder regeringen det vigtigt at fastholde fokus på samhandel i fordelingen

af reserven, samt at reservens krav til støtteberettigede aktiviteter understøtter at

medlemslandene kan adressere de negative konsekvenser af Brexit effektivt, her-

under at holde hånden under særligt udsatte erhverv og lokalområder.

Forslaget indebærer, at medlemslandene på kort tid skal administrere og udmønte

et væsentlig beløb. Dette kan øge risikoen for svig og fejl. Derfor vil regeringen

bidrage til, at der skabes fokus på, at Kommissionen og medlemslandene i ud-

møntningen opretholder høje standarder for revision og kontrol.

Udmøntningen af reserven vil kunne medføre administrative omkostninger, og re-

geringen vil derfor se på mulighederne for at medfinansiere visse engangsudgifter

til administration og kontrol forbundet hermed.

Forvaltningen

af EU’s budget skal leve op til sunde budgetprincipper, herunder

princippet om annualitet. Dette følger af den traditionelle danske holdning. Rege-

ringen vil derfor se på mulighederne for, at Brexit-reservens fritagelse fra bestem-

melserne i Finansforordningen vedr. overførselsadgang begrænses, således at ufor-

brugte midler fra første rate ikke automatisk anvendes til at øge midlerne tilgænge-

lig for anden rate.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.