27. december 2020
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Brexit og fiskeri: Hvad udad
tabes….
Brexit, dvs.
Handels- og samarbejdsaftalen
mellem EU og UK betyder, at dansk fiskeri,
følgeindustri og havneinfrastruktur får en reduktion i råvaregrundlag og økonomiske
udviklingsmuligheder frem til juli 2026, og en væsentlig risiko for yderligere forringelser fra denne
dato. Det kedelige perspektiv er en permanent nedskalering og strukturtilpasning i fiskeriet og
erhvervsklyngen omkring. Det rejser følgende spørgsmål:
a) Hvorledes implementeres aftalen til fordel for Danmark
b) Kan der tilføres nye og andre råvarer til fiskeri og industri
c) Kan erhvervets rammevilkår forbedres
Jeg forventer, at ministeriet vil overveje mulighederne i samarbejde med Folketinget. Hermed
mit summariske bidrag.
Gennemførelsen af EU-UK Fiskeriaftalen
1. Aftalens kvotereduktioner frem til 2026 er ikke fordelt ligeligt på de enkelte fiskebestande.
Det rejser spørgsmålet om hvorledes byrden skal fordeles internt i EU. Der vil være en
betydelig politisk interesse for ikke at åbne for vanskelige diskussioner; det vil formentlig
også være i dansk interesse, men principielt kan 1983-politikkens samlede grundlag for
Relativ Stabilitet komme i spil, ligesom spørgsmålet om hvorledes visse EU lande sikrer sig
rettigheder via kvotehopning kan
live aktuelt. UK overvejer e stra i g af ”E o o i
Li k”, e jeg forve ter at EU la de so Spa ie og Holla d vil søge at ud ygge fiskeriet
med UK registrerede fartøjer. Danmark bør afveje sin strategi her.
I forbindelse med en eventuel intern dansk overvejelse om kvotefordelingen bør man være
opmærksom på det pelagiske flådes betydning for råvaretilførslerne til fiskemelsindustrien
og den nordjyske pelagiske industri. Flådens muligheder for at udnytte de store
fiskeforekomster i Nordatlanten i konkurrence med moderne norske, skotske og færøske
flåder har betydning, også på den anden side af kajkanten.
2. Aftalen er en anerkendelse af, at UK er berettiget til fiskerirettigheder, der ligger ud over
de historiske fangster. Det er et skridt på vejen til anerkendelse af
”zonal
attachment”. UK
vil op til 2026 kræve fuld anerkendelse af zoneprincippet; man har allerede udarbejdet
biologiske analyser til grund herfor. Uanset at EU bør undgå en egentlig anerkendelse af
princippet, bør Danmark vurdere konsekvenserne af alternative zonefordelingsmodeller.
Spørgs ålet o ko sekve ser e af fiske esta de es ”kli ava dri ger” ør i dgå her.
Phone & WhatsApp: +45 22610575
@Mogens_Schou