Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0962 Bilag 2
Offentligt
2266241_0001.png
Samlenotat
Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr.
10 til EU’s budget for 2020
KOM (2020) 962
Nyt notat
1. Resume
22. oktober 2020
Kommissionen præsenterede d. 9. oktober forslag til ændringsbudget
10 til EU’s 2020-budget.
Ændringsbudget 10 indebærer merudgifter i 2020 for 36,4 mio. euro i forpligtelser og 1,6 mia.
euro i betalinger primært til håndteringen af afledte konsekvenser ved COVID-19. Derudover
medfører ændringsbudget 10 et fald på indtægtssiden på 588 mio. euro.
Kommissionens forslag forventes isoleret set at medføre et dansk merbidrag på ca. 312 mio. kr. i
2020.
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 10 til 2020-
budgettet, idet en aktiv indsats for håndtering af COVID-19 støttes. Regeringen lægger dog stor
vægt på, at merudgifterne i videst mulige omfang finansieres via omprioriteringer. Derudover læg-
ger regeringen vægt på, at ændringsbudget
10 behandles parallelt med forhandlingerne om EU’s
2021-budget, mhp. at sikre en overordnet prioritering af udgifterne.
Kommissionen har fremlagt forslag til ændringsbudget nr. 10 til EU’s budget for
2020. Forslaget (KOM (2020) 962) fremsættes med hjemmel i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedr. beslutningsproceduren
for budgettet og finansforordningens
1
art. 44.
3. Formål og indhold
2. Baggrund
Kommissionens forslag til ændringsbudget
nr. 10 for EU’s 2020-budget
vedrører
dels en nedjustering på indtægtssiden og en opdatering af forpligtelses- og beta-
lingsniveauet på udgiftssiden.
Indtægtssiden
Kommissionen fremsender betalingsanmodninger til medlemslandene en gang om
måneden. Fsva. betalingsanmodninger til ikke-eurolande tager Kommissionen i
regnskabsopgørelsen udgangspunkt i den valutakurs, der er gældende på tidspunk-
tet for betalingsanmodningen. Ikke-eurolandene omregner derimod betalingsan-
modninger for 2020 baseret på valutakurs gældende pr. 31. december 2019. Kom-
missionen skønner, at der i perioden juli til udgangen af 2020 vil kunne henføres
1
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018
kom (2020) 0962 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændringsbudget 10, forhøjelse af betalingsbevillingerne
2266241_0002.png
Side 2 af 4
en difference på -716 mio. euro som følge af udsving i valutakursen for pund ster-
ling, hvilket isoleret set medfører en opjustering af medlemslandenes BNI-bidrag.
Kommissionen har desuden opjusteret forventningen til niveauet for bødeindtæg-
ter med 128 mio. euro, som vil reducere medlemslandenes BNI-bidrag tilsva-
rende.
Samlet set medfører ændringerne på indtægtssiden derfor et fald på 588 mio. euro,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag justering af indtægtssiden
Mio. euro
2020-priser
Udsving i valutakurser
Stigning i bødeindtægter
I alt
-716
128
-588
Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 10
Nedjusteringen på indtægtssiden fører isoleret set til en stigning i det danske EU-
bidrag i 2020 i størrelsesorden 85 mio. kr.
Udgiftssiden
Udgiftskategori 1a: Vækstpolitikker
Kommissionen foreslår at opjustere betalingsniveauet for den Europæiske Inve-
sterings Fond med 93,8 mio. euro. Midlerne vurderes nødvendige for at kunne
overholde kontraktlige forpligtelser til Cosme-programmets lånegarantifacilitet,
der har til hensigt at støtte små og mellemstore virksomheders adgang til likviditet
som modsvar til de økonomiske konsekvenser ved COVID-19.
Kommissionen foreslår samtidig at nedjustere forpligtelses- og betalingsniveauet
for de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, EIOPA, og ESMA) med 9,1 mio.
euro samt at nedjustere forpligtelsesniveauet for Den Europæiske Arbejdsmar-
kedsmyndighed med 3,1 mio. euro. Nedjusteringen skal bl.a. ses i lyset af CO-
VID-19, der har medført et mindreforbrug eksempelvis ved færre fysiske møder
og et lavere rekrutteringsniveau.
Udgiftskategori 1b: Strukturfonde
Kommissionen foreslår, at opjustere betalingsniveauet for samhørighedsdelen af
programmet for store infrastrukturprojekter (CEF) på transportområdet med 100
mio. euro. Dette skal ses i lyset af, at implementeringen af programmet skrider
hurtigere frem end tidligere forventet.
kom (2020) 0962 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændringsbudget 10, forhøjelse af betalingsbevillingerne
2266241_0003.png
Side 3 af 4
Udgiftskategori 2: Landbrug mv.
Kommissionen foreslår at opjustere betalingsniveauet for Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med 750 mio. euro. Opjusteringen
skal bl.a. ses i lyset af økonomisk støtte ifm. COVID-19.
Derudover foreslår Kommissionen at forøge forpligtelses- og betalingsniveauet
under Den Europæiske Garantifond for Landbruget med 48,7 mio. euro. Mid-
lerne skal ses i relation til øget fleksibilitet under fonden for at sikre fuld imple-
mentering i lyset af COVID-19.
Udgiftskategori 4: Eksterne politikker
Kommissionen foreslår at øge betalingsniveauet til en række programmer under
eksterne politikker med 586 mio. euro. Det øgede betalingsniveau kan henføres til
COVID-19 mhp. økonomisk støtte til partnerlandes håndtering af de sundheds-
mæssige og socioøkonomiske konsekvenser. Konkret er der tale om en fremryk-
ning af betalinger fsva. programmet for før-tiltrædelse, det europæiske naboskabs-
instrument samt instrument til finansiering af udviklingssamarbejde.
Samlet set medfører ændringer på udgiftssiden et øget forpligtelsesniveau på ca.
36,4 mio. euro og et øget betalingsniveau på ca. 1,6 mia. euro,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag til justering af udgiftssiden
Mio. euro
2020-priser
Forpligtelser
Udgiftskategori 1a (vækstpolitikker)
Udgiftskategori 1b (strukturfonde)
Udgiftskategori 2 (landbrug)
Udgiftskategori 4 (eksterne politikker)
I alt
-12,2
0
48,7
0
36,4
Betalinger
84,7
100,0
798,7
586,0
1.569,3
Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding.
Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 10
Ændringerne på udgiftssiden fører isoleret set til en stigning i det danske EU-bi-
drag i 2020 i størrelsesorden 227 mio. kr.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på
EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
kom (2020) 0962 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændringsbudget 10, forhøjelse af betalingsbevillingerne
Side 4 af 4
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer en stigning i betalingsniveauet på 1,6 mia. euro
på EU’s 2020-
budget samt et fald i indtægtssiden på 588 mio. euro. Samlet set forventes Kom-
missionens forslag til ændringsbudget 10 at medføre en stigning i det danske EU-
bidrag i 2020 i størrelsesorden 312 mio. kr.
Øvrige konsekvenser
Ændringsbudgettet medfører ikke erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomi-
ske konsekvenser ud over de statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller
ikke konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ej relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til Kommissionens forslag til ændringsbudget 10.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændrings-
budget 10.
COVID-19 udgør en stor trussel for EU-borgernes sundhed og for samfundsøko-
nomien. Regeringen støtter derfor, at der fra EU’s side
foretages en indsats til at
afbøde de sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser ved krisen.
Regeringen lægger stor vægt på, at merudgifterne i videst mulige omfang finansie-
res via omprioriteringer fremfor merbidrag fra medlemslandene. Dette skal ses i
lyset af, at medlemslandenes finanspolitiske råderum er reduceret betydeligt som
følge af COVID-19.
Regeringen lægger vægt på, at ændringsbudget 10 forhandles parallelt med de vi-
dere
forhandlinger om EU’s 2021-budget.
Dette skal ses i lyset af den betydelige
fremrykning af betalinger, som ændringsbudgettet vedrører, og som derved alt an-
det lige må forventes at have indvirkning på det påkrævede betalingsniveau i 2021.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.