2. februar 2021
Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 1
til EU’s budget for 2021
KOM (2021) 30.
Nyt notat.
1. Resume
Kommissionen præsenterede d. 22. januar
forslag til ændringsbudget 1 til EU’s 2021-budget.
Ændringsbudgettet har til formål at indbudgettere konsekvenserne i 2021 af Kommissionens for-
slag vedr. Brexit-reserven. Brexit-reserven har til formål at yde støtte til at imødegå konsekven-
serne i medlemslandene og de hårdest ramte sektorer og lokalsamfund, som følger af Storbritanni-
ens udtrædelse af EU.
Ændringsbudget 1 indebærer merudgifter i 2021 for 4,2 mia. euro i forpligtelser og betalinger
(2021-priser). Ændringsbudgettet forventes isoleret set at medføre et dansk merbidrag til EU-
budgettet på ca. 0,7 mia. kr. i 2021.
Regeringen er meget bevidst om, at aftalen med Storbritannien skaber udfordringer for erhvervs-
liv, herunder i særdeleshed for fiskerierhvervet og fiskeriforarbejdningsindustrien. Regeringen er
også opmærksom på, at erhvervslivet har behov for afklaring omkring Brexit-reserven hurtigst
muligt. Regeringen ser derfor positivt på, at Kommissionen allerede nu har fremsat forslag til æn-
dringsbudget 1, således at der ikke sker unødvendige forsinkelser efter indgåelse af aftale om
Brexit-reserven. Samtidig vil regeringen sammen med ligesindede lande forsøge at finansiere mer-
udgifter via omprioriteringer.
2. Baggrund
Kommissionen har d. 22. januar 2021 fremsat forslag til ændringsbudget nr. 1 til
EU’s budget for
2021. Forslaget (KOM (2021) 30) fremsættes med hjemmel i Trak-
taten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedr. beslut-
ningsproceduren for budgettet og finansforordningens
1
art. 44.
3. Formål og indhold
Kommissionens fremsatte d. 25. december 2020 forslag vedr. en Brexit-reserve.
Reserven har til formål at yde støtte til at imødegå konsekvenserne af Storbritan-
niens udtrædelse af EU i EU-medlemslande, regioner og sektorer, herunder især
dem, der påvirkes mest heraf, samt afbøde den afledte indvirkning på den økono-
miske, sociale og territoriale samhørighed.
Etableringen af reserven på 5,0 mia. euro (2018-priser)
følger af aftalen om EU’s
flerårige finansielle ramme for 2021-2027, men
indgik ikke i EU’s budget for
1
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018