kom (2021) 0037 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. statistikker over landbrugsmæssige input og output

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0037 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Enhed

Indenrigs- og Bo-

ligministeriet og

Danmarks Stati-

stik

Sagsbehandler i

Danmarks Stati-

stik

Troels Pade

Dato

01. marts 2021

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets Forordning om statistikker over landbrugsmæs-

sige input og output og om ophævelse af forordninger (EF) nr. 1165/2008, (EF)

543/2009, (EF) 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF(COM(2021) 37 final)

Nyt notat

1. Resumé

Forslaget omfatter udarbejdelse af europæisk landbrugsstatistik.

Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere den statistiske beskri-

velse af produkter anvendt i landbruget og produkter fra landbruget samt udvalgte indi-

katorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Herudover lægger forslaget op til at

øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via delegering af beføjelser til Kommissionen.

Forslaget samler en række eksisterende forordninger og frivillige aftaler om statistikker

over landbrugets input og output i medlemsstaterne i én samlet juridisk bindende ram-

meforordning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 2. februar 2021 ovennævnte forslag til forordning. Den danske

version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 2. februar

2021.

Forslaget er en del af ”strategi for landbrugsstatistikker 2020 og herefter”, som skal

strømline og forbedre det europæiske system for landbrugsstatistikker. Strategien an-

giver, at landbrugsstatistikkerne skal bestå af tre søjler. Den første søjle er ”Landbrugs-

regnskaber i Fællesskabet” fra 2004, der er et ”satellit-regnskab” af nationalregnskabet.

Den anden søjle er ”Integrerede landbrugsstatistikker” fra 2018, som beskriver struktu-

ren i landbruget, mens den tredje og sidste søjle er ”Statistikker over landbrugsmæssige

input og output”, der beskriver

produkter anvendt i landbruget og produkter fra landbru-

get samt udvalgte indikatorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Strategien an-

giver, at søjle to og søjle tre skal være rammeforordninger, mens første søjle ikke æn-

dres. Forslaget er således sidste del af Kommissionens bestræbelse på at etablere

brede rammeforordninger for landbrugsstatistikkerne. Med rammeforordningerne an-

vendes en juridisk arkitektur, som også nyligt er taget i anvendelse for hhv. social- og

erhvervsstatistik, og som i udstrakt grad delegerer beføjelser til Kommissionen.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-

stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

3. Formål og indhold

kom (2021) 0037 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. statistikker over landbrugsmæssige input og output

Det overordnede formål med forslaget er at afslutte moderniseringen af den europæiske

landbrugsstatistik, så den i højere grad kan bidrage til at overvåge og evaluere den

fælles landbrugspolitik og tilhørende strategier som ”European Green Deal” og ”Farm

to fork”, der bl.a. skal bidrage til at reducere det miljø- og klimamæssige ”fodaftryk” i

fødevarekæden. Forslaget samler en række eksisterende forordninger og frivillige afta-

ler til én samlet juridisk rammeforordning, som skal forbedre kvaliteten, sammenligne-

ligheden og sammenhængen i landbrugsstatistikken.

Forslaget omfatter fire statistikdomæner: husdyrproduktion, afgrødeproduktion, land-

brugspriser samt næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, som er opdelt i tolv stati-

stikemner i alt. Det er især sidstnævnte domæne, der bidrager til overvågningen af de

miljø-

og klimamæssige ”fodaftryk”.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen via gennemførelsesretsakter bemyndiges til

at fastlægge det konkrete indhold af statistikkerne med hensyn til bl.a. antal og definiti-

oner af variable, statistiske klassifikationer samt dataindsamlings- og beregningsmeto-

der. Kommissionen bemyndiges således til i vidt omfang at fastlægge forordningens

indhold ved brug af delegerede og gennemførelsesretsakter.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft fra 2022 og gennemfø-

relsesforordninger fra 2023. Fra dansk side vurderes det til at være en optimistisk vur-

dering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig iht. traktatens artikel 294 vedr. proceduren om al-

mindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-

hæng, sammenlignelighed og kvalitet af europæisk landbrugsstatistik.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en fælles lov-

givningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedo-

kumentation mv.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og Parlamentsforordninger

såvel som Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæisk landbrugsstatistik.

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

Forslaget forudses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Kommissionen angiver ikke, at forslaget i sig selv har nogen økonomisk konsekvens for

medlemsstaterne, men vurderer i stedet konsekvenser for den europæiske landbrugs-

statistik som helhed. På mellemlangt og langt sigt er Kommissionens forventning, at

moderniseringen af landbrugsstatistikken vil resultere i, at byrden og omkostningerne

reduceres en smule, dog primært på grund af at dækningskravet i strukturstatistikken

reduceres. Kommissionen anfører, at når forslaget er trådt i kraft, vil EU og medlems-

staterne have en landbrugsstatistik af høj kvalitet, som er sammenhængende og sam-

menlignelig og udgør en acceptabel byrde for respondenter og dataproducenter i for-

hold til de opnåede fordele.

kom (2021) 0037 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. statistikker over landbrugsmæssige input og output

Forslaget omhandler statistikker, der ligger inden for Miljøministeriets, Fødevaremini-

steriets og Danmarks Statistiks (Indenrigs- og Boligministeriets) ressortområder. Efter-

levelse af kravene i forslaget indebærer, at der løbende vil være behov for national

koordinering af indsatsen mellem Danmarks Statistik, Miljøstyrelsen og Landbrugssty-

relsen samt de forskningsinstitutioner, som har myndighedsaftaler om udarbejdelse af

indikatorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning, især Nationalt Center for Miljø og

Energi (DCE).

Under forudsætning af, at Kommissionens forslag til rammeforordning vedtages i den

forelagte form og i henhold til Kommissionens tidsplan, vurderes de samlede merom-

kostninger til gennemførsel af forslaget til at være 2.715.000 kr. til etableringsudgifter i

2022 og 1.680.000 kr. til drift i 2023 og fra 2024 kr. 1.560.000.

De samlede meromkostninger er fordelt således mellem de tre ressortansvarlige insti-

tutioner:

Danmarks Statistik vurderer etableringsomkostningerne til 1.345.000 kr. i 2022 og

690.000 kr. til drift fra 2023.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer etableringsomkostningerne til

1.370.000 kr. i 2022 og 890.000 kr. til drift i 2023 og fra 2024 kr. 770.000. Det bemær-

kes, at beløbene er foreløbige skøn og derfor er behæftet med usikkerhed.

Miljøministeriet vurderer ikke, at der etableringsomkostninger, men vurderer at der er

behov for kr. 100.000 til drift fra 2023.

Ovenstående vurdering af meromkostninger er baseret på forslagets nuværende ind-

hold og tidsplan samt på udkast til gennemførelsesretsakter, som Eurostat har fremlagt

for medlemsstaterne i Kommissionsfasen, om hvilke statistikker der skal produceres og

indberettes.

Forslaget åbner mulighed for, at Kommissionen kan ændre kravene over tid gennem

brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den fleksibilitet må det for-

ventes, at Kommissionen senere vil gøre brug af for at imødekomme nye brugerbehov.

Det kan øge omkostninger og svarbyrde, men da det konkrete indhold af fremtidige

retsakter ikke er kendt, er der ikke mulighed for på nuværende tidspunkt at give et skøn

over de fremtidige meromkostninger eller svarbyrden.

I udgangssituationen forudses forordningen, når den er implementeret, at medføre en min-

dre nettoforøgelse af indberetningsbyrden for erhvervslivet. Det skyldes primært, at der

skal etableres nye statistikker, som forventes ikke at kunne etableres udelukkende ved

brug af administrative registre.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist den 1. marts 2021 til følgende interessenter:



Dansk Gartneri

Dansk Industri

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Landbrug og Fødevarer

SEGES

Mejeriforeningen

Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget høringssvar. Supplerende notat med hø-

ringssvar vil blive eftersendt, såfremt der modtages substantielle bemærkninger til forsla-

get.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

kom (2021) 0037 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. statistikker over landbrugsmæssige input og output

På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet i Kommissionens ekspert-

grupper, fremgår det, at der er generel støtte til at integrere og harmonisere de berørte

statistikker.

Der er dog blandt flere medlemsstater skepsis ift. den store grad af delegering af befø-

jelser til Kommissionen, hvilket har muliggjort, at det på hollandsk/dansk initiativ er lyk-

kedes at samle 10 medlemsstater bag et fælles ændringsforslag til forordningsforslaget.

Medlemsstaternes skepsis er hovedsageligt begrundet i, at den vidtgående delegering

vil føre til øgede omkostninger og svarbyrde. Ligeledes har flere medlemsstater også

givet udtryk for, at forslaget medfører juridisk forpligtelse til at udarbejde statistikker,

som hidtil har været frivillige for medlemsstaterne, hvorfor der som minimum burde være

medfinansiering fra EU-Kommissionen til at etablere disse statistikker.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere statistiske begreber, de-

finitioner mv. samt bedre at kunne overvåge miljø-

og klimamæssige ”fodaftryk”.

Rege-

ringen anerkender ligeledes behovet for at have en vis fleksibilitet i retsgrundlaget mht.

at ændre indsamling af data på baggrund af ændrede brugerbehov.

Regeringen er samtidig af den opfattelse, at en række elementer, som anses at være

essentielle for forordningens indhold, bør defineres i selve forordningen, og at det ikke

som i det foreliggende forslag delegeres til Kommissionen at fastlægge disse elemen-

ter. Dette vedrører især regler for harmonisering af dataindsamlingsmetoder, antallet af

variable og tidsfrister for datatransmissioner.

Regeringen er af den opfattelse, at det bør fremgå af selve forordningen, hvilke mini-

mumsfrister der gælder for datatransmissioner samt en øvre grænse for hvor mange

variable, Kommissionen kan ændre og tilføje. Endelig bør forslaget ikke stille krav til

dataindsamlingsmetoder. I de tilfælde, hvor det besluttes at delegere beføjelser til Kom-

missionen, bør denne delegering afgrænses tydeligt mhp. at sikre gennemsigtighed om-

kring forslagets implikationer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.