Grund- og nærhedsnotat
Enhed
Indenrigs- og Bo-
ligministeriet og
Danmarks Stati-
stik
Sagsbehandler i
Danmarks Stati-
stik
Troels Pade
Dato
01. marts 2021
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets Forordning om statistikker over landbrugsmæs-
sige input og output og om ophævelse af forordninger (EF) nr. 1165/2008, (EF)
543/2009, (EF) 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF(COM(2021) 37 final)
Nyt notat
1. Resumé
Forslaget omfatter udarbejdelse af europæisk landbrugsstatistik.
Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere den statistiske beskri-
velse af produkter anvendt i landbruget og produkter fra landbruget samt udvalgte indi-
katorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Herudover lægger forslaget op til at
øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via delegering af beføjelser til Kommissionen.
Forslaget samler en række eksisterende forordninger og frivillige aftaler om statistikker
over landbrugets input og output i medlemsstaterne i én samlet juridisk bindende ram-
meforordning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 2. februar 2021 ovennævnte forslag til forordning. Den danske
version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 2. februar
2021.
Forslaget er en del af ”strategi for landbrugsstatistikker 2020 og herefter”, som skal
strømline og forbedre det europæiske system for landbrugsstatistikker. Strategien an-
giver, at landbrugsstatistikkerne skal bestå af tre søjler. Den første søjle er ”Landbrugs-
regnskaber i Fællesskabet” fra 2004, der er et ”satellit-regnskab” af nationalregnskabet.
Den anden søjle er ”Integrerede landbrugsstatistikker” fra 2018, som beskriver struktu-
ren i landbruget, mens den tredje og sidste søjle er ”Statistikker over landbrugsmæssige
input og output”, der beskriver
produkter anvendt i landbruget og produkter fra landbru-
get samt udvalgte indikatorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Strategien an-
giver, at søjle to og søjle tre skal være rammeforordninger, mens første søjle ikke æn-
dres. Forslaget er således sidste del af Kommissionens bestræbelse på at etablere
brede rammeforordninger for landbrugsstatistikkerne. Med rammeforordningerne an-
vendes en juridisk arkitektur, som også nyligt er taget i anvendelse for hhv. social- og
erhvervsstatistik, og som i udstrakt grad delegerer beføjelser til Kommissionen.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-
stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.
3. Formål og indhold