Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0037 Bilag 2
Offentligt
2353860_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Enhed
Indenrigs- og Bo-
ligministeriet og
Danmarks Stati-
stik
Sagsbehandler i
Danmarks Stati-
stik
Troels Pade
Dato
12. marts 2021
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets Forordning om statistikker over landbrugsmæs-
sige input og output og om ophævelse af forordninger (EF) nr. 1165/2008, (EF)
543/2009, (EF) 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF(COM(2021) 37 final)
Grund- og nærhedsnotat blev første gang oversendt 2. marts og eftersendes nu med
modtagne høringssvar inkluderet.
1. Resumé
Forslaget omfatter udarbejdelse af europæisk landbrugsstatistik.
Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere den statistiske beskri-
velse af produkter anvendt i landbruget og produkter fra landbruget samt udvalgte indi-
katorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Herudover lægger forslaget op til at
øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via delegering af beføjelser til Kommissionen.
Forslaget samler en række eksisterende forordninger og frivillige aftaler om statistikker
over landbrugets input og output i medlemsstaterne i én samlet juridisk bindende ram-
meforordning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 2. februar 2021 ovennævnte forslag til forordning. Den danske
version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 2. februar
2021.
Forslaget er en del af ”strategi for landbrugsstatistikker 2020 og herefter”, som skal
strømline og forbedre det europæiske system for landbrugsstatistikker. Strategien an-
giver, at landbrugsstatistikkerne skal bestå af tre søjler. Den første søjle er ”Landbrugs-
regnskaber i Fællesskabet” fra 2004, der er et ”satellit-regnskab” af nationalregnskabet.
Den anden søjle er ”Integrerede landbrugsstatistikker” fra 2018, som beskriver struktu-
ren i landbruget, mens den tredje og sidste søjle er ”Statistikker over landbrugsmæssige
input og output”, der beskriver
produkter anvendt i landbruget og produkter fra landbru-
get samt udvalgte indikatorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Strategien an-
giver, at søjle to og søjle tre skal være rammeforordninger, mens første søjle ikke æn-
dres. Forslaget er således sidste del af Kommissionens bestræbelse på at etablere
brede rammeforordninger for landbrugsstatistikkerne. Med rammeforordningerne an-
vendes en juridisk arkitektur, som også nyligt er taget i anvendelse for hhv. social- og
erhvervsstatistik, og som i udstrakt grad delegerer beføjelser til Kommissionen.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-
stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.
kom (2021) 0037 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om statistikker over landbrugsmæssige input og output
2353860_0002.png
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med forslaget er at afslutte moderniseringen af den europæiske
landbrugsstatistik, så den i højere grad kan bidrage til at overvåge og evaluere den
fælles landbrugspolitik og tilhørende strategier som ”European Green Deal” og ”Farm
to fork”, der bl.a. skal bidrage til at reducere det miljø- og klimamæssige ”fodaftryk” i
fødevarekæden. Forslaget samler en række eksisterende forordninger og frivillige afta-
ler til én samlet juridisk rammeforordning, som skal forbedre kvaliteten, sammenligne-
ligheden og sammenhængen i landbrugsstatistikken.
Forslaget omfatter fire statistikdomæner: husdyrproduktion, afgrødeproduktion, land-
brugspriser samt næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, som er opdelt i tolv stati-
stikemner i alt. Det er især sidstnævnte domæne, der bidrager til overvågningen af de
miljø-
og klimamæssige ”fodaftryk”.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen via gennemførelsesretsakter bemyndiges til
at fastlægge det konkrete indhold af statistikkerne med hensyn til bl.a. antal og definiti-
oner af variable, statistiske klassifikationer samt dataindsamlings- og beregningsmeto-
der. Kommissionen bemyndiges således til i vidt omfang at fastlægge forordningens
indhold ved brug af delegerede og gennemførelsesretsakter.
Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft fra 2022 og gennemfø-
relsesforordninger fra 2023. Fra dansk side vurderes det til at være en optimistisk vur-
dering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig iht. traktatens artikel 294 vedr. proceduren om al-
mindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-
hæng, sammenlignelighed og kvalitet af europæisk landbrugsstatistik.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en fælles lov-
givningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedo-
kumentation mv.
6. Gældende dansk ret
Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og Parlamentsforordninger
såvel som Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæisk landbrugsstatistik.
Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.
7. Konsekvenser
Forslaget forudses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Kommissionen angiver ikke, at forslaget i sig selv har nogen økonomisk konsekvens for
medlemsstaterne, men vurderer i stedet konsekvenser for den europæiske landbrugs-
statistik som helhed. På mellemlangt og langt sigt er Kommissionens forventning, at
moderniseringen af landbrugsstatistikken vil resultere i, at byrden og omkostningerne
reduceres en smule, dog primært på grund af at dækningskravet i strukturstatistikken
reduceres. Kommissionen anfører, at når forslaget er trådt i kraft, vil EU og medlems-
staterne have en landbrugsstatistik af høj kvalitet, som er sammenhængende og sam-
menlignelig og udgør en acceptabel byrde for respondenter og dataproducenter i for-
hold til de opnåede fordele.
2
kom (2021) 0037 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om statistikker over landbrugsmæssige input og output
2353860_0003.png
Forslaget omhandler statistikker, der ligger inden for Miljøministeriets, Fødevaremini-
steriets og Danmarks Statistiks (Indenrigs- og Boligministeriets) ressortområder. Efter-
levelse af kravene i forslaget indebærer, at der løbende vil være behov for national
koordinering af indsatsen mellem Danmarks Statistik, Miljøstyrelsen og Landbrugssty-
relsen samt de forskningsinstitutioner, som har myndighedsaftaler om udarbejdelse af
indikatorer for landbrugets miljø- og klimapåvirkning, især Nationalt Center for Miljø og
Energi (DCE).
Under forudsætning af, at Kommissionens forslag til rammeforordning vedtages i den
forelagte form og i henhold til Kommissionens tidsplan, vurderes de samlede merom-
kostninger til gennemførsel af forslaget til at være 2.715.000 kr. til etableringsudgifter i
2022 og 1.680.000 kr. til drift i 2023 og fra 2024 kr. 1.560.000.
De samlede meromkostninger er fordelt således mellem de tre ressortansvarlige insti-
tutioner:
Danmarks Statistik vurderer etableringsomkostningerne til 1.345.000 kr. i 2022 og
690.000 kr. til drift fra 2023.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer etableringsomkostningerne til
1.370.000 kr. i 2022 og 890.000 kr. til drift i 2023 og fra 2024 kr. 770.000.
Miljøministeriet vurderer ikke, at der etableringsomkostninger, men vurderer at der er
behov for kr. 100.000 til drift fra 2023.
Ovenstående vurdering af meromkostninger er baseret på forslagets nuværende ind-
hold og tidsplan samt på udkast til gennemførelsesretsakter, som Eurostat har fremlagt
for medlemsstaterne i Kommissionsfasen, om hvilke statistikker der skal produceres og
indberettes.
Forslaget åbner mulighed for, at Kommissionen kan ændre kravene over tid gennem
brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den fleksibilitet må det for-
ventes, at Kommissionen senere vil gøre brug af for at imødekomme nye brugerbehov.
Det kan øge omkostninger og svarbyrde, men da det konkrete indhold af fremtidige
retsakter ikke er kendt, er der ikke mulighed for på nuværende tidspunkt at give et skøn
over de fremtidige meromkostninger eller svarbyrden.
I udgangssituationen forudses forordningen, når den er implementeret, at medføre en min-
dre nettoforøgelse af indberetningsbyrden for erhvervslivet. Det skyldes primært, at der
skal etableres nye statistikker, som forventes ikke at kunne etableres udelukkende ved
brug af administrative registre.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring med svarfrist den 1. marts 2021 til følgende interessenter:
Dansk Gartneri
Dansk Industri
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Landbrug og Fødevarer
SEGES
Mejeriforeningen
Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Danmarks Statistik har modtaget et høringssvar fra Landbrug & Fødevarer, som er udar-
bejdet i samarbejde med SEGES. Hovedsynspunkterne fra høringssvaret er:
Landbrug & Fødevarer og SEGES ser gerne, at lovgivning om udarbejdelse af statistik,
som skal overvåge udviklingen af den fælles landbrugspolitik, vedtages efter at indholdet
af EU’s landbrugspolitik og farm-to-fork
strategien er kendt, således at forslaget ikke kom-
mer til at medføre unødvendige indberetningsbyrder for erhvervet. Der lægges desuden
3
kom (2021) 0037 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om statistikker over landbrugsmæssige input og output
2353860_0004.png
vægt på, at eksisterende datakilder anvendes. Endelig tillægges validiteten af data stor
vægt, så det er muligt at sammenligne data på tværs af EU.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet i Kommissionens ekspert-
grupper, fremgår det, at der er generel støtte til at integrere og harmonisere de berørte
statistikker.
Der er dog blandt flere medlemsstater skepsis ift. den store grad af delegering af befø-
jelser til Kommissionen, hvilket har muliggjort, at det på hollandsk/dansk initiativ er lyk-
kedes at samle 10 medlemsstater bag et fælles ændringsforslag til forordningsforslaget.
Medlemsstaternes skepsis er hovedsageligt begrundet i, at den vidtgående delegering
vil føre til øgede omkostninger og svarbyrde. Ligeledes har flere medlemsstater også
givet udtryk for, at forslaget medfører juridisk forpligtelse til at udarbejde statistikker,
som hidtil har været frivillige for medlemsstaterne, hvorfor der som minimum burde være
medfinansiering fra EU-Kommissionen til at etablere disse statistikker.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere statistiske begreber, de-
finitioner mv. samt bedre at kunne overvåge miljø-
og klimamæssige ”fodaftryk”.
Rege-
ringen anerkender ligeledes behovet for at have en vis fleksibilitet i retsgrundlaget mht.
at ændre indsamling af data på baggrund af ændrede brugerbehov.
Regeringen er samtidig af den opfattelse, at en række elementer, som anses at være
essentielle for forordningens indhold, bør defineres i selve forordningen, og at det ikke
som i det foreliggende forslag delegeres til Kommissionen at fastlægge disse elemen-
ter. Dette vedrører især regler for harmonisering af dataindsamlingsmetoder, antallet af
variable og tidsfrister for datatransmissioner.
Regeringen er af den opfattelse, at det bør fremgå af selve forordningen, hvilke mini-
mumsfrister der gælder for datatransmissioner samt en øvre grænse for hvor mange
variable, Kommissionen kan ændre og tilføje. Endelig bør forslaget ikke stille krav til
dataindsamlingsmetoder. I de tilfælde, hvor det besluttes at delegere beføjelser til Kom-
missionen, bør denne delegering afgrænses tydeligt mhp. at sikre gennemsigtighed om-
kring forslagets implikationer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev første gang oversendt 2. marts 2021 og eftersendes nu
med modtagne høringssvar inkluderet.
4