kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0044 Bilag 1
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPKAN

Koordineret med: MEDINT

Sagsnr. 2001466

Dok. nr. 1606140

Dato: 03-03-2021

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

en europæisk kræfthandlingsplan, KOM(2021) 0044 endelig

Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg til orientering.

NYT NOTAT

1. Resumé

Kommissionen har 3. februar 2021 offentliggjort den europæiske kræfthandlingsplan

”Europe’s Beating Cancer Plan”.

Formålet med kræfthandlingsplanen er at sikre en holistisk tilgang til hele

sygdomsforløbet. Planen er struktureret omkring fire centrale indsatsområder, hvor EU

efter Kommissionens vurdering kan tilføre mest værdi: 1) forebyggelse, 2) tidlig påvisning,

3) diagnosticering og behandling og 4) livskvalitet for nuværende og tidligere

kræftpatienter.

De fire politiske mål understøttes af 10 flagskibsinitiativer og adskillige støttetiltag, som

Kommissionen planlægger at iværksætte i de kommende år.

Der vil gennem det nye EU4Health-program og andre EU-instrumenter blive ydet en

finansiel støtte på 4 mia. euro til gennemførelse af initiativerne i kræfthandlingsplanen.

Det forventes, at den europæiske kræfthandlingsplan understøtter og supplerer nationale

politikker og indsatser på kræftområdet, og at implementeringen af de enkelte tiltag i

strategien generelt kan bidrage til at øge sundhedsbeskyttelsesniveauet.

Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil om en europæisk kræfthandlingsplan og

herunder at planen ser på hele patientforløbet fra forebyggelse og tidlig opsporing til ud-

redning, behandling og opfølgning. Regeringen stiller sig umiddelbart positivt til de foreslå-

ede indsatsområder og afventer nu de konkrete initiativer, som annonceres i planen og

som Kommissionen forventes at lægge frem i den kommende tid. Særlige prioriteter for re-

geringen omfatter ulighed i sundhed samt data og evidens.

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

2. Baggrund

Kommissionen har den 3. februar 2021 offentliggjort den europæiske kræfthandlingsplan

Europe’s Beati g Ca er Pla .

Den seneste europæiske kræfthandlingsplan blev udarbejdet i begyndelsen af 1990'erne. I

de mellemliggende år er der sket store fremskridt inden for forebyggelse, udredning og

behandling af kræft. På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at der er behov for

et fornyet tilsagn om forebyggelse og behandling af kræft, som anerkender de voksende

udfordringer og metoderne til at overvinde dem, herunder udviklingen inden for

kræftbehandling. Målet er at udnytte eksisterende muligheder for at forbedre patienters

overlevelse og livskvalitet efter en kræftdiagnose.

3. Formål og indhold

Kommissionen betegner den europæiske kræfthandlingsplan som en hjørnesten i et

stærkere europæisk sundhedssamarbejde og et mere sikkert, bedre forberedt og mere

modstandsdygtigt EU.

Planen bygger videre på de resultater, som EU-medlemslandene, deres

sundhedspersonale, industrien og patientorganisationerne allerede har opnået, og vil

udnytte det potentiale, der ligger i nye teknologier og videnskabelige fremskridt for bedre

at kunne bekæmpe kræft under hele sygdomsforløbet. Kræfthandlingsplanen vil gøre det

muligt at dele ekspertise og ressourcer i hele EU, og vil dermed yde støtte til lande,

regioner og byer med mindre viden og kapacitet.

Formålet med den europæiske kræfthandlingsplan er at sikre en holistisk tilgang til hele

sygdomsforløbet. Planen er struktureret omkring fire centrale indsatsområder, hvor EU

ifølge Kommissionen kan tilføre mest værdi: 1) forebyggelse, 2) tidlig påvisning, 3)

diagnosticering og behandling og 4) livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter.

I de kommende år vil handlingsplanen fokusere på forskning og innovation, gøre brug af

det potentiale, som ligger i digitaliseringen og de nye teknologier, og mobilisere finansielle

instrumenter til støtte for medlemslandene.

Kræfthandlingsplanens politiske mål understøttes af 10 flagskibsinitiativer og adskillige

støttetiltag, der skal hjælpe medlemslandene med at forbedre udviklingen på

kræftområdet. Initiativerne forventes igangsat inden for de kommende år. Alle initiativer

vil være igangsat og afsluttet inden 2030.

Der il ge e EU’s

nye sundhedsprogram EU4Health

og andre EU-instrumenter blive

ydet en finansiel støtte på 4 mia. euro til medlemslandenes indsats for at gøre deres

sundhedssystemer mere robuste til at forebygge, udrede, behandle og yde opfølgning

efter kræft.

Flagskibsinitiativer inden for forskning, innovation og digitalisering

Oprettelse af et videncenter om kræft

for at lette koordineringen af videnskabelige og

tekniske kræftrelaterede initiativer på EU-plan (2021).

KOM

(2021)044 endelig

Meddelelse

fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

For Den europæiske

kræftha dli gspla

KOM

e delig Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om etablering af et

progra for EU’s i dsats på su dhedso rådet

-2027 og om ophævelse af forordning nr.

8 /

Side 2

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

Lancering af et europæisk kræftbilleddannelsesinitiativ

til fremme af udviklingen af

nye computerbaserede værktøjer, der skal forbedre personlige lægemidler og

innovative løsninger (2022).

Af andre foranstaltninger nævnes:

at give kræftpatienter mulighed for sikkert at få adgang til og dele elektroniske

patientjournaler med henblik på forebyggelse og behandling på tværs af græn-

serne gennem det europæiske sundhedsdataområde (2021-2025);

udbygning af det europæiske informationssystem på kræftområdet (2021 -2022);

samt lancering af Horisont Europa-partnerskaber for at omsætte videnskabelig

viden til innovation (2021).

Flagskibsinitiativer vedrørende forebyggelse

Udrydde kræft forårsaget af HPV (human papillomavirus)

gennem EU-støtte til

medlemslandene til vaccination med et mål om at vaccinere mindst 90 % af EU's

målpopulation af piger og at øge dækningsgraden for vaccination af drenge betydeligt

senest i 2030 (2021-2030).

Af andre foranstaltninger nævnes

at forbedre sundhedskompetencen inden for

kræftrisici gennem:

en ajourføring af den europæiske kræftkodeks (2021-2025);

at skabe en "tobaksfri generation", bl.a. ved at revidere tobaksvaredirektivet,

direktivet om beskatning af tobak og rammebestemmelserne for privatpersoners

køb af tobak på tværs af grænserne samt opdatere Rådets henstilling om røgfri

miljøer og støtte gennemførelsen af rammekonvention om tobakskontrol (2021-

2025);

revidere EU-lovgivningen om beskatning af alkohol og køb af alkoholprodukter på

tværs af grænserne og foreslå en obligatorisk angivelse af ingredienser og

næringsindhold, sammen med sundhedsadvarsler på alkoholholdige drikkevarer

(2021 -2023);

reducere skadeligt alkoholforbrug gennem støtte til kapacitetsopbygning og

bedste praksis, reducere unges eksponering for onlinemarkedsføring af og

reklame for alkoholprodukter, indføre evidensbaserede korte interventioner

(2021-2025);

reducere eksponering for kræftfremkaldende stoffer i fødevarer, bekæmpe

usunde kostvaner, fedme og fysisk inaktivitet, fremme en mere plantebaseret

kost med mindre rødt og forarbejdet kød samt mere frugt og grønt, bekæmpe

fedme blandt børn og revidere EU's skolemælk- og frugtordning, yde støtte til

medlemslandene og interessenterne i deres bestræbelser på at omarbejde

politikker og gennemføre effektive politikker til begrænsning af markedsføring af

usunde fødevarer, foreslå en harmoniseret, obligatorisk næringsdeklaration på

forsiden af emballagen, kortlægge skattemæssige foranstaltninger og

prispolitikker for sukker, læskedrikke og alkoholiske drikkevarer samt undersøge

muligheden for at foreslå nye skatteforanstaltninger for sukker og læskedrikke,

iværksætte det politiske tilsagn "HealthyLifestyle4All" (2021 -2024);

i højere grad bringe EU's luftkvalitetsnormer på linje med WHO's retningslinjer og

fremme bæredygtig og intelligent mobilitet (2022-2023);

reducere eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer gennem ændringer i

direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener (2021 -2025);

vedtage en ny strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at

reducere arbejdstagernes erhvervsmæssig eksponering for kemikalier (2021-

2027);

samt lancere Horisont Europas partnerskab om risikovurdering af kemikalier

(2021).

Side 3

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

Flagskibsinitiativer vedrørende tidlig påvisning

4. Udvikle en

ny EU-ordning for kræftscreening

for at sikre, at 90 % af målpopulationen

tilbydes screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft

senest i 2025 (2021-2025).

Af andre foranstaltninger nævnes

at ajourføre og undersøge muligheden for en udvidelse af Rådets henstilling om

kræftscreening (2022);

udvikle nye retningslinjer og kvalitetssikringsordninger for screening,

diagnosticering, behandling, rehabilitering, opfølgning og palliativ pleje af

tyktarmskræft og livmoderhalskræft samtidig med en løbende ajourføring af de

eksisterende retningslinjer for brystkræft (2021-2025);

samt opdatere det europæiske informationssystem på kræftområdet med

henblik på at overvåge og vurdere kræftscreeningsprogrammer (2021-2022).

Flagskibsinitiativer vedrørende kræftbehandling

Etablere et EU-netværk, der sætter anerkendte nationale holistiske kræftcentre i

forbindelse med hinanden

med henblik på at forbedre adgangen til diagnosticering og

behandling af høj kvalitet (2021-2025).

Lancere initiativet "diagnosticering og behandling af kræft for alle"

med henblik på at

forbedre adgangen til innovativ diagnosticering og behandling af kræft (2021-2025).

Lancere UNCAN.eu

med henblik på at identificere personer med høj risiko for at

udvikle almindelige kræftformer (2021-2025).

Af andre foranstaltninger

nævnes

at lancere et "tværfagligt

uddannelsesprogram"

for at optimere diagnosticerin-

gen og behandlingen af kræftpatienter (2021-2025);

etablere en gruppe af nye referencenetværk for specifikke kræftformer (2022-

2025);

oprette en EU-platform til støtte for anvendelsen af eksisterende lægemidler til

nye formål (2021-2025);

vedtage forslaget til forordning om medicinsk teknologivurdering (2021);

fremlægge SAMIRA-handlingsplanen for at sikre kvaliteten og sikkerheden af strå-

lingsteknologi og leveringen af radioisotoper af medicinsk betydning for diagno-

sticering og behandling (2021-2025);

oprette et partnerskab om personlig medicin (2023);

udvikle en køreplan for individuel forebyggelse (2023-2025);

lancere projektet "genomforskning for folkesundheden" med henblik på at støtte

medlemslandene i at få mest muligt ud af den hurtige udvikling inden for genom-

forskning (2021-2025);

lancere et nyt projekt, der anvender højtydende databehandling til hurtig test af

eksisterende molekyler og nye lægemiddelkombinationer (2023- 2025);

assistere forskere, der arbejder med individualiseret kræftbehandling gennem

skræddersyet støtte og nye digitale platforme (2021-2027);

samt yde støtte til samarbejdsprojekter om diagnosticering og behandling af

kræft ved hjælp af højtydende databehandling og kunstig intelligens (2021-2027).

Flagskibsinitiativ til forbedring af livskvaliteten for nuværende og tidligere kræftpatienter

og omsorgspersoner

Lancere initiativet "Et bedre liv for kræftpatienter",

bl.a. med et "smart-card for over-

levende kræftpatienter", og oprettelse af et virtuelt "digitalt center for europæiske

kræftpatienter" til støtte for udveksling af patientdata og overvågning af de overle-

vende kræftpatienters helbredstilstand (2021-2023).

Side 4

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

Af andre foranstaltninger

nævnes

at sikre fuld gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privat-

liv for forældre og omsorgspersoner (2021-2022);

samt at sikre lige adgang for overlevende kræftpatienter til finansielle tjeneste-

ydelser (herunder forsikring) via en adfærdskodeks og overvejelser om langsig-

tede løsninger (2021-2023).

Flagskibsinitiativ vedrørende uligheder

Oprette et register over forskellene i kræftbehandlingstilbud

for at kortlægge tenden-

ser inden for vigtige kræftdata, der identificerer uligheder mellem medlemslande og

regioner (2021-2022).

Af andre foranstaltninger

nævnes

at styrke og integrere telemedicin og fjernovervågning i sundheds- og plejesyste-

merne og fremme den virtuelle høringsmodel, der anvendes i det europæiske

netværk af referencecentre (2021-2023);

forbedre de europæiske sundhedssystemers generelle modstandsdygtighed, til-

gængelighed og effektivitet for at sikre udbuddet af kræftbehandling i fremtidige

sundhedskriser (2021-2025);

samt integrere ligestillingstiltag på andre områder, der er omfattet af den euro-

pæiske kræfthandlingsplan, som f.eks. screening og kræftbehandling af høj kvali-

tet (2021-2025).

Flagskibsinitiativ vedrørende kræft hos børn

10.

Lancere "Initiativet om hjælp til kræftramte børn"

for at sikre, at børn har adgang til

hurtig og optimal påvisning, diagnosticering, behandling og pleje (2021).

Af andre foranstaltninger

nævnes

at oprette et EU-netværk af unge kræftoverlevende (2021-2022);

samt lancere initiativ om kræftformer hos børn, unge og unge voksne for at øge

forståelsen af kræft hos børn (2022-2025).

Gennemførelse af kræfthandlingsplanen

Kommissionen vil nedsætte en

EU-gruppe for gennemførelse af kræfthandlingsplanen.

Gruppen skal afstemme tiltag og politikker på tværs af Kommissionen og andre EU-

institutioner samt drøfte og gennemgå gennemførelsen af kræfthandlingsplanen og

Horisont Europas kræftmission.

Den vil arbejde tæt sammen med de udvalg i Europa-

Parlamentet, der beskæftiger sig med kræftrelaterede spørgsmål, medlemslandene,

kræftmissionsudvalget (en uafhængig ekspertgruppe i Kommissionen) samt en

kontaktgruppe for interessenter.

Implementeringen af kræfthandlingsplanen vil blive kontrolleret ved hjælp af en køreplan

for gennemførelsen og indikatorer for fremskridt, som vil blive vurderet regelmæssigt af

gennemførelsesgruppen. Kommissionen vil desuden indsamle og offentliggøre relevante

data for at overvåge tendenser og fremskridt samt give input til registeret over forskellene

i kræftbehandlingstilbud.

Kræfthandlingsplanen vil blive revideret inden udgangen af 2024. Med revisionen

vurderes det, om foranstaltningerne i handlingsplanen er tilstrækkelige til at nå målene,

eller om der er behov for yderligere foranstaltninger.

Https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/research_and_innovation/funding/documents/ec_rtd_mi

ssion-cancer-summary_en.pdf

Side 5

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Den europæiske kræfthandlingsplan berører ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kræfthandlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, men det

forventes, at flere af de initiativer, der indgår i handlingsplanen, vil få lovgivningsmæssige

konsekvenser på sigt. Det gælder planens initiativ vedr. forebyggelse, særligt i relation til

markedsføring, samt regulering og beskatning af tobak, alkohol og usunde fødevarer.

Økonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser, men implementeringen af de enkelte initiativer i kræfthandlingsplanen vil

have økonomiske konsekvenser, herunder via Danmarks finansiering af EU's budget.

Kræfthandlingsplan vil blive gennemført og støttet ved hjælp af Kommissionens

finansieringsinstrumenter, hvor i alt 4 mia. euro er øremærket til foranstaltninger til

bekæmpelse af kræft. En betydelig del af det fremtidige EU4Health-program, der beløber

sig til i alt 1,25 mia. euro, vil blive anvendt til at støtte de foranstaltninger og initiativer,

der fremgår af kræfthandlingsplanen. Blandt de vigtigste initiativer, der vil modtage støtte

er "EU's mobilapp til forebyggelse af kræft", "EU-netværket af holistiske kræftcentre",

"hjælp til kræftramte børn", "et bedre liv for kræftpatienter", "videncenter om kræft" og

"EU's tværfaglige uddannelsesprogram".

Der vil herudover blive ydet finansiel støtte gennem andre EU-finansieringsinstrumenter,

hvilket afspejler tilgangen på tværs af ministerier og myndigheder og mangfoldigheden af

de foranstaltninger, der er omfattet af den europæiske kræfthandlingsplan.

Kræftrelaterede investeringer foretaget af medlemslandene og offentlige og private

enheder kan også mobiliseres gennem EU-budgetgarantier, f.eks. gennem InvestEU-

programmet. Kommissionen vil oprette en mekanisme til udveksling af viden, der skal

informere medlemslandene om de forskellige EU-finansieringsmekanismer og om,

hvordan de kan anvendes.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Overordnet forventes det, at den europæiske kræfthandlingsplan understøtter og

supplerer nationale politikker og indsatser på kræftområdet. De enkelte tiltag i strategien

forventes generelt at kunne bidrage til at øge sundhedsbeskyttelsesniveauet, når de

implementeres.

Fx kan rammeprogrammet for forskning og innovation under Horisont Europa yde op til 2 mia. euro i støtte til

den planlagte kræftmission og andre kræftrelaterede forskningsprojekter.

Programmet for et digitalt Europa vil yde finansiel støtte på op til 250 mio. euro til kræftrelaterede projekter og

støtte bredere digitale investeringer.

Fondene under samhørighedspolitikken (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og

Den Europæiske Socialfond Plus) vil yde støtte til medlemslandene og deres regioner med henblik på at forbedre

modstandsdygtigheden, tilgængeligheden og effektiviteten af deres sundhedssystemer.

Side 6

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Sundhedsspørgsmål. Der er

indkommet høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kræftens Bekæmpelse og

Lægemiddelindustriforeningen.

Dansk Sygeplejeråd

finder overordnet, at kræfthandlingsplanen har fokus på de mest

centrale indsatser i kræftbehandlingen.

I forhold til emnet ulighed bemærker Dansk Sygeplejeråd, at det hovedsageligt omhandler

ulighed mellem EU landene samt mellem regioner i samme land, fx ift. kræftscreening.

Dansk Sygeplejeråd mener, at dette er vigtigt, men at det bør udvides til også at

omhandle, hvordan man vil nedbringe uligheden i kræftopsporing og -diagnostik på

individ- og gruppeniveau inden for samme land samt ved behandling, opfølgning og

rehabilitering og palliation af kræftsygdom.

Dansk Sygeplejeråd bemærker desuden, at man ved, at uligheden i forebyggelse, tidlig

opsporing, behandling og rehabilitering inden for kræftsygdomme er stor

–

også i

Danmark. Der er behov for differentierede indsatser til forskellige målgrupper i

befolkningen. Der bør derfor også være fokus på at have en plan for kvalitetsmonitorering

for hele kræftforløbet.

Kræftens Bekæmpelse

bemærker, at den europæiske kræfthandlingsplan både er ambitiøs

og konkret i forhold til de fire indsatsområder, og at dette er nødvendigt for, at indsatsen

mod kræft på internationalt plan styrkes. Kræftens Bekæmpelse understreger, at en

succesfuld implementering af kræfthandlingsplanens initiativer forudsætter en aktiv

national indsats, der supplerer og understøtter kræfthandlingsplanens mål og tiltag.

Kræftens Bekæmpelse fremhæver den centrale placering, som forebyggelse har i planen,

som særlig positivt. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det er stærkt signal, at der

ar ejdes fre

od Et to aksfrit Europa , og at der lægges op til e re isio og styrkelse

af reglerne for salg, markedsføring, ingredienser og beskatning af tobaksvarer samt at

reglerne også skal gælde nye produkter. De finder det positivt, at planen har strukturelle

tiltag i fokus.

Kræftens Bekæmpelse finder det ligeledes positivt, at planen vil styrke EU-indsatsen i

forhold til grænseløs markedsføring af usunde produkter til børn/unge, beskatning,

indholds-/næringsdeklarationer og advarsler på alkoholetiketten. Kræftens Bekæmpelse

finder det positivt, at der sættes ind med konkret støtte til medlemsstaterne, så de når

målet om, at mindst 90 pct. af pigerne er vaccineret mod HPV, og at dækningsgraden for

vaccination af drenge øges.

Kræftens Bekæmpelse foreslår et særskilt og prioriteret fokus på overvægt, da overvægt

er den andenstørste risikofaktor for kræft og øger risikoen for mindst 13 forskellige former

for kræft. Overvægt er samtidig et socialt betinget fænomen, der fremmer ulighed i

sundhed. De bemærker, at indsatsen mod overvægt bør suppleres af konkrete mål.

Kræftens Bekæmpelse pointerer, at det desuden er relevant, at planen understreger, at

ulighed og sundhedskompetence har stor betydning for forskellige befolkningsgruppers

muligheder for at nedsætte deres kræftrisiko.

Kræftens Bekæmpelse finder det meget positivt, at der er indarbejdet konkrete initiativer i

forhold til den sociale ulighed i kræft. De vurderer, at det særligt vil styrke og inspirere det

Side 7

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

enkelte medlemslands arbejde med kræftbehandlingstilbuddene, at der oprettes et

de foreslår, at ulighed i sundhed bliver et selvstændigt og specifikt indsatsområde, der kan

være retningsgivende for investeringer og interventioner på EU-plan, nationalt og

regionalt.

Kræftens Bekæmpelse støtter kræfthandlingsplanens initiativer i forhold til etablering af

comprehensive cancer centers,

og foreslår at

EU-netværket af comprehensive cancer

centers

også forholder sig til de øvrige problemstillinger, der er forbundet med ulighed i

sundhed, som kræfthandlingsplanen adresserer. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at

man i Danmark arbejder frem mod at akkreditere et eller flere af de danske sygehuse, så

de opnår status af comprehensive cancer center.

Kræftens Bekæmpelse støtter kræfthandlingsplanens initiativer om bedre udnyttelse af

data og digitaliseri g i de for kræftfore yggelse og heru der sa

e hæ ge til EU’s

European Health Data Space og European Cancer Information initiativer.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at Danmark støtter fuldt op om arbejdet med

erfaringsudveksling og deling af ekspertise i de eksisterende fire europæiske netværk af

referencecentre og den nyoprettede gruppe af referencenetværk, hvad angår sjældne

kræftformer som selvstændigt fokusområde.

Kræftens Bekæmpelse foreslår, at der kommer et eksplicit fokus på senfølger med

etableringen af nyt videnscenter om kræft i Det Fælles Forskningscenter.

Kræftens Bekæmpelse finder, at patientinddragelse kun berøres sporadisk, og at der

mangler fokus på, hvordan patienter reelt inddrages, for eksempel gennem fælles

beslutningstagen, brug af patientoplysninger (PRO) i klinisk praksis mv. i

kræfthandlingsplanen. De foreslår, at dette også bliver et eksplicit fokus for det nye

videnscenter om kræft.

Lægemiddelindustriforeningen

(LIF) bemærker, at man bør overveje at udvide screening

og tidlig diagnosticering inden for andre store kræftområder end bryst-, tyktarm- og

livmoderhalskræft, hvor omkostningerne er forholdsvis store for både patienter,

sundhedsvæsen og samfund. Lif pointerer, at der strategisk bør overvejes mere forskning,

hvor et tæt samarbejde mellem akademiske forskere og industrien vil kunne frembringe

vigtige nye diagnostiske og terapeutiske tilgange hurtigere.

LIF

e ærker desude , at data i dsa let i ’Real- orld e ide e’-setting

(RWE), som kan

hjælpe med at skabe ny forståelse for værdi for patienter, sundhedsvæsen og samfund og

dermed støtte beslutningstagere, bør tænkes strategisk ind i EU-Kommissionens

kræftplan.

LIF

fi der Ko

issio e s eskri else af ’e

oder e tilga g til kræft so et igtigt

udgangspunkt, hvor nye teknologier, forskning og innovation skal omsættes til konkrete

tiltag til ga for patie ter e i edle sstater e’ so et igtigt og godt udga gspu kt.

Det

efterspørges imidlertid, at planen i højere grad adresserer forhold af betydning for en

hurtig adgang til nye og innovative lægemidler og pointerer, at en forsat udvikling af nye

og bedre behandlingsmuligheder er et vigtigt bidrag til at styrke behandlingsresultaterne

på kræftområdet.

LIF bemærker, at den europæiske kræfthandlingsplan ikke italesætter og beskriver en

strategi i forhold til at sikre lighed i diagnostik og behandling af kræft. Det bemærkes, at

Side 8

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

dette er essentielt på alle parametrene i et kræftforløb. Lif peger på, at man bør overveje

at implementere understøttende tiltag under et eller flere af de 10 flagskibsinitiativer,

som allerede er defineret, og dermed supportere medlemsstaterne i forhold til at sikre

lighed i hele kræftforløbet eksempelvis med udgangspunkt i køn og socioøkonomisk

status. Lif fremhæver, at der ligeledes bør tænkes i brede samarbejder og partnerskaber.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre landes

holdninger til selve kræfthandlingsplanen og de enkelte indsatsområder eller initiativer,

men medlemslandene har generelt forholdt sig positivt til Kommissionens udspil, der er en

markant styrkelse af de tidligere europæiske indsatser på kræftområdet.

Da medlemslandene har forskellige udfordringer, må det samtidig forventes, at landene vil

have forskellige prioriterer i forhold til de enkelte initiativer og implementeringen heraf.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter intentionen om en europæisk kræfthandlingsplan, og noterer sig med

tilfredshed, at handlingsplanen ser på hele patientforløbet fra forebyggelse og tidlig op-

sporing til udredning, behandling og opfølgning. Nærmere konkret stillingtagen til initiati-

verne vil ske i takt med, at Kommissionen lægger dem frem.

Særlige prioriteter for regeringen omfatter ulighed i sundhed samt data og evidens. Rege-

ringen ønsker, at kræfthandlingsplanen skal have et bredt fokus på ulighed i sundhed samt

indeholde konkrete initiativer, som kan være med til at udligne den nuværende sociale

ulighed på kræftområdet.

Herudover støtter regeringen et partnerskab og samarbejde mellem EU-medlemslandene

om dataindsamling og vidensudveksling inden for kræftområdet. Regeringen er umiddel-

bart positiv over for oprettelsen af et videnscenter for kræft og en europæisk klinisk kvali-

tetsdatabase. Regeringen finder det vigtigt, at disse initiativer bidrager til øget erfarings-

udveksling på kræftområdet, idet der fortsat mangler viden og evidens - særligt i forhold

til forløbet før kræftdiagnosen er stillet samt i forhold til opfølgning og livet efter kræftsyg-

dom.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at det videre arbejde med planen respekterer med-

lemslandenes kompetence på sundhedsområdet, herunder at fastlæggelse af konkrete

sundhedstilbud, behandlingsforløb mv. er et nationalt anliggende.

I det nedenstående redegøres overordnet for regeringens holdning til de 4 indsatsområ-

der i handlingsplanen, henholdsvis 1) forebyggelse, 2) tidlig påvisning, 3) diagnosticering

og behandling og 4) livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter.

Forebyggelse

Regeringen støtter kommissionens fokus på forebyggelse og sundhedsfremmende indsat-

ser såsom vigtigheden af en sundere livsstil og et sundt arbejdsliv. I forhold til tobak har et

bredt flertal i Folketinget i december 2020 vedtaget en række nye initiativer, der effektivt

skal forebygge og bremse rygning blandt børn og unge. Initiativerne vedrører bl.a. skjult

tobak, røgfri skoletid og neutrale pakker. På alkoholområdet støtter regeringen indsatser

rettet mod børn og unges alkoholforbrug samt indsatser, som skal øge den generelle viden

i befolkning om, at alkoholforbrug øger risikoen for kræft. Regeringen støtter endvidere

indsatser, der skal fremme sundere kostvaner i befolkningen blandt andet gennem forbed-

ret fødevaremærkning. Regeringen støtter også indsatser for at reducere eksponeringen

for kræftfremkaldende stoffer, blandt andet ved indsats mod fødevareforurening samt

Side 9

kom (2021) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en europæisk kræfthandlingsplan

styrket risikovurdering af fødevarekontaktmaterialer. Regeringen støtter ligeledes indsat-

ser, der kan fremme fysisk aktivitet. Endelig er det regeringens prioritet at fremme sikker-

hed og sundhed på arbejdspladser, herunder at minimere arbejdsrelateret kræft i forbin-

delse med eksponering for fx farlige stoffer og materialer.

I forbindelse med kommende lovgivningsinitiativer vil det være vigtigt at sikre, at EU-lov-

givningen ikke hindrer, at et medlemsland kan indføre strengere nationale tiltag for at be-

skytte folkesundheden, gennem bl.a. tobakskontrol samt salg og markedsføring af alkohol

og usunde fødevarer.

På for rugero rådet støtter regeri ge op o a itio e i EU’s ke-

mikaliestrategi for bæredygtighed om at udfase brugen af kræftfremkaldende stoffer i for-

brugerprodukter, med mindre der er tale om anvendelser, der er kritisk nødvendige for

samfundet.

Tidlig påvisning

Tidlig påvisning er vigtig i forhold til mange kræftformers prognose. Regeringen støtter, at

indførelse af nye screeningsprogrammer skal ske på et evidensbaseret grundlag, hvor

gavnlige effekter vægtes mod skadevirkninger, og hvor sundhedsøkonomiske

betragtninger inddrages. Det er væsentligt med forskning og vidensopsamling i forbindelse

med eksisterende screeningsprogrammer, ligesom kvalitet i screeningsprogrammer bedst

højnes via datadrevet arbejde og erfaringsudveksling frem for kvalitetskontrol og

akkrediteringsprocesser. Regeringen støtter kræfthandlingsplanen fokus på at få

dækningsgraden op for (HPV) vaccination både hos piger og drenge.

Diagnosticering og behandling

I forlængelse af indførelsen af kræftpakkeforløb i 2008, har regeringen en række

prioriteter i forhold til diagnostik og behandling, fx monitorering af forløbstider i

kræftpakkerne, øget fokus på rehabilitering og palliation samt implementering af

opfølgningsprogrammer efter kræft. Herudover støtter regeringen generelt initiativer,

som kan øge kvaliteten af kræftbehandlingen, herunder samarbejde om evidensbaserede

nationale retningslinjer for klinisk praksis samt samarbejde om behandling af sjældne

kræftsygdomme og eksperimentelle procedurer. Regeringen støtter oprettelse af et EU-

netværk, der forbinder nationale holistiske kræftcentre i alle medlemslandene.

Livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter

Regeringen støtter, at der i kræfthandlingsplanen anlægges en holistisk tilgang til patien-

ten. Det er væsentligt med fokus på alle faktorer, der har betydning for nuværende og tid-

ligere kræftpatienters sundhed og liv, herunder individuelle faktorer (fysisk og mental

sundhed), sociale relationer, leve- og arbejdsvilkår samt generelle socioøkonomiske, kultu-

relle og miljømæssige forhold. I Danmark understøttes patienternes livskvalitet via indfø-

relse af patientansvarlig læge og kontaktsygeplejersker, beslutningsstøtteværktøjer samt

individuelle opfølgningsplaner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Regeringens

positionspapir er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2021.

Side 10